Lost and found

Øjnene fokuserede hurtigt på det sted lyden var kommet fra og man kunne næsten høre hans falske hjerte pumpe i hans bryst. Han stod fuldkommen stille, for at tænke situationen igennem. Hvis det var et af de der vanvittige væsner, som han jævnligt var stødt på, siden han ankom til byen, hvad kunne han så gøre? Han vidste ikke så meget om dem, udover at der var mange og de fleste af dem ikke var venligtsindede. Han forstod det ikke. Hvorfor skulle det lige være den her by? Var der noget specielt ved den som tiltrak de væsner? Han kneb øjnene sammen, i håb om at det kunne afsløre hvad der rent faktisk lige havde væltet den rustne skraldespand omkuld, men det nyttede ikke når det var så mørkt.
”Hvem der?” Hans dybe stemme gav genlyd i gyden, som han tog et par skridt fremad. Lyden fik væsnet til at reagere og skubbe til skraldespanden yderligere, hvilket fik den store mand til at søge ned i sin lomme og gribe fat i en mindre fold-ud kniv. ”Kom frem, eller jeg-…” Manden nåede ikke at sige mere, før han blev afbrudt af væsnet der let og elegang sprang op, for at placere sig ovenpå skraldespanden.

Et lille spil kunne spottes på mandens ansigt, da han opdagede at det bare var en kat. En dum, lille kat som havde skræmt ham… det var jo næsten pinligt. Men alligevel tog han sig selv i at puste lettet ud, og pakke kniven væk igen. Han kunne bare håbe på at der ikke var nogen der havde set det, som han snurrede rundt på hælen, for at smide den mørke hætte over hovedet og søge imod sit endelige mål.
Der var få folk på gaden, men der var ingen der lagde rigtigt mærke til ham, hvilket var hans mål; at forsvinde i mørket. Han var overbevist om at der ikke var nogen der ledte efter ham i denne by, men han ville helst være på den sikre side, man kunne jo aldrig helt vide. Idet hans sorte støvler hamrede mod asfalten, fandt et krøllet papir frem til hans hånd. Der stod ikke så meget på; et fornavn, efternavn og en adresse som gerne skulle ligge i nærheden. Han nægtede at spørge om vej. Han ville langt hellere fare vild, end at skulle snakke med et af de væsner der boede i denne by.

Han kom dog frem til den gade han skulle, fik drejet om hjørnet ved bageren og hen til det lejelighedskompleks, som var hans mål. Han stillede sig hen til døren, det var åbenbart havde et af de der opkalds-systemer, som den store mand ikke helt var forberedt på, men han fik dog fundet frem til knappen som hørte til kvindens lejelighed.
”Kom nu, kom nu, kom nu.” Lød det fra ham, som han trykkede på knappen, flere gange end det var nødvendigt, i håb om at hun tog dørtelefonen.