Fake ID's (Sonya) XXX

S: Quatre i en af hotellet's suiter.
T: Lige omkring midnat.
V: Rimeligt mørkt.
O: Ham og 2 tvillinger der tydeligt ikke var ældre end de 16-17 år.

Lyden af svag musik kom fra suiten. Samt små fniselyde. Inde i rummet var der 2 unge kvinder der var rimelig berusede. De stod i midten af rummet og dansede op af hinanden. Mens en ung mand lå på sengen. Iført et par store militærbukser samt et par militærsko der gjorde at hans muskler så større ud. Ikke fordi der var brug for det. Han var muskuløs uden at være for muskuløs. Han havde stadig komplet bevægelse. Selvom han havde store overarme. Samt muskuløse underarme. Hans hænder var iført et par fingerløse handsker. Hans overkrop var muskuløs med en eightpack. Han var tydeligt ikke iført andet end sine bukser. Han var ikke engang iført underbukser. Det var han aldrig. Langsomt så han på de 2 unge tvillinger. 2 unge tøser af asiatisk efterkom med rødligt hår. Iført intet andet end noget sort undertøj. G-streng og BH. Manden der lå på sengen og så på de 2 kvinder fnise og danse sammen. Rejste sig roligt op. Og gik hen til dem begge. Før han roligt kyssede den ene af dem. Og så den anden. Nød at ha den magt over sådan 2 unge kvinder. Langsomt gik de begge ned på knæ. Og begyndte at åbne hans bukser. Begyndte begge på skift at tage hans lem i munden. Mens han stod og nød at mærke deres læber om hans lem. Lukkede nydende øjnene mens de var igang. Han nød bare fornemmelsen. Det var cirka det han havde gjort siden Sonya havde forladt ham. Bare gået fra tøs til tøs. Eller rettere tøser til tøser. For han sigtede specifikt efter de unge og trekanter. Det her var en af de få gange hvor man både fik ungt og trekant på en gang. Henne på vindueskarmen var et kammera der filmede dem. Så hvis de ville melde ham ville det være tydeligt at det var frivilligt. Tøserne havde ikke set kameraet. Men det var også ligemeget. For det var ikke dem der skulle bruge det. Langsomt hævede han dem begge. Og lagde dem begge i sengen. Hvorefter de langsomt gik i gang alle tre. Han tog den ene mens den anden rørte dem begge. Kyssede dem begge. Efterfulgt af at de 2 lavede 69'er og Zann sluttede sig til. Ved at tage den øverste af tøserne i doggy. Mens kvinden under slikkede både hendes klit og hans nosser. De skiftede imellem en masse positioner. Indtil han var kommet 4 gange. 2 gange hver. Både i munden og i underlivet på dem. Og så lagde de sig til rette. Zann lå roligt på ryggen. Med en tøs på hver side. Den til venstre for ham var dækket godt til med dynen. Så hvis nogen kom ind ville det til at starte med kun se ud til der var en kvinde. Men så snart de blev vækket. Ville de begge sætte sig op.

http://4.bp.blogspot.com/_UPQj_7FtsrA/S62uuVSbGLI/AAAAAAAACD8/gsyShx6sEx0/s1600/article218_img1.jpg

Folk på fortovet gik med hast uden omkring kvinden der kom gående ned mod hotellet. Lyden af de høje støvler kunne høres på lang afstand, hvilket selvfølgelig også havde noget at gøre med der ikke var ret mange mennesker på gaden denne nat. Kort knækkede kvinden nakken inden hun rev elastikken ud af det lange blonde hår og lod det falde ned over de blottede skuldre. Hendes øjne var fast lagt mod horisonten, uden så meget som at skænke folk, som af og til kom forbi hende et eneste blik. Fra top til tå var hun dækket i sort. Et corsage som pressede hendes store velformede bryster sammen og bukserne der sad stramt mod hendes nøgne hud, men der var noget ved hende som ikke passede ind… Hun var smurt ind i blod, håret, ansigt, og sådan set hele kroppen…
 
Hun ankom ved hotellet og gik bare direkte ind og op mod værelserne. Hun vidste allerede hvilket værelse det var, da det var hende der havde betalt det, og hun havde alligevel fået en nøgle af kvinden i receptionen, dog havde kvinden ikke ret meget at sige, da hun så Sonya var smurt i blod. Kort knækkede hun nakken igen inden hun stoppede op foran døren til værelset og låste op, men der var noget der ikke var som det burde. Med en langsom bevægelse åbnede hun døren og skimtede kort en rødhåret person og sådan så Zann bestemt ikke ud. Hun lukkede igen døren og greb om hendes pistoler som hang i hendes bælte omkring livet på hende. Hun ladte dem og slog beskyttelsen til så den ikke gik af i holderen. Igen åbnede hun døren og synet fik hende blot til at stå og se på, uden så meget som at sige noget.

Zann lå roligt med en arm om hver tøs. Selvom man ikke kunne se den anden tøs. Lyden af en dør der gik op. Fik ham dog til at være på vagt. Men forestillede at sove alligevel. Roligt og stille bevægede hans sværd som stod henne i hjørnet og svævede roligt. Langsomt og lydløst fløj det hen bag personen og ubemærkeligt over hende. Hvor det roligt lagde sig lodret i stedet for vandret. Og med en hurtig bevægelse placerede det sig for personens hals i takt med Zann rejste sig op. Og greb pistolen frem som var under hovedpuden. De begge vågnede. Og begge satte sig op med et sæt. Og så chokeret rundt. Først nu kunne man se der ikke var en men 2 kvinder. Endda tvillinger. Zann løftede pistolen og sigtede på skikkelsen. Men på grund af den hurtige bevægelse var hans øjne tågede kort. Og fik prikker. Men det kunne ikke ses på ham. Han virkede som om han bare stod og sigtede. Da blikket vendte tilbage til ham. Så han kort på personen der var kommet ind. Og hans bevægelser gik i stå. Før han steg ned fra sengen. Og så alvorligt på hende. "Sonya? Hva helvede laver du her?" Spurgte han chokeret og så på hende med et alvorligt blik.

De 2 tøser begyndte at skrige da de så pistolen som Zann havde og pistolen som var i Sonya's holder. Og løb direkte ud på toilettet hvor de låste døren og gemte sig. Mens Zann stod helt stille og sigtede fortsat på hende. Afventende.

Hun lå godt mærke til sværdet og sukkede blot, uden at gøre yderligere. Hun havde sådan en ustyrlig lyst til bare at tage hendes pistoler og sigte de to tøser i hovedet eller brystet, bare for at se hvad Zann ville gøre. Som han steg ud af sengen og ladte sin pistol smilede hun blot, afventede om han trykkede på aftrækkeren eller om han ventede med at se hvem hun egentlig var. Da det gik op for ham, hvem hun var, befandt hendes øjne sig på tvillingerne som med høj fart styrtede ud på badeværelset, først der efter rettede hun blikket mod Zann. Hendes smil forsvandt og hun så på ham med et vredt blik ” Velkommen hjem siger man så… Skyd mig og det bliver det sidste du gør” sagde hun og lod sine egne hænder hvile på sine pistoler, klar til at trække dem mod enten Zann eller tvillingerne. 
 
” Fjern det lorte sværd eller jeg brækker nakken på dig… ” sagde hun og så ned på sværdet der stadig var foran hendes hals. Som hendes hænder kom tættere på hendes pistoler kunne hun mærke at sværdet begyndte at presse mod hendes hals ” Zann… Nu, med mindre du vil have de små unger på badeværelset skal overleve så du kan kneppe deres hjerner ud senere…” sagde hun og hævede sine hænder op over sit hoved og havde blikket rettet mod Zann. Der var ingen tvivl om at hun var meget utilfreds med denne velkomst, men det skulle hun nok lave om på...

Han så på hende roligt. Og grinte svagt. "Skyde dig? Nej nej hvis jeg ville noget var det torturere dig. Det ved jeg du kan li." Sagde han og så på hende fortsat. Mens hans smil forblev det samme mystiske. Som om man ikke kunne bedømme det som vredt eller glad. Da hun nævnte hans sværd som et lortesværd. Skar det et lille sår i hendes hals. En hudafskrabning. Men nok til hun ville forstå at det ikke fandt sig i det. "Det er ikke bare et sværd. På nuværende tidspunkt fornærmer du Zork. Du kan godt huske min sindsspaltning ikk? Zork og jeg skifter plads imellem hvem der er i sværdet og hvem der er fremme." Sagde han roligt og smilede svagt.

Da hun nævnte tvillingerne grinte han kort. Og sigtede pistolen imod badeværelset. Og trykkede aftrækkeren af. Pistolerne var specialdesignet til at have fuldautomatisk beskydning. Med 50. skud. Så der kom nogle høje brag samt store huller i døren. Men der kom også skrig. Og blod begyndte at flyde ud fra bunden. Døren gled roligt op. Og begge de 2 tøser lå på midten af gulvet. Døde. "Tror du virkelig de rager mig en høstblomst?" Spurgte han roligt. Langsomt gled sværdet væk fra hendes hals og hen i hjørnet. Hvorefter Zann roligt gik hen og iførte sig sine bukser. hvor hans bælte med de 2 pistolholdere på lænden var. Og placerede den ene pistol ved siden af den anden på holderen på lænden. Hvorefter han vendte sig imod hende igen. Og iførte sig sin blodrøde læderjakke. "Hvad vil du Sonya? Du skred. Uden at sige noget. Tror du virkelig jeg ville sørge over dig? Tror du virkelig jeg ville være total knust? Ligesom jeg var dengang med Kajika? Well jeg er van til at få mit hjerte knust. Så det rør mig ikke længere." Sagde han roligt og smilede roligt. Og blinkede kort til hende. Som tegn på hun skulle tro om igen.

Hun fnyste kort af ham da han nævnte tortur. Jo ganske vidst ville hun elske det, men om det blev lige så meget som før hen? Det var der ikke nogen der vidste. Smilet på hans læber fik hende til at sende et tilbage, ikke just et der vidste at hun ar begejstret for at stå her på hotelværelset med tanken om at to små tøser netop havde haft sex med hendes… Hvad end han så var. Hun mærkede hvordan sværdet skrabbede mod hendes hals, hvilket fik hende til at lukke øjnene og bide tænderne sammen for ikke at sige en lyd. Hans stemme fik hende igen til at åbne øjnene og se på ham med et stift blik ” Jeg er ganske vidst blond Zann… Men jeg er ikke dum!” hvæssede hun af ham da hun så sværdet var kommet på sin plads. Hun vidste godt hun legede med ilden og det ville være farligt at blive ved, men hun tog gerne chancen.
 
Da han rettede pistolen mod badeværelset fik hun et smil på læberne, bragene kom og bitterligt talt, blev hele døren nærmest smadret. Kort slikkede hun sine læber da hun så blodet løbe ud under døren inden hun rettede blikket mod Zann ” Og alligevel lader du de små ludere gå på knæ for at sutte dig af!? Du er jo fortabt…” sagde hun hårdt til ham mens han tog sine bukser på. Hun havde egentlig savnet at se dette syn… Ikke blodet, men ham… Da han vendte sig mod hende igen så hun på ham med et skævt smil. Hans ord gav hende sådan en lyst til bare at trække sine pistoler og sende en kugle gennem knæet på ham… Eller et andet sted… Hun kunne virkelig ikke tro sine ører ” Jeg havde mine grunde og om du blev knust som med den gang med den vampyr skøge du havde rager mig en skid Zann! Du elskede mig ikke nok til at lede efter mig alligevel… SÅ du skal slet ikke begynde at brokke dig!” hvæssede hun af ham. Hun var sur… Og hun var meget sur. Hun vendte sig mod døren til suiten og greb i håndtaget ” Nyd dit ophold…. ” sagde hun inden hun langsomt åbnede døren for atgå.

En forstærket varme kom fra bag hende da hun vendte ham ryggen. Og i næste øjeblik. Havde han grebet hårdt fat i hendes arm og vendt hende om. Mens han pressede hende op imod døren. Så den smækkede i igen. "Ikke ledt efter dig?" Spurgte han vredt og så på hende hårdt. Før han frembragte sin mobil fra lommen. Og fandt en samtale frem. Som han viste til hende. Øverst oppe var navnet Zero. Hans bror. Det var dog ikke det der var specielt. Det der var specielt var at i øverste hjørne stod der at der var 476 sms'er i samtalen. Og hver eneste af dem var en besked til Zero. Hvor der stod 'har du fundet Sonya endnu?' Men intet svar. De var sendt i flere uger. Mindst 3-4 gange om dagen. Bare fordi han havde betalt Zero til at finde hende. "Jeg startede med selv at lede. Men da jeg havde ledt næsten hele Di Morga igennem. Opgav jeg. Og fandt ud af jeg skulle bruge stærkere metoder. Så jeg tilkaldte Zero. Som lovede mig at gøre alt hvad han kunne for at finde dig." Han sukkede kort. Og slap hende. "Men hvis du ikke tror mig så skrid. Jeg er desuden på arbejde." Han flyttede hende kort og åbnede døren. Hvorefter han steg ud på gangen. Og så på alle de chokeret folk rundt omkring. Før han roligt gik indenfor igen. Og gik ud på badeværelset. Han løftede sin mobil. Og tog et billede af de 2 kvinder. Før han sendte det. Derefter gik han roligt hen og tog sit sværd fra hjørnet som han satte på ryggen. "Hvis du vil dræbe. Så glæd dig. For de 2 tøser? De er en Mafiaboss'es døtre. Og han ved hvor jeg er. Han ved hvem jeg er. Og nu ved han jeg har dræbt hans døtre." Zann smilede kort. Og satte sig så roligt ned på stolen. Og så afventende ud.

Da han greb hendes arm og pressede hende op af døren så hun på ham med et vredt blik, men blikket forsvandt da hun hørte hans ord. Han havde rent faktisk ledt efter hende? Hun fik en klump i halsen over det hun havde sagt, at hun sådan havde råbt af ham og uden videre havde beskyldt ham for både det ene og det andet, uden at vide noget som helst om noget. Hendes blik blev rettet mod gulvet og hun bed sig kort i underlæben ” Jeg havde ikke været svær at finde, hvis i havde taget en rejse… Moskva…” sagde hun i forsøg på at rede sig selv ud af et større skænderi. Hun hadede at skændes med Zann, for han var en mand og hun vidste hvordan han blev efter et skænderi.
 
Hun rettede blikket mod ham da han gav slip på hende og begyndte at åbne døren, men igen kom ind. På arbejde? Virkelig, at have to kvinder til at give et blowjob? Ja sikke et arbejde… Hun sukkede kort inden hørte hans ord. Mafia døtre… Okay dette blev sjovt, hun kunne allerede mærke hvordan adrenalinen pumpede af sted i hendes årer, klar til at stå ved Zann’s side endnu engang. Kæmpe med ham og senere, alt efter om han vil snakke med hende eller ikke, igen blive venner og mere end det. Hun så på ham og gik over til ham i stolen ”Zann… Jeg er ved din side” sagde hun og satte en hånd på hvert armlæn og bukkede sig forover ind mod ham ” Og det ved du godt! Så er jeg ligeglad om jeg bliver skadet… Jeg tager gerne en kugle for dig” sagde hun og sendte ham et skævt smil.
 
Alle hendes sanser var sat i gang, hun lyttede til hver eneste bevægelse, hvert et åndedræt omkring dem og var klar til at hive hendes pistoler frem for at beskytte hende selv og Zann, hvis det i så fald blev nødvendigt, men sådan som Zann var lige nu, så kom der helt sikkert til at ske noget, enten nu, eller omkort tid, men hun var klar.

Han så på hende og grinte lidt. Og slog sig selv på panden. "Moskva? Det jo klart at vi ikke kan finde dig så." Sagde han roligt og så lidt på hende. Mens han sad på lænestolen. Og smilede lidt til hende. "Hverken min orden eller Zero's orden er velkommen i moskva. Sidst smadrede vi en af moskva's kirker. Og dræbte en hel landsby." Sagde han roligt og tog roligt fat i hendes hånd. Før han hev hende ned og sidde på hans skød. Med et roligt smil. "Så det jo klart jeg ikke kunne finde dig. Zero og jeg har fredskontrakt med dem. Vi holder os væk. Og de lader os være." Sagde han roligt og smilede roligt. Før han placerede en hånd på hendes lår. Og nussede det kort. Før han så mod døren. Og sukkede kort. Før sværdet fra hans ryg roligt lettede. Og fløj hen ved siden af døren. Med et brag. Sprang døren op. Og hans sværd skar hovedet af den første der bevægede sig ind. Før han roligt rejste sig op stadig med en arm om hende. Så hun ikke faldt. Han stillede hende roligt. Med et smil. "Bliv her." Sagde han roligt. Før hans sværd fløj hen i hans hånd. Og han hoppede igennem døren. Hallen var fuld af folk. Og hurtigt begyndte Zann at svinge sit sværd. Imod dem. Skar en efter en i stykker. Mens de skød efter ham. Men det var som om han vidste hvor skudende ville ramme. For hans bevægelser var velplaceret og fokuseret. Han var tydeligt blevet bedre til at håndtere et sværd. Da han havde nået hele den ene hal. Vendte han sig rundt. Og et smil kom fra ham. "Deamon Fire. Wave of Hell" Kom der en svag hvisken fra ham. Før der kommer flammer frem bag ved ham. Men disse flammer var specielle. De var ikke den normale orange farve. De var blodrøde. Og langsomt dannede de en form for bølge. Der så fløj afsted igennem gangen. Disse soldater var alle sammen mennesker. Og hans deamon fire ville dræbe dem med sikkerhed. Så snart den rørte dem. Gik de i flammer. Og på få sekunder brændte de til uigenkendelse. Da de alle sammen var ramt. Samt alle andre på denne etage. Forsvandt flammerne langsomt. Varmen blev nærmest opsuget af Zann. Som på grund af den store råstyrke han havde udsendt. Uden så meget kontrol. Var faldet på det ene knæ. Han havde trænet dette trick. Det var rimelig nyt for ham. Så hans krop havde ikke vænnet sig til at udsende så store mængder energi med så kort varsel. Samt han heller ikke var trænet i det så det tærrede meget mere end hvad det burde på hans energi.

Hun så på ham med et hævet øjenbryn. Det undrede hende egentlig ikke at mord var grunden til han ikke ville tage der til, men hvilket land havde han efterhånden ikke slået folk ihjel? Og hun selv var ved at være lige sådan… Sikke et kønt par de to var. Mord… Blod.. Sex og vold… Der var intet bedre i deres verden. Hun mærkede hvordan han trak hende ned til ham så hun satte sig på hans skød. Et smil kom frem på hendes læber da hun mærkede hånden på sit lår. Måske havde han alligevel savnet hende bare lidt? Ganske kort rettede hendes blik mod døren da hun hørte svage stemmer. Der var nogle der ude og der var ikke nogen tvivl om at det var Zann de kom efter. Da han rejste sig fulgte hun med og så efter ham da han gik mod døren. Hende blive der!? Det måtte være en joke.  Da han forsvandt ud af døren blev hun blot stående et kort sekund inden hun hørte nogle svage ord og en masse skrig. Med hurtige skridt gik hun ud i gangen og så alle folkene ligge på gulvet, vitterligt talt skåret til uigenkendelighed. Hun fik et dystert smil på læberne inden hendes blik fangede Zann som sad på knæ nede på gulvet.
 
” Er du okay?” spurgte hun da hun var kommet over til ham. Langsomt lod hun en hånd glide gennem hans hår inden hun nærmest lå sig ned foran ham, fr at se ham i øjnene. Hvis hendes tøj ikke var fyldt med blod, så blev de det i hvert fald nu. Hele gangen var nærmest oversvømmet med blod, men det gav en underlig charme, i hvert fald i hendes øjne. Et kækt smil kom frem på hendes læber ” Selv indsmurt i blod ser du godt ud Zann” sagde hun med et blidt smil på læberne inden hun igen rejste sig og så på menneskerne omkring dem. Hun havde mest lyst til at trække hendes pistoler og bare få dem til at joine blodbadet… Men hun gjorde det ikke, hun havde mere travlt med om Zann var okay.

Da hun kom løbende ud for at spørge om han var okay. Grinte han svagt. Før han nikkede kort. Dog holdte det ikke længe. Før han faldt sidelæns og satte sig op af væggen. Man kunne tydeligt høre på hans åndedræt at han var forpustet. Og han så ikke ud til at være i stand til at kunne rejse sig. Hans sværd svævede roligt ved siden af ham. Det ene par øjne på sværdet lyste rødt. Og kiggede rundt. Som om den ledte efter flere fjender. Men der var ikke nogen. Så den svævede bare ved siden af ham som beskyttelse.

Roligt så Zann på hende. Og grinte svagt. "Det gælder det samme for dig. Faktisk vil jeg mene at du ser mere sexed ud indsmurt i blod." Han grinte svagt. Før han så op på loftet kort. "Vi burde være blevet vampyrer." Sagde han og grinte svagt. Før han roligt vinkede sværdet hen til ham. "Jeg er tom for energi. Så Zork må tage over for mig. Vores energi ligger i sindet. Og er separeret. Men uden vores energilager vil der ikke være meget. Kun nok til at kunne gå rundt." Sagde han roligt og tog fat i sværdet som svævede hen til ham. Kort så han på hende. Med et smil. Øjnene på sværdet blev blå i stedet. Og de himmelblå øjne som var Zann's blev blodrøde. Han smilede roligt. "flyt dig s* inden jeg slår dig." Sagde han kort. Før han rejste sig op og kiggede rundt kort. Før han satte sværdet på ryggen. Og begyndte at gå mod elevatorerne.

Hun kunne godt se hans åndedræt ikke var som det plejede, men det så ikke ud til der var nogen form for skræmmer ud over hans energi var væk. Hendes blik faldt på sværdet som svævede ved hans side og så hvor indsmurt det var. Hun kunne ikke lade være med at smile. Det var jo et vidunderligt syn… BLOD! Hans grin fik hende tilbage til virkeligheden og hun grinte kort over hans ord ” Jeg er ganske enig… Uheldigvis er vi end som hvad vi nu en gang er” sagde hun og så atter på alt blodet på gulvet og derefter på ham igen.
 
Sværdet ændrede sig og det samme gjorde Zann. Hun kunne både mærke og se det. Hans stemme fik hende til at se skarpt på ham. Slår hende… og ordet so!? Hendes vrede boblede mere inden i, som om tvillingerne ikke var nok? Nu også dette. Hun så mod ham og kneb kort sine øjne sammen ” Sig det der igen og jeg lover dig… du får ondt…” sagde hun med en skarp stemme. Hun var slet ikke i humør til at han blev sådan over for hende. For det ville bare ende galt, enten med slåskamp… Eller at hun fik sådan en på hovedet at hun blev sendt ind i næste uge. Med rolige skridt fulgte hun ham til elevatoren ” Zann…” lød hendes stemme kort inden hun knækkede nakken for at sætte den på plads.

Han så kort på hende. Og grinte svagt. "Truer du mig Sonya? Du er klar over hvis du skader mig skader du din kære Zann ikk?" Spurgte han kort og trykkede på knappen til elevatoren. Da hun sagde han navn grinte han svagt. "Ja min kære." Sagde han med en flabet undertone. Og vendte blikket imod hende roligt. Før han roligt gik i brand. Og næste øjeblik stod han bag hende. Og greb fat i hendes pistoler som han trak væk fra hende. Han stod lidt med dem. Hævet. Med kun 2 fingre der holdte dem hver. Og han så på hende med et grin. "Drop det Sonya. Du ved lige så godt som jeg at jeg er stærkere end dig. Selv uden Zann og Jeg's kombineret energi. Beside's det er Zork. Zann er den svage af os." sagde han roligt og grinte svagt. Før han smed pistolerne hen imod hende. Og trak begge sine egne. Som han rettede imod hende. "Forskellen mellem Zann og jeg er at jeg ikke stoler på nogen. Og slet ikke dig Sonya. Det kan godt være Zann elsker dig SÅ højt. Men jeg gør ikke." Sagde han roligt og grinte igen kort. Før elevatoren åbnede sig. Og han satte pistolerne i holderne. Og gik hen imod elevatoren. Forbi hende. Og ind i selve elevatoren. "Skal du med?" Spurgte han kort og så på hende afventende.

Hun sendte ham et skarpt blik og fnyste, hun sagde intet, men havde sådan en stor trang til at gøre det. Det smil hun før havde på sine læber forsvandt da hun mærkede at hendes pistoler forsvandt fra hendes bælte og over i hans hånd. Hvorfor skulle de også lige have byttet! Hun kunne ikke fordrage Zork og han vidste det sikkert godt, hvilket var grund til hun normalt ikke sagde noget når Zann og Zork havde byttet.  Hendes blik var låst fast på hendes pistoler ” Jeg ved udmærket hvem du er… Og om du stoler på mig eller ej, er ikke mit problem.. Skyd mig dog hvis det er det du vil.. Få det overstået for helvede”  sagde hun inden hun så han smed pistolerne mod hende. Med hurtig bevægelse fik hun den netop lige grebet inden de ramte jorden.
 
Hun fik sat sine pistoler tilbage hvor de hørte til inden hun så han nu pegede på hende med hans egne pistoler. Dette endte uden tvivl med der var en af dem der kom til skade… Hun kunne fornemme det. Da han satte pistolerne tilbage på sin plads så hun kort på ham inden hun gik over til ham i elevatoren og stillede sig op af væggen med armene over kors.

Han grinte kort da hun sagde han bare skulle skyde hende. "Ligemeget hvor meget jeg end ønsker det. Så vil Zann ikke ha det. Og desværre er jeg forbundet til hans vilje. Jeg kan skade dig. Mere end noget andet. Desværre må jeg ikke dræbe dig." Sagde han roligt. Og grinte svagt. Før han trykkede på knappen der fik elevatoren til at køre ned mod nederste etage. Ned til receptionen. Han grinte kort. Og så lidt mod kameraet. "Gad vide hvordan de har det nu når vi kommer ned smurt ind i blod." Sagde han roligt og så lidt ned af sig. "Og så på den dyre læderjakke. Helt ærlig Zann styr dig." Sagde han og begyndte at børste sin læderjakke af. Heldigvis kunne der ikke komme faste pletter på den. Men stadig. Det var lidt irriterende syntes han. Roligt da døren gik op. Gik han roligt ud i receptionen. Trak sin pistol. Og skød 2 gange mod loftet. Og satte den så i holderen igen. Hvorefter folk begyndte at løbe skrigende ud. Mens Zork roligt gik imod udgangen.

Hun så på ham og sukkede ” Sikke en skam for dig… ” sagde hun og så væk. Der var på ingen måde at hun ville snakke med ham i dette stadie, ellers endte det med hun skød knoppen af ham, men gjorde hun det, mistede hun også Zann…. Hans stemme fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende, mens hans tanke gang var yderst fantastisk! ” De ville løbe skrigende væk… ” sagde hun og grinte kort og så på ham ” Zork… Selv du ser godt ud med blod over alt… Trods du er et røvhul” sagde hun og inden hun mærkede elevatoren stoppede. Med faste, men rolige skridt fulgte hun efter ham ud og til receptionen.
 
Hendes blik rettede sig mod loftet da han affyrede to skud. Folk begyndte at rende rundt som hovedløse høns for at komme væk og en løb ind i hende og faldt til jorden. Med en hurtig bevægelse greb hun sin pistol, slog sikkerheden fra og affyrede et enkelt skud direkte i brystkassen på personen som hurtigt begyndte at forsvinde fra verden. Igen satte hun sikkerheden til og satte den tilbage i holderen, mens hun fulgte efter Zork.

Roligt så han på kvinden som Sonya havde skudt. Og grinte. Før han tog sit sværd af ryggen. Og skar hendes hoved af i et clean sving. Hvorefter han skubbede hovedet hen foran ham med benet. "Afgørende mål." Sagde han kort. Hvorefter han sparkede til hovedet som var det en fodbold. Og kort efter. Hørte man knust glas henne fra receptionen. Mens han grinte hånligt. Og begyndte at gå videre. En vagt kom løbende imod dem. Med en strømpistol. Skød efter dem. Men Zann var hurtigere. Og dukkede sig kort. Skar trådende over så selv hvis de ramte nogen. Fx Sonya. Kunne de ikke gi stød. Hvorefter han skar hovedet af vagten. Hans krop faldt til jorden. Og hovedet lå foran Zork igen. Roligt skar han benet af vagten. Og stillede sig op som var det golf. "FOR." Råbte han og svang så hårdt at benet sparkede hovedet igennem en ny rude. Hvorefter han rettede sig op. Smed benet væk. Og satte sværdet på holderen på ryggen. Og gik så imod udgangen igen.

Hun så på ham med et sadistisk smil på læberne ” Han tager sparket… og han scorer!!” råbte hun og grinte kort inden hun kort så sig over den ene skulder og havde set vagten, men ikke strømpistolen. Da hun mærkede trådene ramme hendes ryg, men ikke gav stød så hun på Zork og grinte ” Jeg takker” sagde hun og hev trådene ud af hendes ryg og smed dem på jorden. Hovedet fra betjenten og med hans ben blev der spillet golf. Hun kunne ikke lade være med at smile over det før hun kort gik forbi ham, mens hun lod en hånd glide over ryggen på ham. Måske var Zork egentlig ikke så slem som hun havde troet… Måske var han en person man bare skulle vende sig til inden man begyndte at dømme ham. Med et smil gik hun igennem en af de knuste ruder og ud på gaden foran hotellet ” What a mess” sagde hun og smilede til ham inden hun slikkede sine læber for blod, mens hendes øjne søgte efter hans.

Da hun rørte ham ned af ryggen. Knækkede han nakken i ren reaktion. Før han vendte sig imod hende. "Don't you touch me." Sagde han vredt. Før han roligt gik mod vinduerne. Og ud af vinduet ved siden af det vindue hun var gået ud af. Hvorefter han så lidt rundt. Og grinte kort. Langsomt gik han hen til en taxi. Som han satte sig ind i. Og lod døren stå åben som tegn på hun skulle følge efter. Hvorefter han roligt vendte sig mod Taxi chaufføren. Og gav ham hendes hus adresse. Hvor de havde boet før hun var smuttet. Og lænede sig tilbage. Han sad helt stille til at starte med. Men langsomt begyndte hans ene ben at trippe. Problemet med Zork var han havde bloodlust. Ligesom vampyrer. Han ville se blod hele tiden. Og hvis der gik for lang tid. Begyndte han at kede sig. Og trippe. Til sidst ville han slå ihjel bare for sjov. Hvilket var grunden til han sjældent kom frem. Og lige nu slog hans bloodlust til med fuld fart. Specielt på grund af hendes berøring. Zork havde et problem. Nærhed. Han holdte alle på afstand af ham. Det betød ikke han ikke kunne nyde fornemmelsen af en kvinde. Bare ikke hvis hun ville. Han var den af dem der voldtog kvinder når der havde brug for det. Så kunne han torturere dem så meget han ville.

Hun sendte ham et smil og fnøs ” I dont fear you…” sagde hun med et smil. Hun så efter ham da han gik over mod en taxi og lod døren stå åben til hende. Da hun satte sig in og hørte de skulle hjem til hende kunne hun ikke lade være med at smile, den havde hun virkelig ikke set komme. Hun lænede sig tilbage og lagde mærke til Zork’s ben trippede. Hvad skete der lige? Det var sikkert det at hun havde ladet sin hånd glide over hans ryg, hvilket havde gjort vred, men hun var ligeglad, for hun vidste at inde bag Zork var Zann stadig, på et eller andet plan. Hun rettede blikket mod vinduet og så ud på omgivelserne. Det var ikke til at se noget, takke været mørket… Men hun var sikker på der ikke gik længe før de var i hendes gamle hus.
 
Hun huskede alt der skete sidste gang hende og Zann var der.. Lyst, blod, sex og massere af det. Hun havde stadig billeder i hovedet fra det. Hendes hjerte startede på at slå hurtigere. Hun løsrev sit blik fra vinduet i bilen og så på chaufføren inden hun slog blikket ned på hendes hænder som var smurt ind i blod.

Roligt bankede han på ruden. Hvorefter chaufføren holdte ind til siden. Roligt grinte han kort. Da han så chaufføren række ud efter penge. Og sagde beløbet. Roligt så det ud som om Zork rakte ned efter penge. Men i næste øjeblik frembragte han en pistol. Og skød 3 skud af. Det første knuste det skudsikre glas. Det andet smadrede det. Og det tredje borede sig igennem chaufførens hoved. Hvorefter han steg ud. De var ikke helt nåede til hendes hus. Til venstre for taxien var et hus. Hvor der så ud til at være fest og høj musik. Så de havde tydeligvis ikke hørt skudene. Roligt smilede Zork kort. Og begyndte at bevæge sig imod huset. Og placerede pistolen i holderen på hans lænd igen. Hvorefter han tog sit sværd. Og skar døren midt over. Som så faldt fra hinanden. I det øjeblik den gjorde det. Stoppede musikken. Hvorefter Zork roligt trådte ind. De begyndte alle at se bange ud. Specielt da han skar hovedet af den nærmeste. De begyndte alle at skrige. Og hurtigt begyndte Zork at skære i dem. En efter en enden dræbte han eller sårede. En ung blond kvinde kom løbende forbi ham i håb om at nå hoveddøre. Men i et sving skar han både begge fødder af hende. Og armene. Hvorefter kvinden faldt til jorden skrigende. "Hold dig i live. Jeg skal hygge mig med dig bagefter." Sagde han og grinte hårdt. Hvorefter hans flammer brændte hendes håndled og ankler fra hvor han havde skåret hende. Så sårene lukkede og hun ikke forblødte. Hvorefter Zork begyndte at bevæge sig igennem huset. For at finde flere.

Hun så på Zork og fik et smil på læberne, tre skud og chaufføren død. Hun åbnede døren og steg ud. Med et fangede hun lyden af musik der bragede af sted og vidste allerede hvad Zork havde i tankerne og hun kunne ikke gøre andet end at følge efter ham. Hun sukkede kort for sig selv inden hun fulgte efter ham bag ved. Døren blev ødelagt og som om intet var sket gik han indenfor og mere eller mindre parterede hvert eneste medlem til festen. En blondine, dum som hun var troede hun kunne nå hoveddøren og flygte, ben og arme forsvandt og blodet ramte selvfølgelig hende.
 
Zork’s ord fik hende til at løfte et øjenbryn, så bizar… Kvindens skrig skar i ørerne og da han gik videre så kvinden næsten bedende på Sonya, men der var noget i hende som ikke kunne dræbe hende… Og så alligevel. Med en hurtig bevægelse greb hun sine pistoler og fjernede sikkerheden og affyrede to skud, en fra hver inden hun satte pistolen på plads i holderen igen. Hun havde ramt kvinden i brystet og i hovedet, for at være sikker på hun ville dø den ene eller den anden vej. Sonya vidste at dette ville pisse Zork så groft af, men hun tog gerne chancen.

Zork stoppede op i det øjeblik han hørte skudende. "Oooohhh no you didn't." Sagde han hårdt og vendte rundt. Og gik tilbage til rummet. Han så på kvinden som lå død på gulvet. En vrede frembragte fra hans ansigt. Før han forsvandt. Og kort efter trak han hendes pistoler op fra hendes holdere forfra denne gang. Han regnede med hun ville regne ud hvad han ville gøre. Og derfor højst sandsynligt ville vende sig rundt. Men han var klogere end hende. Og kom frem forfra. Eller det som nok var bagfra hvis hun vendte sig rundt. Han stod kort med hendes pistoler i hænderne. Før han roligt kastede dem bagud. Og placerede så en velplaceret og hård næve direkte imod hendes ryg. Bare for at få hende til at falde.

Hvis hun faldt. Ville han hårdt gribe fat i hendes baghoved og holde hende nede. "Du tog mit legetøj væk. Så nu bliver du mit legetøj." Sagde han hårdt. Hvorefter han roligt frembragte en kniv. Og begyndte at skære hendes tøj af hende. Mens han holdte hende nede. Hans kræfter var begyndt at vende tilbage. Samt der stadig var varmt indenfor fra de mange svedende og dansende mennesker. Varme gjorde ham stærkere. Så han var tydeligt stærkere end han plejede. Hvorefter han roligt vendte hende rundt. Og placerede kniven for hendes strube. Og begyndte at knappe hans bukser op. Selvfølgelig efter han havde hevet tøjet af hende så hun kun havde undertøj på. Hvis hun havde noget overhovedet.

Hun så på Zork og sendte ham et kort smil ” Oh but i did” sagde hun og knækkede nakken kort. Hun vidste hun havde sat hans pis i kog, men hun havde bestemt ikke regnet med det ville komme til at gå ud over hende selv… Han forsvandt fra hendes øjne og med et kunne hun mærke at hendes pistoler blev trukket fra hendes holdere, han var hurtigere end ham og det var farligt for hende. Inden hun kunne nå at vende sig om mod ham mærkede hun en knytnæve i ryggen, hvilket sendte hende direkte i gulvet. Hun forsøgte at rejse sig op, men mærkede så hans greb og mærkede han holdt hende nede mod jorden. Hun begyndte at kæmpe imod hans greb, men fik ikke noget som helst ud af det.
 
Hans ord fik hende til at kæmpe igen, men hun kunne ikke komme fri og nu hvor han havde kniven skulle hun slet ikke gøre noget, for den kunne nemt ende hendes liv. Hun mærkede hvordan kniven skar hendes tøj op og efterlod hende kun i et par enkelte sorte G-strenge.  Hun var dømt til at skulle i gennem dette, der var ingen vej uden om og hun vidste udmærket at hun blev udsat for smerte, men sikkert ikke på same måde som Zann måske ville give hende det… Zork, ville ikke være barmhjertig…

Han grinte hårdt da han havde skåret hendes krop fri. Før han hev hende op og svang hende over ryggen på ham. Sendte hende direkte ind i væggen. Hvorefter han roligt begyndte at knappe sine bukser op. Som han roligt tog af. Og gik hen til hende. Greb fat i hendes hår. Og hev hende op. "Gad vide hvordan du skal mærke mine 25 centimeter. Måske skulle jeg starte med at tage dig i røven. Det ville gøre meget ondt. Specielt hvis du ikke har suttet den først." Sagde han og svang hende rundt så hun havde ryggen til ham. Før han tvag hendes arm om på hendes ryg. Og tog hårdt fat i hendes hår. Og tvang hende til at bukke sig frem. Før han fandt et par håndjern frem. Som han roligt satte på hendes ene arm. Og tvang den anden op på hendes ryg også. Og satte dem begge fast. Før han greb fat i hendes hår igen. Og pressede hende imod væggen kort. Håndjernene var lavet af titanium. Specifikt for andre væsner. Han grinte kort. Og hev hendes hoved tilbage før han svang den fremad. Så hendes pande hamrede sig ind i væggen. Før han gik et skridt tilbage. "Uhh jeg føler mig i stødet." Sagde han med et ondt smil. Og vendte sig imod hende roligt. "OP OG STÅ!" Råbte han hårdt til hende og så afventende på hende.