Fashion show - Leetha (xxx)

Selvfølgelig lå det en gang imellem i hans tanker, om Leetha ville blive mere lykkelig hvis han var en hel pige eller dreng for den sags skyld. Han nikkede bare kort i det "så længe du er glad for den jeg er" sagde han og begynde at blive nervøs for det, de dumme tanker som lå inde i hans hoved. Han smilte bare svagt i det "okay, det skal jeg nok huske" sagde han og viste at det ville være svært for ham at spørge, hvis det endelig kom til stykke at han havde besluttet sig for hvad han ville gøre.
Han begynde bare at nusse ham op og ned af ryggen, mens han nød at ligge så tæt på ham igen. Han elskede bare at putte sig ind til ham, bare få varmen fra ham også kunne han godt leve uden en dyne eller tæppe. Han følte sig altid så tryg ved ham, og kunne sove mere tungt end han kunne når han var alene. Han viste jo godt at Leetha passede på ham, og at der derfor ikke ville komme nogen og tage ham.
Der kom et lille grin, når han så det blik som han fik fra Leetha "måske lidt" sagde han og begynde at fnise lidt i det "jeg viste ikke hvordan jeg skulle fortælle dig det" fniste han og prikkede ham blidt på næsen, før han stoppede med at fnise igen "håbede bare på at du havde fri idag, så vi kunne fejre det ordenligt.. og jeg ikke skal fejre den alene og fuld" sagde han og kyssede ham kort og blidt.

Han så yderst chorkeret ud da han fik af vide at det VAR hendes fødselsdag. Han mulede lidt over det ”Bailey sådan noget skal man altså fortælle sin kæreste” sukkede han lidt.
Han lå lidt og så ikke videre tilfreds ud.

Han rejste sig fra sengen, og så tilbage på ”op med dig og få noget tøj på” sagde han blot og gik mod badeværelset, hvor han lige fik vasket sig. Han sukkede lidt, og kørte en lidt fustreret hånd gennem håret. Hvorfor havde hun ikke sagt noget? Han havde haft så mange tanker om hvordan de skulle fejre hendes fødselsdag når den kom, og nu var den her allerede.

Han gik ud i soveværelset og så på hende ”tag noget tøj på, og husk din taske.” sagde hun. Han bemærkede ikke at han lød lidt knotten. Men det var mere fordi han var lidt frustreret. Bailey ende altid med at komme bag på ham. På flere måder. Han begynde selv at tage tøj på. Et par tæt sidende underbukser, hans pæne sorte jeans, og en hvid T-shirt med V udskæring.

Bailey viste jo udmærket godt at det ville have været bedst at sige det, men han havde bare ikke fundet en måde at gøre det på. Skulle man bare sige hvilken dag man havde fødselsdag på? skulle man sige det dagen før? en uge før? eller en måned før? han viste det faktisk ikke, hans fødselsdag havde ingen jo gået op i før. Han plejede jo at holde den ude i byen, hvor han blev alt for fuld og vågnede et fremmede sted.
Han havde et undskyldende blik i sine øjne, og satte sig hurtigt op som Leetha fjernede sig fra ham. Var han sur på Bailey? han kunne mærke en svag smerte i sin brystkasse "Le.." han fik ikke sagt mere før at Leetha forsvandt ind på badeværelset, og han skulle lige til at sige noget igen. Da han blev afbrudt af Leetha's stemme igen, som fortalte ham atter igen hvad han skulle gøre.
Han turde ikke at sige noget til ham, og rejste sig bare langsomt op fra sengen. Han gik bare stille ud på badeværelset, for at vaske det værste makeup af og få lagt bare lidt nyt på. Han fik børstet sit uglede hår, mens han bed sig i læben hele tiden. Han kom bare langsomt gående ind til soveværelset igen, hvor han begynde at rode lidt i sin taske. Han tog nogle lyseblå jeans på og et rosa top, hvor ryggen var synlig bagpå "hvad skal vi?" hviskede han som han fik trukket toppen hen over sit hoved.

Han sukkede lidt for sig selv. Det var jo ikke fordi han var sur på Bailey. Han var bare frustreret over at hun intet havde sagt.
Men han forstod ikke helt hvorfor han blev så gnotten. Han fejrede jo ikke selv sin fødselsdag.
Det var ikke en dag der betød så meget ud over at han blev et år ældre. Men med Bailey havde han haft planlagt det helt store.

Han så på hende da hun kom ud, han var ved at tage sit ur på, og lagde mærke til hendes ansigtsudtryk. Fuck! Han havde vrisset af hende. Han gik over til hende, og kyssede hende mod panden ”undskyld skat!... det var ikke min mening at vrisse af dig!... jeg er ikke sur på dig bare roligt!” sagde han stille og så på hende, mens han lagde sine hænder mod hendes kinder.
Han smilede lidt da hun spurgte hvor de skulle hen ”Ja jeg havde da ikke tænkt mig at lade min kæreste fejre sin fødselsdag her hjemme, og uden gaver” sagde han med et varmt smil.
Han kyssede hende en enkelt gang ”Tag din taske, vi skal ud og købe dig nogle lækre gaver..” han skulede lidt til hende ”når nu jeg ikke fik lov til at holde din fødselsdag ordenligt” Han tog hendes hånd, og trak hende med.

Da de kom ud i stuen så han på hende ”jeg tænker at vi tager ud og køber en masse gaver til dig… lige hvad du vil.. så køber vi dig noget lækkert tøj! Og så smutter vi ud og spiser” sagde han med et blidt smil.
Han gik helt hen til hende, og tog fat under hendes baller og løftede hende op så hun havde et ben på hver side af ham. ”og så når vi kommer hjem igen.. så vil jeg flå det nye tøj af dig og give dig et ordenligt fødselsdags knald” grinte han lidt og kyssede han

Problemet var jo bare at Bailey ikke ville gøre noget stort ud af sin fødselsdag, han ville jo bare gerne tilbringe den samme med Leetha. Så var han ret så ligeglad med at få gaver, eller noget andet for den sags skyld. For hans skyld kunne de bare blive liggende i sengen, så længe han kunne være tæt på Leetha.
Han så bare stille på ham og gav et lille suk fra sig, og kunne mærke hvordan hans hjerte slappede af i det igen "undskyld.. fordi jeg ikke fortalte det noget før" hviskede han og fulgte ham bare med sine øjne "viste bare ikke hvordan" hviskede han og havde virkelig dårlig samvittighed over at ikke have fortalt det, han plejede jo aldrig at snakke om sin fødselsdag.
Han kunne ikke lade være med at smile lidt igen, når han begynde at genkende Leetha igen. Han følte sig altid forkælet og det var bestemt ikke noget han havde noget imod, han elskede det jo ligefrem. Det var jo ikke fordi han plejede at blive forkælet som barn, der skulle han bare være glad hvis han fik et tillykke på sin fødselsdag.
Han tog sin håndtaske, før han blev hevet med ud i stuen "jeg har allerede fået en fantastisk gave" sagde han med et stort smil på læberne, og kunne ikke lade være med at smile videre som han blev løftet op i hans arme. Han lag sine arme rundt om nakken på ham, og bed sig kort i læben "hvis du siger det" hviskede han og kyssede ham blidt tilbage.
Tanken om hvor irriteret Leetha havde blevet før, over at han ikke havde fortalt om sin fødselsdag, fik ham til at tænke på sit problem. Måske ville Leetha blive sur hvis han ventede mere med at spørge? men han var også lidt bekymret for svaret. Han ventede på at han blev sat ned "Leetha.. jeg er nød til at vise dig noget" sagde han som han gik ind i soveværelset igen, og rodet lidt i sin taske til han hev et brev op. Han gik bare roligt hen og rakte det til ham "du må godt sige nej" sagde han stille, mens han sende ham et lille smil.

I brevet stod der at det var ulovligt at bo i den lejlighed som han boet i, og at han skulle have fjernet sine ting inden 2 dage ellers ville de fjerne det for ham.

Han smilede bare lidt over Bailey. Han vidste at hun ikke havde undladt at sige det med vilje. Men det var jo kun fordi han gerne ville gøre noget for hende. Gøre hende glad! For lige meget hvad, så ville han bare gerne have at Bailey var glad.
Han satte hende ned, og så på hende da hun sagde hun skulle spørge ham om noget. Han så lidt undrende efter hende da hun gik ind til sin taske og hentede noget der lignede et brev.

Han så undrende på hende da hun gav ham det, og det han sagde. Han tog det og åbnede det. Han satte sig på en af sine barstole og læste. Han så ud til at blive mere og mere uforstående. Hvad havde dette med hendes spørgsmål at gøre? Hmm ville hun havde ham til at købe hende en lejlighed.. det ville da være åndsvagt! De var jo alligevel altid her?
Pludselig faldt tiøren. Han så op på hende med et overrasket blik. ”du… vil spørge om du kan flytte ind her?” Han så stadig ikke helt ud til at have fattet det hele.
Pludselig lyste hans ansigt helt op i et smil. Han røg op af stolen, og tog fat om hendes hofter, løftede hende op, og snurrede rundt. Mens han grinte lidt. Han satte hende ned lidt efter ”har du virkelig lyst til at flytte ind?” han smilede stort ”selvfølgelig må du det!.” han fik læst på brevet. ”Bailey… det her brev er 2 dage gammelt?... Dine ting skal hentes i dag” sagde han og så på hende.
”hvorfor har du ikke sagt noget, noget før?” spurgte han blidt.

Bailey ventede vel næsten bare på at få et nej, det var vel bare det som hans indre sagde til ham. Leetha var jo en ungkarl, før de begynde at komme sammen. Bailey tvivlede på at Leetha nogensinde havde boet sammen med en kvinde, og måske ville han bare beholde det sådan? Bailey måtte bare finde et andet sted at bo, men hvor skulle det dog være? det havde han da overhovedet ikke penge til.
Bailey nikkede lidt som svar på hans spørgsmål, og skulle lige til at gå ned på knæ og tigge om at få lov til at opbevare sine ting der bare i nogle dage "al.." han fik ikke lov til at sige mere, før han overrasket blev løftet op i Leetha's arme atter igen. Han kunne ikke lade være med at smile imens, som de svag rundt i luften. Var Leetha virkelig glad for det? eller var det bare skuespil. Bailey bed sig kort i læben når han blev sat ned igen "ja... altså vi bor jo stort set allerede sammen" sagde han og træk svagt på skulderne.
Hans øjne blev helt stort når Leetha sagde at hans ting skulle hentes idag "idag?" gentog han og gik hurtigt hen til ham, for at tjekke brevet efter "mine ting" mumlede han og tænkte kun på sit tøj og makeup, som var det eneste som betød noget for ham over i lejligheden.
Han så hurtigt op på ham "je.. jeg var bange for at du ville sige nej.. ville vente til det rigtige tidspunkt, men så blev du sur før.. også måtte jeg jo bare gøre det nu, så du ikke blev sur igen" sagde han hurtigt og tog blidt fat i hans arm imens med den ene hånd.

Han havde svært ved at holde sin glæde inde! Han havde mest af alt bare lyst til at håbe glad op, men det ville måske også være lidt i overkanten.
Han var virkelig glad for at hun ville bo hos ham! ”jeg havde faktisk tænkt mig at spørge dig,.. men jeg vidste ikke om du helle ville have din egen lejlighed” sagde han lidt og kløede sig i nakken.
Han så på hende da hun så urolig ud over hendes ting. ”jeg kan ringe efter en flyttevogn? Hvis du vil have det? Eller Vil du hellere have at vi selv henter dine ting? Jeg kan godt have dem i bilen hvis jeg ligger sæderne ned” sagde Han roligt.
Han kyssede hende et par gange. ”Og undskyld… det var bestemt ikke min mening at blive sur på dig!... og jeg forstår godt at det var svært at spørge om!.. Jeg havde det jo på samme måde” sagde han med et smil.
Han krammede hende ind til sig. Han så lidt rundt i lejligheden ”hmm.. så tror jeg, jeg ved hvad vi skal ud og shoppe i dag… for der er ikke meget i den her lejlighed der viser at her bor en pige” grinte han lidt.
Han så på hende ”jamen!.. skal vi så ikke se at komme afsted?”

Bailey havde faktisk tænkt sig at spørge Leetha flere gange, men havde aldrig fået nerverne til at gøre det. Han boet der jo stort set alligevel, så hvorfor skulle han dog ikke bare flytte helt ind? Han rystede let på hovedet "jeg vil gerne bo sammen med dig" sagde han med et lille smil på læberne, og glædet sig lidt til at flytte helt ind. Der var dog en ting som bekymrede ham lidt, at skulle have sit navn på postkassen.
Bailey rystede hurtigt på hovedet af det med flyttevogn "nej, du ved hvordan jeg har det med det sted.. og vil ikke have nogen røre ved mine kære ting" sagde han og ville bestemt ikke synes om at nogen rørte ved hans ting, nogle af dem kostede jo mange penge og hvad nu hvis de stjal det?
Han kyssede ham tilbage og holde smilet på sine læber "det er okay" sagde han og kunne godt forstå at Leetha havde blevet lidt sur, men Bailey lærte jo stadig hvad man skulle sige i god tid og hvad man ikke behøvede.
Han så sig lidt omkring i stuen og gav et lille grin fra sig "jeg kan da bare smide mine sko og trusser alle mulige steder" sagde han og rakte kort tunge af ham, før han vende sig om og gik hen og tog nogle mørkerøde højhælede sko på "jo lad os det, inden de fjerner mine ting" sagde han og var ret så bekymret, tænk hvis de allerede havde fjernet det?

Leetha grinte bare lidt af hende, og rystede på hovedet. ”det var ikke det jeg mente” grinte han lidt til det hun sagde med sko og trusser.
Han så efter hende da hun gik over og tog sko på, og gjorde selv det samme. Han trak hans læderjakke på, og tog hendes hånd ”okay.. men jeg tænker at vi tager over og henter dine ting.. og derefter tager vi i den der store nye bolig butik der er kommet, og får købt nogle ting… så du også kan sige det er din lejlighed” sagde han og kyssede hende på kinden.

Han grinte lidt for sig selv ”det bliver helt underligt at få pige ting her ind” grinte han lidt. Han så pludselig på hende ”er det nu jeg skal være bange for at der kommer en masse nips?” spurgte han, men grinte lige efter. Han ville ikke have noget imod Nips, så længe det var Baileys.
Da de kom ned i bilen, åbnede han døren for hende, og lukkede den efter hende da hun havde sat sig ind. Han kunne ikke få tørret sit smil af. Pludselig var dette bare blevet den bedste dag ever.

Han kørte ud til der hvor Bailey boede, det så ikke ud til at der var nogle flytte folk eller noget, så forhåbentlig var alle hendes ting der stadig.

Han steg ud og åbnede døren for hende. ”det ser ud til at vi stadig kan nå det” sagde han med et roligt smil.

Bailey havde bestemt ikke tænkt sig at smide sit undertøj udover hele lejligheden, hvad ville folk dog ikke tænke om ham? det var bare for at drille Leetha lidt, og det var noget som han nød at gøre. Han tog sin jakke på, før Leetha fik fat i hans hånd. Han gav den bare et lille klem, før han fulgte efter ham ud af lejligheden "det lyder fornuftigt" sagde han og gav et lille grin fra sig, når han mærkede de varme læber mod sin kind. Han følte sig altid som en prin... nej mere en dronning i nærheden af Leetha.
Han holde bare sit blik op mod hans ansigt og gav et lille grin fra sig "tror du det? jeg skal nok lade være med at male væggene pink" sagde han og rakte kort tunge af ham. Han glædet sig til at skulle kalde Leetha's lejlighed for deres, at der bare ville være lidt mere af ham i den end sin taske med tøj.
Han rystede kort på hovedet af ham "bange? måske en lille smule" sagde han og havde aldrig selv haft grund til at købe sådan noget, det var jo ikke fordi hans lejlighed var fin nok til at have sådan noget stående.
Bailey satte sig bare ind i bilen når den blev åbnet for ham "tak" sagde han før døren blev lukket, og han tog selen på. Han lagde blidt en hånd på Leetha's lår når han satte sig ind i bilen, og holde den der hele vejen over til Bailey's lejlighed.
Der kom et lettet suk ud mellem hans læber, da det ikke så ud til at de havde fjernet hans ting endnu. Han tog bare hurtigt selen af og skynde sig op i lejligheden "puha" sagde han, da han så at hans ting stadig var der. Han fandt nogle poser og små kasser frem, hvor han begynde at pakke sit tøj, makeup og smykker ned i.

Da de kom til hendes lejlighed gik han med hende op. Han kunne se hvor lettet hun blev da hendes ting stadig var der. Han smilede bare, han ville nemt kunne erstatte det, penge messigt, men det var nok nærmere det der med at hun selv havde købt de her ting, at hun selv havde tjent pengene og købt det. Han så på hende ”Skal jeg hjælpe dig?” spurgte han stille, og så rundt.
Han regnede ikke med at der var nogle af hendes møbler med, han havde det meste jo, og i en del bedre stand end endes.
Han så lidt på alt hendes tøj, og smykker. ”hmm… det ser vidst ud til at jeg heller må udvide skabspladsen der hjemme” grinte han lidt
Han havde allerede en ide. Men det skulle nu være en overraskelse til hende.

Han begynde at hjælpe hende, og var selvfølgelig forsigtig. Han så på hende ”der er for resten noget jeg skal spørge dig om….. og du må selvfølgelig godt sige nej! Jeg ved jo at du helst vil klare tingene selv” sagde han roligt, og respekterede det 100%

”en af mine skribenter… du ved dem der skriver indholdet i det blad jeg er underdirektør for, hun mangler en sekretær… og hun spurgte om jeg ikke ville se mig lidt om efter en der måske ville” sagde han og så spørgende på hende ”det er kun 4 gange om ugen, og måske nogle enkelte små opgaver hjemmefra… men du bliver godt betalt” sagde han med et smil.

Han vidste ikke hvad hun ville sige til det, men han ville i hvert fald give hende muligheden. ”men vi kan jo altid tale mere om det senere” sagde han roligt

Da der var nogle kasser som var fyldt begynde han at bære dem ned i bilen.
Da de var færdige så han på hende. ”når.. skal vi tage ud og få noget frokost? Så kan vi tage ud og shoppe bag efter?”

Bailey var virkelig glad for at hans ting stadig var der, det var jo ting som betød noget for ham. Det var ikke kun fordi at nogle af tingene, var noget han selv havde købt, andre ting var jo gaver fra tidligere forhold. Det betød bare meget for ham at have de ting, og han var endnu ikke klar til at give slip på dem, som han ikke var klar til at give slip på sin fortid. Han viste godt at han på et tidspunkt gerne ville, men han ville vente til det rigtige tidspunkt. Han ville ikke kunne klare det hvis tingene bare forlod hans liv, det var noget der bare måtte tage tid for ham.
Bailey så kort på Leetha som han var igang med at pakke sine ting "øh ja.." sagde han før han fortalte ham hvordan han skulle pakke tingene, så han var sikker på at intet gik i stykke. Han stolede jo også på Leetha til at lade ham hjælpe med at pakke, han var sikker på at Leetha viste hvor meget tingene betød for ham. Han kunne ikke lade være med at grine kort "ja det må du heller, regner med at der kommer mere til senere hen af vejen" sagde han og tvivlede ikke et sekund på dette, for hvis det ikke var fordi Leetha gav ham noget, så ville han jo selv tage ud og købe tingene.
Bailey så roligt hen på ham, som han begynde at snakke igen. Han var ikke helt sikker på hvad han skulle svare, og valgte bare at sætte sig ned på sengen. Han lag sit hoved lidt på skrå "vil du gerne være kærester med en sekretær?" spurgte han om og viste godt at det var en stor mulighed for ham, at komme ind i noget som han ville nyde at lave, og kunne arbejde sig op til det han faktisk gerne ville.
Han ville jo gerne være en designer, men han ville bare ikke have hjælp af Leetha med at blive det. at komme til at blive sekretær var da heller ikke den store hjælp? han måtte jo selv arbejde videre op. Han ville også bare gerne væk fra den café, som han alligevel ikke tjente særlig mange penge ved.
"je... jeg vil gerne til et interview med hende, men du må ikke fortælle at jeg er din kæreste" sagde han og ville vel ikke have større chance end hvem som helst anden, bare fordi at han er kærester med Leetha.

Han rejste sig op lidt efter og fik pakket det sidste ting sammen, før han hjalp med at bære tingene ned i bilen. Når de havde fået båret alle tingene ud af lejlighed, som han ville have med. Smed han bare nøglen ind i lejlighed, og gik uden at lukke døren. Han smilte bare til Leetha og nikkede kort "ja lad os det" sagde han og gik ned i bilen hvor han satte sig ind, og glædet sig bare til at komme væk fra området og tilbage til det fine sted som han elskede så meget.

Leetha så på hende da hun satte sig på sengen og spurgte om Leetha gerne ville have en sekretær som kæreste. Han satte sig hen foran hende, så han sad på knæ på gulvet. ”Bailey… jeg ville være kærester med dig om du så arbejde som skraldemand” grinte han lid.
Han tog hendes hånd ”jeg ved at du gerne vil være designer!.. Så jeg tænke at det måske var en start?..” Sagde han med et smil
Han grinte lidt da hun sagde at hun gerne ville til interview men at han ikke måtte sige at hun var hans kæreste!
”Hvis det betyder så meget for dig.. så skal jeg nok lade vær med et fortælle at du er min kæreste” sagde han roligt.
Han rejste sig, og kyssede hende på kinden ”men de opdager det jo nok på et eller andet tidspunkt” grinte han lidt. Havde han Bailey med til alle de selskaber han skulle til, ville der blive taget billeder, og så ville det helt sikkert blive opdaget. Også fordi Leetha ikke ville præsentere Bailey som som blot en pige, men som hans kæreste! Hun var hans kæreste, intet mindre! Og de skulle flytte sammen! Så på et eller andet tidspunkt ville det blive opdaget!

Han tog de sidste kasser ned i bilen. Han smilede til hende ”når?... hvor har fødselsdags barnet lyst til at spise frokost! Og Husk! Vi kan spise PRÆCIS hvor du gerne vil” spurgte han og tænde bilen. Han begynde at køre hen mod det sted Bailey gerne ville spise. Han stoppede ude foran, og slukkede bilen.
Han gik om på hendes side, og åbnede døren for hende ”frøken” sagde han og bukkede for hende som var hun en fin dame. Han pjattede med hende, men igen! Han ELSKEDE at forkæle hende.

Det var ikke fordi han ikke ville have at folk viste om deres forhold, det havde jo allerede kommet ud. Han ville bare ikke havde en større chance for at få jobbet end så mange andre, og kvinden skulle da heller ikke føle sig tvunget til at ansætte ham fordi han var kærester med leetha. Det var som musik i hans øre at Leetha var ligeglad med hvad han arbejde med, nu var det ikke fordi han havde et fantastisk job i forvejen. Han følte sig vel bare ikke god nok en gang imellem, at være så heldig at være kærester med en mand som Leetha.
Han kunne ikke lade være med at smile af det "ja det har du ret i, det er en start i den rigtige retning" sagde han og gav et lille fnis fra sig "det er ikke fordi jeg ikke vil have at alle ved at jeg er din, jeg vil bare ikke have at hun føler sig tvunget til at ansætte mig, fordi jeg er din" sagde han og håbede at Leetha ville forstå det, også selv om det måske var lidt underligt. De fleste kvinder ville nok kaste sine arme over det, at kunne få sådan en mulighed som Bailey fik, og hvorfor så ikke udnytte at man var kærester med Leetha til at få det? det var bare ikke sådan at Bailey var, han ville selv kæmpe sig op til sin drøm. Så ingen kunne skrive eller sige at han fik alt foræret, som et eller andet forkælet snotbarn.

Bailey så bare på Leetha når de kom ned i bilen, med et lidt tænkende blik i sine øjne. Hvad havde han dog lyst til at spise? han viste en ting som han havde lyst til! han bed sig let i læben og lag sin ene hånd på Leetha's lår, og nussede den med sin tommelfinger. Han rystede kort på hovedet "thaimad.. jeg har lyst til thai" sagde han og beholde bare sin hånd på hans lår, som han så ofte gjorde når de var ude og køre sammen.
Bailey sad bare og ventede på at hans dør blev åbnet, det var en af de ting som han havde vendet sig til. Leetha var jo bare en gentleman, og Bailey nød hver eneste øjeblik når han blev behandlet som en prinse.. nej mere Dronning, det ville han også heller være.
Han gik bare roligt ud af bilen, og tog Leetha's hånd i sin "mange tak.. min Herre" sagde han med et smil på sine læber.

Han smilede over det hun sagde. Han forstod hende nu meget godt! Han var jo heller ikkee selv kommet nemt til dette job, selvom han var født ind i det, og det ville vel egentlig også være en hån mod hans bedstefar hvis han bare satte Bailey ind i det højest lønnede job ud over hans.

Han havde jo selv skulle arbejde sig op fra lageret og til hvor han var nu, jo han havde nok fået det næste job hurtigere end andre ville have fået!

Han smilede da han mærkede hendes hånd mod sit lår. En af de der dejlige små vaner Bailey havde fået. Ikke noget han brokkede sig over, overhoved! Han syntes kun det var rart, det at de stadig ikke kunne holde fingerne fra hinanden når de rte bil syntes han jo lun var dejligt. Han nikkede til det hun sagde med Thaimad.

Han smilede blot til hende da hun tog imod hans hånd, og flettede så sine finger ind i hendes ds de begynde at gå ind. Der var en del der kiggede på dem, mest piger der nok ville ønske at de var Bailey, men da bestemt også mænd der gerne ville være Leetha.
Da de kom ind, fik de et bord, og Leetha så på hende "buffet eller enkelt ret? Du siger bare hvad du gerne vil have" sagde han med et smil, og liggede på vin kortet

Bailey elskede at røre ved Leetha, og hvorfor skulle han ikke også det? han elskede jo den mand mere end noget andet i verden, så at røre ved ham gav bare et sus igennem hans krop. Han elskede hver eneste øjeblik af det, som han fik lov til at røre ved ham. Han fortræk dog at røre ved hans hud, men det kunne han jo ikke få lov til hele tiden. Han kunne jo ikke have at Leetha gik nøgen rundt, så andre kvinder kunne få lov til at se hans Leetha nøgen.

Bailey gav hans hånd et lille klem, før han valgte at følge efter ham indenfor. Han så ikke engang rundt på de mænd som sad der inde, de var ikke spændende nok i hans øjne forhold til Leetha. Selvfølgelig kiggede han på andre mænd når han var alene eller sammen med sine veninder, men ville aldrig tjekke andre mænd ud mens han var sammen med Leetha. Han synes det var respektløst at gøre sådan noget, og ville kun give Leetha sin opmærksomhed når de var sammen.
Han satte sig bare til rette på stolen, og med sit ene ben hen over det andet.
Bailey tog menuen mellem sine hænder og begynde at kigge i den "jeg vil gerne have en suppe" sagde han og kiggede kort over på Leetha, og havde bestemt ikke tænkt sig at tage buffe. Hvem havde dog ikke haft sine beskidte fingre i det? det kunne han jo ikke vide.

Leetha havde intet imod at Bailay rørte ved ham, tvært imod! Han havde det bestemt på samme måde, han rørte også ved hende så snart han kunne komme til det!
Hver gang de gik sammen havde han konsekvent altid en hånd mod hendes læn, somme tider mod hendes bagdel! Men det var oftes når der, efter Leethas mening, var lidt for mange fyre der kiggede efter Leetha.


Han tog sig egentlig ikke rigtig noget af folks blikke inde på resturanten, ud over at det kun fik ham til at føle sig ekstra heldig! Han følte sig allerede som en ufattelig heldig mand, og han elskede hende virkelig højt!
Det var virkelig mærkeligt, han havde aldrig følt sådan her for nogle! Aldrig! Og det der var utroligt for ham, var at det var sket så stærkt. Han havde altid regnet med, at hvis han endelig skulle falde for en, så var det noget der ville tage ham lang tid. I hvert fald at acceptere! Men med Bailey, var der ikke gået ret lsng tid.

Da de sad og skulle bestille, smilede han bare lidt over det da Bailey sagde en suppe "hmm det lyder faktisk lækkert, jeg tror jeg vil tage det samme" sagde han roligt. Han så roligt på hende "et glas hvidvin til?" spurgte han roligt.
Han lagde sit menu kort, og rakte hånden frem til hende, og tog hendes hånd. "Jeg glæder mig virkelig til at have dig omkring mig hele tiden" sagde han med et smil.
Han kunne ikke tænke noget bedre end at Bailey skulle bo hos ham fra nu af.

Bailey kunne ikke tænke sig en bedre fødselsdag end den han var igang med at få, han var igang med at flytte sammen med sin drømme fyr. Det var da den bedste fødselsdagsgave, man kunne få? selvfølgelig var der andre ting som han ønskede sig, men det var den vigtigste af dem alle. Han var glad for at Leetha havde sagt ja til det, han viste jo udmærket godt hvor stor en ting det var. Det var jo ikke kun en stor ting for Leetha, men også en stor ting for Bailey.
Han havde tænkt sig at nyde hver eneste øjeblik af denne dag, og den skulle han nyde sammen med sin elskede kæreste. Han kunne bare ikke lade være med at smile, og han havde bestemt heller ikke noget imod det. Han var lykkelig, og det var jo en god ting.
Han så over på Leetha og gav et lille nik fra sig "ja det lyder godt, suppe og vin" sagde han og gav et lille grin fra sig, og var lidt ligeglad med hvilken tid det var på dagen. Et glas vin gjorde da aldrig noget? udover hvis man var en af dem som slet ikke kunne tåle noget som helst.
Bailey lag sit menukort overpå Leetha's og tog blidt fat i hans hånd med sin egen "det har du jo allerede" sagde han og begynde at rødme lidt "men glæder mig til at kalde dit hjem for mig, også selv om jeg stort set allerede gør det" sagde han
Det gik ikke længe før en tjener kom over til dem "godmiddag, hvad skal i have?" spurgte tjeneren om og blev mødt af Bailey's blik "vi vil gerne have 2 supper, med brød... og huset hvidvin" sagde han og smilte sødt til tjeneren, som begynde at skrive det ned på sit lille blok "kommer snart" sagde tjeneren, og gik sin vej atter igen.

Leetha grinte lidt da hun sagde at han jo allerede havde hende om sig hele tiden. Ja det var jo rigtigt nok. På det sidste havde der ikke været ret mange dage eller timer for den sags skyld hvor Bailey ikke havde været hos ham. Men det var jo også helt klart dejligere at tøffe rundt i hans lejlighed end i hendes. Og Leetha havde jo selv givet hende en nøgle til hans lejlighed. Han smilede da hun tog hans hånd, og han gengælde grebet ret hurtigt, og nussede hendes små fine hænder.

Da tjeneren kom, og tog deres bestilling, rettede Leetha sig en smuld op. Da deres bestilling var taget, så han på Bailey "skat jeg bliver lige nød til at lave et opkald, jeg er straks tilbage" sagde han og tog hendes hånd op og kyssede den inden han rejste sig. Han gik uden for, for at ringe. Han stod der ikke længe en 10 minutter måske.

lidt efter kom han ind igen, og satte sig ved bordet, næsten samtidig med at maden kom. Leetha hælde op i deres glas, og smilede til hende. Han løftede glasset "skål prinsesse! og tillykke med fødselsdagen"

Bailey havde altid være en pige som gik efter mænd med mange penge, var vel en gold digger af en slags. Nok havde Leetha mange penge, men det var ikke derfor at Bailey stadig var sammen med ham. Han elskede denne mand så utroligt meget, som kunne han ikke få nok af ham nogensinde. Hans hjerte hamrede så hurtigt inde i ham, hver eneste gang deres øjne mødte hinanden. Der var derfor heller ikke nogen han heller ville være sammen med, eller leve resten af sit liv sammen med. Han drømte om at få en familie sammen med ham, at blive gift og blive gammel ved siden af ham.

Bailey gav bare et lille nik fra sig, som han så Leetha forlade bordet. Hans blik fulgte roligt efter ham, og han kunne ikke lade være med at betragte ham.
Opkaldet bekymrede ham overhovedet ikke, som det nok ville gøre med andre piger. Gud hvem ringer han til? er det en anden pige? det var ikke noget af det Bailey tænkte over. Han var mere overbevist om at det havde noget med hans arbejde at gøre, hvad kunne det ellers være? Leetha havde jo så travlt med sit arbejde, og det forstod Bailey udmærket også.

Han gav et lille smil fra sig som Leetha kom tilbage til bordet, som kom der en tryghed tilbage i hans krop og han kunne blive rolig igen. Han tog bare stille sit glas mellem sine lange fingre, og lod den let klinge mod Leetha's glas "skål" sagde han og tog derefter en lille tår af glasset, før han satte den tilbage på bordet.
"mmh" kom der let ud mellem hans læber, før han tog sin ske op og rørte lidt rundt i sin suppe "det ser godt ud" sagde han og puste let på sin ske med suppe på, før han tog den stille ind i munden og lukkede kort sine øjne i "mmh" kom der atter ud mellem hans læber.

De fleste kvinder var desværre kun sammen med Leetha fordi han havde penge, fori han kunne skaffe en masse gratis tøj, og fordi han kunne gøre folk berømte. Så snart de fandt en der var rigere eller havde fået hvad de ville have, så var han ikke sjov mere. Men nu var det ikke fordi man skulle have ondt af ham!. For det var kun hvis ikke at Leetha havde været dem utro eller var blevet træt af dem inden at dette kom på tale.
Men med Bailey var han ikke bange for at nogle af tingene skulle ske!
Han troede bestemt ikke på at han kunne blive træt af hende. Og han kunne aldrig finde på at være hende utro!
Men Bailey virkede bestemt heller ikke som en der kunne finde på at udnytte ham. Tvært imod, han måtte ikke hjælpe hende med at blive designer, og hun protesterede altid når han ville give hende noget. selvom hun selvfølgelig blev glad, så kunne han også mærke at hun helst ikke ville have at han brugte sine penge på hende. Desværre var det jo lidt en af de eneste måder han kende for at forkæle den han holde af.
Han var ikke en af de her fyre det kunne finde ud af det helt store med at være romantisk og sådan. Han var langt bedre til bare at bruge penge og vise hvad han følte sådan.

Han smilede lidt som han betragtede hende sidde og spise. Han kunne ikke huske at han havde haft så mange følelser for nogle før. Han fik dog lidt en klump i maven. Han havde jo ikke rigtig præsenteret hende for nogle af dem han kende ud over Lukas.. og selvom Lukas var en kammarart, så var han jo ikke Leethas nærmeste.
Gad vide hvad hans bedste forældre ville sige?...
Han begynde at spise lidt, og sad lidt i sin egen stille verden. Dog da der var gået noget tid, lagde han sit bestik fra sig, og rettede sig lidt i stolen.
”Bailey…” sagde han stille og rettede blikket mod hende, med et lidt alvorligt blik. Han så på hende
”mine bedste forældre kommer til byen i morgen” sagde han og så lidt mere seriøs ud, det var tydeligt at høre på ham at han tøvede lidt. Måske fordi han var i tvivl om hvordan Bailey ville tage det han skulle til at sige, og fordi han selv var lidt nervøs over det.
”jeg… jeg vil gerne præsentere dig for dem” sagde han så og så lidt spørgende på hende.
Han forstod godt hvis Bailey var bange for at skulle møde hans bedste forælde, men de 2 mennesker var dem der betød mest for ham i hele verden, og han ville gerne have at Bailey mødte dem, særligt nu hvor de skulle bo sammen.

Det ville blive svært at holde hemmeligt hele tiden, hvis Bailey skulle være en del af hans liv. Han ville jo gerne kunne tage Bailey med til jule, og familie fester og sådan som hans kæreste.

Bailey var vildt forelsket i Leetha, der var ingen tvivl der! Han havde jo ikke engang lyst til at gå en dag uden at kigge på hans ansigt, at kunne røre ved ham og være i nærheden af ham. Han ville med glæde droppe hver eneste aftale han havde med sine veninder, så længe han kunne være i nærheden af Leetha. Det var jo også der at han følte sig elsket, hvor han følte sig tryg og ikke mindst sig selv. Han tvivlede ikke et sekund på de blikke som han fik fra Leetha, han følte sig som den kvinde han gerne ville blive behandlet som.
Han glædet sig også til at kalde Leetha's lejlighed for sit hjem, også selv om det jo allerede var det i hans øjne. Der lå dog en bekymring hos ham når det kom til det, hans navn! han havde jo ikke fået ændret det officielt. Det var jo også en af de ting som han blev nød til at fortælle Leetha, og nok også bare få det ændret på et tidspunkt. Det skulle han jo gerne inden han overhovedet tænkte på at blive designer, da løn sedlen hurtigt ville afsløre hans hemmelighed.

Han holde bare roligt sit blik på Leetha, mens han lyttede efter på hver eneste lille ord som han sagde. Han var ved at få maden galt i halsen, når han hørte hans ord. Han havde jo ikke ligefrem regnet med at Leetha ville præsentere ham for dem. Han havde vel bare regnet med at han ville sige, at han ville bruge sin dag sammen med dem og hvis Bailey ikke kunne finde et andet sted at sove.
Hans kinder blev helt røde, mens han så på ham med åben mund. Han kom hurtigt til sig selv "du.. du vil præsentere mig for dem?" hviskede han næsten, som hans stemme også rystede lidt i det. Han viste jo godt hvor meget hans bedsteforældre betød for ham, og hvor stor ting det faktisk var at møde dem.
Tankerne røg igennem hans hoved, hvorfor skulle nogen ville have at Bailey skulle møde nogen så betydningsfuld?
Han nikkede langsomt som han ikke kunne få et eneste ord ud, han havde bare mest lyst til at græde af glæde. Han ville jo gerne være Leetha's for evigt, en dag blive gift med ham og blive en del af hans familie.

Han måtte indrømme at hendes stilhed gjorde ham meget nervøs. Han forstod at det var en ordentlig mundfuld, men at hun ligefrem ville blive bom stille. Han betragtede hende mens hun sad der og så helt måbeløs ud.
Han åndede dog lettet op da hun endelig sagde noget. Og han kunne ikke lade vær med at smile over hendes spørgsmål.
Han nikkede ”ja.. jeg vil rigtig gerne have at de møder dig” sagde han og rakte sin hånd frem, og holde om hendes hånd, og nussede den.
”Mine bedsteforældre har aldrig mødt nogle af dem jeg har været sammen med, de har højest læst om dem i aviserne og bladende når der er blevet taget billeder af os… og de ved godt at jeg ikke ville præsentere en jeg ikke holder af” sagde han så. Han smilede lidt.

”Bailey… du betyder ufattelig meget for mig, og jeg vil gerne præsentere dig for dem.. på den måde kan jeg også invitere dig med til de forskellige ting der bliver holdt i min familie” sagde han med et blidt smil.
Han nussede hendes hånd ”desuden… så kunne jeg da aldrig finde på at invitere mine forældre hjem i vores hjem og så skulle bede dig om at forsvinde derfra” sagde han så.

Han smilede roligt til hende. ”dog… kommer de først til aftenmads tid, så derfor har jeg planer for i aften” sagde han med et lidt lumsk smil.
”jeg syntes vi skal fejre din fødselsdag med mannere… så hvad med at du skriver til dine veninder og indvitere dem op til os? Så får jeg nogle af gutterne til at kommer, og så holder vi dig en ordentlig fødselsdags fest, måske tager i byen eller sådan noget?” spurgte han med et stort smil.
”dine veninder skal da se din nye lejlighed skal de ikke?” sagde han med et skævt smil.

Bailey følte sig helt beæret over at være den første der måtte møde dem, det var jo ikke ligefrem noget som han havde regnet med. Han følte sig jo helt varm om hjertet, og viste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv. Han så lidt på hans hånd, før han rakte sin hånd for at mødes med den "jeg elsker dig" hviskede han mens han holde blikket på ham "du ved ikke hvor meget det betyder for mig, at få lov til at møde dem.. blive en del af din familie" sagde han og smilte roligt i det, mens han havde et kærligt blik i sine øjne.
Problemet var bare at de aldrig ville få oldebørn, og det gjorde særligt ondt på Bailey når han tænkte på det. Det var jo en af de ting som han manglede som kvinde, at kunne føde børn.
Han rødmede bare mere når han hørte hans ord, og havde mest lyst til at gemme sig langt væk "det er jeg glad for at høre min skat" hviskede han og gav hans hånd et lille klem.
Han træk kort på skulderne "det kunne jo godt være.. at du ikke ville have jeg skulle møde dem" sagde han og så kort ned mod sin tallerken, før han kiggede op på ham og havde det samme smil på sine læber.

Han lyste ekstra meget op når han rørte resten af hans ord, det var da en drøm at lade hans veninder møde hans kæreste "kan vi da godt!" sagde han lidt for højt så alle mennesker vende blikket mod dem.
Han tog roligt sin mobil op, før han begynde at skrive til alle sine veninder. Han lag den kort efter ned i sin lomme igen, og vende sin opmærksomhed tilbage til Leetha "sådan" sagde han og bed sig kort i læben "så får jeg dig jo bare ikke for mig selv" sagde han med en flirtende stemme og bed sig igen i læben.