Finally, we meet again – Zakaroff. (XXX)

Lilianna havde kun lige kommet hjem til hendes lejlighed. Hun havde skrevet til Zakaroff om hvordan det var gået og nåede knap nok at sende sms’en før det bankede på døren, og det blev brudt ind med stor kræft. To kæmpe store varulve stod i døren og brølede af hende, overfaldt hende og hev hende med. Hun huskede ikke mere derefter, udover at hun kæmpede meget imod og så rødt.
Hun havde tabt hendes mobil, fået revnet hendes side op og generelt smadret meget i hendes lejlighed. Blodet havde løbet ned af hendes side fra såret og de fik hende til sidst med, efter de havde slået hende helt ud.

Lily vågnede langsomt op, hun var utrolig omtåget, verden omkring hende var helt mørk og det gjorde forfærdeligt ondt i hendes side, hvor hendes fine kjole var blevet flået op. Hendes røde hår hang fra hendes knold, hendes cardigan var blevet flået af, så hun sad kun tilbage i hendes ødelagte blonde kjole, som gik hende til over hendes knæ. Hendes knæstrømper som var i en fin lysebrun, var også revnet plus hun manglede en sko. De havde tydeligt kæmpet meget imod hende, da der var bid, negle mærker, blå mærker og mange andre sår på hende. Hun sad midt i hallen, med over 20 lænker bundet omkring hendes arme i tung metal.

Sulten var voldsom og hun havde røde øjne, samt hendes hugtænder var ude. Lily så sig omkring og mange af de bandemedlemmer som havde været i hendes lejlighed, sad lige nu og blev tjekket af en som lignede en læge. De havde mange skræmmer og en endda fået flået hans arm af, som lige nu lå i hendes lejlighed.

”H-hvor.. E-..” Mere nåede hun ikke at sige før en kom over og hev i de mange lænker så hun blev trukket op i luften og hang der. Hun peb svagt og mærkede frygten i hendes indre da der kom en anden over imod hende med nye kæder. Kæder i sølv. Hun skreg op da de bandt dem omkring både hendes ben og arme, samt mave. Hvorefter en anden kom imod hende med en fakkel i ild.

”Hjælp..” Hviskede hun svagt og drænet fra energi.

Den pludselige stilhed fra hende, gjorde Zakaroff utilfreds og meget eftertænksom så han besluttede sig for at besøge hendes lejlighed der mildest talt var hærget. Lige så snart stanken af varulv og hendes blod mødte hans følsomme næse, så han rødt og jagten på hvem end der havde gjort det her blev sat ind. Det var slet ikke noget problem at finde sporet og følge det. Det ledte ud til et nærmest forladt industrikvarter. Stanken af varulve her ude var tyk så han vidste udemærket han skulle passe på men ikke noget han ikke havde prøvet før. Hendes blod var knapt tørt så han fandt meget hurtigt frem til den lagerbygning hun blev holdt i.

Inde i pakhuset kom en noget skræmt vagt lige pludselig gående ind som om han havde set et spøgelse. De andre vendte blikket og spurgte vredt: [b"Hvad fanden er der Bryan?! Ud med dig. Det er surt at være den nye men hold vagt skal du sgu!"[/b]
Bryan begyndte at græde og hviskede lavt: "Hjælp...." Mere nåede han ikke at sige inden man hørte en meget lav hvislende lyd og hans hoved faldt af. Da liget faldt sammen, stod Zakaroff med et blodigt sværd og smilede ildevarslende.
"Tsk tsk tsk.... Det er ikke særlig gentleman agtigt.... Hvad kan man forvente af sådan en stak køtere?.... Dem af jer der lader hende være får lov at leve...."

Lily kæmpede for at holde bevidstheden, men sølvet omkring hendes hud, som lige nu var ved at brænde ind i kødet på hende, gjorde det svært. Specielt også på grund af den fakkel af ild, som lige nu blev hamret ind i maven på hende, lige oven i såret de allerede havde revet op. Hun skreg op i smerte, brugte de sidste kræfter hud havde, inden hendes kjole begyndte at brænde lige og hende hud blev helt sort.

”Så kan hun sgu lære det.. At være sammen med sådan en vampyr som ham, kommer man til at bøde for…” Brummede en varulv, imens nogle at de andre nikkede.

Lilianna hang med hovedet ned, stoppede med at trække vejret, da det krævede for mange kræfter og endelig bare var en vane. Hun kunne ikke bevæge sig meget mere og hun mærkede tydeligt at det hele begyndte at virke lige meget.

Dog hørte hun kun svagt hvordan en smule snak kom, da en vagt åbenbart ikke meldte tilbage. Panikken begyndte svagt at sprede sig lidt og en velkendt duft dukkede op. En duft hun længe havde savnet, selvom de aldrig rigtigt var blevet til meget. Dog en duft som skabte ro i hende.

Man kunne se hvordan hans øjne glødede rødt inde under kanten af hatten og det var tydeligt det var af raseri. Lige pludselig kastede han med noget og de to lamper der lyste op gik ud. Så forsvandt han i mørket og grinede ildevarslende. Snart kom den hvislende lyd endnu en gang og den arm der holdt faklen faldt af og staklen begyndte at skrige. De andre rejste sig hurtigt og begyndte at finde våben frem og man kunne høre hans stemme alle steder fra i mørket.
"Kom nu.... Skift...... Ellers kommer jeg til at kede mig....."
En af dem løb hen for at stikke en stor brutal kniv igennem hende. Men lige inden han nåede der hen, drejede hans hoved lige pludselig meget voldsomt og han faldt livløst om.
En efter en begyndte de at skifte til deres varulveform men kun en nåede det. Alle de andre faldt livløse om.

Den nu færdigt skiftede varulv kiggede paniske rundt men kunne slet ikke finde ud af hvor Zakaroff var henne.
"Nu er du helt alene..... Jeg gav jer muligheden.... Men i ville ikke lytte..... Så nu må du lære det på den hårde måde.... Jeg har ikke i sinde at du skal dø..... Men jeg har i sinde at det kommer rigtig rigtig tæt på....."
Lidt længere inde i rummet trådte Zakaroff ud med sværdet trukket

Lily kiggede lidt op, men opdagede ikke meget, andet end mørket, som faktisk var utrolig rart at se i. Hun hev svagt efter vejret og prøvede at komme fri. Det begyndte at lugte lidt af brændt kød, mest på grund af sølvkæderne nu havde brændt sig fast i hendes arme og ben. Hun mærkede de mange tårer trille ned over hendes kinder og hun så hurtigt hvor brændt og ødelagt hendes mave var.

Langsomt kiggede hun mere op, det krævede alle hendes kræfter at løfte hendes hoved og hun så pludselig Zakaroff. Lettelsen spredte sig i hendes sind og hun blev mere og mere træt. Døde var tæt på, selvom hun ikke vidste det.

”Za-..” Hviskede hun svagt, med hendes tørre stemme. Hun ville ned, væk, og langt væk her fra. I sikkerhed og have noget mad.

Hun var virkelig helt ligeglad med hvad der ville ske med disse mænd.. Eller den mand som var tilbage. Dog var det tydeligt på hende at det sølv skulle væk fra hende, og det skulle gå hurtigt.

Egentlig havde Zakaroff tænkt sig at lege med ham der var tilbage men det var der ikke tid til. Hun var mere svækket end først antaget så han måtte handle lidt hurtigt. Men dog skulle der læres en lektie. Så hurtigere end øjet kunne opfange stod Zakaroff nu med neglene dybt begravet i varulvens hals så denne blev fyldt med hans modbydelige gift. Bagefter lagde Zakaroff et hurtigt snit så varulvens hoved næsten faldt af.
Så blev opmærksomheden hurtigt ledt mod hende hvor kæderne blev flået væk fra hende som var de ingenting. Som de sidste kæder blev fjernet, greb han hende og hviskede: "Ikke sig noget..... Vi skal have dig væk...."

Så løb Zakaroff som aldrig før ud af industrien og mod sit hus i udkanten af byen ikke så langt der fra. Han sagde ikke et ord men skyndte sig der imod at lægge hende på sofaen. Det blod han havde på lager var ikke stærkt nok til at redde hende nu så Zakaroff åbnede sit håndled og lagde mod hendes mund

Lily opdagede ikke ret meget, kun den modbydelige smerte der dukkede op da hun mærkede hvordan sølv kæderne blev flået ud af kødet på hende og hvordan de normale kæder blev fjernet. Hun faldt ned i armene på hendes redningsmand som hun hurtigt opfangede var Zakaroff til hendes lettelse. Lilianna sukkede tungt og lagde hendes tunge hoved imod hans skulder.

Imens han løb, hang hun kun svagt i bevidstheden. Hun bølgede lidt frem og tilbage. Dog vågnede hun lidt mere op igen, da hun pludselig lå i en sofa i et varmere rum, et rum som duftede bekendt. Hun trak slet ikke vejret mere, holdte hendes øjne lukkede.

Da hun svagt duftede blod, reagere hendes instinkter hurtigt. Hun satte sig op med et sæt, et svagt hvæs og hendes øjne lyste op, blod rødt, som det vilddyr der levede inde i hende. Hun bed hårdt ned i hans håndled, med hendes lange hugtænder og begyndte at drikke med et dybt støn. Hun drak ret meget, og heldigvis begyndte hendes sår at heale lidt. Efter lidt tid, faldt hun tilbage med blod omkring munden og et dybt suk.

Alle de mange sår var væk, dog på nær de få steder hvor varulvene havde bidt og kradset hende. Deres eget gift var i sårene som gjorde at hendes healings evner var svækket MEGET i det område. Heldigvis var det kæmpe store sår på siden af hendes mave stoppet med at bløde.

”Zakaroff..” hviskede hun svagt og træt, imens hun langsomt rakte op efter ham med et stort og varmt smil på hendes fyldige læber.

”Min egen blodige helt..” Grinte hun lidt.

Han grinede svagt ved hendes reaktion på duften af blod og sukkede så nydende i takt med at hun drak fra ham. Heldigvis havde han taget masser af næring til sig inden han ville besøge hende så det var ikke noget problem at hun stillede sin sult.
Da hun så rakte op efter ham da hun havde drukket færdig, smilede han stille og satte sig ned ved hendes side.

Stille grinede han lidt ved hendes ord og tørrede hende ganske stille om munden:
"Blodige helt ligefrem?.... Jeg ved nu ikke om jeg er nogen helt.... Men tanken om de bæster har gjort sådan..... Frastødte mig.... Så det ville jo ikke være rigtigt af mig at lade dig være.... Jeg er jo glad for du er tilbage....."
Så nussede han kort hendes arm og lod hende lige komme til hægterne

Hun grinte lidt og smilede over at han nu var så venlig overfor hende. Han havde jo tidligere været utrolig skræmmende, men hun viste at Zakaroff var utrolig blid og venlig. Hun kendte ham jo lidt.

”Det er jo ikke første gang at du redder mig..” Hviskede hun svagt og rakte over med hendes hånd, hvor hun blidt lagde den imod hans kind og nussede den kærligt imens hun mærkede hvor træt hendes krop efterhånden blev. Hendes øjne var utrolig tunge og hele hendes krop føltes som om den var fyldt med bly. Alt var utrolig hårdt.

”Dog.. Sagde de at.. De tog mig.. Fordi.. Jeg kendte dig.. Fordi jeg var sammen med dig..” Mumlede hun lidt imens trætheden tog overhånd. Hun kæmpede for at holde hendes hånd imod hans kind, den var så rar at røre ved. Dog faldt hendes øjne i, sammen med hendes hånd faldt ned og hang lidt.

Søvnen væltede ind over hende og der gik ikke lang tid inden hun faldt ind i drømmeland. Der lå hun så til sidst. Hun var virkelig beskidt, ødelagt tøj, indtørret blod og mange ulve bid og kradse mærker. Specielt den store ved hendes side som næsten var inde ved hendes ribben. Der var sket meget, alt for meget.

Dog kunne hun nemt sove her, da Zakaroff’s hus indebar en varm tryghed ved hende. Her følte hun sig 100% sikker.

Han holdt hendes hånd lidt mod hans kind og hjalp lidt med at holde den oppe da han så udemærket kunne se hvor hårdt det havde været for hende.
"Jeg har reddet dig før.... Og jeg vil redde dig igen og igen.... Hver eneste gans det skulle blive nødvendigt.... Men hvis du ikke vil være vd mig når den risiko er der så forstår jeg så udemærket..... Men hvil dig nu..... Du har brug for det...."

Da hun faldt i søvn af træthed, brugte han chancen i den helt naturlige bedøvelse til at vaske hende og behandle hendes sår. Der var allerede sket meget fra hans blod men ligeledes tog han klæder vædet i blod han havde og lagde om de værste sår så hendes krop selv ville absorbere det og hele bedre. Da hun alligevel var gået helt kold, syede han det store sår så det ville hele bedre selv. Så vaskede han hende for andet snavs og fjerne de sidste sørgelige rester af hendes ødelagte tøj og pakkede hende så stille ind i en af hans skjorter.

Da han havde gjort alt for hende, satte han sig stille med lidt musik og en god bod imens han vågede over hende til hun vågnede igen

Hun sov i mange timer, og hele hendes krop brugte alt tiden på at heale så meget den kunne. Da kl. var omkring 4 om morgenen vågnede hun op igen, lidt stiv i kroppen. Hun hev svagt efter vejret og mærkede en stor forandring. Både det faktum at hun følte sig rend igen, men også at hun havde andet tøj på. Kun en skjorte. En svag rødme dukkede op på hendes kinder og hun satte sig forsigtigt op.

”Zakaroff?” Spurgte hun og så ham sidde i en stol i nærheden med en bog. Hun smilte lidt. Det var meget typisk ham at gøre det. Sådan læse med blid musik.

Lily rejste sig langsomt op og gik over til ham. Glad for at hans skjorte var så stor på hendes lille krop, at den nemt kunne gå an for en kjole.

Hun gik roligt over, krøb ned på hans skød, så han nemt kunne læse siden færdig. Der lod hun sit hoved hvile lidt på hans skulder imens hun prøvede at huske hvad han havde sagt inden hun faldt i søvn. Nårh ja! Nu huskede hun det.

”Jeg vil altid stå ved din side. Så nem er jeg ikke at slippe af med.” Grinte hun lidt og nussede hans brystkasse.

Han sad lidt i egne tanker da han hørte sit eget navn, hvilket fik ham til at kigge over på hende. Det var nu kært på en måde når hun rødmede sådan. Så gjorde han plads til hun nemmere kunne komme til at sidde ved ham.
Bagefter klappede han bogen sammen og lagde den på bordet med blikket rettet mod hende.

"Godmorgen Lilianna..... Jeg håber det var rart at hvile dig lidt? Jeg gjorde lige umiddelbart hvad jeg kunne for at lindre skaderne.... Jeg fik også drænet det meste af giften...."

Så gav han sig til at nusse hende på ryggen imens han smilede roligt.
"Hvordan klarede jeg mig?...."

Hun smilte lidt og hev lidt mere ned i skjorten, blot for at dække mere af hendes nøgne krop. De havde lavet meget sammen, dog havde han aldrig set hende helt nøgen før. Hun rødmede mere ved tanken og grinte lidt imens hun kiggede op på ham.

”Du har klaret dig virkelig godt. Jeg føler mig allerede meget bedre. Det gør stadig lidt ondt hist og her, men det er ikke slemt.” nikkede hun og lagde lidt en hånd på det store sår, som nu var syet på hendes side. Hun lænede sig lidt mere op af ham og puttede sig lidt.

”Dumt måde at komme tilbage på, må jeg sige..” Mumlede hun lidt og kiggede ned. Hun havde været væk i over 1 måned og trænet meget med andre vampyrer som var balletdansere. Hun havde glædet så utrolig meget til at komme tilbage og så skete dette. Hvis blot hun kunne forsvare sig bedre, så ville dette ikke være sket..

Han grinede stille da hun puttede sig ind til ham, men det var på ingen måde hånligt. Så strøg han hende over håret og sagde: "Jeg kan godt finde nogle bukser til dig også?.... Altså hvis det er for lidt at have skjorten på.... Jeg havde faktisk tænkt på at ville træne dig i nærkamp, men du var lidt hurtigt afsted.... Men hvis du kunne tænke dig det, kunne vi jo gøre det når du er kommet lidt mere til hægterne? "

Musikken hoppede over på et mere sensuelt nummer men stadig utrolig lækker klassisk musik. Så strøg han lidt hår væk der dækkede hendes øjne.
"Ved du hvad?.... det her er nu slet ikke tosset.... Og så er du ret kær i min skjorte...."
Han kunne ikke helt lade være med at drille hende lidt så han sagde:
"Jeg var også meget forsigtig da du fik den på..."

Den lyserøde rødme hun havde på hendes mærkede kindben, blev hurtigt erstattet med en blodrød en. Hun kiggede op på ham og kunne virkelig ikke lade vær med at fnise lidt imens hun bevægede hendes kølige fødder op på hans andet lår, så de bedre kunne støtte der lidt. Hun krøb helt sammen og nød virkelig denne nærkontakt igen.

”For resten, i morgen aften skal jeg være med i en ballet forestilling. Jeg har fået fat i en billet til dig, på en af de forreste rækker, hvis du har lyst til at se mig danse.” smilte hun og kiggede op på ham.

Hun håbede lidt at han ville komme og se det, da han jo endelig aldrig havde set hende danse til en forestilling. En ting, var at træne. Men at danse til et stort show, var noget helt andet!

Da hun så havde placeret hendes fødder på hans andet låd, lagde han sin ene hånd på så de blev holdt bedre. På den måde kunne hun også bedre slappe af.
Det var dejligt at kunne mærke hvordan hun havde fået det bedre og lignede mere sig selv. Nærmest fuld af liv.

"Se dig danse? I morgen aften?.... Jo det vil jeg rigtig gerne.... Så er det heldigt du heler så hurtigt som du gør.... Det vil jeg glæde mig rigtig meget til.... Jeg har aldrig set en balletforestilling før...."

Han havde ikke som sådan været til nogen forestilling af noget som helst før. Ihvertfald ikke som tilskuer. Mere hvis der var en der skulle likvideres der. Så det skulle nok blive spændende at prøve

Hun smilte utrolig glad, det var som om hele hendes ansigt livede lidt op, selvom hun stadig var så bleg som en anden vampyr. Hun klappede lidt af glæde med hendes hænder. Dog stoppede hun lidt.

”Årh.. Min lejlighed! Den må se frygtelig ud.. Jeg håber virkelig at jeg stadig vil kunne finde din billet.. Og mit kostume!” Hun gik pludselig lidt i panik og hoppede op, hun kiggede lidt rundt efter resterne af hende tøj. Nårh nej, hun havde jo ikke en taske med..

Lily gik lidt frem og tilbage i stuen imens hun svagt ømmede sig lidt, med såret i siden. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, hvis hendes kostume til forestillingen i morgen var ødelagt på grund af kampen.. Og hendes lejlighed måtte ikke være et kønt syn! Hun gik lidt hurtigere imens hendes følelser gik lidt amok, så hendes evne reagerede.. De mange ting i Zakaroff’s stue begyndte svagt at røre på sig, mere og mere. De rystede lidt og en enkelt bog faldt ned fra en hylde.

”Hvis det er ødelagt, så er alt ødelagt i morgen.. Jeg har en hovedrolle som er så vigtig..” Hviskede hun lidt imens hun rakte op med hænderne og lagde dem på hendes egne kinder.

Da hendes evner begyndte at røre på sig, rejste han sig hurtigt op og stillede sig foran hende så og tog hendes ansigt mellem sine hænder.
"Du kan være helt rolig..... Jeg skal nok hjælpe dig men du må stole på mig..... Selvom det måske ikke virker sådan så er jeg en glimrende skrædder skulle der være sket noget med dit kostume... Og der er kun en måde hvordan vi kan komme frem til din lejlighed hurtig nok. Vi skal også skynde os inden solen står op..... Vil du lade mig hjælpe dig?..."

Han havde en helt klar plan for hvad der skulle ske såfremt hun valgte at acceptere men han var også indstillet på at gøre det

Hun kiggede lidt panisk op på ham, lagde hendes egne hænder oven på hans og nikkede lidt. Hun slappede mere af og de mange ting omkring dem faldt til ro.

”Okay.. Jeg stoler på dig Zakaroff.” Smilte hun og gik langsomt ind i hans favn, hvor hun slyngede hendes arme omkring hans brystkasse og begravede hendes ansigt imod det sted hvor hans stille hjerte var.

Lilianna stolede fuldt ud på Zakaroff, da hun flere gange havde overladt hendes udødelige liv i hans hænder.

”Men.. Hvad kan du da gøre?” Spurgte hun ham blidt imens hun kiggede op på ham endnu engang.

Han trak sig lidt og sagde hurtigt: "Jeg henter lige noget oven på....."
Meget hurtigt smuttede han ovenpå og kom ned igen nærmest hurtigere med et par sorte træningsbukser der kunne snøres ind. På hende ville de komme til at ligne harems-bukser dog.

Så rakte han hende dem og sagde: "Tag dem på og min frakke.... Vi skal stadig lige passe på dit sår...." Han vendte sig stille om da hun måske ikke ville have han så på hende imens hun fik tingene på.

"Du siger bare til når du er klar...."

Hun grinte lidt og så efter ham da han løb oven på. Da han så kom tilbage med bukserne, kiggede hun lidt på dem og nikkede. Hun fik hurtigt dem på, dog ømmede hun sig stadig lidt, da næsten hele hendes krop jo var bundet ind i bandager og plaster.

Derefter tog hun hans frakke på og kiggede på ham imens hun små grinte lidt. Dette var tydeligt ikke hendes størrelser. Bukserne posede meget og man kunne kun liiige se hendes tær. Jakken var virelig også lang omkring hende, men heldigvis skjulte den godt det faktum at hun ingen undertøj havde på.

”Sådan.” smilte hun og gik rundt om ham, så han kunne se at hun var i tøjet. Derefter trak hun lidt jakken omkring sig.

”Såååå, hvad nu?” Spurgte hun og kiggede op på ham imens hun smilte. Det var lidt ligesom de skulle på en mission. En mission til hendes lejlighed!

Han smilede stille og tog hende med ud af bagdøren hvor han tog hende op i armene.
"Nu.... Løber jeg.... Hold fast....."
Med et meget elegant hop, stod han oppe på taget stadig med hende i armene. Først orienterede han sig lige en gang og satte af. Han løb med en helt utrolig hastighed hen over hustagene hvor det nærmest føltes som om de blev båret af vinden. Verden susede forbi men det var samtidig tydeligt hvordan han passede på hun ikke led overlast.

Det tog ham heller ikke særlig lang tid inden de var udenfor hendes lejlighed hvor han satte hende stille og blidt ned igen. "Så er vi her..."

Hun smilte lidt og gik med, gispede svagt da hun blev løftet op i hans arme. Lily lagde hendes egne arme omkring nakken på ham og fniste lidt da han pludselig hoppede afsted. Det var en vidunderlig følelse. Føle vinden i hendes hår, som fik det til at flyve tilbage og bølge afsted som ild.

Lilianna kunne ikke lade vær med at fnise lidt, det kildede så dejligt i hendes mave og hun strakte hendes ben lidt, mærkede vinden og sukkede roligt. Hun følte sig ret tryg her, i hans arme. Imens de hoppede igennem natten.

Da hun endelig var ude foran hendes blok igen, kiggede hun op og hev svagt efter vejret. Her lugtede meget af varulve. Lily løb over imod døren, hev den op og stormede op af trapperne. Hun kom til hendes lejlighed og skreg lidt op.

Alt var blevet ødelagt derinde.. Alle hendes egen dele.. De varulve som havde taget hende, havde åbenbart været en større flok og resten var kommet derop, efter hende og Zakaroff var taget væk. De havde smadret ALT og ødelagt alt hvad hun nogensinde havde ejet.

Lily løb igennem lejligheden, ligeglad med at hendes fødder måske blev revet lidt op af nogle glasskår. Hun stormede igennem, ind til hendes soveværelse og hev en skuffe op hvor hun hurtigt gennemrodede den.

”Nej.. Please.. Vær i god behold..” Hviskede hun imens hun ledte igennem skuffen. Panikken tog et hårdt greb i hende og hun kiggede rundt på gulvet.

Hun fandt dog hurtigt det hun ledte efter og mærkede hvordan hendes hjerte sank. Hun faldt ned på hendes knæ, greb en lille ring med en smuk og totalt ødelagt sten i. Det var en ring i hvidgulv, med en helt græs grøn sten i, som var helt knust.

”Nej..” hviskede hun halvkvalt og mærkede hvordan hun var tæt på at græde.

Han kunne fornemme hvor vigtigt det var for hende at finde hvad end hun ledte efter så derfor stoppede han hende ikke selvom hun ville få nogle sår på fødderne. Det var alt sammen noget han kunne ordne.
Da hun så virkede helt grådkvalt over den ødelagte sten i ringen, gik han hen og satte sig på hug ved siden af hende og sagde i første omgang ikke noget.
Men lidt efter tog han hendes hånd og sagde med en meget stille og rolig fattet stemme:

"Jeg kan lave dit kostume...... Jeg kan lave din lejlighed..... Men jeg kan ikke lave en ødelagt sten.... Men jeg kender folk der kan.... Også så det ikke kan ses den har været smadret..... Den vil blive som ny..... Hvis du vil lade mig, kan du få den på til din forestilling i morgen aften....."

Det ville blive en dyr tjeneste men det sagde han ikke noget om for det var ikke pris det handlede om lige nu.

Lily kiggede langsomt op på han, hørte hvad han sagde og nikkede lidt imens hun tørrede nogle tårer væk fra hendes kinder. Hun fik samlet alle resterne op fra stenen, lagde dem i et silketørklæde og pakkede det ind, inden hun lagde det ned i et lille skrin som var ved siden af. Skrinet så også ret medtaget ud og lignede noget fra det gamle England.

Efter lidt tid, fik hun rejst sig op. Hun havde skåret sig meget under hendes fødder, men lagde ikke rigtigt mærke til det lige nu.

”Nå.. Mit kostume.” Mumlede hun og gik over til skabet, hvor hun håbede det, sukkede svagt og hev en bølge ud med et utrolig smukt ballet kostume. En hvid dragt med en flot tutu og utrolig mange pletter og steder hvor den var flået i stykker. Hun trak den ud, lagde den på den store seng og fandt et par nye balletsko frem, som havde det overraskende godt, dog var de også ret beskidte. Det lignede nemlig at de havde kastet noget maling ind i skabet.

”Nå.. Vi må hellere skynde os tilbage så det kan blive lavet.” Sagde hun roligt. Dog så hun meget bedrøvet ud, da hele hendes øjne generelt så totalt ødelagt ud.

”skal.. Jeg se om noget af mit tøj ikke er helt ødelagt?” Spurgte hun imens hendes hænder svagt rystede.