Come try your luck.

Den unge mands hænder bevægede sig klodset henover vampyrens krop. Han havde ingen idé om hvad han lavede. Tanken om at han stod og befamlede et blodtørstigt rovdyr med sine svage menneskehænder, havde sikkert ikke strejfet ham. Han var ikke særlig attraktiv, ikke i Tonias øjne. Han var bare en anden average Joe hun havde støvet op, med et indirekte løfte. Et løfte om morskab. Som de fleste andre mænd, var denne unge mands definition på morskab også sex. Og som de fleste mænd, kunne det ikke gå hurtigt nok. Derfor var de nu endt i en snavset gyde på gågaden. Tonia ville holde sit løfte. Morskab var inde for hendes rækkevidde. Den unge mand ville nok ikke finde det ligeså morsomt, når hun gennemborede hans hud med sine spidse hjørnetænder og sugede livet ud af ham. Han virkede dog til at more sig gevaldigt, som han stod og forsøgte at lyne hendes kjole ned. Han var fuld og klodset. Klokken var ikke mere end 23.00 og dette menneske burde allerede være gået hjem i seng, for at sove branderten ud. Desværre for ham, ville han aldrig mere se sin seng. Denne leg var dog også hurtigt blevet kedelig for vampyren, der tålmodigt havde ladet den unge mand gøre som han ville med hende. Men nu var det nok. Han var under hendes værdighed, og han fortjente ikke at røre hende. Snart var han også færdig med det. Average Joe stivnede da Tonias hugtænder gennemborede huden på hans hals. En hånd var brutalt klemt omkring hagen på ham, og dækkede hans mund så hans skrig ikke ville nå gågaden. Alkoholet i hans blod gav en bismag. Hvis hun drak det hele, ville hun ende med at blive påvirket af det. Det ynkelige menneske var dog hurtigt besvimet, og hang slap i Tonias arme. Hun lod ham falde til jorden, og skubbede til ham med foden. Ja, han var helt væk. "Tak for mad" mumlede hun, og tørrede en dråbe blod der var undsluppet hende væk fra mundvigen. "Lad os aldrig mødes igen" tilføjede hun, bukkede sig ned og fandt fyrens pung i inderlommen på hans jakke. Hun undersøgte indholdet med et tilfreds smil, på sin vej ud af gyden. Enten havde han et godt job, eller også havde han bestemt sig for at bruge hele sin børneopsparing på en tur i byen. Med andre ord, der var masser af penge i pungen. Hun fjernede sedlerne, og stoppede dem ned i sin BH, inden hun lod pungen dumpe ned i en skraldespand. Den sorte kjole der krammede Tonias krop og fremhævede hendes former, havde meget upraktisk ikke nogen lommer. Så BH'en måtte fungere som taske.

Aftenen var stadig lun, som Tonia begav sig imod Salles de Banquets. Hun nikkede til dørmanden, inden hun trådte ind på diskoteket. Dansegulvet var proppet med mennesker og væsener. Tilfældet var heldigvis ikke det samme ved baren, som var Tonias destination. Hun lænede sig ind og disken, og ventede tålmodigt på bartenderen. Hun havde ikke fået lov til at stå der i mere end et halvt minut, før en bred hånd lukkede sig om hendes ene balle. "Hej smuksak" lød det i hendes øre. Smuksak? Kikset. "Må jeg byde på en drink?" Tonia klistrede et behageligt smil på ansigtet og vendte sig imod mennesket bag hende. Han var et par centimeter højere end hende selv, og et selvsikkert smil dækkede hans ansigt. Hun lod blikket glide ned ad ham. Han var klædt i en sort skjorte. De tre øverste knapper var ikke lukket, og gav udsyn til toppen af hans veltrænede brystkasse. Han havde uden tvivl været ude og købe sig et par stilede jeans, der passede ganske fint sammen med skjorten. Hendes øjne mødte et øjeblik efter hans igen. "Whisky med is" sagde hun og nikkede med det samme behagelige smil til hans tilbud. Triumf fyldte mandens øjne, og han fik hurtigt fat i bartenderen og bestilt hendes drink. Hun lukkede hænderne om glasset som han rakte det hen imod hende. Han var sikkert en af de mænd der gik hjem med en ny pige hver aften. Han havde udseendet til at det sagtens kunne lykkes for ham. Han lænede sig ind imod Tonia med samme selvsikre smil, ventede sikkert på at hun takkede ham for drinken. I stedet stak hun ham en syngende lussing, hvis styrke sendte ham et par vaklende skridt til siden. Hun fulgte efter, lagde en hånd på hans skulder og plantede diskret sit knæ i skridtet på ham. En lys, og ikke særlig maskulin lyd undslap ham, han lænede sig forover og tog sig hurtigt til sit beskadigede område med begge hænder. "Hvis du rør mig igen, så slår jeg dig ihjel" sagde hun med dæmpet stemme i hans øre. Hendes toneleje var venligt, som om hun tilbød ham en kop kaffe. "Hav en god aften" sagde hun smilende og klappede ham på ryggen inden hun vendte sig fra ham, og gik tilbage til baren. Fyren fik hurtigt slæbt sig selv ud af diskoteket, rød i hovedet og sikkert meget flov. Et lille grin undslap Tonia, da hendes øjne fulgte idioten. Hendes albuer hvilede på bardisken, og hendes front var vendt imod dansegulvet. Hun tog en tår af sin whisky, som hun betragtede menneskerne såvel som væsenerne der fyldte diskoteket. Natten var ung, og havde helt sikkert meget mere at byde på endnu.

Klokken havde rundet omkring de toogtyve og en hvis Hybrid var allerede hoppe på hoved i seng. Den dejlige dyne som kærtegnede den nøgne ryg, mens at maven var presset ned imod den komfortabelt madras. Allerede halvvejs inde i drømme land, begyndte den sorte Iphone ved hans side at brumme og vibrere mens at en lyskegle blev kastet frem i det mørke rum. Et irritabelt brum kom fra manden, inden at en hånd begyndte at finde frem til den irriterende lyd som formåede at vække ham. Han havde ikke fået en ordentlig nats søvn siden, han var ikke en gang sikker på hvornår det sidst havde været. Men da hans hånd ikke nåede målet og mobilen stoppede med at ringe, valgte han i stedet bare at ligge sig tilbage og sove, måske personen så bare ville lade ham værre. Men lige som hans ene ben atter var trådt ind i drømme verden ringede telefonen igen. I arrigskab fik han kastet dynen fra sig og  de bare fødder ramte det hårde trægulv; ’’WHAT?’’ da han endelig havde fået lokaliseret telefonen, var han ikke hverken i stand til eller i humør til at tjekke hvem det var som der ringede, men om fanden måtte vide hvor meget bøvl de ville få ved ikke at lade ham sove. Dog forsvandt alt farve fra hans hoved, da han hørte den velkendte stemme i røret ’’Neil, daaarlin’, we have some unfinished business to discuss, don’t you think?’’ den anden hånd røg igennem det uglet askeblonde hår, mens at de grønne øjne stirrede tomt frem for sig ’’Talli…’’ hviskede han svagt, hvordan havde hun fået dette nummer? Han var ude af alt dette, han var taget hjem igen, præcis af den grund som nu sad og talte til ham over telefonen. Fuck.

’’Yeah sure… where you at?’’ det var tydeligt at hans stemme overflød med had, men det lød ikke til at afbryde Talli’s talestrøm om hvor hun ville befinde sig og hvor han skulle være om tre timer. ’’Fine I’ll be there’’ samtalen døde og Neil tillod sig selv at sidde nogle få minutter længere, inden han endelig fik taget sig sammen til at rejse sig op. Iført nogle lange grå nat bukser vandrede han fra værelset ud til hans badeværelse, noget koldt vand i hoved ville gøre godt lige nu. Lyden af hanen der langsomt lod vandet strømme ud i porcelæns vasken, var allerede med til at berolige ham. Hænderne formede en lille skål under den rindende vand, hvor efter han kastede det i hoved på sig selv. Mens han stod der og kiggede på sig selv i spejlet med vand der løb ned af hans ansigt, høje kindben, nogle fyldige læber, samt grønne øjne med markant sorte rende under dem stirrede tilbage. Der var ikke andet for ham at gøre, Talli var nød til at dø i nat, hvem kunne han ringe til? Han kunne ikke ringe til Amber Sky eller David, dette var så klart hans eget problem. Noget han var nød til at klare alene, hvis han nogen sinde ville blive fri fra det forfærdelige kvinde menneske. Grund planen var lagt, nu var det bare, hvordan?

Klokken tikkede langsomt sin vej imod ti minutter i treogtyve, han var hurtigt hoppet i nogle bukser og taget hans motorcykel ned til diskoteket som havde været det ønsket mødested. Han var kommet i god tid, han var nød til at finde ud af hans strategi for i aften, vel og mærke kendte han jo allerede rimelig godt til stedet. Normalt møde sted for ham og hans venner fra universitetet når de var på deres drukture. Men i aften stod den ikke på hyggens tegn. Iført hans typiske stramme jeans og sorte allstars. Ikke lige frem det bedste fodtøj eller bukser når man var ude på og køre på hans Ducati, men det skulle gå hurtigt og han havde ikke tid til at finde det helt store udstyr frem. Dog havde han sin motorcykel jakke velplaceret hen over de brede skuldre som han lynede ned og fremviste en tætsiddende hvid t-shirt. Hjelmen blev lagt oven på sædet af motorcyklen, hvor efter hans skridt hurtigt gik hen imod døren som ville føre ham ind til Salles de banquets. Heldigvis ikke så mange mennesker som der plejede at være nu om aftenen. Lige så stille betragtede han dog alligevel omgivelserne inden han trådte helt ind i det store rum. Det så ikke ud til at Tallis og hendes velkendte håndlager af gorillaer var ankommet endnu. Dog fik han lige showet af en kvinde som der viste en mand hvem der var boss. Et øjenbryn gled langsomt op mens et misbilligende udtryk gled hen over hans ansigt, han havde aldrig været så meget for kvinder der skulle overreagere på den måde. Men hvad, måske skulle han bare være glad for det ikke var ham som der krøb væk efter at have fået et knæ i skridtet. Med hurtige og bestemte skridt fik han dog begivet sig hen til baren ikke så langt væk fra kvinden. Manden i baren smilede dog kort og nikkede som hilsen da hybriden var inde for hans synsfelt ’’det sædvanlige? ’’ kom det fra den sorthårede knægt. ’’Yeah.. og den største en af dem.. tak..’’ brummede Neil, mens han fik hævet sig op på en af barstolene. Hans mobil og kort blev lagt på bordet, mens øjnene igen vandrede igennem rummet. Tydelig for en hver som ville give ham opmærksomhed at han tydeligvis var nervøs for et eller andet.

De af diskotekets gæster der havde overværet scenariet, sendte delvist chokerede, imponerede og forargede blikke i Tonias retning. Der kom sågar også et par vrede blikke fra to fyre, der var på vej i samme retning som Mr. Confident. Højst sandsynligt hans kammerater. Tonia vinkede smilende til dem, inden de var væk.
Så aftenen havde allerede budt på den første begivenhed med en smule interesse. Dog ikke nok til at vampyren var tilfreds. Hun var tit i byen. På jagt efter spænding. På jagt efter hvad som helst, der kunne dulme den konstante rastløshed hun led af. Der var ikke plads til en hyggelig aften med venner eller veninder. Hvis hun da havde haft nogen. 'Hygge' havde hun måske ikke helt forstået betydningen af, men det lød enormt kedeligt. Hvad skulle hun også med venner? Nogen der forventede at man holdt af dem, at man ville hjælpe, tage "ansvar" for venskabet. Man kunne alligevel ikke stole på andre end sig selv. Tonia foretrak dog også sit eget selskab, men den konstante rastløshed tvang hende ud imellem andre mennesker og væsener.

Hun tømte sit glas, og vendte sig imod baren igen. Bartenderen var midlertidigt optaget af en fyr der så lettere nervøs ud. Hun nåede dog ikke at få bestilt noget, da bartenderen blev ledig før hendes opmærksomhed blev trukket et andet sted hen. Et prik på skulderen fik hende til at vende sig til siden, hvor en ung kvinde på Tonias formodede alder stod. Hun var tynd og lyshåret. Hun stod og svajede, og måtte tage fat i baren for at holde sig selv stille. "Hej" lød det fra hende, "Jeg vil bare lige sige... Altså, jeg så det hele! Og jeg synes bare at det var vildt fedt, den måde du ligesom... Altså, gav ham ren besked. Mænd nu om dage de tror bare, at de kan tillade sig alting. Ved du hvad jeg mener? Vi kvinder vi burde bare... Altså, stå mere op for os selv..." Hun plaprede videre, og Tonia overvejede virkelig at være uhøflig. I stedet ignorerede hun den berusede kvinde og fik øjenkontakt med bartenderen, hun bestilte sig en ny drink, og vendte sig igen imod tøsen ved siden af hende. Hun stod og svajede igen, hun havde sluppet baren for at udføre sine håndbevægelser, der understregede hendes pointer. Tonia sukkede højt, og hævede et irriteret øjenbryn. Det så ud til, at hun blev nødt til at være uhøflig, for at slippe af med den irriterende blondine. "Er du snart færdig?" Afbrød Tonia. "Sorry sweetheart, men din feministiske plapren er ufattelig kedelig, og det var meningen jeg skulle more mig i aften." tilføjede hun med et sarkastisk smil. Blondinens mund faldt åben, og hendes plapren forstummede endelig. Hun gloede chokeret på Tonia, med udvidede, runde øjne inden hun gik videre. Hendes nye destination var den nervøst udseende fyr, der ikke sad langt væk. "Hørte du det?!" spurgte hun ham. "Altså nogen mennesker idag..." en ny, lang tale om andre folks uforskammethed blev smidt i hovedet på ham. Tonia kunne ikke lade være med, at føle en smule medlidenhed med manden.

Hun fjernede sine cigaretter fra under den tynde strop på hendes kjole. Det havde været det bedste sted at placere dem, nu når hun ingen taske havde med. Der havde også været en lighter, som hun måtte have tabt, da hun lod Average Joe fra tidligere rage på sig. En irriteret lyd undslap hende. Hun betragtede dem der sad i baren, men ingen af dem røg. Hendes blik landede på ham den nervøse, han kunne vel godt ligne en der røg. Måske. Hun fiskede en cigaret op af pakken, og placerede sig bag manden. Hun prikkede ham på skulderen. "Undskyld? Du har vel ikke en lighter?" Hun sendte et koldt blik i blondinens retning. Et forsøg på at redde ham fra mere af hendes uinteressante plapren. Men i stedet for at gå, modtog Tonia et vredt blik, og blondinen vendte sig stædigt imod manden og fortsatte med at snakke.

Den kolde hancock blev skubbet hans retning og hans varme fingre, lagde sig rundt omkring det kolde fadøls glas. Hans øjne var lukket mens at han i hoved så hans muligheder for mulig flugtplan, der var tre nødudgange, selve hovedudgangen var der slet ingen tvivl om ikke var en mulighed. Der ud over hvor der personale indgangen, som ville give ham skjul og tydeligvis var tættes på hans motorkøretøj. Han fugtede langsomt læberne, nu var spørgsmålet bare hvordan at han ville slippe afsted med det hele. Der var mennesker til stede, men ikke nok mennesker til at han ville kunne slippe uset imellem mængden for nogen ville indse hvad der var sket. Scenario nummer to var, at gå med til hvilket som helst job Talli ville stille ham også skaffe hende af vejen ved deres droppoint. Hans tanker var et stort virvar, dog åbnede han langsomt sine øjenlåg og lod de lyse grønne øjne kigge ned på den lysegule væske med skum der lå og svømmede ned i hans glas. Blondine som nu var begyndte at rable op omkring, hvor godt det var at nogen endelig stod fast over for mænd, havde irriteret hans øre. Og derfor fået hævet ham ud af hans planlægning. Med en skygge der lagde sig hen over hans ansigt, som tydelig viste at han på ingen måde var i humør til noget som helst der havde med byen at gøre. Var nok tydelig for de fleste, men valgte dog ikke at gøre noget videre ved situationen da; Et eller andet sted var det jo slet ikke hans problem. Før i tiden ville han have været bedre til at blokere snak ude når han prøvede at koncentrere sig, måske var dette blot anerledes fordi at han ikke lige havde regnet med at få en fucking opringning fra Talli O’Connor. Så med en beslutsomhed om at han måtte tage det som det kom, da han altid havde været god til at improvisere, skyllede han sin tørst og nervøsitet ned med halvdelen af hans pint ned. Hurtig konkluderede han dog at den halve ikke havde gjort det for ham og resten af væsken i glasset, fulgte trop ned af hans spiserør. Han løftede fingrene og fik hurtigt opmærksomheden fra hans ven som kom tilbage, for at lave en genopfyldning. En mere, kunne vel ikke skade.

Men lige som at han ikke havde troet at blondinen havde været hans problem, mærkede han hvordan at tilstedeværelsen af et menneske der var kommet lidt for tæt på begyndte at ævleløs. Da hans øl blev sat foran ham, forsvandt den dobbelt så hurtigt som den anden. Han var allerede på tynd grund når det kom til, hvad han kunne tillade sig at gøre i offentligheden. Hans far havde allerede trukket utallige tråde for at holde ham ude af fængslet samt at hans straffeattest stadig var pletfri. Men hvor havde han dog lyst til at smække hendes kønne lille hoved ind i kanten af baren, så hun ville falde sammen på jorden. Måske der man så ville kunne få noget fred for hendes utålelige snak omkring, hvor uhøflige folk var. Og her sad han og tænkte hvor uhøfligt det var at tro at han faktisk gave a shit. Han formåede dog at holde sig i skinnet, måske hvis han bare lod hende snakke ville hun finde et nyt offer, fordi at han var for kedelig at blive hængende ved. Dog vidste det sig ikke at være nogen forbedring, da kvinde mennesket jo tydeligvis ikke forstod begrebet personligplads. Han sukkede irritabelt og hans humør blev da bestemt ikke bedre da kvinden fra før nu også sluttede sig til dem, ved at prikke ham på skulderen. Men da han hørte ordet lighter, håbede han på at det kun var derfor hun var kommet, også ville skride igen. Han blik flugtede hurtigt mellem de to, da drabelige øjne blev sendt fra blondinen. Måske hun nu ville forstå et hint og forsvinde? Men ak, igen begyndte den irritable tale strøm at forlade hendes mund. ’’Yeah sure..’’ hans dybe stemme bar stadig præg af trætheden, ved at markere sig som en smule hæs. Men i stedet for at finde en lighter frem, knipsede han i stedet for med fingrene og en gullig flamme opstod imellem hans tommel- og pegefinger. Han tilbød, hvad han måtte dømme efter både hans lugtesans og hvad han vidste om disse kreaturer, at det var en hun vampyr som havde bedt ham om ild, flammen som der slikkede sig lystigt omkring hans fingre. Mens at nogle lynene øjne blev sendt imod kvinden. ’’Listen here hun… Word of advice? Der er ingen der gider at høre på hvad du synes om andre mennesker, og jeg især… er en af dem. Så find dig et andet offer, eller jeg steger dig til ukendelighed. Kapish?’’ hans udtryk udstrålede tydelig foragt over for det blonde kvinde mennesker, der måtte skrige og te sig som hun havde lyst til. Han havde bedre ting at tage sig til. Da han regnede med at kvinden havde fået tændt sin cigaret betragtede han hende kort. ’’Du har vel ikke en til du kunne give væk?’’ mens at han betragtede hende med nogle kølige øjne, ikke en gang et smil som ellers var blevet en tilvant del af ham, spillede hen over de fyldige læber længere. Han trykkede på hans Iphones tast, mens displayet lyste op og fortalte ham at der stadig var halvanden time til at de ville ankomme.

Nu hvor Tonia var tættere på, fortalte hendes næse at den nervøse gut ikke var menneske. Der var en stærk kontrast imellem hans og den fatsvage blondines duft. Hans duft var et sjovt mix. Der var i hvert fald noget varulv i ham, blandet med noget hun ikke helt kunne sætte fingeren på. Var der også noget dæmon ind over? Hvilken en af slagsen kunne hun ikke helt præcis sige.
Han var mindst lige så irriteret over blondinen, som hun havde været. Hvis ikke mere. Det stod næsten skrevet i panden på ham, at alle og enhver burde holde sig væk, hvis de havde deres liv kært. Men det var tydeligvis gået tabt på Blondie, der ikke lagde mærke til hans bællen af øl, og det fact at han tydeligvis prøvede at ignorere hende. Spørgsmålet var så, om han bællede øl fordi hun var irriterende, og han prøvede at modstå en trang til at slå hende. Måske var det for at dulme nervøsiteten der før havde været malet i hans ansigt, og nu var erstattet af irritation og lynende øjne.

Hun fik hurtigt svar på hvilken dæmon han var en blanding af, da han ved et knips fik frembragt en lille flamme. Med cigaretten placeret imellem læberne, lænede hun sig forover og fik tændt sin cigaret. I mellemtiden holdt Blondie endelig kæft, ved synet af flammerne. Endnu engang nød Tonia synet af hendes mund der poppede åben. Højst sandsynligt hørte hun ikke engang hybridens afvisning, før hun allerede var på sin vej væk. Et smil spillede på Tonias læber. Han ville have gjort verden en tjeneste ved at riste tøsen til ukendelighed. For nu, var det nok for Tonia at hun ikke længere var til stede.

"Sure sunshine" en anelse sarkasme krøb ind i hendes stemme som hun besvarede hans spørgsmål. Hun gik tilbage til sin drink, og sendte cigaretpakken ned ad disken. Den landede foran ham. Hun inhalerede en mundfuld røg, og lod den langsomt undslippe hendes lunger igen. Et nysgerrigt blik blev sendt imod den tilsyneladende unge mand. Hun kunne jo ikke vide hvor længe han i virkeligheden havde været til. Men han lignede en i tyverne, ligesom hende selv.
Han lignede virkelig en der ikke gad at være der. De sorte render under hans øjne, vidnede om at han ikke havde fået en god nats søvn i lang tid. Hvis han da overhovedet havde sovet. Han var sikkert meget køn, når han havde fået sin søvn. Skønheden havde da heller ikke helt forladt ham, selvom han så noget så udkørt ud. Udover det, burde han få skrevet 'Fuck of!' i panden. Han var ikke just munterheden selv. Virkede slet ikke som en der ville feste. Hvis han var der for at drikke sine sorger, eller irritation for hele verden væk, var han kommet det forkerte sted. Her var der risiko for at irriterende individer som Blondie ville forstyrre ham. "No offense, men du ligner en der burde sluge en håndfuld valium og sove i et par dage" det kom ikke ud som en fornærmelse. Men ordene i sig selv, var fornærmende nok, lige meget hvilken måde man så sagde dem på. Hun havde lige sagt at han lignede lort. Indirekte spurgte hun ham om, hvad han lavede i byen, når han tydeligvis ikke gad at være der, og måske heller ikke burde? Måske var han ligesom hende. En der konstant tørstede efter spænding, og 24 timer på et døgn bare ikke var nok til at nå det hele.