The time to choose. Anger or love? *Tilegnet=Kajika*

Hun smilede undskyldende og sagde " Jah.. det rigtigt. Det må du virkelig undskylde ". Et lille grin gled over hendes læber, i det hun svarede " DOG.. det var ikke mig der ødelagde den, men bilulykken.. og ". Hun tænkte på da den gik i luften, hvor han havde hjulpet med at få døren op til manden. " Og nu når jeg tænker nærmere over det. Undskyld ". Hun så tøvende mod ham, da han sagde at det ville være en god ide.. før han snakkede om assistent. Kvindelig. Hun så flovt ned, i det hun mærkede sig selv, blive en lille smule jaloux. " Okay.. hun er ikke vild med dig, vel? ". Hun så tøvende op. Hun troede ikke at alle ville sjæle Render, men hun kendte ikke denne kvinde, samt hun havde aldrig set hende. Var det forfærdeligt, vis hun håbede lidt, at kvinden ikke var så pæn?.. * Jika!.. du kan ikke bare gå rundt og tænke sådan *. Hun sukkede tungt. Typisk hende, altid at skulle konkurrer med nogen eller om noget. Hun så forsigtigt mod Render, i det han gav hende et blidt klap på røven mod badeværelset, i det hun rakte tunge til ham, før hun smuttede ud i et afslappende og frisk bad.

Hun skrubbede sin slanke krop helt ren, samt fik den til at dufte noget så skønt af jordbær, i det hun ikke orkede vanilje lige for tiden. Hun smilede, da hun havde fået sig selv vasket godt og grundt, før hun smuttede ud af badet, med håret læggende blidt i bølger over hendes skulder. Hun tørte det, før hun puttede noget i, der gjorde, at bølge krøllerne forblev der. Hendes hår var fyldigt og glansfuldt, men også tykt, så bølgerne kunne med lethed gå hen og blive flade. Hun kom derefter helt nøgen ud af badet, før hun smilede drilsk til Render, inden hun sagde " Jeg smutter lige ind og finder noget ". Hun fandt en sort nederdel, i flagrende stof, samt en sort trøje, hvorefter hun tog nogle flade sko på, med ballerina sorte silke bånd, hun bandt op over sin ankle og lavede en sløjfe bagpå. Hun betragtede sig selv i spejlet, med det lange platin hvide hår, læggende ned af skulderne, i bølge krøller, samt den sorte trøje, der var lidt stor og gik en smule ned over nederdelen, der gik til lige under midt på lårene af hende. Hun smilede og gik derefter ud til Render og drejede kort rundt, i det hun sagde " Er du klar til at gå? ".

Tøjet -

Han grinte blidt da hun begyndte at sige undskyld. ”Du skal ikke sige undskyld jeg sprang den i luften selv. Fordi dit hjerte af guld er en motorcykel eller to værd.” Sagde han roligt og smilede blidt til hende. Han grinte blidt da hun spurgte om hans assistent var vild med ham. ”Og hvad så hvis hun er Kajika? Du ved lige så godt som mig at du er den eneste jeg har følelser for overhovedet. Så selv hvis hun var vild med mig ville jeg aldrig kunne finde på at gøre noget.” Sagde han roligt og kyssede hendes hovedbund blidt. ”Men nej det er hun ikke Kajika. Eller det tror jeg ikke hun er. Jeg ved det ikke. Men hvis hun er skjuler hun det godt.” Sagde han blidt og klappede hendes røv. Han grinte blidt da hun rakte tunge af ham og sendte hende et blidt smil før han satte sig ned for at arbejde.

Han blev færdig med sit arbejde godt og vel 10-20 minutter efter. Og gik hen til et vindue som han åbnede og tændte en smøg så han kunne ryge ud af det. Da han var færdig med smøgen pressede han sin tommelfinger ned i gløden så den slukkede før han smed den ud af vinduet. Han havde brugt sin finger fordi han ikke havde fået et askebæger og for ikke at smide en halvtændt smøg ud af vinduet som han kunne risikere at ramme nogle med. Han gik roligt ud på badeværelset hvor han roligt tog en pose og drak lidt af blodet i den. Det var da utroligt hvor meget han havde drukket? Men sådan var det vel at være nyskabt. Roligt satte han sig ved computeren igen med et glas med den røde væske i som han tog nogle blide mundfulde af. Før han hørte hun roligt kom ud af badeværelset. Da hun stod der nøgen smilede han kort og lænede sig lidt tilbage. ”Damn. How can i be so lucky?” Spurgte han kort og så ud til kort at be til gud. I en form for han samlede hænderne og løftede dem. Og så mod loftet. Mens han mimede nogle ord. Dog ikke noget specifikt bare bevægede munden så han så ud til at be. ”Det lyder godt skat. Min assistent Natasha burde komme hvert øjeblik nu. Da hun gik ind på soveværelset ringede døren kort. Og Render rejste sig roligt op før han gik hen og åbnede døren.

En ung kvinde med blond hår og briller kom roligt ind. ”Nåh så det er her du har gemt dig siden i går Render. Du ved godt du havde møder i dag.” Sagde hun og gik ind med en mappe med papirer i på den ene arm. Og Renders tøj hen over skulderen i den anden hånd. Hun smed tøjet på sofaen og vendte sig imod Render. Render grinte kort. ”Ja det vidste jeg godt jeg havde men sådan er det bare ikke. Det er vel derfor jeg har dig Natasha for at sørge for der intet sker.” Natasha så nærmest vred ud. ”Ja du er fandeme heldig ved at have mig eller også havde vi mistet 2 store kunder.” Natasha så imod soveværelset kort. Før hun smilede. ”Hvem er hun så?” Det ene øjeblik var hun en vred assistent som skældte ham ud. Og nu var hun pludselig en veninde der var interesseret i hendes vens sexliv. Render kløede sig i nakken kort. ”Tjo ser du. Kan du huske hende for et par uger siden?” Spurgte han kort og så lidt på Natasha. Som pludselig så vred ud igen. ”Hende der forlod dig efter at ha forvandlet dig.” Render nikkede kort. Natasha sukkede kort. ”Kom ikke til mig hvis hun forlader dig igen.” Sagde hun og begyndte at gå. Render greb fat i Natasha’s arme og vendte hende imod ham. ”Natasha jeg er sammen med hende. Eller. Jo jeg er sammen med hende men jeg er også kommet sammen med hende.” Sagde han roligt og så på Natasha. Natasha så chokeret ud. Render slap hende kort. Før Natasha så på Render lidt. Og smilede så. Før hun nikkede forstående. ”Så du føler noget for hende?” Render nikkede kort og smilede roligt. Natasha så nærmest ud som om hun var ved at lave en sejrsdans. Hvilket hun også var. Hun lukkede mappen og dansede lidt frem og tilbage. Render grinte kort. Og så lidt på mappen. Natasha fik hurtigt fatningen igen. ”Nårh ja. Her. Det er nogle papirer der har brug for din underskrift.” Render tog imod mappen og begyndte at læse papirerne igennem. Da Kajika kom tilbage så han blidt på hende da hun drejede rundt. ”Ja skat lige 2 sekunder skal lige skrive de her papirer ned og skifte tøj så går vi det lover jeg dig.” sagde han blidt. Og begyndte at skrive under på de papirer han havde læst.

Natasha hans assistent:

Kajika´s isblå øjne, blev langsomt en dyb blodrød, i det hun fik øje på Natasha. Langsomt trådte hun hen af mod Natasha, i det hun forsigtigt lænede sig frem mod hende, i det hun smilede lumsk, før hun sagde " Så DU er hans assistent ". Hun trådte langsomt rundt om Natasha, mens hun studerede hende, så åbentlyst, at Natasha sikkert ville føle sig en smule truet af netop dette. Kajika kunne virke yderst skræmmende, vis først hun lod sit vampyriske humør overtage. langsomt blottede hun de 4 hjørnetænder med vilje, i det hun blidt berørte Natasha´s hår, før hun sagde " Smuk hårfarve. Farvet eller naturlig? ". Hun betragtede det en smule, i det hun trådte hen foran Natasha, inden de blodrøde øjne blev langsomt isblå, før hun rakte sin hånd frem " Kajika Dé Volkan ". Vis Natasha tog Kajika´s hånd, ville hun blidt tag fat i Natasha´s hånd og give den et uskyldigt lille klem, før hun ville elegant bukke sit hoved for hende kort, inden hun ville slippe hende blidt og smile dette underskønne smil som altid. " En ære at møde dig ".

Hun smilede skævt, før hun så mod Render og blidt tog fat i hans hånd og klemte den, i det hun sagde " Er du klar? ". Hun så kort mod Natasha og sagde " Du må virkelig undskylde vis jeg stjal ham, fra noget vigtigt. Du kan blot ringe til mig fremover, så skal jeg nok losse ham direkte hen til dig ". Kajika gik op i sit arbejde, så selvfølgelig skulle Render også passe det, hvilket han sikkert ville kunne mærke, at hun klemte ekstra hårdt hans hånd. Hun smilede og slap forsigtigt hans hånd, i det hun tog om Natasha og gik mod døren, da hun havde fået mappen. " Jeg vild med de sko, hvor har du købt dem? ". Hun smilede og så kort over skulderen mod Render, i det hun sagde " Jeg smutter ned og venter, så kommer du vel bare? ". Hun ville følge Natasha nedenunder, dog ikke true hende på nogen måde. Da de kom ned og udenfor bygning, slap hun hende blidt og sagde " Det var hyggeligt at møde dig ".

Render stod lidt og underskrev papirer. Før han grinte svagt da hun begyndte at gå truende rundt om hende. ”Natasha var faktisk den første jeg bed efter at være blevet forvandlet. En god advarelse er ikke at bide en dæmon. De smager ikke særlig godt.” Sagde han roligt. Natasha fulgte Kajika med blikket med et roligt og venligt smil. Før hendes øjne blev blodrøde. Og der udviklede sig nogle skarpe tænder der i stedet for eksempelvis Kajika’s fire tænder. Var i hele munden. Før det forsvandt igen. Og hun smilede roligt. Render smilede roligt. ”Det er derfor hende og jeg er så gode venner. Fordi jeg ikke risikerer at lige pludselig at angribe hende og sluge alt hendes blod.” Natasha smilede roligt og så på Kajika videre. Da hun snakkede om hendes hår grinte Natasha kort. ”Naturligt selvfølgelig.” Natasha gav Kajika hånden da hun selv tilbød den. ”Natasha Serimo.” Sagde hun roligt og najede kort for hende. ”Æren er helt på min side. Render fortalte mig lige at han begyndte at føle følelser og at de var meget stærke ved dig. Så jeg vil acceptere at du ser ham for nu. Men forlad ham nu ikke igen.” Sagde hun roligt og smilede svagt.

Han tog blidt imod hendes hånd og så på hende svagt. ”Ja jeg skal lige skifte tøj.” Sagde han roligt og slap hendes hånd for at gå hen og skifte tøj. Roligt tog han sin T-shirt af. Natasha så lidt på Render før hun vendte blikket imod Kajika. ”Han er ikke genert af sig hva?” Sagde hun kort og grinte lidt. ”Det lyder godt. Hvis jeg så lige kan få dit nummer.” Sagde hun kort og fandt et blankt stykke papir som hun lagde på mappen og gav hende en kuglepen så hun kunne skrive nummeret. Derefter fulgte hun med Kajika hen imod døren. Og smilede kort mens hun så ned på hendes sko. ”Render købte dem til mig som en fødselsdagsgave. Utroligt ikke? Jeg har ikke fejret min fødselsdag i 20 år og pludselig så står Render med en gave til mig selvom det faktisk ikke var min fødselsdag.” Sagde hun roligt og fulgte med Kajika ned til foran bygningen. Natasha smilede roligt til hende. ”Det var også hyggeligt at møde dig.” Sagde hun blidt og gav Kajika hånden kort. Før hun satte sig ind i en bil der holdte og ventede udenfor.

Render kom roligt ned til hende iført et par nye cowboybukser. Nogle nye italienske sko. Samt en pink skjorte. ”Af alle de skjorter jeg ejer så finder hun den ene pinke skjorte jeg ejer? Hvordan gør hun det der?” Spurgte han kort og sukkede lidt over hans udseende. Pink var bare ikke ham. Ærlig talt fattede han ikke hvorfor folk ville gå i pink. Render så lidt på Kajika og gik hen til hende hvor han blidt lagde armene om hende. ”Var det så slemt? Du vel ikke jaloux hva?” Spurgte han kort og så på hende lidt og lod hende svare. Før han blidt fortsatte. ”Fordi jeg burde nok ha fortalt dig det før men hun er homoseksuel. Så hun var mere interesseret i dig end mig.” Sagde han og grinte blidt. Før han slap hende og rakte tunge af hende. Så hun vidste at han havde udeladt den fakta med vilje for at drille hende.

Kajika smilede og sagde" Jeg troede slet ikke han besad så god stil ". Hun gav Natasha hendes nummer, i det hun sagde " Du ringer bare, vis der er det mindste ". Hun smilede sødt til natasha, før hun så op af mod trapperne, i det de gik væk fra Render, der var i fuld gang med at smide sit tøj." Typisk fyre.. de tænker aldrig på hvem der er i nærheden, når de gør sådan ting ". Da de var kommet udenfor, smilede hun og gav hende blidt hånden, før hun vinkede til natasha og ventede på at Render kom ned til hende. Da han kom gående ned iført en pink skjorte samt nogle cowboybukser og nogle italienske sko, grinte hun en lille smule, da hun sagde " Uhh, sikke fancy vi ser ud idag ". Hun rakte kort tunge til ham, i det hun hørte hvad han havde at sige. Hun rystede på hovedet, da han lagde armene om hende og spurgte hende om det var slemt. " nej, egentlig ikke. Hun virker utrolig sød og ikke bange af sig ". Hun smilede over hele ansigtet, dog da Render slap bomben over for hende, blev hun helt hvid i hovedet, før hun så chokeret på ham.. inden chokket blev til vrede.

" REN...DER! ". Hun slog ham hårdt over skulderen, i det hun vendte ryggen til ham og krydsede sine arme, før hun svarede " Idiot!. Du gjorde det med vilje, din.. din.. PINK fårekylling! ". Hun sukkede tungt og vendte sig om, i det hun skubbede blidt til ham og rakte tunge af ham, før hun sagde" HA... HA.. meget morsomt, prick! ". Hun sukkede igen og vendte sig derefter om, i det hun begyndte at gå, så han skulle sådan halv løbe op på siden af hende... eftersom hun var begyndt at gå ret så hurtigt tempo.. dog satte hun det ned, da han kom hen på siden af hende. " Idiot.. ". Hun grinte en smule og tog blidt hans hånd, i det hun sagde " Dog havde jeg ikke set det.. men måske det også er mig, der har noget galt.. at jeg bliver jaloux så let ".

Da hun sagde hans navn i stavelser grinte han svagt. Og tog sig til skulderen hvor hun slog. Han trak kort på skulderen. ”Ja det gjorde jeg nok.” Sagde han roligt og smilede blidt med et fortsat flabet og halvknækket smil. ”Armen hold nu op Kajika. Det var da sjovt. Den spænding du prøvede at skabe imellem dig og hende kunne man nærmest skære i.” Sagde han roligt. Og drejede hovedet lidt. ”Ligner jeg virkelig en pink fårekylling?” Spurgte han kort. Og så ned af sig selv lidt. Han lod hende skubbe ham lidt før han så på hende svagt da hun begyndte at gå. Prick? ”Det er ikke mig der er jaloux.” Sagde han roligt og fulgte efter hende i et roligt tjep tempo. Så han ikke sakkede bagud. Da han kom op ved siden af hende satte hun farten ned og han smilede roligt til hende. Og tog blidt hendes hånd da hun tog ud efter hans. ”Rolig skat. Du er den eneste jeg vil være sammen med. Jeg fortalte dig det ikke fordi at jeg ville vise dig hvor dumt det er at blive jaloux. Skat jeg er og forbliver din ingen anden.” Sagde han blidt og så på hende svagt. Før han roligt lagde en arm om hendes skuldre blidt. Og stak sin modsatte hånd ned i hans bukselomme. Og gik med hende blidt hen af gågaden imod hendes klub.

Hun grinte kort, da hun pludselig kunne fornemme en usikkerhed i hans stemme. Han blev pludselig bekymret for at ligne en pink fårekylling sikkert. Hun smilede drilsk og sagde " Ja ". Hun grinte kort og sagde " Nej, du ser faktisk rigtig flot ud i pink ". Hun smilede til ham på denne søde måde, som hun nu kunne finde ud af at smile, før hun betragtede ham med de blanke dådyr isblå øjne af sine, eftersom hun ikke mere var vred eller jaloux på nogen måde. Hun gik med ham hånd i hånd og lyttede til hans ord. Det kunne han sagtens sige. Natten var smuk inat og hun stoppede kort op, i det en tanke slog hende.. hun havde følt noget hele dagen, som var der et eller andet galt. Lyden af en bil kunne høres. Hun så tøvende mod Render, i det hun hev ham med hen til en skygge, hvor de kunne gemme sig, før hun sagde " Jeg tror vi bliver forfulgt.. ". Hun så en smule skræmt op mod ham. Jason kunne ikke dræbe hende, det ville folk få øjnene op, for at der var sket hendes noget så jo og så ville de gå direkte til CIA og anklage dem.

Hun så tøvende på Render, i det hun listede sig den anden vej, før hun sagde" Hele dagen.. det har føltes som om der var nogen der holde øje med os.. det kan også være mig selvfølgelig ". Hun berørte blidt sin nederdel, i det hun så op mod Render og sagde " Kom, vi går denne her vej ". Lyden af bilen syntes at komme tættere og tættere på.

//Jason og Render ejes begge af samme person nemlig mig. Så jeg skriver for dem begge via Jason eftersom han vil nok ha den største rolle ud af de to et stykke tid.

Render::

Han grinte kort af hendes joke om han lignede en fårekylling. Før han fulgte med hende videre hen af fortovet. Da hun pludselig hev ham væk fra stien og ind i nogle skygger. Smilede han blidt og pressede hende lidt ind imod væggen eftersom han troede hun havde nogle andre planer i tankerne. Dog da hun sagde de blev fulgt. Stoppede han op og så på hende blidt. Og nikkede forstående. ”Sorry det bare siden du kom ud af badet har jeg lystet dig.” Sagde han og smilede blidt til hende. Før han fulgte med hende. Han nikkede. ”Det virker også meget forstående. Eftersom du nogle gange har virket lidt fraværende.” Sagde han blidt. Han gik fortsat med hende fulgte hende bare. Dog allerede nu var han i gang med at forme en kniv af is i hånden for en sikkerheds skyld.

Jason::

En bil stoppede op foran dem. Mens en anden kom kørende bag ved dem. Begge stoppede og blokerede vejene. Før udtrykningsstyrker hoppede ud af dem og begyndte at sigte på dem med våbne de bar. En af mændene kom gående med en mærkelig form for gevær. Som han skød imod Render. Render nåede ikke at reagere og fik en bedøvelsespil ind i siden af nakken. Hvorefter han besvimede. 2 af soldaterne sigtede deres MP5’er imod Render der lå på jorden. Sådan at hvis hun prøvede at flytte ham eller han vågnede ville de skyde hjernen ud på ham. Jason kom roligt gående imellem udrykningsstyrkerne. Iført en form for sort tætsiddende dragt. Med et sværd på ryggen. Samt en holder på låret hvor der hang en pistol. En G18 fuldautomatisk pistol. Jason stoppede op lidt fra Kajika og sukkede kort. ”Og tænk jeg troede næsten du havde forstået det sidst.” Sagde han roligt. Hvorefter ham med bedøvelsesgeværet trykkede den af for at skyde på Kajika og bedøve hende.

Kajika grinte og sagde" Render for helved ". Da han pressede hende blidt op af væggen. Hans ord gjorde hende vild i varmen og hun fik lyst til ham. " jaså.. det må vi jo gør noget ved, når vi ikke bliver forfulgt ". Da han pludselig sagde, at han forstod det, eftersom hun havde virket fraværende, nikkede hun forsigtigt. " Det rigtigt.. ". Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre fra dette punkt. Da de kom ud på den anden side, stoppede hun brat op, da der pludselig stoppede en bil foran dem og så en anden kom kørende bag dem og stoppede. " Shit! ". Hun så bekymret mod Render, i det hun ville til at løbe, da de trådte ud og sigtede på dem.

" Render.. løb! ". Dog nåede de intet at gør, før hun hørte lyden af et sus og så Rendr falde til jorden." Render!? ". Hun faldt ned på knæ og så bekymret på ham, i det hun så vredt mod mændene. " Hold ham ude af dette!. Kujoner! ". Hun lagde mærke til en person der trådte frem, iført en sort tæt siddende dragt, med et sværd på ryggen. Hun rejste sig op, i det hun så vredt mod Jason og løb direkte mod ham, men mærkede pilen.. der gik direkte ind i brystet af hende, før hun falt med siden først mod jorden og landede direkte foran Jason´s fødder.. med ryggen mod jorden.. hun så op mod Jason med blinkende øjne, før hendes verden blev sort og hun faldt i en dyb søvn.

Jason ::

”Bag Them and tag them.” Sagde han kort hvorefter han vendte sig rundt og gik ind i den nærmeste varevogn. Mændene tog fat i Render og Kajika og bar dem begge ind i hver sin varevogn så de var nemmere at ha styr på. Hvor de blev lænket fast i tilfælde af at de vågnede op på vejen. Hvorefter de så kørte. Udrykning begyndte så det virkede alvorligt og at det var politiet. Så folk flyttede sig. Varevognene kørte dem alle sammen ud til en forladt lagerbyning. Og kørte indenfor. Før Render og Kajika begge blev rippet for deres tøj undtagen undertøj. Og hængt op i armene fra kæder der hang fra loftet. Så de præcist ikke kunne røre jorden. Hvorefter et bord blev fundet frem hvor der blev lagt en stor metalkuffert. Og en stol til Jason. Derefter blev der trukket ledninger samt 2 store projektorer som blev rettet direkte imod dem væk fra Jason.

Jason kom ud af varevognen da de var ved at være færdig. Før hans mænd kørte udenfor og holdte derude hvor de stod i dække. Roligt gik Jason hen og fandt et stort bilbatteri frem fra kufferten. Samt 2 starterkabler. Og satte dem til bilbatteriet. Han fandt et par gummihandsker og gik så hen til Kajika. Og åbnede hendes BH og fjernede den. Før han placerede kort de 2 starterkabler imod hendes bryster så hun ville få et stød og vågne. Hvorefter han gik hen og gjorde det samme på Render.

Render ::

Render reagerede på stødet og vågnede med et skrig. Hvorefter han prøvede at rive sig fri. Men fandt hurtigt ud af han var bundet til kæder fra loftet. Og så imod løftet kort. Før han vendte blikket imod Jason. ”Jason din spasser. Slip mig fri.” Sagde han hårdt og prøvede at rive sig fri. Men det virkede ikke. Først der fandt hans blik hen på Kajika. Og opdagede hurtigt hun intet havde på undtagen trusser. ”Kajika?!! JASON DIT SVIN!!! HVIS DU KRUMMER ET HÅR PÅ HENDE SÅ VIL JEG CUTTE DINE NOSSER AF OG TVINGE DIG TIL AT SPISE DEM!!!” Render begyndte at rive kæderne væk fra hinanden. Og mærkede kæderne give sig lidt. Før Jason tændte for den ene projektor der rettede imod ham. Det var UV stråler der ramte stort set hele Render’s krop på en gang. Han skreg med det samme af smerte. Hvorefter projektoren blev slukket og han blev helt slap i kroppen. Hans krop skulle bruge tid til at heale. Han var helt afkræftet lige nu. "Dit svin. Hvorfor hendes tøj? Er det ikke nok at torturere hende? Skal du også ydmyge hende?"

Kajika vågnede med et sæt, da hun mærkede strømmen gå direkte igennem hendes krop, direkte igennem skind og ben. " Arrhhhhggg! ". Hun gav et højlydt skrig fra sig, før hun begyndte at sprælle en smule, i det hun prøvede at slippe fri. Det gik op for hende, at hun var lænket fast til loftet, i nogle kæder, samt at hun intet andet bar end sine trusser. Hun så flovt ned af sig selv, i det hun bed tænderne hårdt sammen og prøvede at hive kæderne i stykker, trække i dem, holde om dem og hive... hun kunne ikke få dem fri. " Jason! ". Hun så vredt mod ham, i det hun opdagede Render. " Nej.. det har du bare ikke gjort ". Hun så vredt på ham, i det Jason gav ham stød. " Nej! ". Hun rev og sled i lænkerne, bevægede sig ustyrligt, i det Render kom til sig selv.

Renders ord gjorde hende blød om hjertet, i det hun smilede en lille smule og sagde " Jeg okay.. jeg helt okay Render ". Hun så derefter mod Jason, i det han skulle til at aktivere selveste lyset. " Nej!, please nej JASON! ". Hun så mod Render, i det hun lukkede sine øjne og hørte hans skrig. Hun kunne ikke klare at høre hans skrig, samt den lugt der spredte sig, som brændt kød. Hun åbnede forsigtigt sine øjne og så ked mod Render, i det hun sagde med en skælvende stemme " R-Render.. undskyld ". Hun snøftede kort, i det hendes øjne blev en smule våde, eftersom hans skrig stadig syntes at være tydelig i hendes erindring.

Hun så mod Render og sagde " Please.. Render, ikke sig noget ". Hun så flovt væk fra begge mænd, i det hun ikke ville mindes om sin manglende påklædning. Hun ville ikke ha, at Render blev stegt yderligere. Hun så vredt mod Jason og sagde " Hvorfor.. hvorfor manglende påklædning.. hvorfor os begge. Render har intet gjort dig!, din psykopat! ". Hun prøvede at sparke ud efter Jason, i det hun var så vred på ham. Han kunne brænde hende ligeså meget han ville. " Du ved du ikke kan dræbe mig! eller HAM!.. så vil medierne se HVEM du virkelig er!. Vis Jason overhovedet er dit navn, dit low life scum! ". Hun knurrede vredt af ham, mens hun prøvede at sparke ud efter ham igen.

Jason ::

Jason gik roligt lidt hen imod Kajika og så hende direkte i øjnene. Og grinte blidt. ”Folk ved vitterligt intet om afpresning.” Sagde han roligt og begyndte at gå roligt hen imod kufferten. Roligt fandt han en snor frem med en metalkugle på størrelse med en næve for enden. Og svang den roligt rundt. ”på nuværende tidspunkt er mine mænd ved at lede efter din elskede Datter Nicole. Og når de har lokaliseret hende. Så kommer det sjove ved det. Så kan en gruppe være i nærheden af hende hele tiden så hvis der sker noget med mig. Så bliver hun dræbt. Hvis du snakker med nyhedsrapportere bliver hun dræbt. Og selvfølgelig hvis du prøver at advare hende om faren.” Sagde han roligt og smilede svagt. Før han så lidt på Render. ”Uhh Render den store vampyrjæger. Du alene har dræbt flere vampyrer i dine korte år end en hel generation af vampyrjægere. Og nu er du den store stærke vampyr der skal beskytte hans elskede. Vidste du godt hun havde en datter med en anden?” Sagde han roligt. Før han fandt en form for kontakt frem der kunne tilsluttes batteriet. Han tilsluttede det batteriet. Og gik hen til Kajika. Og satte roligt klemmerne fast til hendes nipples. Klemmerne var lidt ligesom tøjklemmer til at hænge tøj med. Men de strammede meget hårdere samt var lavet af metal. Derefter gik han roligt hen til kontakten og tændte den kort for at undersøge om der var forbindelse.

Render ::

Render så på Kajika. Og sukkede lettet da hun sagde hun var okay. Sårene var begyndt at heale færdigt eftersom han næsten lige havde drukket blod. Før han vendte blikket imod Jason. ”Jason har ikke tænkt os at dræbe os Kajika. Men torturere os så hårdt at vi vil knække sammen og miste vores forstand.” Han så lidt på Kajika. Da Jason begyndte at snakke om en datter så han lidt overrasket ud. ”En datter?” spurgte han kort forvirret. Men vendte blikket imod Jason igen da han fortsatte rettet imod Render. ”Nej det gjorde jeg ikke men det gør jeg nu. Og det ændre ikke på jeg elsker hende. Ligemeget hvad." Han så på hende kort for at bekræfte for hende han mente det men at den smuttede for ham. At han ikke ville sige det så hurtigt. Så hun ikke følte at hun ikke kunne gengælde de ord. "Så hvis du skader hende mere…” Mere nåede han ikke at sige før han så klemmerne. ”Nej Jason. JASON NEJ!!!” Råbte han hårdt og prøvede at få sig fri igen. Og så ham tænde dem. Render så på Kajika med et bekymret blik. Og så hende direkte i øjnene så længe hun kunne se ham i øjnene. Så hun vidste han var lige der for hende. Da Jason slukkede den igen. Mimede Render kort undskyld til hende. Før han vendte blikket imod Jason. ”Hvis du vil torturere hende så torturer mig.” Sagde Render kort og hårdt før han prøvede at komme fri igen. Men han var stadig meget afkræftet efter brændingen.

De blanke dådyr blå øjne, syntes at være tårefylde, mens de sorte pupiller havde udvidet sig en smule. Render.. hun kunne ikke lide at de også havde taget ham, at han var i smerte, at de brugte ham. Jason ville sikkert bruge Render som syndebuk.. så vis hun talte ned til Jason, ville han blot straffe Render. Hun beundrede hans klogskab, men hadet det ligeså også. Var hun tvunget til at finde sig i tortur endnu engang.. tvunget til ikke at råbe af ham og tale ned til ham, fordi så ville det blot gå ud over hendes elskede. Hun vidste at Jason var en mand, der ikke lod sig kue, dog havde hendes ord alligevel ramt ham. Han troede hun intet ville sige.. og det ville hun heller ikke ' i starten.. før hun fandt nyt mod, men måske hun blot skulle ha ladt det lægge?.

Kajika så hadsk på Jason, fjernede ikke sit blik fra hans, da han stod ansigt til ansigt med hende. Kajika så chokeret på Jason, da han nævnte Nicole. " Kun en KUJON! ville vende sig mod uskyldige! ". Hun så vredt på Jason og sagde " DU har ingen fucking rygrad WHAT SO EVER. Jason Smith! ". Hun så vredt på ham, i det hun så mod Render, der pludselig svarede Jason, at nej, han ikke kendte til dette. Hun så kort ned. Hun havde glemt at fortælle ham det.. fortælle ham om Nicole, sin elskede datter. Hun følte sig flov over at hænge sådan som et stykke kød, mens Jason blot ville torturer dem.

Hun så tøvende mod Render, i det hun adskilte sine læber og sagde" Undskyld Render.. jeg burde ha fortalt dig om hende, men.. jeg tænkte slet ikke over det ". Hun ville gerne ha fortalt ham det, på en anden måde end denne. Hun så vredt mod Jason, i det hun sagde " Vis du blot kunne gør dit arbejde, så ville ingen af os lide, som vi gør. Du nok den værste chef nogen nogensinde har fået, det mærkeligt du ikke har mistet dit fucking job, så dårlig du er! ". Hun stoppede dog sin tale strøm, i det hun hørte Renders ord.. Hun smilede da hun hørte Renders ord. En tåre gled ned af hendes kind, i det hun sagde " Jeg elsker også dig Render.. ". Hun så derefter mod Jason, i det hun ikke havde set mod ham, før det var forsent. Hun mærkede strømmen der gik igennem marv og ben og udsendte et skrig, så øredøvende og rystende.. at man ville gyse, vis man hørte det. " Aaarrhhh!!! ". Hun klemte sine øjne sammen og bed tænderne ligeså sammen, før han slukkede og smerterne stoppede.. tåre var at se ned af hendes kinder, i det hun var stoppet med at give spjæt fra sig. Hun rystede over det hele en smule, mens hun forsigtigt så hen mod Render.. og lukkede sine øjne. " U-Undskyld.. ". Dette var hendes skyld ikke hans. " Det ikke din skyld.. at Jason har brug for flere mål. Han er ikke en mand men skrald. Skal der kan erstattes, på grund af han ikke er en mand, men en lille dreng, der har brug for flere mål, for at sikre sig, at der intet sker ham, fordi han aldrig nogensinde ville kunne klare sig ALENE ".

Jason ::

Da hun begyndte at snakke om hans dårlige lederskab blev han vred. Han så lidt på dem frem og tilbage og grinte kort. ”Så du elsker ham Kajika?” Han gik roligt hen til bordet med kufferten. Han havde lagt rebet ved siden af. Han tog roligt fat i den og svang den i en hurtig bevægelse så han nærmest kastede kuglen. Kuglen fløj direkte imod Render. Og ramte ham hårdt på brystet. Render så overrasket ud for det lignede slet ikke Jason at gøre sådan noget. Jason plejede at være fattet og tage tingene roligt. Jason tog fat i kontakten. Og tændte den igen. Denne gang længere tid. ”HVEM ER DÅRLIG TIL SIT JOB NU HVA?! ER DET IKKE MENINGEN AT FOLK DER ELSKER HINANDEN SKAL BESKYTTE HINANDEN?!!” Sagde han hårdt. Og lod den være tændt. ”Jeg slukker den når du fortæller mig at jeg er god til mit arbejde.” Sagde han vredt og fokuseret fuldstændig på Kajika.

Render ::

Render smilede blidt til hende. ”Kajika.” Sagde han blidt med en kærlig stemme da hun svarede hun også elskede ham. Før hun fik elektrisk stød og han fokuserede igen. Han skulle finde en måde at få dem fri på men hvordan?
Da han mærkede jernkuglen ramme hans bryst blev han ramt så hårdt at han begyndte at gynge. Han trak vejret i små stød. Og lukkede øjnene hårdt i. For lige at friske sig. Før han hørte stødet ramme Kajika. Han så imod hende med det samme. Han skreg af vrede. Af sine lungers fulde styrke. Mens han prøvede at komme fri. Og så mærkede han det. Det var gamle lænker de hang i. De gamle hvor de blev holdt fast med en jernstang på cirka 4 centimeter. De var aldrig svejset helt rigtigt sammen. Hvis han nu kunne vrikke lidt mere i dem så ville den stang gå løs. Han kunne mærke den rykke et par millimeter. Lidt mere så ville den åbne sig helt. Men hvad skulle han gøre ved det? Han var for afkræftet til at bruge sin evne og Jason havde et sværd på ryggen. Han så kort ned. Snoren med jernkuglen var under ham perfekt. Han vendte sig mod Kajika igen. ”Skat hold ud jeg lover dig det er snart ovre.” Sagde han roligt og så på hende blidt. Med et bekymret men fattet blik så hun vidste han havde en plan.

Kajika spærrede sine øjne op, i det hun så Jason svinge med snoren, hvor kuglen var. " Nej! ". Hun lukkede sine øjne, i det hun hørte den ramme Render hårdt. Derefter mærkede hun strømmen igen igennem sin krop og skrig højt op, i det hun mærkede hvordan hun begyndte at sprælle i sin krop, ryste.. Hun kunne ikke klare denne smerte, men Jason skulle heller ikke ha lov at vinde. Hun spærrede sine øjne op, i det kæderne langsomt begyndte at trække sig i stykker. Jason havde begået sin fejl, i det han ikke havde tappet hende for blod, samt han havde skadet Render. Kæderne gav en lyd fra sig, i det de sprang og faldt til jorden med en høj raslen. Kajika rev klemmerne ud, før hun så vredt mod Jason med blodrøde øjne, før kæderne langsomt hævede sig fra jorden, mens hun vaklede hen mod ham. Telekinese og manipulation af metaller. Jern.. var metal. Hun sendte en af lænkerne hen mod Jason, i det den ramte jorden hårdt. Hun trådte tættere på ham, i det vis han lod hende, ville hun tag hårdt fat i ham og holde fat i ham, før hun ville prøve at bide sig fat i ham.

Kæderne ville langsomt sno sig om ham, som var de levende.. hun ville ikke finde sig i noget. Hun var færdig med at lege sød. Hun var ligeglad, lige nu skulle Jason bøde. " Jeg har sådan ventet på dette tidspunkt, hvor du var DUM nok til at tro, at jeg ville falde for dine hænder igen! ". Hun kunne mærke energien om sig, der gav hendes evner styrke. Vis han ikke havde en evne at gå imod, mod at kæderne ville sno sig om ham, ville hun blot klemme dem hårdere om ham. Hun betragtede ham en smule, i det hun pludselig kom til sig selv, i det de blodrøde øjne blev en smuk isblå, før hun ville stoppe med at kæmpe mod ham, i det hun svarede " Forskellen på dig og mig Jason er.. at du elendig til dit arbejde. DU skader folk, mere end du hjælper dem!, hvor jeg der imod, hjælper folk, mere end jeg skader dem ". Hun så kort mod Render og brugte sin evne til at få ham fri, hvor Jason så ville kunne få et godt slag ind.

Jason ::

Jason så kæderne blive sprunget op og falde til jorden. Hvorefter han hævede sin hånd for at tage det sværd han havde haft på ryggen tidligere. Men det var væk. Han havde lagt det i bilen i troen om at han nok burde kunne overveje det. Idiot tænkte han kort til sig selv. Men han vidste hvad han måtte gøre. Jason hævede armene kort i en Wing-Chun stilling. En Kung-fu art. Han hævede sine arme op og vendte højre hånd fremad med håndfladen opad. Mens den venstre placerede et par centimeter foran hans bryst med håndfladen nedad. Og spredte let benene. Og så Kajika direkte i øjnene. Et kort smil kom fra ham. Da han lod hende gribe fat i ham. Af en grund hævede han armene. Og allerede der burde hun se at der var noget galt. Men hun var sikkert for blændet af vrede til at kunne se det. Da Kajika så bed sig ned i ham smilede han kun mere. Og greb fat i hendes nakke. Og pressede hende ned imod hans skulder. Så blodet ville blive presset sig ud af såret og ind i hendes mund. Hvor hun ville være tvunget til at drikke det. Bare en smule. Men nok til at ville gøre hende lidt svimmel.

Han lod kæderne blive snoet om ham. Han tog det hele roligt faktisk. For Jason ventede bare på en åbning. Og når han fik den ville hun fortryde nogensinde at ha så meget som truet ham. Han bukkede kort hovedet ned til hendes øre. ”Og jeg har ventet på dette tidspunkt hvor du troede du havde overhånden. Tror du virkelig jeg er dum nok til at glemme at tappe dig?” Spurgte han kort så lavt at hun ikke ville opfange ordene lige nu. Men hun ville nok lægge mærke til dem senere. Opdage dem når han fik sin åbning. Hun begyndte at snakke om hendes arbejde. Han begyndte at mærke en vrede indeni. Godt. Det ville gøre ham mere vild. Mere ukontrolleret. Han havde brug for ukontrolleret lige nu. ”Det har du ikke altid gjort Kajika.” Hviskede han kort ind i hendes øre. ”Engang var du ligesom mig. Ligeglad med andre. Spørg selv Zero eller Zann. Eller Lazarus.” Hviskede han kort og smilede roligt. Da hun åbnede sig ved at befri Render så han chancen. Hans hånd gik i flammer øjeblikkeligt. Dog selvom den gik i flammer var flammerne ikke skadelige. De var der kun for at vise der var noget specielt over det. Hånden blev hævet og hamrede sig ind i hendes kindben. En vampyr’s styrke var stærk ja. Men fordi han havde brugt sin Dragon Fire evne der gjorde hans hånd stærkere og hurtigere var styrken både abnorm selv for en vampyr. Og hurtigheden gjorde det ikke kunne undgås når først hun kiggede væk. Slaget var hårdt nok til at ville sende hende flyvende i mindst 5 meter. Jason’s øjne blev grønne og pupillerne smalle. Så de lignede drageøjne. Hvorefter han så alting i slowmotion. Dragon Eye. Derefter brugte han sin tredje evne. En evne mere og så var hans kombination perfekt. Dragon Movement. Han bevægede sig så hurtigt at det blotte øje ikke kunne se ham. Så han bevægede sig i det der lignede en lille teleportering hen bag ved hende. ”Det er sjovt du hjælper en som har en slave.” Sagde han kort med et vredt smil. Hvorefter han hamrede sin flammende næve op i ryggen på hende mens hun stadig var i luften. Med den effekt hun ville flyve op i luften 3-5 meter. Før han endnu engang forsvandt og dukkede frem ovenover hende. Og sendte et spark imod hendes mave for at sparke hende ned imod jorden igen med en hård kraft. Før han landede på jorden nogle meter fra dem begge. Han hævede roligt sit ansigt. Og så på dem begge på skift. De grønne øjne. Den utrolige fart. Den flammende hånd. Det fik ham til at ligne unaturlig. Selv i en vampyr’s verden. Flammer skød ud fra hans ryg hvor de så dannede sig til et par dragevinger. Der samlede sig på hans ryg og formede sig så til et sværd. Som han roligt tog fat i med hans flammene hånd. Og trak ud. Sværdet havde et dragemønster. Det var let som en fjer. Og kunne ikke miste skarphed. Hvorefter han igen forsvandt med sin ekstreme fart. Og dukkede frem lige bag Kajika. Hvor han svang sit sværd direkte imod hende.

Render ::

Render så på hvordan Kajika kom fri. Og smilede kort. Det eneste han kunne tænke på lige nu. Var hvor fantastisk hun var og stærk. Og at han nådigt ikke ville ende på hendes dårlige side. Han så hvordan hun bevægede sig hen imod Jason. Og så derefter kort på Jason. Han forsvarede sig ikke. ”KAJIKA PAS PÅ!!!” Men for sent. Kajika var blændet af vrede. Han havde intet valg end at vente. Han prøvede stadig at komme fri men kæderne gav sig ikke hurtigt nok. Dog så det ud til Kajika havde overhånden. Men så skete det. Kajika sænkede sine parader for at hjælpe Render. Render faldt roligt til jorden og skulle lige ømme sin brystkasse lidt. Han så på Kajika kort. Før han så næven ramme hende. Og Kajika flyve. Render rejste sig op med den reaktion at han faldt sammen igen af smerte over hans bryst. Han kunne tydeligt mærke han havde brækket et ribben. Det var i gang med at heale sig. Men ikke hurtigt nok. Han så Kajika blive slået op i luften. Og rejste sig op igen. Ignorerede smerten. Da hun faldt imod jorden. Løb han hen imod hende. Men han var svækket så han kunne ikke nå det før hun ramte jorden. Derefter stod Jason nogle meter fra dem. Render vendte sig imod ham forberedt på at blive næste. Dragevingerne fik Render til at se lidt mere tøvende ud. Synet skræmte ham ikke. Men han så ud til at være stærkere end Render troede. Før Jason forsvandt igen. Render vidste præcis hvad han ville gøre. Og med det samme samlede der sig vand fra luften i hans hånd og dannede et sværd. Hvorefter han brugte sine sidste kræfter til at hoppe hen til Kajika. Lige i tids nok til at stille sig imellem hende og Jason. Så i stedet for Jason’s sværd ramte Kajika. Ramte det Render’s sværd. Men på grund af Render’s svækkede tilstand. Knækkede isen midt over. Så Render fik Jason’s sværd skåret hen over brystet på ham. Så en lang flænge kom frem. Ikke dødeligt alvorligt. Men hårdt nok til Render faldt bagover. Og landede på ryggen. Hvor han satte sig lidt op. Og prøvede at rejse sig for at forsvare Kajika stadig som stadig var bag ved ham.

Hun mærkede blodet glide ind i sin mund, da Jason pressede hende mod sin skulder. Det var næsten som om, at han gerne ville drugge hende med ham, at han gerne ville ha denne connection mellem dem hver gang. Hun mærkede sig selv blive en smule svimmel, men ikke mere end hun allerede var, af sit raseri. Hun mærkede pludselig et sug i maven. Følelsen af dette var sket før, at hendes evner var gået amok på sådan et stadie. Hun frygtede pludselig, at hun ville dø af det.. vis det fortsatte yderligere. Hun var uopmærksom men ikke dum. Hun nåede at se Jason komme fra siden af, eftersom hendes evne af ren instinkt satte ind og nærmest stoppede tiden,, lige i tide til at hun nåede at tage armene op foran sit ansigt, så hans hånd ramte mod hendes ene arm. Hun mærkede knoglen inde i armen, langsomt brække op til flere steder, før hun røg igennem rummet.

Hun nåede end ikke at opfatte meget af det, i det hun havde lukket øjne under det hele, før hun mærkede Render nær sig, duftede ham. Hun spærrede langsomt sine øjne op, i tide til at opdage Render, der blev skåret over brystet med Jason´s sværd. Blodet splattede til siden fra Jason´s sværd, i det Render faldt bagover og ned til det iskolde beton gulv. Da Render satte sig op, kunne hun dufte hans blod, men ligeså kunne hun også stadig se Jason stående op, sikkert med et smil over sine læber.. men hun kunne ikke se dette, eftersom hun var så forslået i det. Det dunkede af smerte, hvor han havde ramt hende, samt hendes arm, var brækket flere steder. Forsigtigt skubbede hun sig op med venstre arm, den raske af dem, i det hun blidt omfavnede Render bagfra.. " N-Nej.. i-ik..ke mere ". Hun kunne smage blodet i sin mund, fordi da han ramte hendes arm, havde det ligeså ramt mod hendes ansigt, så hun havde bidt hul i sin kind, indeni. Hun var så småt begyndt at heale det, men smagen af hendes eget blod lå stadig i munden.

Hun så forslået op mod Jason, i mens hun holde om Render... bagfra, prøvede at beskytte ham. " Stop.. ". Hun så arrigt mod Jason, med hadefulde piercende dyriske isblå øjne, der blot stirrede direkte op mod Jason´s. " Nok.. ". Hun spyttede kort blod ud til siden, i det hun lukkede sine øjne og sagde " Det nok nu.. ". Hun holde stadig blidt fat om Render.. så godt hun kunne med den raske arm.. Hendes krop gjorde forfærdelig ondt og hun mærkede sig selv glide ind og ud af virkeligheden.. som falde hun kort i søvn, for få sekunder.. og vågnede så igen. " Please.. ".

Jason ::

Han så klingen ramme Render hen over brystet. Og smilede kort over det. Men det var sku også et sjovt syn. Render af alle folk beskytte en vampyr. Det så sjovt ud. Roligt hævede Jason sværdet så det var lige overfor Render’s hals. Så hvis han skubbede det lidt frem ville det skære sig lige igennem hans hals. Hvorefter han hævede sin anden hånd og satte den fladt lige bag håndtaget på hans eget sværd. Så han kunne slå enden af hans sværd så det ville blive presset igennem halsen på Render hurtigere end Render ville kunne reagere på det. Hvorefter han så på Kajika ligge en arm om Render. Og han smilede kort igen. Det var for sjovt det her. Kajika beskytte en vampyrjæger. Der samtidig med det havde en slave. Hun begyndte at bønfalde ham om at lade være. Jason så lidt på Kajika. Og grinte kort. ”Hvorfor skulle jeg? Du har lige prøvet at slå mig ihjel.” Han så på hende da hun begyndte at snakke videre. Begyndte at sige han skulle stoppe. Et sted indeni gjorde det ham vred. Skulle hun beordre ham? Nej det fik hun ikke lov til. Han tog sværdet og slog Render på kinden med den flade side. ”Ti stille Kajika. Det er mig der har overhånden lige nu. Du skal ikke tro bare fordi du siger stop så stopper jeg.” Han bevægede hovedet hurtigt hen imod kæderne og så tilbage. Så hurtigt at man normalt ikke ville kunne se noget. Men Jason så alting i slowmotion så han havde masser af tid. Han hævede sin venstre hånd op til hans mund. Hvorefter han roligt pressede på noget indenunder hans dragt med hagen. Og begyndte at snakke. ”Den ene kæde er blevet smadret. Situationen er under kontrol. Kom ind og skift det.” Kort efter blev lagerbygningen åbnet og nogle mænd kom ind. Og begyndte at reparere kæderne. ”Begge to skal op og hænge igen. Før jeg stopper forstået?” Spurgte han kort. Og så på dem vredt.

Render ::

Da Render mærkede Kajika’s arm om ham. Så han kort tilbage imod hende. Og smilede lidt til hende. Før han så vredt imod Jason igen. Langsomt prøvede han at rejse sig. Men det lykkedes ikke. Kajika var forslået. Og Render havde en stor flænge på brystet. Ingen af dem kunne hamle op med Jason’s utrolige fart. Render så lidt på Kajika. Og sætte sig lidt mere op så han beskyttede hende lidt mere. Han så klingen blive placeret over for sin hals. Og så vredt på Jason igen. Prøvede at samle vandet omkring dem til våben. Men han var for svag. Hans styrke var næsten væk. Han havde brug for nyt blod. Han lænede hovedet lidt tilbage og placerede sit baghoved imod Kajika’s så hun vidste han var der. Han hørte hende prøve og sige til Jason at det var nok. Men vidste det ikke ville virke. Render så imod den hånd Jason hævede. Pokkers en radio. Han hørte mændene komme ind og begynde at rode ved ting. Pis. Hvad skulle han gøre. Han skulle beskytte Kajika men hvordan. Han så ingen muligheder. Han så lidt imod Kajika. Og smilede blidt til hende. Før han så imod Jason igen. Og rejste sig langsomt op. Som om han ville gå hen imod kæderne. Men Kajika kendte ham sikkert bedre end det. Han ville hellere dø end at lade Kajika blive tortureret igen. Han så imod Jason kort. Før han greb fat i en af de kæder der lå på jorden. Og svang den imod Jason så den ville ramme ham direkte imod hovedet medmindre Kajika stoppede ham. Det specielle ved kæder var at selv hvis man blokerede dem med sværd. Så ville kæden bare bøje sig udenom sværdet og ramme Jason alligevel.

Kajika spærrede sine isblå øjne chokeret op, da Jason nægtede at lytte. Typisk mænd som ham. Hun så bekymret på Render og mærkede en tåre glide ned af sin kind, i det hun forsigtigt lænede sig mod ham og sagde" Undskyld.. ". Hun så derefter hadsk op mod Jason, men dog ikke med blik om at dræbe ham, mere blot hadsk over hvad han havde gjort ved Render. Hvorfor følte hun så stærke følelser for Render. Måske var det fordi dengang han var menneske, at han havde hjulpet hende, hjulpet folk.. han ønskede virkelig at gør en forskel, samt han havde været så sårbar på en måde. Hun havde lyst til at beskytte ham ligeså vel som han beskyttede hende. De var som dag og nat, vampyr og vampyrjæger.

Da folkene trådte ind, så hun kort mod dem, før de begyndte at skifte kæder, klar til at udøve mere skade end gavn. Kajika slap forsigtigt Render, da han rejste sig op, dog vidste hun bedre end det. Han ville skade Jason. Vis han skadet Jason nu, ville Jason sikkert udrydde Render.. der ikke var kendt af medierne, samt mest blot var en af de mange, der kunne forsvinde fra jorden, uden at en familie ville søge en eller venner med. Hun så da han samlede kæden op, før hun rejste sig op, direkte foran Jason, i det hun råbte " Render!.. NEJ ". Hun holde den raske hånd op foran sig, i det hun mærkede kæden ramme hende, før hun faldt til jorden, sidelænds.. " Uff! ". Hun gav et støn af smerte fra sig, i det hun så mod Render og derefter mod Jason. Hun rakte ud efter Jason, i det hun tog fat blidt om hans ben, før hun sagde " Please Jason!.. ikke mere. Skån Render, han har INTET med dette at gøre, straf MIG!. Vis du VIRKELIG er så fucking god til dit arbejde, så vil du SKÅNE HAM.. lad ham gå ". Det sidste var sagt med en blid hvisken, i det hun så mod Render og derefter op mod Jason med fastbesluttet isblå øjne. " Jeg vil gør hvad som helst.. bare du lader Render gå.. ".

Jason ::

Jason fjernede roligt sværdet og placerede i holderen på hans ryg. Før han så lidt på dem begge. Han hørte hun sagde undskyld. Og smilede kort over det. ”Se engang den store Kajika Dé Volkan undskylde til en mand. Utroligt. Jeg mener med din fortid med Zamandron eksempelvis.” Han begyndte at gå lidt rundt om dem begge. ”Hvad var det du gjorde? Brød jeres forlovelse fordi han var blevet sød?” Han grinte kort og tog sværdet ud af holderen igen. Før han så lidt på det. Fulgte klingen lidt. Den var skarpere end noget andet sværd han havde set. Bare at røre spidsen og den ville allerede ha skåret sig halvvejs igennem personens finger. Metaforisk ment selvfølgelig. Han svang sværdet lidt rundt mens han gik rundt om dem. Før han placerede den i holderen igen.

Jason stoppede op da han mærkede problemer. Og så kæden flyve imod ham. Men kunne ikke nå at reagere. Før den havde hamret sig ind i Kajika. Han så overrasket på hende. Beskyttede hun ham lige? Det der havde været deres mulighed for at slå ham ud og stikke af. Men alligevel beskyttede hun ham. Hvorfor? Hans nysgerrighed voksede. Hun begyndte at bønfalde ham om at lade Render gå. Og Jason smilede kort. Han gik roligt ned på hug lidt foran hende. Før han drejede hovedet lidt. ”Du kender virkelig ikke Render’s indblanding gør du vel? Han er din svaghed. Jeg kan torturere dig alt det jeg vil. Men du vil rejse dig op og stå imod. Præcis som du har gjort imod Zeronium så mange gange før. Sandheden er at typer som dig kan man ikke knække med tortur. Eller jo man kan men ikke særlig lang tid af gangen. Den eneste grund til Render er her er for at vise dig vi ikke skyer midler når det gælder at beskytte omverdenen for os væsner. Alle slags væsner.” Sagde han roligt og smilede kort. Før han roligt så imod Render. ”Tag ham over til kæderne.” hans mænd kom styrtende hen og greb fat i Render før de tvang ham med sig hen til kæderne.

Render ::

Render så lidt på Kajika da hun undskyldte og smilede kort. ”Der er intet du skal undskylde for.” Hviskede han kort og smilede roligt. Før han så imod Jason kort. Hvis bare han havde nogle kræfter. Men han var efterhånden tom for idéer. Jason havde næsten lige så høj intelligens som Render. Kajika var smart og lusket. Men i forhold til Jason’s intelligens kunne de intet stille op. Ikke endnu i hvert fald. Dog han var nød til at gøre noget. Han var ikke en varulv. Han var ikke en hund der satte sig ned når man fik besked på det. Han var en vampyr. Et væsen der ikke bukkede sig for nogen som helst!

Da han så kæden var ved at ramme Kajika. Prøvede han at bremse kæden. Og det lykkedes også lidt. Styrken der ramte hende var ikke lige så kraftig som den han havde sigtet efter Jason. Men nok til at vælte hende alligevel. Render smed kæden og gik på hug foran Kajika. Tog fat i hende og lagde armene om hende beskyttende. Hvorefter han vendte blikket imod Jason. ”Kajika nej. Jeg vil ikke lade ham gøre dig noget. Jeg ville hellere dø end at lade ham så meget som at røre dig igen.” Sagde han roligt og holdte fast i hende beskyttende. Selvom han pressede hende ind imod hans sår holdte han fast. Det gjorde ondt. Virkelig ondt. Men han nægtede at slippe. Han mærkede mændene tage fat i ham bagfra. Og prøve at hive ham væk. Render prøvede at komme fri men det lykkedes ikke. De tvang ham til at slippe Kajika. Dog ikke uden han havde givet den ene en albue i ansigtet og den anden en skalle. Men det var for mange og han var for svag. Han blev hevet væk fra Kajika. Af en grund selvom han vidste det ikke kunne lade sig gøre. Rakte han hånden fremad som om han prøvede at nå hende. ”KAJIKA!” Råbte han samtidig med han blev trukket væk. ”HVIS DU RØR HENDE SÅ SLÅR JEG DIG FUCKIN IHJEL DIT USLE EKSEMPEL AF EN KUJON!!!” Råbte han hårdt og prøvede stadig at komme fri. Men kunne intet gøre. Før han vidste af det hang han i kæderne igen med armene. Og kunne intet gøre.

Hun kunne ikke lide at Jason nærmest vidste alt om hende. Om hendes tidligere forhold eller blot hendes tidligere valg, samt datter og alt mulig andet. Hun så forsigtigt op mod Jason, da han gik på hug lidt foran hende. Hun så ham direkte i øjnene med sine isblå øjne, før hun blottede tænder en lille smule. Hun kunne virkelig ikke lide ham. " Prøver du at komme med et komplimant.. fordi det du godt nok dårlig til så ". Det lød ret hardcore, at tortur ikke kunne knække hende helt, det var ret specielt i hendes øjne, dog det lød ikke rart det med Render, samt heller ikke tortur delen. Da hans mænd kom og tog fat i Render, så hun chokeret mod Jason, i det hun råbte " Nej!, please! ". Hun så vredt på Jason, i det hun rejste sig langsomt op, før hun gik mod ham, men blev grebet fat i.. og slæbt hen mod kæderne også. " Slip mig så i fucking idioter! ". Hun mærkede sin knuste arm og gav et øredøvende skrig fra sig, i det hun prøvede at vride sig fri.

Hun prøvede at sparke fra sig, mens hun prøvede at komme hen mod Render, da de fik hende nær Render, skubbede hun hårdt til en af dem, før hun vred sig rundt, inden hun fik sig lænet nok frem, til at kunne kysse Render´s læber. Hun gav ham et dyb og grådigt kys, før hun blev trukket fra ham, i det kysset føltes, som om det trak al luft og sjæl ud af hende. Vis Render skulle overleve... vis han ikke skulle tortureres.. skulle hun næsten blive ligeglad med ham, prøve at få en hvis menneskelighed af sig.. skubbe den væk. Hun kunne dog ikke få sig selv til det. Men vis hun gjorde det.. ville Jason ikke skulle bruge Render mere. Dog.. måske ville han slå ham ihjel i stedet for så.. hun turde ikke samt ville ikke.

De blanke isblå øjne betragtede Jason med et bedende blik, før hun adskilte de fyldige læber og drog et suk, inden ordene gled ud. " Skån Render.. vis du gør det, vil jeg gør hvad som helst. Tag mine ord i mig.. gå til medierne og indrømme, at jeg tog fejl. Please Jason, jeg ber dig.. anything.. name anything and i will do it ". Hun så bedende på ham, afventende på dommens time.

Jason ::

Han smilede kort da hun spurgte om han prøvede at give en kompliment. Og rystede svagt på hovedet. ”Nej de er spildt på dig.” Sagde han kort og så på sine mænd der kom hen og tog fat i Render. Og hev ham væk. Hendes skrig om at de skulle lade være fik ham svagt til at le. Før han svang sin hånd så hun også blev taget væk. Han fulgte roligt sine mænd i takt med de hev hende med dem. Da hun nåede hen til Render. Så han hvordan hun kæmpede for bare et enkelt kys af Render. Og smilede kort. Han så Render hviske noget til hende. Men tog sig ikke af det. Før han roligt trak en stol hen foran dem og satte sig ned. Og så på dem svagt. Han så lidt på skift af dem. Før han grinte svagt. Før han løftede hånden op og fremviste sin håndflade i takt med han lagde den anden hånd hen over øjnene. ”Beklager men jeg synes stadig det her er sjovt.” Sagde han roligt. Før han rejste sig op og gik hen til Render. Og hævede sin hånd. ”Godnat.” Sagde han kort før ham hamrede sin næve ind i tindingen på Render så han ville besvime. Før han gik hen og satte sig på stolen igen og så imod Kajika. Da hun begyndte at tigge om at lade Render gå smilede han kort. Og nikkede forstående. ”Du elsker ham virkelig hva?” spurgte han kort og så lidt ned. I takt med han lænede sig frem. Og placerede sine albuer på sine lår. Mens han så ned i gulvet. Før han rettede blikket imod Kajika igen. ”Jeg kunne måske godt overtales til at spare jer begge for yderligere skader. Men det vil koste.” Sagde han roligt og så på hende svagt. Og smilede kort. Perfekt. Han havde den perfekte idé i hovedet. ”Hvis du tager det tilbage du har sagt i medierne. Ydermere så skal du skrive under på en kontrakt for 3 års tjeneste som min partner. Bare for du kan se hvor hårdt det egentlig er at arbejde som CIA agent. Og vigtigst af alt. Så skal du være CIA’s nye ansigt udadtil.” Sagde han roligt så på hende svagt afventende for hendes reaktion.

Render ::

Da Render så Kajika blive hevet efter ham begyndte han at stritte imod kæderne. Men kunne ikke få dem af. Hvis bare han havde nogle flere kræfter. Så ville han kunne smadre dem alle. Han var sikker. Men hans følelser for Kajika blændede hans tankegang med vrede. Så han kunne ikke se nogle løsninger. Da hun nærmede sig og sprang hen imod ham nærmest. Pressede han sig imod hende og kyssede hende grådigt og dybt tilbage. ”Kajika. Jeg elsker dig. Vi skal nok komme fri det lover jeg dig.” Hviskede han blidt til hende. Før hun blev trukket for langt væk til han kunne nå hende. Han så med det samme imod Jason med et vredt blik. Han så bare på ham med et vredt blik. Hvorefter han så Jason rejse sig. Og gå hen imod ham. Render vidste hvad der ville ske. Og så imod Kajika med et blidt smil. Og mimede til hende. ’Hvis han gør noget mod dig dræber jeg ham.’ Hvorefter han blev slået ud og alt blev sort for ham.

Kajika gav et skrig fra sig, da hun så Render blive slået bevidstløs. " Render! ". Hun skreg hans navn, i det hun så bedrøvet på Render.. og derefter vredt mod Jason, indtil hun hørte hans ord. Så han ville altså slippe Render fra hans klør samt hende.. vis hun gik med til at arbejde for Jason, som hans partner samt som ansigt udtil for CIA. " Ja! ". Hun skreg næsten dette op, i det hun så flovt ned og nikkede. " Det en deal, så please få ham væk her fra okay... please ". Hun så bedende på Jason, i det hun sagde " Kom med et papir.. eller noget, så skal jeg nok underskrive.. please, bare... skån Render for mere ". Hun så tøvende på Jason, stadig en smule nervøs om han egentlig ville holde sit løfte. Hun håbede virkelig at dette ikke var en af hans forsøg på at være morsom og så blot ville torturer hende.

Kajika betragtede Jason med sine isblå øjne, i det hun bed sig en smule i sin fyldige underlæbe, før hun forsigtigt prøvede at hive sin hånd en smule til sig, i det hun skar en grimasse af smerte. Hendes hånd var stadig brækket indeni.. " Jeg får lov til at tag hjem hver dag.. ikke også? ". Hun ville se Render.. ha tid med ham, ha lov til at være hjemme hver dag og tag på arbejde når de havde brug for hende. " Men jeg tager det tilbage, alt.. jeg lover at skrive under Jason ". Hun håbede at han ville godtage dette. Vis han gjorde, ville hun skrive under med sin raske arm, før hun ville afvente yderligere instrukser.

Han så på hende roligt da hun næsten skreg ja til det. Og han smilede roligt. Før han roligt gik hen til hende. Og løsnede kæderne. ”Sæt dig.” Sagde han roligt og pegede på stolen han havde siddet på. Da hun havde satte sig ned tog han et par håndjern frem. Og spændte hendes ene ankel fast til en jernlykke i gulvet. ”Jeg beklager men du har en vane med at sno dig så snart du har chancen. Vent her jeg henter kontrakten.” Sagde han roligt før han pegede på to mænd og mod Render. Mændene gik hen til Render og spændte ham fri og bar ham hen ved siden af Kajika og lagde ham roligt så hun kunne se til ham. Hvorefter Jason roligt begyndte at gå.

Da hun begyndte at snakke om hun ville komme fri smilede han kort. Og vendte blikket imod hende roligt. ”Hver dag. Undtagen i tilfælde af overarbejde. Det er et arbejde. Ikke et slaveri.” Sagde han roligt og gik så videre imod et form for kontor.

Han kom igen en ti minutter efter. Gående med to stykker papir. Det første papir stod der basisforklaring for standard løn på 3000 euro om måneden plus overarbejde. Og livsforsikring i tilfælde af dødsfald på arbejde. Frafald for erstatning i tilfælde af dødsfald. Osv. Alt sammen meget standard for sådan et farligt arbejde som at være CIA agent var. Det andet frafald af medieudtalelse som hun havde udgivet for CIA samt at hun ikke måtte yderligere udtale sig om ting som CIA ikke havde godkendt. Som han roligt rakte hende samtidig med en kuglepen. Efter hun havde skrevet under foldede han det sammen og lagde i inderlommen af jakken og smilede kort. ”dette skal lige igennem vores system og der skal laves skilt og alt det andet der høres til. Men du starter næste uge.” Sagde han roligt før han roligt bukkede sig ned og åbnede håndjernene om hendes ankel. Han lagde roligt håndjernene i lommen. Før han roligt vinkede de 2 mænd hen. Der løftede Render op. ”Disse 2 herre vil hjælpe Render og dig hjem. Han vil vågne om en times tid vil jeg tro.” Sagde han roligt og så på Render kort. Før han så gik imod udgangen.

De 2 mænd bar Render med sig ud af udgangen. Og ind i den ene varevogn. Jason havde sat sig i den anden og kørt afsted. Mens efter Kajika havde sat sig i den anden de var kørt tilbage til hvor hun boede. Hvorefter de 2 mænd hjalp med at bære Render op i hendes seng og gik så efterfølgende.

//Out for Jason