I'm not lost... //Dean//

De fleste mennesker ville nok efterhånden begynde at have indset, at de var farret vild, når de havde vadet rundt i byens mange gyder i en time snart uden at finde nogen vej ud derfra. Men ikke Etienne. Han var for stædig til at give op og på trods af hans stigende irritation over ikke at kunne finde nogen vej ud fra labyrinten af gyder, holdt han hovedet højt og benægtede iskoldt, at han på nogen måde var farret vild.
Han havde mødt op til flere mennesker, han kunne have spurgt om vej, men han var gået lige forbi dem uden et ord. De havde gloet noget efter ham, for de fleste af dem var hårdkogte pushere, der ikke var vant til, at folk bare gik forbi dem. De havde nok nærmere forventet, at smøg sig forbi dem langs den ene mur, eller at han i det mindste havde ofret dem et respektfyldt blik. Men sådan var Etienne ikke indrettet. Han var vokset op i en finere familie og havde aldrig besværget sig med at mænge sig blandt den slags lavere stående mennesker, så han vidste ikke, hvordan han skulle reagere, når han endelig mødte nogen.
Han nåede endnu en blindgyde, og denne gang gled et irriteret suk over hans læber. Nu måtte det snart være nok! Han havde vadet rundt i en time snart og stadig ikke fundet ud. Lettere irriteret drejede han rundt på hælen og tænkte stille for sig selv, at den næste, han mødte, havde bare at være én, der kunne vise ham vej ud herfra.

Dean var på vej hjem, efter en lang dag på arbejde og et besøg ved en af de lokale strippere, så havde han valgt at det måske var tide at vende snuden hjem, eller ihvertfald væk fra det knapt så populære område. Han havde som altid sine sorte bukser, hvide skjorte og sorte jakke på, han gik nærmest ingen steder uden også var det også det tøj de helt så han havde på når han arbejdede. Han arbejdede på dne lokale stripbar og selvom de endnu ikke havde haft åben havde han haft dagens ære i at gøre rent og gøre klar til om aftenen, han var nu ganske tilfreds med sit arbejde, han havde næsten lige fået det og han kunne godt mærke at han lige skulle falde ind i byen rytme. Han havde trods alt kun boet i Terre 3 uger, så han var endnu ikke nogen mester til at finde rundt.
Dean gik som altid med blikket højt og tjekkede hver eneste person ud der gik forbi ham, bare lige for at bedømme om de kom i hans "Hot" eller "Not" kasse som han ganske fint havde samlet oppe i hovedet. Det var ikke fordi han gik på gaden og voldtog folk, men han havde bare en hyggelig leg inde i sit eget hoved hvor han bedømte næsten alle mennesker han gik forbi, gamle eller unge, høje og lave, tykke tynde, drenge eller piger, han var ligeglad, alle blev bedømt. Dean stoppede op da hans blik faldt ind på en af de små gyder hvor en dreng, måske en smule yngre end ham selv stod med stort lyst hår, Dean kendte ham ikke, men han kunne hurtigt konstatere at han kunne komme over i hans Hot kasse, lyshårede drenge havde altid været et hit i hans hoved."Mangler du noget?" sagde han med et flabet grin og kiggede imod drengen der så en smule forvirret ud.

Et opgivende suk forlod den lyshårede mund, da han endnu engang måtte stå ansigt til mur med en blindgyde. Han drejede rundt for at vade den lange vej tilbage igen, men denne gang var gaden ikke helt tom, da han vendte sig om. Der stod en ung mand med mørk hår og et markeret ansigt, og til hans overraskelse stod fyren og kiggede på ham. Hans øjenbryn skød i vejret af ren og skær forundring, men hans ansigt blev hurtigt præget af et smil, da han hørte den fremmedes flabede grin. For en gangs skyld var det ikke noget, han tog sig af.
Han overvejede først at give den unge mand et mindst lige så flabet svar, såsom at han havde tabt sin kontaktlinse eller at hans kæleegern var stukket af fra ham, men den idé droppede han hurtigt.
”Ja, det gør jeg faktisk,” svarede han. Han vendte sig med fronten mod den fremmede og hænderne placeret i siderne, idet han tilføjede: ”En guide.”
Han gik hen til den fremmede og tog fat om hans underarm med sin egen arm, som finere kvinder nu engang gjorde, når lod sig føre afsted af en herre. Han sendte den fremmede et indsmigrende smil, før han fortsatte sin talestrøm i et overdrevent formelt toneleje: ”Og den guide kan jo passende være Dem, hr…?” Han kiggede spørgende op på ham, idet han ventede på at få hans navn at vide. Imens prøvede han at gætte sig frem til det. Han lignede lidt en… Gabe? En Hubert? Nah… Ingen af navnene passede særlig godt på ham.

Dean kunne ikke lade være med at grine let da han hentydede til at han kunne være hans guide, normalt ville han nok komme med en nedern og flabet kommentar, men efter hans hyggelige stund ved sin stripperveninde var hans humør for engangs skyld ganske udemærket, det var nu ikke så ofte man så Dean sådan, han var ikke så ofte i godt humør og hvis han endeligt var så var det altid forbundet med stoffer. Dean sagde hovedet på skrå:"Hr O'Conner" sagde han og kneb let øjnene sammen:"Men normalt folk kalder mig Dean" sagde han og betragtede let den fremmede dreng, han havde af og til en vane med ligefrem at glo, men ha var jo nødt til lige at tjekke ud hvem han var, hvordan han så ud og om han overhoved var værd at være guide for, men som udgangspunkt kunne Dean godt godkende ham og smilede derfor bare en smule flabet:"Så.. Det er lidt svært at guide når jeg ikke ved hvor De skal hen Mr... ?" sagde Dean som en hentydning til at han også gerne ville vide om denne fremmede dreng havde et navn, Dean kendte ikke byen specielt godt så han vidste ikke engang om han kunne finde det sted som drengen måske manglede, han vidste hvor stripbaren lå, parken og hvor han selv boede, han kunne ikke helt overskue at lærer så mange nye steder at kende, slet ikke hvis det alligevel var meningsløst.

Et bredt smil spillede på hans læber, da den fremmede lod sig rive med af stemningen og ikke nægtede at være hans guide.
”Dean bliver det så,” lød det fra ham. Han kiggede op på den fremmede og prøvede at indprinte hans udseende i sin hukommelse. Dean O’Conner… Det navn måtte han huske, selvom det nok ville blive svært for ham. Det vil så sige, det afhang jo selvfølgelig af, hvordan dette møde ville udspille sig. Hvis Dean viste sig blot at være endnu en af de dér kedelige, ligegyldige personer, der konstant passerede ind og ud af hans liv, så ville han nok hurtigt glemme ham igen, men hvis han til gengæld gjorde noget for at gøre sig bemærket, ville han nok få en plads i Etiennes hukommelse.
”Normalt kalder folk mig ’Deres Nåde’, men du kan bare kalde mig Etienne,” svarede han. Han trak vejret ind en enkelt gang, før han fortsatte: ”Jeg skal bare ud af denne bydel. Nu har jeg rendt rundt her i næsten en time…” Det sidste kom ud som an lavmælt, bitter mumlen. Det var ikke noget, han var glad for at indrømme, da han helst ville virke så perfekt som mulig, men han var altså faret vild, om han selv ville indse det eller ej.

Dean hævede let øjnbrynet i drengens forsøg på en joke omkring hans navn, Dean var nok ikke helt den store humørbombe, ihvertfald ikke overfor folk han netop havde mødt, det var noget der tog tid for ham, han var ikkke sådan en der bare sprang i armene på folk, han skulle se folk an og lige e hvad de var for nogle, af og til kunne det tage meget lang tid, alt imellem timer og måneder, det kom helt an på folk og deres personlighed, men Dean kunne da konstatere at denne dreng indtil videre virkede meget flink:"HAr du et kælenavn? Eller... Bare noget? Ai? Eti? Eddie? Something?" sagde han og håbede han have en forkortelse af sit navn som Dean rent faktisk havde en chance for at huske.
Han nikkede bare let."Jamen så kom med" sagde han og gjorde et kast med hovedet, på vej ud af bydelen, det kunne han ihvertfald godt hjælpe med, der var vel ca. en kilomet hen til hvor Dean skulle hen og han havde valgt at gå, vejret var jo udemærket så han kunne jo lige så godt udnytte det.

Etienne kiggede undrende på fyren, da han bad om et kælenavn. Enten var han meget glemsom, eller også var han en af de dér hyggeonkler, der helst ville give folk deres helt eget unikke kælenavn, hvilket for det meste var et tumpet et af slagsen. Og tumpet var netop det ord, Etienne ville bruge om nogen af de kælenavne, Dean diskede op med.
”Eddie?” Han skar en grimasse bare ved lyden af navnet. Hvis han skulle kaldes noget, skulle det da i det mindste være noget, der lød pænt. ”Eti er vel et slags kælenavn, I guess…”
Normalt var han ikke så meget for kælenavne, men det forsøgte han at glemme i dag. I stedet fulgte han med Dean, da fyren begyndte at gå.
”Så, Dean,” begyndte han, ”hænger du tit ud her i gyderne?” Han syntes det var et besynderligt sted for en ung mand som Dean at opholde sig, men så igen, det kunne jo være, at han var havde valgt at gå gennem gyderne på vej hjem eller hvor han nu var på vej hen, til en fest, familiekomsammen, hundeudstilling... selvom det måske lige var sent nok til det. Klokken havde paseret ti for flere minutter siden.

Dean nikkede let, han huskede bestemt ikke særligt godt og derfor havd ehan ofte brug for kælenavne når folk havde et navn han selv mente var for langt. Dean var jo i forvejen et ret langt navn og han havde derfor ikke helt det man kaldte kælenavne eller andre ting, udover piger der kaldte ham for skat og honey, hvilket han ikke kunne fordrage. Han smilede let for sig selv og kunne næsten ikke lade være med at grine da han skar en underlig grimasse, han syntes da ellers selv at Eddie var et ganske fancy navn, ikke ligefrem at han selv ville hede det, men det lød da meget hyggeligt.
Dean rystede på hovedet:"Det er kun anden gang jeg er her, så nej det kan man ikke ligefrem sige, jeg kender ikke byen så godt, så jeg går helst ikke for langt væk" sagde han med et lille smil og trak på skuldrende:"Hvad med dig? Sniger du dig ofte rundt herude og fare vild? HVorfor er du her overhoved hvis du ikke kan finde tilbage?" sagde Dean en smule flabet og kiggede på ham, selv gik han ikke steder hen hvor han ikke kunne finde tilbage, han blev altid for nervøs. Han hadede ikke at have styr på sine omgivelser, der var så få ting i livet han kunne kontrollere, men at finde frem og tilbge skulle være en af dem.

En kølig aftenbrise slog ned igennem gaderne og purrede let op i Etiennes lyse hår. Hans ene hånd var dog lynhurtigt parat til at ligge håret ned igen, før han igen vendte sin opmærksomhed imod Dean.
”Ah, så du er ny i byen eller hvad?” spurgte han.
Det lød lidt sådan at dømme efter det det, Dean sagde om, at han ikke kendte byen særlig godt. Selv havde Etienne boet her i et par måneder, men som Dean nok kunne se, havde han stadig ikke lært byen helt at kende. Hvis han havde, ville han jo ikke fare vild på den måde. En af de gode ting ved at være ham var dog, at han ikke behøvede se en gade eller hushjørne mere end én gang, før det var klistret fast til hans hukommelse. Man kunne vel nærmest sige, at han havde grafisk hukommelse, hvilken også var en af grundene til, at han var god til at huske folks ansigter, men ikke deres navne.
”Jeg farer da ikke vild,” indvendte han bittert. ”Jeg… Har bare glemt, hvilken vej der er den rigtige.” Han bed sig let i læben, før han med et suk tilføjede: ”Okay, jeg er faret vild, men jeg vil godt lige have lov at nævne, at jeg aldrig har været her før.”
Han kastede et sigende blik op på Dean, der tydeligt talte sit eget sprog om, at den anden ikke skulle gøre nar af ham, for hvis der var noget han hadede, så var det folk, der lavede sjov med ham - eller rettere sagt, sjov om ham.

Dean sagde ikke noget da de begyndte at gå, han kunne mærke hans øjne var tunge og han trængte vel egentligt nok til at sove, måske det bare var det han burde, tage hjem og sove, men som så ofte før fik han istedet overtale sig til nu at gå og snakke med en fremmed dreng, han virkede spændene, også havde Dean en svaghed for de lyshårede som gjorde at han var nødt til at blive og undersøge hvad han var for en. Dean smilede bare imens de gik indtil den fremmede, som han jo nu havde fundet ud af han kunne kalde Eti nu sagde noget."Ja det kan man godt sige, jeg har boet her 3 uger..." sagde han en smule kolt og kiggede derefter på ham med et flabet smil:"Jeg er fra London" sagde han og kiggede let ned på sine sorte sko:"Jeg gætter på du også er ny?" sagde han og kiggede op på ham igen, hvis han ikke var ny måtte han bare være meget glemsom, eller bare ikke komme så meget rundt omkring i byen, men det var jo naturligvis også en mulighed.
Dean grinede let af ham da han igen talte og han rystede så på hovedet:"Altid noget du er så ærlig" sagde han ironisk og kiggede flabet på ham:"Jeg fare aldrig vild... Jeg udforsker højest nye steder på en forvirrende måde" sagde han og nikkede for sig selv, det va rihvertfald det som han altid prøvede at forklare sig selv, så virkede han ikke helt så dum som han af og til kunne komme til:"Er du også ny?" sagde han og kiggede over på hans lyse lokker.

Etienne kiggede ned af de skyggefyldte gader og gøs, da hans skulder stødte imod den kølige husmur til hans ene side. Han lagde nakken tilbage og kastede et blik op mod bygningens top, der var flere etager over ham. Huset syntes næsten at vokse helt ind i den mørke himmel. Et suk forlod hans læber. Åh, hvad han idog kke ville give for at være hjemme lige nu…
”London?” gentog han og vendte nysgerrigt blikket mod Dean. ”Der har jeg aldrig været.” Han havde i det hele taget aldrig rejst særlig meget, så det kunne måske være en af grundene. Han havde dog altid gerne ville besøge London. Gamle, faldefærdige bygninger, spændende kulturer og ikke mindst gode shoppesteder… det var jo nærmest det rene paradis for enhver, interesser til trods.
”Jaøh, man kan vel godt sige, at jeg er ny,” svarede han. Han rettede på et par lyse lokker, mens han lyttede til, hvad den anden sagde. Hans tunge fandt vej ud mellem hans læber, da Daen kiggede flabet på ham og gjorde nar med det, han lige havde sagt. Pff. Han var da altid hundrede procent ærlig.
Han hoppede let og elegant op på en planke, nogen havde lagt oven på to ølkasser, så den dannede en line. Det var sikkert nogen børn, der havde haft det sjovt. Han balancerede hen over den og kastede kun et enkelt blik på Daen, fordi fyren gentog sig selv og stillede det samme spørgsmål igen.
”Det har du lige sagt. Det bekræfter blot min teori om, at du er lidt langsom,” lød det flabet fra ham, og et drillende smil spillede på hans læber.

Dean smilede bare let for sig selv og nikkede da han snakkede om London, Dean havde været i London og også i den grad og lige nu regnede han med at han aldrig nogensinde skulle se byen igen, et eller andet sted savnede han stedet, atmosfæren og alle de folk der var omrking i bydelene, men på den anden side kunne han ikke holde tanken ud om nogensinde at skulle tilbage igen, han kunne slet ikke holde til at tænke på de mange ting hjemme i London, han va ren anden person i London, det var han overbevist om og der var ting som han helst aldrig ville opleve igen, derfor var London det samme som fortid for ham, noget der bare skulle overståes og noget han bare skulle glemme:"Der er eller ikke så meget at se i London" sagde han med et lille smil og trak så på skuldrende.
"JA jeg er langsom? JEg er også gammel jo" agde han med et drillende smil, han vidste ikke selv om han to 22år som gammelt, men det var da ihvertfald gamle ifølge ham selv, han kunne ikke så godt lide at årene gik så hurtige, han ville hellere være 15år igen, så kunne han måske også ændre nogle af de ting i livet som han skulle:"Øhm... HVor kommer du fra så?" sagde Dean da Eti svarede han va rny. Han kiggede let hen imod parken som nærmede sig og tøvede en smule med hvad han skulle sige:"Vil du med ind i parken og have en øl?" sagde han og kiggede på den kønne lyshårede dreng.

Etienne sprang ned fra planken, han før havde balanceret på. Hans fødder landede solidt på jorden, på trods af, at hans tanker var langt væk. De svævede drømmende omkring London, den store by, som han aldrig havde oplevet i levende live, for selvfølgelig havde han set billeder og film derfra. Selvom film tit var meget detaljerede, var det nu alligevel noget andet at se byen med egne øjne. Han ville også gerne opleve folket derfra… Britiske mennesker snakkede med sådan en sjov accent. Han fnisede kort for sig selv ved tanken, før han rettede sine opmærksomme, mørke øjne imod Dean.
”Det siger du jo kun, fordi du har været der,” sagde han og puffede til ham med sin albue. Han grinede kort, en let og perlende latter, da han hørte, hvad den anden sagde om sin alder. ”Gammel? Nah, du ligner kun en på 30… det er ikke så gammelt igen,” jokede han.
Han fugtede sine læber med sin tunge og valgte med vilje at overhøre Deans spørgsmål om, hvor han kom fra. I stedet nøjedes han med at give ham svar på det sidste spørgsmål, og det svar skulle han til gengæld ikke tænke længe over, før et enkelt ord forlod hans mund: ”Selvfølgelig!”
Godt nok var han ikke så meget for øl, men hvad gjorde det, når bare man havde godt selskab?

Dean trillede let øjne af den unge dreng, han kunne godt fornemme at han var yngre end ham selv, han overvejede ikke helt at hoppe op på ting, eller bare sådan en simpel ting som løbe, det var ikke helt noget Dean han gjorde sig i, han var ikke så meget for sådan noget, da han var yngre elskede han at træne, men med årene var det ligemeget, nu var han for doven og for træt.
Dean grinede først let med kneb på øjnene sammen og kiggede på ham med et ondt, og dog let drillende blik:"30? Vil du meget gerne have bank?" sdrillede han og kiggede på ham:"På den anden side må man jo ikke slå på 12årige" sagde han igen og smilede til ham, hans alder havde altid været et svagt punkt, men på den anden side var han jo engel og han kunne leve foraltid, når folk spurgte sagde han nu stadig at han var 20år, han kunne ikke vende sig til at han invendigt blev ældre imens hans krop endnu var som da han døde, derfor mente han ikke selv han blev ældr eog han prøvede at overbevise sig selv om at tiden ikke gik.
Dean smilede bare og nikkede til ham imens han gik over imod en lille kiosk i nærheden:"Så må vi jo hellere købe nogle" sagde han og gik ind foran det store udvalg af sprut og sager:"Hvad drikker du?" sagde han, selv drak Dean jo alt, han va rjo nærmest fuld mindst 4 gange om ugen, så alkohol var noget han kendte ret så meget til.

Etienne gengældte Dean onde, drillende blik, da han hørte hans joke om hans alder. Tolv år? Ha!
”Hahaha,” lød det sarkastisk fra ham, selvom han nok inderst måtte sande, at han havde fortjent at få den lige tilbage i hovedet. Selvfølgelig vidste han da godt, at den anden ikke var tredive år – han lignede ikke engang en, der var så gammel. ”Det er nok nærmere dig, der burde få bank.”
Han slog sin knyttede næve imod sin håndflade, så det gav en høj lyd fra sig, der gav genlyd mellem husenes mure, idet han sendte Dean et af sine sjældne truende blikke, dog kun i sjov, hvilket den anden nok godt kunne gætte.
Han fulgte Daen hen til den lille kiosk, der som en af de eneste handelssteder havde sent åbent. Men sådan var det jo med steder, hvor man kunne købe sprut.
”Hmm…” Hans blik gled udforskende over det store udvalg af alkohol. Selv var han ikke vant til at drikke, i hvert fald ikke i større mængder, og når han endelig gjorde, var det for det meste kun forskellige slags vin og helst kun det bedste af det bedste. ”Det vil jeg lade dig om at bestemme, min gode herre,” lød det fra ham, idet han gjorde et overdrevent buk og bakkede lidt bagud for at give Dean bedre udsyn til udvalget.

Dean grinede let af ham, han var nu ikke rigtig klog, men på den anden side. Hvem var også det? Han kunne nu meget godt lide denne unge dreng, men mest af alt var det nok hans lyse hår der faldt ham i øjnene, det var jo desværre noget han havde en svaghed for:"Har du så en... ægte alder?" sagde Dean og hævede let øjnbrynet imens han kiggede på ham, han kunne ganske godt forestille sig at han var et godt antal år yngere end ham selv, ikke at han var 12, men yngre, det var han nu ret sikker på at han var.
Dean smilede let."Jamen jeg ved jo ikke hvad du drikker?" sagde han og tog en ramme øl og en flaske vodka op i armen imens han gik hen for at betale:"Bare på beløbet" sagde han til manden bag kassen og trak sit dankort frem:"Gider du bære?" sagde han og rakte Eti vodkaen, han kunne ikke helt selv have det hele:"Næste stop... Parken" sagde han med et flabet smil og nikkede bestemt, parken var et fantastisk sted og han havde brugt utroligt mange timer derinde og heldigvis havde han mødt mange nye og søde mennesker derinde, helt fantastisk sted.

Etienne strøg fem fingre igennem sine lyse lokker og lod svaret vente på sig. Da han mente, at han ikke længere kunne holde det tilbage, lød det fra ham: ”Jeg er sytten. Og du er…?”
Han fulgte nysgerrigt med i hele processen fra da Dean udvalgte, hvad de skulle have, til han betalte for det. Da Etienne så, at han havde fundet en flaske vodka frem, kunne han ikke lade være med at udbryde med sin bedste russiske accent, der sikkert var helt ved siden af, fordi han aldrig havde hørt nogen tale russisk: ”Vodkaaa!”
Han var mere end glad da han fik stukket flasken med alkohol i favnen og fulgte med Dean ud af butikken. Næste stop parken, som den ældre fyr så fint sagde.
”Jeg troede ellers kun, at parken var et sted, hvor man kunne jogge eller lufte sin hund,” sagde han og lod igen sin tunge finde vej ud af sin mund, da han endnu engang gjorde nar af Dean. Helt personligt var parkens ikke hans yndlingssted at hænge ud, men det kunne måske have noget ag gøre med, at han aldrig havde været der i den forstand, at han kun havde krydset den når han tog en genvej hjem fra skole. Desværre for ham var hans såkaldte ”genveje” altid længere end den rigtige vej, så han havde aldrig rigtigt haft tid til at beundre parken, fordi han havde et stramt tidsskema.
Han rettede sine mørke øjne fremad for at se, hvor han satte fødderne - noget, han tit glemte at gøre. Han kunne skimte parken i det fjerne, og af ren og skær spænding kunne han ikke lade være med at sætte farten op. Han havde aldrig oplevet parken på denne tid af dagen, men han kunne i hvert fald forestille sig, at skrigende møgunger og gøende tæppetissere var i mindretal nu, hvor det var så sent.

Dean kiggede igen på den unge dreng, han kunne ikke helt lade være, det var en dårlig vane, eller måske ikke så dårlig igen, ikke ifølge ham selv, men af og til kunne folk blive irriteret over at han stirrede sådan på dem:"Jeg er 20..." sagde han og smilede let."SÅ er du jo slet ikke så meget miniput som jeg frygtede" sagde han drillende og kiggede overpå ham, han havde kun kendt den unge dreng i få minutter men han var allerede overbevist om at han var ret så flink, han virkede ihvertfald som en Dean godt kunne gå i spænd med, men nu var Dean jo også i godt humør for en gangs skyld.
"Vagotski... Vodka!" sagde Dean drillende, Vagotski var en gammel psykolog som hans X kæreste Gregory altid snakkede om, men Dean havde en vane med at kalde ham Vodka, det lød meget mere sjovt:"Nå så er du da ikke helt alkohol jomfru" drillede han og kiggede på de dyrebare dråber han nu gik med i sine arme, intet bedre end vodka.
Dean smilede:"tro mig... Der bliver lavet mange flere spændene ting i parken" sagde han og hævede et øjnbrynene op og ned imens han pludseligt fik et forfærdeligt flashback til ham og Kida der havde haft sex i parken en nat de begge havde været fulde og skæve, han havde senere tænkt på hvor mange mennesker der mon var gået forbi og havde fået sig en fin synsgave, men Dean prøvede nu ikke at tænke for meget over det, selvom han var sikker på at Kida stønnede højt nok til at vække hele byen og lidt til."Lige her.." sagde han og satte sig nedunder et stort træ, han ville helst være i læ under træerne, det virkede også hyggeligere også sad man ikke lige ud til de mange mennesker.

”Og du er ikke lige så meget olding, som jeg frygtede,” gav Etienne igen, da han syntes, Dean havde fortjent det.
Han foldede hænderne bag ryggen og sænkede farten lidt for at holde trit med Dean. Der blev yderligere taget lidt af farten, da han hørte den andens udbrud. Vagotski… Han anede ikke, hvad det betød, men det gjorde Dean vel. Måske var den ældre fyr halv russer eller sådan noget…? Tanken slog ham, og han blev pinligt berørt over før at have forsøgt at sige vodka med russisk accent. Det måtte virkelig have lydt dumt.
Heldigvis blev hans tanker afledt fra hans overvejelser om, hvorvidt Dean virkelig var russer eller ej, da de nu var nået parken. Hans blik scannede hurtigt området - og han måtte konkludere, at der ingen små, skrigende møgunger var – før han vendte opmærksomheden mod den mørkhårede fyr ved sin side. Hans så hans øjenbryn hæve og sænke sig, og det fik begge Etiennes bryn til at skyde i vejret.
”Spændende ting…?” gentog han. Et øjeblik var han slet ikke i tvivl om, at Dean tit kom her i parken – og da ikke kun for at lufte sine ben. Etienne gøs ved tanken og forsøgte ihærdigt at få skubbet den ud af hovedet, før han slog sig ned på græsset ved siden af Dean. Heldigvis var græsset ikke dugvådt endnu, så de blev ikke våde af at sidde der.
”Fint sted,” mumlede han anerkendende, idet han kiggede sig over skulderen en enkelt gang. Træerne gav dem beskyttelse mod fremmede folks blikke, selvom han lige kunne skimte en flok unge, der sad længere væk. De så dog ud til at være så berusede, at de nok ikke havde opdaget dem endnu.

Dean grinede let og puffede så kærligt til den lyshårede dreng."Hallo... Jeg er ung og smuk!" sagde han med et flabet grin og kørte en hånd igennem sår sorte hår der stille faldt ud til alle sider, han havde altid ret så pjusket hår, men han var ikke helt typen der gad sådan noget med at sætte det pænt og eter ønske.
Dean smilede let for sig selv og nikkede bare da Eti gentog hans teori om at parken var et spændene sted, Dean havde brugt mange timer derinde."Jeg kommer her ofte efter arbejde" sagde han, han elskede at sidde for sig selv i parken og bare hygge også af og til var han heldig at der kom nogle forbi og gerne ville have en øl, det var sådan ham og Nanna var startet med at være gode venner, det var hyggeligt bare at sidde og snakke og drikke øl, også selvom Dean var utroligt dårlig til smalltalk, men han øvede sig dog stadig og ønskede da endag at finde det spændene at snakke om vejret, men det var han desværre ikke helt gammel nok til.
Dean åbnede en øl og rakte endnu en over imod Eti:"Her" smilede han og lænede hoved let tilbage imod træet imens han let sukkede."Så... HVad er du så for en?" sagde han med et flabet skævt smil og tog en slurk af sin øl.

”Ah… okay så,” lød det fra Etienne. Han nikkede let for sig selv, da han ikke rigtigt vidste, hvad han ellers skulle finde på at sige til, at Dean ofte kom her. Det var jo ikke, fordi han selv kom her særligt tit, så de var nok aldrig stødt på hinanden før.
Han fugtede sine læber med tungen, før han af ren og skær nysgerrighed spurgte: ”Hvad arbejder du så med?” Selv mente han ikke, at han havde brug for et arbejde, da han havde penge nok, men på et eller andet tidspunkt blev han vel nødt til at sande, at de penge ikke holdt forevigt. Et suk gled over hans læber ved tanken. Han orkede ikke at skulle ud og finde et job. Skolen var hård nok i sig selv uden at han også skulle koncentrere sig om at kondinere arbejde, fritid og lektier.
Han tog imod øllen og tog en tør af den, før han hævede et øjenbryn, da han hørte Deans spørgmål.
”Jeg er en Etienne,” svarede han kort, da han ikke anede, hvad han ellers skulle sige. Det var nok ikke så smart at fortælle fyren her, at han var halv varulv, for det var de færreste, der brød sig om varulve. Selv kunne han ikke se hvorfor. De var jo som almindelige skødehunde, bare mere... Blodtørstige og flæsende...

Dean lænede let hovedet op af træet, han elskede lige netop dét sted, eller for den sags skyld andre træer, han kunne bare godt lide at sidde så han følte han var lidt i fred. Han kiggede over på Eti da det langsomt gik op for ham at han faktisk absolut intet vidste om ham, lige udover hans navn og alder men det var jo begrænset for meget han kunne bruge de oplysninger til udover at sige noget til ham eller grine over at han ikke var gammel nok til at gå på bar. Da Eti spurgte smilede Dean bare lidt og han vidste godt at hvis han skulle skræmme ham væk var det nu, det var ikke noget han gerne ville men det gjorde han desværre af og til fordi mange folk var en smule mere hellige end ham:"Well jeg arbejder nede på stripbaren som bartender" sagde Dean med et kækt smil, han ville da ikke afvise at han nød at arbejde omkring halvnøgne piger der dansede til god musik.
Dean smilede let da han svarede:"Det siger jo meget" drillede han en smule. Han lænede sig let frem imens han lod en finger sno sig op de små græsstå der var for hans fødder og tog med den anden hånd en tår af den kolde øl, det var lige hvad han havde haft brug for."Så... Har du et arbejde? Eller går du stadig i skole?" sagde han med et lille smil:"Og hvor er du flyttet fra?" sagde Dean og huskede at Eti også sagde han var ny i byen:" og hvorfor?" fortsatte Dean. Han vidste ikke hvorfor, men som menneske eller... engel var han nok bare nysgerrig var natur og han ville gerne høre om folks grunde til at flytte, især fordi hans egen ikke var speciel fantastisk.

Etienne blev virkelig overrasket over at høre om Deans job. Det var ikke så meget arbejdet i sig selv, der overraskede, for det var jo ganske normalt at være bartender, og den mørkhårede virkede også lige som den rette til det job… Nej, det var nærmere det sted, han arbejdede – stripbaren. Etienne var ikke selv gammel nok til at betræde sådan et sted, så han kunne kun forestille sig, hvordan en stripbar måtte se ud. Han forstillede sig et røget rum fyldt med halvgamle, liderlige mænd, dansende piger i miniskørter og lyserøde fjerboaer samt en masse blinkende lys, der kunne gøre én helt ør i hovedet. Han kunne ikke lade være med at grine ved tanken om, at Dean arbejede sådan et sted, før han tog endnu en tør af sin øl.
”Selvfølgelig gør du det. Det er da lige et sted for en gammel gris som dig.”
Han lænede sig tilbage i græsset med et drillende smil hvilende på sine læber og øllen i den ene hånd. Hans brune øjne gled kortvarigt i, i hvert fald lige indtil hans øregange blev fyldt af en masse ord, der nærmest strømmede ud af munden på Dean.
”Hey, heeey,” lød det fra han, idet han hvilede på sine albuer, så han kunne kigge hen på Dean. ”Du spørger virkelig om alt, alt for meget!” Han sukkede og strøg en hånd igennem sit blonde hår, før han tog sig sammen til at svare den nysgerrige, ældre fyr. ”Jeg går stadig i skole, og resten kommer ikke dig ved.” Det var måske et lettere afvisende svar, men han var ligeglad. Han havde ikke lyst til at snakke om den slags lige nu.
Han tømte sin øl og kiggede hen imod en pige og hendes collie, der netop passerede forbi dem, så han slap før at møde Deans blik.

Dean hævede let øjnbrynet imens han kiggede på ham over hans kæphøje svar:"Ja det er skønt, børn ingen adgang" sagde han og kiggede flabet overpå Eti. Han kunne nu ganske godt lide at arbejde der, ogå havde han vel en flirt eller to, men han prøvede at holde sig til et par stykker for han vidste han ellers bare havnede i et eller andet gris ligesom hjemme i england og det orkede han ikke, han var flyttet til Terre for at forandre sig, ikke for at være lige så stor en nar som hjemme. Han ville da heller ikke udelukke at han gerne vill have en kæreste engang, me han skulle bare finde sig den rette, og den rette var indtil videre ikke lige kommet forbi.
Dean blev en smule chokeret over hans udbrud, ikke fordi han ikke var vant til det, men på den anden side så blev han ogs irriteret når der var ting han ikke måtte vide."Hvorfor er det hemmeligt? Har du slået nogen ihjel?" sagde Dean næsten en smule drillende. Han havde selv en ret så nedern grundt il at være flyttet og måske forstod han godt hvorfor han ikke ville sige det, Dean ville måske helst heller ikke indrømme hans grund til at flytte:"Hvornår er du så færdig med skolen?" sagde han en smule akavet i håb om at vende samtalen væk, både for Eti's skyld men mest af alt for hans egen.

Etienne fnøs. Børn ingen adgang… Bah. Efter sådan en bemærkning burde han have set den komme. Og den sved. Han overvejede kortvarigt, om han mon skulle bilde Dean ind, at han faktisk var en vampyr, der havde levet i over tusind år… Den idé droppede han dog hurtigt, da han ligesom manglede nogen af en vampyrs egenskaber, som foreksempel den grålige hud og gennemtrængende lugt af død og forrådnelse. Han skuttede sig lidt og bed tænderne sammen.
”Jaja,” mumlede han.
Han lagde sig endnu engang ned i græsset og lod sit blik søge op mod det stykke af himlen, han kunne se for træets krone. Det var ikke meget himmel, han kunne skimte, men det var da bedre end ingenting. Han hev en tot græs op og lod den glide ud og ind mellem sine fingre, idet han kort grinede over Deans bemærkning.
”Selvfølgelig har jeg det… Det er ikke noget, jeg plejer at snakke om, for det var blodigt!” spøgte han. Han kunne lige forestille sig ham selv som morder. Det ville ikke være noget kønt syn, for han var ikke ligefrem typen, der rendte rundt og slog andre ihjel. Det ville så sige… Når han var i sin varulve form, kunne han selvfølgelig ikke gøre for, hvis han kom til at give dem dødsstødet – men så kunne de da også bare lade være med at rende i vejen. Han rakte sin ene hånd opad og studerede den, næsten som for at kigge efter, om der var noget blod på den.
Han blev hevet tilbage til den virkelig verden, da Dean igen talte til ham. Han kastede et kort blik på ham, før han svarede.
”Her til sommer… Så skal jeg ud og finde et job.” Han sukkede bare ved tanken. Hvor han dog ikke orkede det…