goddammit, we don't wanna hurt you! ( Noira )

klokken: 21:55

omgivelser: folk da er ude og feste, drikke, hore, den slags, igang i natte livet i byen og i de unge.

crew: Heavy, Shadow, Doc, Psycho og Happy.

Teddy og han's folk kom stille gående igennem gaden, iført deres kobbel uniform, i form af russiske militær støvler, tunge militær bukser, ærmeløse sorte tshirts med forskelige tryk på, og så deres typiske læder veste, med ordet Lone Wolfs hen over et billede af en truende ulv og navnet Russia neden under, imens deres læder klædte hænder, og truende blikke, i sig selv var et blik for folk om og holde sig væk, så vel som deres muskeløse kroppe, fyldt med ar fra krig, så vel som militær tattooveringer, da vidnede om veteran soldater, fra en top militær enhed, dog så de ikke på nogen ,og alligvel på alle, da de ledet efter Noira, Teddy's hvalp, som de havde fået et tip om befandt sig i området, og de var hoppet op på deres motor cykler, trods mange ville pege fingre af dem, men det generede dem ikke, de var vant til det, og de ville sikre sig at Noira var okay, trods de var vrede at hun også var skredet fra dem.

de fortsatte igennem gaden, skubbede til folk for og komme igennem, og så sig omkring med deres gule øjne så vel som brune og grønne øjne, med et dyrisk gnist, da vidnede om deres race, imens de enkelte gange knurredet truende af folk da kom for tæt på når de blev vrede over den hårde behandling, dog fik de efter et par timer's søgning, øje på målet, Noira, og Teddy anråbte hende, og viftede med armen, og ret ventet, begynde hun og styrt løbe, i den forkerte retning, og som de jægere de var, storm løb de efter hende, skubbede folk hård håndet til side, og stormede videre igennem gaderne, for at se hende styrte videre ind i en gyde, som de storm løb efter hende i, råbte at hun skulle stoppe, de ville hende intet ondt, og jagten fortsatte i storm løb, som om fanden var i hælene på hende, og da hun kiggede sig tilbage, faldt hun over en bunke sten, som gav dem det sidste de skulle bruge, så de omringede hende, dog sagde Teddy hurtigt ''vi gør dig intet, Noira, slap af, vi gør dig intet!'' de andre nikkede enige, og de så afventene på hende, imens de havde omringet hende, så hun ikke kunne stikke af, medmindre hun havde tænkt sig og slås med dem, og kendte hun dem ret, ville de være pænt ubehalige og kæmpe med, dog var Kuuma's øjne milde på hende, og han bukkede sig roligt ned, og sagde stille ''er du okay, Noi? vi gør dig intet, okay, du har intet og være bange for'' han så bekymrede på hende, med sine mørke gule øjne, da vidnede om en mild sjæl inde bag den brutale person, han i princippet var, og ofte havde været når de havde sex, eller når de havde diskuterede, så vel som han kunne være en mild og kærlig sjæl, dog fik hans PTS ham til og skifte lidt frem og tilbage, og de forstod ikke helt hvorfor medicinen så småt var holdt op med og virke.

// håber dette er okay ^^

Skridtene var velovervejede og man var ikke i tvivl om at dette væsen enten var ude efter at holde sig skjult, men lyden af de høje tilråb og de brummende motorcykler. Hun vidste de ville finde hende før eller siden, manden hun en gang elskede af hele sit hjerte, før hun blev til det hun er nu… Hun stoppede kort op og lænede sig op af en væg på en af de mange bygninger der var i Terre, fik kort pusten inden hun hørte motorcyklerne der ret hurtigt kom tættere på hende. Hun begyndte at gå med faste skridt mod havnen, det var det eneste sted hun ville kunne være i sikkerhed og gemme sig uden de fandt hende. Flere tilråb blev sendt i hendes retning, men hun kunne endnu ikke se hvem af dem det var… Udover. Hun sank den klump hun havde fået i halsen bare ved tanken omkring hvad der skete for fem år siden.. Kuuma havde bidt hende… Hun var stukket af og de havde sikkert ledt efter hende lige siden.
 
Hun så sig kort over skulderen og satte så i løb. Satans! Hun var tvunget til at skulle løbe fra seks fuldvoksne varulve… Og det gjorde det ikke bedre at det var hanner. Hun var dødsdømt og vidste slet ikke hvad hun skulle gøre udover at løbe. Lyden af hans stemme fik hende kort til at stoppe op og se sig over skulderen. Ville de ikke gøre hende noget? Eller var det bare noget de sagde for at få hende til at stoppe og så når de kom op til hende, så overfalde hende? Sådan var Kuuma vel ikke… var han? Hun tvivlede på sig selv før hun atter satte i løb, men gjorde den store fejl at se sig over skulderen for at være sikker på de ikke var tæt på. Hun mærkede hvordan hendes ben forsvandt under hende og hun nærmest slog en kolbøtte. Hun lå på jorden og forsøgte at komme op på benene, men det var for sent, for de seks ulve stod allerede omkring hende.
 
Hendes øjne flakkede fra side til side, studerede dem alle sammen og især ham… De gule øjne så på hende og hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre. De grønne øjne stirrede på ham, men der kom intet ud af hendes mund, ikke engang den mindste lyd. Hans blide øjne der så ned på hende fik alle de andre omkring hende til at forsvinde. Hun flakkede med øjnene før hun så ned i jorden ” Kuuma… Jeg…” hun vidste ikke hvad hun skulle sige… Hun havde det som om hun var deres bytte dyr, sådan som de stod omkring hende, men inderst inde… Vidste hun at den store ulv foran hende ikke ville gøre hende ondt alligevel. Eller hun håbede.

Teddy vidste allerede på Noira's skridt, at hun ville flygte, og han forstod ikke hende's frygt, han ville bare tilføje hende til sit kobbel, et nyt medlem, og havde håbet hun ville forstå, dog var hun blevet skrækslagen, de bemærkede dog hun bevægedet sig imod havnen, imens de råbte for og forklare hende de ikke ville skade hende, at de var kommet for og forklare sig, at Kuuma var, dog sukkede han roligt, da hun som dengang, var blevet forskrækket, og endelig havde de fundet hende, og så var hun igen blevet bande og stukket af, hvilket fik ham til og ærgre sig, dog igen, ikke uventet, for dem.

Han mødte hende's blik da hun så sig over skulderen, i håb om at hun ville stoppe, dog så det ikke ud til at lade sig gøre, så de fortsatte deres stormløb, disse fuldblod's varulve, dog da hun stoppede op, vinkede han for og få hende's opmærksomhed, for og vise sine hænder, ikke bevæbnet, imens han vidste håndfladerne, for at fortælle, fred, på militær vis, dog så han tvivlen i hende's ansigt, og fik ham til og bande af sig selv på russisk, imens de satte farten op, da de ikke ville miste hende igen, ikke efter så lang tid, men da hun faldt, blev han forskrækket om hun var okay, og dog fik de endelig omringet hende, selv om de overhoved ikke var truende, dog bare forvirrede, lidt sørgmodige over hende's frygt for dem, og de lagde ikke skjul på disse ting.

De mødte alle hende's øjne med venlige og beroligende øjne, da vidnede om kobbel medlemmer, dog sad Teddy foran hende, og så ind i hende's grønne kønne øjne, med et mildt trøstene blik, da vidnede om en dyb ømhed, for sit afkom, hvis man kunne kalde det for det, dog lyttede han roligt, og sagde blidt ''du kan sige alt til mig, men du behøver ikke være bange, Noi, vi gør dig intet'' han lagde armene blidt om hende, for og vise sin omsorg, imens de andre holdt øje med omgivelserne, hvis da skulle ske noget uventet, som de ikke just gad og døje med, han hviskede dog blidt til hende ''vi er dit kobbel, ikke dine fjender, du er en del af os, og ikke en fjende, vi er her for dig'' han kyssede hende's pande blidt, imens han holdt om hende.