Sommerdag - Dean

S: Porten – Havnen
O: Masser af glade mennesker
T: 13-14
V: Dejligt sommervejr, selvom det er forår.

Yuki gik ud fra kahytten og indsnusede den dejlige sommerduft, men rynkede lidt efter på næsen. En kraftig stank af fisk og tang var kommet op i hendes fine næse. Hun rynkede misfornøjet med næsen, men den glattede sig hurtigt ud. Hun ville ikke lade sit gode sommerhumør blive slået ned af en smugle fisk. Hun gik placerede en fin sommer hat på det sorte skinnene hår, som var sat op i en stram knold og gik ned af gangbroen i en fin hvid kjole uden stropper. Den gik ned til midt på lårene. På fødderne havde hun et par højhælet sandaler på, der så en smule malplaceret ud, i det lidt rå havne miljø. Da hun kom i land blev stanken af fisk kraftigere men hun fortsatte vider uden at tænke over den. Hun stod lidt og spidsede læberne. Hvad skulle hun lave nu. Der var en masse mennesker der var ude at nyde det gode vejr på en af alle cafeerne der var langs havnepromenaden.
Hun udvalgte den der så bedst ud, og gik hen mod den. Der stod nogle pileflet stole, og nogle borde ude ved vejen, ellers kunne man gå ind under en markise hvor der stod nogle bedre stole. Hun satte sig ned og ventede på en tjener. Hendes blik hvilede på et stort skib der lignede noget der var taget ud af en pirat historie.
Store brede segl, mælkehvide. Træet var gammelt, og solidt, det lignede ikke noget der lige sank. Der var også en gammel gangbro op til dækket, hvor der stod flere mænd og snakkede. Trods hendes gode øre, kunne hun ikke høre hvad de snakkede om, igennem larmen af mennesker og børn der løb skrigende rundt.
Yuki vendte sit blik mod tjeneren der lige var kommet, som nu stod foran hende med et kort. Hun smilede til ham og tog imod kortet. Bladre lidt og fandt en rød drink, der lignede sådan noget jordbær drik, lige noget hun godt kunne tænke sig. Tjeneren nikkede og forsvandt med kortet. Yuki kiggede ned på sine negle. Franske negle. Hun smilte lidt for sig selv. Hun havde lige været en tur inde i Paris, og selvfølgelig skulle hun da have franske negle. De ville nok bare ikke holde til så meget, men de så da fine ud nu, så det var bare med at nyde det.
Tjeneren kom ud igen med drikken og en regning. Yuki betalte med kontanter og begyndte at nippe til drikken. Den var dejlig kold med masser af sukker i. Hun havde ingen ide om hvad det var, men hun kunne lide den, og det var vel det der betød noget.

Dean var næsten lige vågnet, han havde det ikke særligt godt. Hans hår sad som havde han fået elektrist stød og håret stod til alle sider, han havde sovet dårligt og faktisk var han heller ikke helt på toppen. Hans tøj var dog rent og han lugtede ikke længere af røg og alkohol, han havde været hjemme og sove og havde derefter taget et velfortjent bad, nu havde han det meget bedre men han havde brug for at komme udenfor, ud i luften. Han havde prøvet at ringe til Mel et par gange for at se om hun var frisk på noget, men hun havde ikke taget den hvilet undrende ham en smule, hun plejede altid at være frisk på at lave et eller andet sjov, især dagen efter Dean havde været på bytur og bare havde brug for lidt kvindeligt selvskab. Hun var nu en sød pige og Dean kunne ikke af og til føle at han udnyttede hende, men på den anden side måtte hun vel selv sige fra.
Dean gik ned imod havnen, han havde vandret igennem gaderne og gik med en flaske apppelsin juice, det hjalp ham altid mod tømmermænd.Han havde også fået sig lidt mad, men der var ikke så meget andet at give sig til.Han kunne dog godt lide havnen, der var ofte en del flinke mennesker og på sådan en dag som idag kunne man ikke andet end have lyst til at tage til havnen. Dean kiggede ned imod de mennesker deer sad dernede. Han bemærkede cafeen og de hyggeligt mennesker omkring. Vandet der havde en smuk blå farve som solen helt romantisk og pænt spejlede sig i.
Dean gik ned til havnen og satte sig på molen så hans fødder hang udover vandet. Han sukkede let for sig selv og tog en slurk af sin appelsin juice imens han mærkede at hans indvendige ikke havde det lige såg dot som det udvendige havde lige nu, tømmermænd var noget af det værste i verden.

Mens Yuki sad og nippede til sin jordbærdrik faldt hendes øjne på en fyr med et utroligt underligt hår. Hun knep øjne en anelse sammen og betragtede ham mens han gik ned, og satte sig på molen med en juice flaske i hånden. Han så beget besynderlig ud i Yukis øjne. han måtte have haft en dårlig hår dag, eller også havde han bare fået drukket godt igennem aften før, men hans tøj så ikke snusket ud. Måske var det bare en dårlig hår dag?
Han virkede som om han var en engel. Han havde en skønhed og elegance som kun engle ejede. Ikke fordi hun var faldet for ham, og hvis hun havde, ville hun heller ikke indrømme det over for sig selv. Men det var noget som engle kun havde. Hun kendte selv et par engle og de havde det helt samme som ham. Hun skulle bare kigge på dem, selv med hans utrolig underlige hår, kunne hun se at de var engle. Alle væsner havde jo deres egne træk.
Skulle hun gå hen til ham? Det var ikke normalt for Yuki at flippe sådan ud over en engel, der var jo så meget underligt i Di Morge, så hvorfor flippe sådan ud over en engel?
Før Yuki fik stoppet sig selv, havde hun rest sig op, drukket sin søde jordbær drik færdig og var på vej hen til den englen med det strittende hår.
Selvom Yuki normalt ikke gik i højhælet var hun nu enlig meget prof til det, for hun gik tit i dem til fester, da hun ikke var så høj uden, men sådan var det jo. Det havde hun jo levet med de sidste mange år. Hun kom hen til molen og satte sig ned, smed sine ben ud over så de hang og dinglede. ”Hej.” Valgte hun at sige, som her-er-jeg!
Da hun nu kunne se hans ansigt, og lugte et ganske svag snert af øl, måtte hun konstatere at det vel nok bare var en heftigt druktur han havde været på aften før, og ikke noget med en dårlig hår dag. Om håret var noget han gik op i, vidste hun ikke helt, men det stod nok ikke øverst på listen over interesser.

Dean sad bare og kiggede udover vandet uden at reagere, af og til nippede han en smule til hans appelsin juice i håb om t den ville fjerne hans tømmermænd. Han sukkede let for sig selv og smed en lille sten som lå ved siden af ham ud imod vandet. Den fløj i en flot bue inden den stille og pænt ramte vandets overfalde der fik små dråber til at skyde op imod himlen. Han var træt af mange ting for tiden, men alligevle havde han mere ro i kroppen end han havde haft længe. Han havde som alle andre ting han bekymrede sig om og ting som han ikke vidste hvordan han skulle håndtere, men han prøvede at ignorer dem og på den måde bilde sig ind at alt var okay, også selvom det var en løgn og han godt vidste at der var ting han burde gøre og tråde han måske skulle prøve at redde ud, men han var træt. Træt af at være på jorden, sådan fik han det af og til, men det delte han ikke med nogle, ingen kendte ham rigtigt, ingen kendte hans inderste tanker og han havde ikke venner som kendte ham så godt som de måske ønskede.
Han fik fornemmelsen af at nogle kiggede på ham og han drejede let hovedet for at kigge, ganske rigtigt. en pige var på vej over imod ham, mørkt hår, ganske køn egentligt. Han hostede et par enkelte gange, han havde slim i halsen, et tydeligt tegn på han havde røget for meget. Ikke at han huskede det så godt, han var mester i at glemme ting han havde lavet i byen, måske fordi han ikke altid ønskede t huske det eller også bare fordi han var famlet rundt i vildelse. Han følte et øjeblik at han stirrede på hende, men han kunne ikke helt gøre så meget, for han var ikke selv opmærksom på det, han kiggede altid på folk - faktisk stirrede han altid på folk, ihvertfald folk som enten var smukke eller bare virkede interessante, og lige nu var det altås hende der havde fanget hans blik.

Da der ikke kom nogle respons på hvad hun sagde vendte hun blikket mod vandet. Det var overraskende klart af at være i en havn. Hun hvilede ansigtet i hænderne og stirrede med et tomt blik ud på havet. Hendes tanker kredsede alle mulige underlige steder som hun ikke helt forstod.
Hun vendte tilbage til virkeligheden og kastede et blik ned i vandet. Hvordan var det at være der nede? At svømme rundt som en fisk? Var der sjov? Eller var det bare kedeligt? Det var det hun forventede. Hun havde aldrig været den store vandhund selvom hun var is dæmon. Men is og vand var jo heller ikke det sammen, det var to helt forskellige ting, som slet ikke kunne sammenlignes.
Hun vendte blikket tilbage mod ham der sad ved siden af hende. Mest fordi hun ikke vidste hvor hun ellers ikke skulle gøre af sit blik. Det var tit det skete for hende, og hun hade det, for det var som om at hendes øjne bare var nogle lemmer, lige som armene, men de var nogle gange bare til mere besvær end gavn, men det passede jo ikke. Hun var glad for sine brune øjne, meget glad. Hvad skulle hun gøre uden dem? Være blind, ja, men hvordan ville det så lige være?

Dean kiggede først nogle sekunder efter op på hende og svarede så:"Vær hilset" sagde han med et flabet smil imens han lavede hvad der lignede et elevator blik, han måtte jo lige tjekke ud hva han havde med at gøre for desværre var han meget egoistisk på det punkt og han gik en del op i folks udseende, ligemeget om de var piger eller drenge og ligemeget om de bare var venner eller hvad de var, men ihvertfald så kiggede han på dem. Han smilede let til hende og gjorde med hånden antegn til at hun gerne måtte sætte sig hvis hun havde lyst, han smilede let for sig selv:"Hvad bringer så sådan en køn pige herned?" sagde han med et let charmerende smil, han havde bare en svaghed for at flirte med folk også selvom han ikke altid mente det som flirt, men hun var da køn, det ville han da ikke afvise. Han tog fat omkring en lille sten og kastede den igen ud i vandet, dog med lidt mere kraft og den sprøjtede et par små dråber op i ansigtet på ham så han måtte smile en smule.

Da han fik taget sig sammen til at hilse på hende nikkede hun kort til ham, uden rigtig at kigge på ham. Hun sad stadig halvt i sine egne tanker, men han fik dog hele hendes opmærksomhed da spørgsmålet faldt. Hun kiggede en smugle på ham, og hoppede let og elegant over ordet køn. "Jeg har været en tur i Paris, og er lige kommet hjem, jeg lagde mærke til dit ..." Hun kastede et kort blik op mod hans hår. "Jeg syntes det så meget ... kreativt ud." Hun lod en hånd glide igennem håret og lod sin tunge glide over sine læber. "Men hvad laver du her?" Egentligt var det ikke så meget om hvad han lavede der, men mere hvad han lavede med juicen, men det ville virke underligt at spørge om det, så hun valgte at spørge på en anden måde.
Han virkede lidt som en play-boy, meget flirtende og meget optaget af pigens ydre, på den måde han snakkede, men hun lod den ligge. Hun kunne komme tætter på ham senere, nu skulle hun først lære at tackle ham.

Dean nikkede da hun fortalte hun havde været på ferie:"jamen velkommen hjem" sagde han med et skævt smil og kiggede på hende imens han lod blikket glide udover vandet atter en gang, han fandt bare en helt speciel ro i vandet som han ikke kunne forklare, men det var noget der gjorde at han elskede at sidde udover vandet og bare slappe af, det fik ham til at slappe så meget af at han kunne tænke på alverdens ting og bare tænke for sig selv, bare tænke på de mange ting han havde at spekulere på i livet, gode og dårlige ting.
Dean kørte en hånd igennem sit hår:"Jeg orkede ikke lige at sætte det imorges, sådan går det når man har været i byen" smilede han:"Jeg havde så travlt med at komme herned efter mit bad at jeg lidt glemte det" indrømmede han dog hurtigt og smilede imens han forsøgte at rette let på sit hår, han havde ikke helt skænket det en tanke og han syntes måske goså det var en smule pinligt, men på den anden side kunne han jo bare ignorer det, det var jo bare hår, udseende... Ikke vigtige ting.
"Jeg tænker... Slapper a... Prøver at slippe af med min hovedpine" smilede han og viftede let med sin juice som en hentydning til at han havde tømmermænd:"Jeg kan godt lide at sidde hernede og kigge udover vandet" indrømmede han.

"Jamen tak tak." Hun fulgte hans blik ned på vandet, som han måtte finde dejligt, eller noget i den stil. Selv havde hun aldrig kunne se noget i vand. Det var noget man drak, og brugte til transport, men hun kunne da godt se det afslappende i det, men dog brugte hun det ikke til afslapning. Hun smile af hans hår kommentar. Det var jo typisk drenge at glemme hoved. Hun havde dog aldrig mødt piger der glemte hoved, det var jo det første indtryk man fik af folk! Ganske vidst var Yuki ikke den store sminke tøs, men hun vidste da godt hvordan det hed sig med sminke, og glemte da aldrig håret. For hende var det en vigtig del, som skulle passes lige så meget som rasten af kroppen.
Han så ikke ud til at være helt prof til det hår uden et spejl, men det kunne man heller ikke forlange ham. Hun kendte jo ham knap nok, så at forvente han havde styr på hår delen var jo måske for mange krav.
Hun havde haft ret i det med at han brugte vandet til at gøre rent inde i knolden ... og sin juice. Havde han været til fest siden han snakkede om hovedpine? "Du kender ikke hovedpine piller eller hedder det sig sådan at du ikke lige har fået dig taget sammen til at købe nogle?" Penge havde han nok, siden han sad med en juice, og når man så kiggede på hans tøj. Det var sikkert ikke pengene der havde stoppet ham i at købe nogle, hvis han overhoved havde tænkt på det.

Dean smilede til hende."Selv tak" sagde han , hun var nu ganske sød og hun var da også pæn at se på. Dean smilede let for sig selv:"Jeg er ikke så god til sådan noget me dhovedpinepiller" sagde han, hver gang han overvejede at købe hovedpinepiller endte han med at købe stoffer istedet for, de piller virkede jo lige så godt, bare på en lidt andne måde."Så hvem har du været på ferie med?" sagde han i et forsøg på at starte en samtale, han var virkeligt dårlig til Smalltalk og han gjorde sig altid et forsøg på at sige et eller andet der lød som noget der faktisk interesserede ham, men snadheden var at han aldrig vidste hvad han skulle sige eller gøre.

//Sorry det korte svar, er siiiinsygt træt xD //

Ikke god til at købe dem? Skulle det være svært? Nå, jamen det ville hun ikke blande sig i. "Bare på shopping, så jeg kunne få fyldt klædeskabet op, det skal man jo i ny og næ." Hun smilede og tænkte sig om. Hvad skulle hun så spørge om? Han virkede oplagt på en større samtale, eller så var det bare hende, så hun måtte jo finde på noget.
Hun roede hele sin hjerne igennem for at finde et emne, der måske kunne virke indtressandt for dem begge. Hun vendte tilbage til hovedpinepillerne sad og studsede lidt over hvorfor han dog ikke kunne købe nogle. Han virkede ikke til at have nogen form for sygdom og det var jo ikke fordi apoteket var fyldt med stoffer, eller det vidste hun ikke noget om. Måske var det? Det nye narko sted. Hun trak lidt i smilebåndet.
"Du rejser ikke selv eller hvad?" Spurgte hun så, bare for at sige noget, og få den pinlige tavshed væk. Han lignede ikke en der rejste jorden rundt, men man skulle jo aldrig kun se på folks ydre, det sagde alle de kloge folk jo tit. hvad kunne han egentlig være? Narkobaron? Igen måtte hun trække lidt på smile båndet. Han lignede ikke just en, nok mere en rig dranker hvis det skulle være noget ned af den boldgade. Han kunne også advokat, der havde været til fest, men så ville han jo sikkert ikke sidde der hvor han sad, og drikke juice. Hun gav ham et hurtigt elevator blik, og kom frem til at det nok slet ikke var noget af det hun havde gættet sig frem til. Engel var han, men hvilke, det ville hun nok kunne bruge år på at gætte sig frem til, for så snart hun havde gættet på noget, var der noget andet ved ham der kunne ædelægge denne ide, og så måtte hun kaste sig ud i en ny.

Dean smilede let for sig selv da hun talte, det var ganske typisk piger, altså det med at shoppe. Det var noget der kunne gøre de fleste glade. Han havde aldrig helt forstået hvorfor, hvad var der så fantastisk i at gå ud og købe en masse ting som man ofte ikke havde brug for alligevel? Nogle folk kunne jo ligesom hende finde på at rejse til helt andre lande bare for at finde det helt rette tøj og gå i de helt perfekte butikker. Han smilede let for sig selv og nikkede bare da hun talte."Jeg shopper ikke så ofte" tilføjede han, det kunne man bestemt ikke sige at han gjorde, tilgengæl var han glad for de ting han havde og kunne godt lide bare at have de ting han kendte omrking sig derhjemme.
Dean rystede let på hovedet:"Som sagt, jeg er lige flyttet hertil fra London, det er den længste rejse jeg har været på, jeg er ikke så meget for nye ting, desværre... Men måske hvis jeg finder en at rejse med engang" sagde han og smilede let, det kunne da være sjovt om nogle år, når han var blevet ældre at finde en pige at rejse rundt med, eller måske en dreng. Han var jo egentligt til begge køn, i hans fantasi havde hans kæreste bare altid været en pige, måske det var pga. hele den ting med Gregory hjemme i Lonodn, den havde gjort at han så småt var ved at finde ud af at piger af og til kunne være mindr eirriterende end drenge, ogå selvom der sikkert ikke var så mange der var enige i det, men nu havde de jo selvfølgeligt heller ikke kendt Gregory eller Dean, og heller ikke den historie de havde gennemgået.

Hun smilede let ved hans svar på hendes spørgsmål, og smilet blev kun breder da han tilføjede et "desværre." Hun lagde hoved på sned. "Er det da ikke godt?" Hun kunne ikke se hvorfor det var synd at man ikke kunne lide at rejse, det var der jo flere der ikke kunne lide. Men selvfølgelig var det fedt at rejse, men man kunne da også bare blive hjemme, selvom det efter hendes mening måtte blive kedeligt.
"London! Hvor fedt man!" Tænk man kunne rejse der fra, der måtte bestemt være noget galt med ham. Alle de shoppe muligheder der var i den by. Ikke fordi at Paris ikke dækkede hendes behov, men London havde hun aldrig prøvet, og det ville hun virkelig gerne. "Hvorfor har du så flyttet, når du ikke kan lide at gøre det?" Hun havde droppet at gætte hvem han var, men kastede sig over den nye gætteleg; hvorfor havde han flyttet?
Hun sad og kiggede lidt på hans ansigt. Det så meget genkendeligt ud. Hun havde ikke set ham før, men hun var sikker på, at hvis hun mødte ham igen en anden gang, ville hun sikkert genkende ham.
Hans støre næse, efter hendes mening, og hans kraftige kæbeparti var ikke sådan lige til at se fejl af.

"Næ jeg ville da helst bo i London" sagde han og trak på skuldrende, han savnede London, måske fordi han havde boet der så mange år, et eller andet i ham hørte bare til der, men han vidste godt at han ville være død, dobbelt død eller bare ikke eksiterende hvis han flyttede tilbage til London, det var ikke et sted for ham, det var ikke et sted han kunne være og have det godt, men indtil videre havde Terre heller ikke været den store succes, måske fordi han ikke kendte så mange eller måske bare fordi han ikke var til de store armbevægelser, men ihvertfald måtte han da indrømme han følte sig en smule ensom, ikke fysisk, men indeni, som om det kun var ham der kendte ham.
Dean trak på skuldrende da hun spurgte og sukkede kort."Det er en... lang historie" sagde han og overvejede hvorvidt han ville fortælle en person han kun lige havde mødt om hans tur tilbage fra London og hvilken nar han havde været, så ville hun nok abre flygte og tænke, åh nej og derefter løbe sin vej, sådan havde folk gjort før, men det forstod han godt, han va rmåske ikke lige det menneske man ville sidde og drikke kaffe med en søndag eftermiddag.

Yuki ville først bare nikke, og lade ham have sin lange historie for sig selv, men hun vidste ikke hvad de så skulle snakke om, så heller den lange historie. "Fortæl mig den, jeg er altid med på en historie, også selvom den ikke er god." Hun smilede kort, og trak bene op under sig som om hun sad hjemme i stuen, og så tv. "Du fyre bare løs." Hun kunne godt lide at lade andre køre løbet, og så selv bare kigge på. Selv var hun ikke det store snakkeshahtold, så hun håbede at hun kunne vride nogle ord ud fra hans mund. Det ville blive iontressandt. Han var jo bestemt ikke som dem hun kendte. Han var lidt mere ... stille?
Hun kiggede afventen på ham, og håbede inderligt at han ville snakke. Hun sad dog alligevel og prøvede at finde på en nød plan, hvis det ikke skulle lykkes hende, at høre historien. Hun fandt desværre ikke noget, og håbede blot at han ville fortælle sin historie, for ellers var hun på skideren. Hvorfor vidste hun ikke, men hun havde sådan på fornemmelsen at hvis han ikke snakkede ville deres ellers så hyggelige samtale gå i stå, og det ville hun ikke have skete.

Dean kiggede let ned i jorden da hun sagde at han gerne måtte fortæle, han vidste ikke helt hvad han skulle sige, eller mest af alt vidste hen bare ikke helt hvor han skulle starte:"Så må du love ikke at løbe din vej" sagde ha med et lille smil og trak let på skuldrende imens han tænkte på om han bare skulle fortælle den lange triste udgave, eller den korte udgave, han prøvede derfor måske at gøre lidt en blanding:"Well..." sagde han og trak på skuldrende."Jeg havde en kæreste i London som fik mig ind i misbruger miljøet... Så døde jeg af en overdosis" sagde han og tog en dyb vejrtrækning:"Stoppede alt kontakt til min familie og kom tilbage på jorden som engel, fandt sammen med min kæreste igen, var et dumt svin og begyndte at knalde med hans lillesøster som blev gravid... Og ja... Så opdagede han det, han stak mig i ryggen så jeg røg i fængsel for narkobesidelse..." sagde han og kiggede let ned i jorden:"Også blev jeg løsladt 3mdr efter og fik at vide jeg kunne skride fra byen eller have et knapt så sjovt liv, så nu er jeg her" sagde ha og kiggede på hende imens han afventede hendes reaktion.