Dark Night out.

Amy smilte drilsk.
Så han ville forhandle.. Den var ny.
"Hm.. Så okay.. Der er faktisk en ting du kan"
Hun så legende ud.

Lænede sig stille ned og lod tungen glide op af hans mave.
"Bid mig.. Så slapper jeg af.."
Let strøg hun hænderne gennem sit hår.

At være sammen med ham var nu skønt.
Det var ikke sikkert hun kunne få ham til det.
Men hun prøvede.
Hun ville så gerne have det.

Aha.. så det var en metode. Det ville han huske fremover.
Han smilede lidt bredere som hun pirrede ham yderligere... og så:

"Udmærket." hviskede han.
Han lagde den ene arm om hendes nakke, og lagde blidt sin højre næve op mod hendes bare mave.

Med den ene arm hev han hendes skulder tæt nok på, mens den arm blev hvor den var.

Så bed han hende i skulderen. Halvhårdt, og nok til at efterlade et mærke.

Det gav et helt sug i hende da det lykkedes hende.
Men det var nu sandt, det fik hende til at slappe af når hun blev bidt.
Det var dejligt og hun lod ham uden videre gøre som han ville.

Det var jo en aftale. Langsomt begyndte hun at slappe af, præcis som hun havde sagt.
At blive bidt virkede muligvis en smule mærkeligt, men når man tænkte på de andre ting hun havde bedt ham om, var det ikke så underligt igen.
Hænderne hvilede kort mod hans brystkasse.

Let vendte hun dem igen.
Det var nemmere for ham at slå hende når hun lå ned.
Og det ville uden tvivl gøre det nemmere for hende at slappe af.
"Du burde bide mig noget mere"
Hendes stemme var legende.

Det var tydeligt at det faktisk fik hende til at slappe af.
Perfekt.

Han lod hende vende dem igen, så hun igen lå på ryggen.
"Jeg kunne ikke være mere enig..." svarede han, også med en legende stemme.
Så kyssede han hende på munden og lagde sin højre, knyttede hånd mod hendes nu afslappede mave.

Følelsen gjorden ham vild i varmen... sårbarheden og blødheden...
Han kyssede hende igen, og i en hurtig bevægelse førte han sine læber ned til hendes anden skulder, og han bed hende.

I det øjeblik han bed hende, gav han hende et hårdt slag i maven, den øvre del hvor det gjorde mest ondt.

Amy følte sig som altid tilpas sammen med ham.
Hun ønskede kun at være hans.
Hvilket var en dejlig følelse.

Hendes blik hvilede på ham som han kom nærmere hendes skulder.
"Kan du egentlig blive vampyr?"
Hendes spørgsmål var undrende.
Noget hun havde tænkt over.

Hun mærkede hans tænder mod huden og smilte lidt.
Mærkede slaget i maven og gispede.
Det gjorde mere ondt end normalt, men ikke for ondt.
Let nappede hun ham i øret.