A Secret Message (Zakaroff)

Han drejede sig lidt mere over mod hende og kiggede næsten lystent på hende, selvom det ikke var helt til at sige hvis man ikke kiggede efter det. Så klappede han meget stille på hvor hans døde hjerte sad imens han sagde: "Jeg kan høre det.... Og dufte det.... Dit hjerte er som musik for en vampyr... Specielt når han er sulten... Nej jeg gør ikke noget uden din tilladelse... Jo stærkere en følelse er i en jo nemmere er det for min næse at spore det..."

Så kiggede han kort på chokoladen og hendes glas inden han vendte blikket mod hende igen. Det tog effekt lidt hurtigere end han egentlig havde regnet med. Nok fordi hun spiste chokoladen imens, men hendes kropssprog og lyde begyndte at være markante. Stille lagde han hånden på sofaen på pladsen mellem dem og trommede sagte med to fingre. Hvis hun kiggede og mærkede efter, ville hun kunne registrere at det var hendes hjerterytme han efterlignede.
"Din hjerterytme er steget... Din temperatur er også lidt... Måske er chokoladen ved at forstærke drikkens effekt?... Det kan dog ikke forstærke noget der ikke allerede er der..."

Imens han så på hende imens hun trak vejret dybere, og indimellem kiggede på hendes hals, tænkte han om hun måske havde prøvet det... Eller om hun overhovedet havde hørt om det. Så han besluttede sig for at fortælle det.
"Har du nogensinde prøvet at blive bidt? Eller hørt om hvordan en vampyrs bid mærkedes?"

Hun vidste ikke helt hvor han ville hen med at fortælle hende det, men hun havde en fornemmelse af at det var lang tid siden han havde fået noget at spise. Hun så på ham med advarende øjne. ”Hvis du så meget som prøver at bide mig ønsker du at du aldrig havde mødt mig” sagde hun truende, men der var stadig et glimt i hendes øjne der fortalte at hun morede sig over deres lille leg.

Hun lyttede til hans fingre på sofaen, men det gik ikke op for hende at han efterlignede hendes hjerterytme før han nævnte han kunne høre det. Hun så over på ham med rolige øjne g kunne ikke lade være med at smile. ”Så du har snydt mig” sagde hun og vendte sig mere mod ham og så intenst på ham. ”Hvad får du ud af det her?” Spurgte hun stille mens hun holdte sit blik mod ham og hendes overkrop lænet hen mod ham mens hun hvilede sin hånd på sofaen.

Hun behøvede på ingen måde ham til at fortælle om hendes lyster. Hun vidste at de var der, faktisk var de der altid, hun havde bare lært at kontrollere det. Det var praktisk hvis der var nogen der prøvede at skabe en fordel ud af hendes svaghed. Hun smilede lidt da han spurgte om hun havde prøvet at blive bidt før. ”Du er ikke den første vampyr jeg har mødt” sagde hun blot som svar, da hun tænkte at han var klog nok til at vide hvad hun mente.

Han grinte lidt og bed sig i læben inden han han drejede sig så han sad med front mod hende. "Du kan være ganske rolig.... Nok kan jeg lide at lege med ilden.... Men ikke lige på den måde... Det eneste tidspunkt jeg bider dig er hvis du vil have det"
Man kunne på en måde sige han fik blod på tanden af hun svarede igen på deres lille leg. Nok havde han lyst til at bide, men han var også godt klar over hvor farlig hun kunne være. Ingen vampyrer havde lyst til at lege med ild. Hans gift ville kunne hjælpe men hvorfor skulle han dog det? Han hyggede sig ganske fint lige nu.

Med et meget drilsk blik lod han som om han var fornærmet og rettede kort ryggen. "Mig? Snyde dig?.... Ikke tale om... Jeg advarede om hvad drikken kunne gøre ved dig... Og du stoppede jo ikke ved et stykke chokolade vel?..."
Han sænkede kort blikket da hun lænede sig frem hvorefter han lod det vandre op af hendes hals og tilbage for at møde hendes øjne. Hun var lige så klar over hvad hun gjorde ved ham. Selvom hun ikke gav udtryk for det.
"Hvad jeg får ud af det?....Jeg havde ikke noget specielt i tankerne... At lære dig at kende velsagtens... Selskabet...."
Hvis bare hun vidste de ting hun kunne få ham til hvis han fik lov at smage... Han havde altid haft en svaghed for blod af en bestemt slags og hendes var helt unikt. Men lige nu hyggede han sig gevaldigt med deres leg.
"Så ved du også hvad sådan et bid kan gøre ved en..."

Hun respekterede ham meget for at han havde den holdning. Hun vidste dog ikke om det kun var med hende eller om det var sådan generelt. Han nød jo at dræbe, men det var vel det han havde sit job til. ”Du skal ikke regne med jeg får lyst til det” sagde hun med et skævt smil. Der var kun et tidspunkt hun havde lyst til at blive bidt og det var ikke nu.

Hun kunne ikke lade være med at grine da han lod som om han var fornærmet over det hun sagde. ”Men du fortalte mig ikke at chokolade forstærker det” sagde hun mens hun så på ham. Hun havde intet imod at han ikke havde fortalt hende det. Hun syntes faktisk kun det var lidt morsomt at han havde kunnet få hende til at blive endnu mere opstemt uden at hun vidste det. Han måtte have haft en fest.

Hun så advarende hen på ham, men smilede samtidig. Han var faktisk ret godt selskab, men kunne han være andet når de alligevel mindede så meget om hinanden i den måde de var på? ”Fordi at opstemme mig får dig til at kende mig bedre?” Spurgte hun smilende og tog en drue i stedet. Hun skulle bestemt ikke have mere af den drik eller chokolade. Så havde de da først en fest hvis hun blev ved med det. Hun måtte dog indrømme at flydende smerte eller hvad han kaldte det smagte utrolig godt. Hvilket fik hende til at komme op med et spørgsmål. ”Påvirker det racer forskelligt? I så fald hvordan?” Spurgte hun nysgerrigt. Han havde sagt at hun ikke ville være afhængig, men var det også forskelligt hvordan man reagerede på drikken alt efter racen?

”Jeg ved at et bid ikke forvandler én, men hvad mener du med hvad det kan gøre ved en?” Spurgte hun da hun ikke var sikker på hvad han mente. Hun vidste faktisk ikke helt præcis hvordan man blev forvandlet til vampyr, men et enkelt bid gjorde intet.

Han grinede lavt og satte sig lidt mere afslappet. Han trommede ikke mere hendes hjerterytme, men lod dog hånden hvile foran hende.
"Hvor ville det sjove have været i det?.... Du ser jo ikke ligefrem ud til at have det ubehageligt på nogen måde. Og det lader jo til at underholde os begge to"
For at vise lidt velvlije, strakte han sig lidt tættere på hende og tog så et stykke chokolade der langsomt røg ned inden han satte sig til rette igen. Smagsindtryk var noget han forstod sig på og nød virkelig meget.
"Nej overhovedet ikke... Det er jo ikke alle der er lige følsomme over for drikken... Du virker mere afslappet og afstemt med alt der her nu... Hvis det er den effekt den har haft på dig, kan jeg jo ikke rigtig gøre noget ved det vel?" Så blinkede han til hende og tog lidt mere at drikke.

"Ja det gør det. Dæmoner, Djævle og Engle bliver ikke nemt afhængige af det da de har en naturligs modstandskraft. Men jo mere man selv har hang til hvad drikken kan gøre, jo stærkere virker den"
Da hun så spurgte mere ind til et bid, kunne han ikke lade være med at smile lidt mere inden han svarede hende. Det var ikke nødvendigvis så kendt da de fleste ofre døde bagefter eller mistede hukommelsen."det er en gammel ting de fleste ikke tænker over mere. Men grunden til at vampyrer før kunne komme tæt på deres ofre var at det føltes stærkt opstemmende at blive bidt. I enkelte tilfælde ville det føltes som en mindre orgasme... Den effekt har åbenbart fulgt med tiden. Selvom de fleste tror man bliver forvandlet ved et bid.."

Hun smilede roligt mens hun så på ham. ”Du ved virkelig hvordan man leger med ilden” sagde hun med et glimt i øjet som både viste at han skulle passe på, men var samtidig fyldt med begær. Det var nærmest et mirakel at hun kunne holde sig selv tilbage, men det var kun fordi hun havde en grund til det. Hun vidste ikke helt hvordan det ville se ud for hendes chef hvis hun havde været sammen med en af snigmorderne. Han havde en fantastisk evne til at have en fornemmelse for hvad hun tænkte på uden at være tankelæser.

Hun kunne ikke lade være med at grine over det han sagde. ”Hvis du vidste hvor meget jeg har lyst til dig nu ville du ikke sidde og sige alt det der” sagde hun med et drilsk smil over sine læber. Hun var på ingen måde afslappet selvom det var det hun gav udtryk for. Hun vidste at hvis han kom for tæt på hende ville hun ikke kunne styre sig. Hun ventede blot på at effekten ville aftage.

Hun grinte kort over hans kommentar med at det føltes som en mindre orgasme. Det kunne hun i hvert fald blive enig med ham om. Det var det der gjorde vampyrer så sexede, selvom de var døde og de ikke altid lugtede lige godt. Men de fleste havde fundet en måde at håndtere det på. Selvom det kun var i enkelte tilfælde det ville føles sådan var hun sikker på at hun havde prøvet et af tilfældene. Hun havde dog aldrig prøvet at blive angrebet af en vampyr, hvilket hun bestemt heller ikke ønskede. ”Jeg har også troet i lang tid at et bid ville forvandle en. Indtil jeg mødte min chef som fortalte det var anderledes” sagde hun med et let skuldertræk.

Det glimt hun havde i øjnene lige nu, gav ham faktisk lyst til at blive ved. Deres leg var gået fra underholdende til spændende.
"Det vil jeg tage som et kompliment... Jeg skal nok passe på jeg ikke brænder mig..."
Det var ikke helt til at sige hvad det var der gjorde det, men hans øjne havde en klar farve nu. En der nok ville kunne ses i mørke. Men hun ville nok selv kunne regne ud at det var deres leg der gjorde det. Men om det var godt eller skidt, var ikke helt til at sige.

Hendes latter blev gengældt med et lokkende smil og en lavmælt latter. "Så slemt kan det vel ikke være kan det? Du virker så viljestærk.... Skal jeg da passe på?...."
Hans natur var nøjagtig lige så drilsk som hendes, så han kunne ikke lade være med at prikke mere til hende. Med en meget hurtig bevægelse, kom han meget meget tæt på hende og stod nu ved siden af bordet med et par druer i hånden der hurtigt røg ned. Men hans blik veg ikke fra hende et eneste sekund. Hvor klare hans øjne var, var faktisk nemt at se hvor han stod lige nu da han var i delvist skygge.

Med en hurtig bevægelse, havde han sit glas igen og smagte lidt mere på den fantastiske væske. "Effekten af et bid er ganske rigtigt sådan... Men der skal lidt mere end bare et bid til for at kunne forvandle nogen"

Hun så på ham med et drilsk blik. ”Virkelig? For jeg fornemmer at du prøver på at brænde dig” sagde hun mens hun kneb øjnene lidt sammen. Hun smilede dog stadig da hun syntes deres lille leg var lige så spændende som han syntes. Lige nu var de ved at prøve hinandens grænser af hvilket faktisk var utrolig underholdende. Han var virkelig ikke bange for at kunne gå for langt, men det var hun jo egentlig heller ikke.

”Nok er jeg viljestærk, men kun fordi jeg har lært at kontrollere mig selv” sagde hun med et skævt smil. Hun blev dog lidt overrasket da han pludselig stod ved siden af hende. Hun så op på ham. ”Til en hvis grad…” tilføjede hun da hun ville være sikker på at han vidste konsekvenserne af at prikke for meget til hende. Selvom hun kunne kontrollere sig selv var det ikke sikkert hun ville. Der var meget stor forskel på de to ting.

Hun bemærkede hans øjne som havde en anden slags farve til sig. Hun vidste ikke hvad det betød, men det havde helt sikkert noget at gøre med deres drillerier overfor hinanden. Da han tog glasset kunne hun ikke lade være med at komme med en flabet kommentar. ”Er du sikker på det er en god idé at drikke mere af det der?” Spurgte hun mens hun så op på ham med et udfordrende blik. Hun var ikke helt sikker på om hun gad vide mere om vampyrbid lige nu, men det var nok godt at hun havde sine tanker et andet sted end på ham. ”Hvad skal der da til?” Spurgte hun stille mens hun tog en drue ind i munden.

Glasset blev sat på bordet igen hvorefter han gik langsomt om bag ved sofaen og skiftede nummer på anlægget. Nummeret var roligt men intenst, ikke fordi han ville noget med det men fordi det var det næste på listen. Så stillede han sig tættere på sofaen og kiggede ned på hende.
"Lært at koncentrere dig?.... Til en vis grad?... Hvad ligger der bag det?... Og der sker ikke mere for mig ved at drikke det.... Jeg har fået det regelmæssigt i lang tid og jeg har accepteret hvad det gør ved mig... Måske kan jeg godt lide at brænde mig... Hvem ved?....."

Han kiggede meget intenst på hende med et pirrende blik imens han svarede på hendes spørgsmål. Som de fleste andre vampyrer, var han dragende at være omkring og høre. Men han blev mere og mere spændt på deres leg om grænser. Hvis de overskred dem, ville det ikke genere ham. Det lod det heller ikke til for hendes vedkommende. "Offeret eller den udvalgte skal drikkes fra til hjertet begynder at stoppe og nydelsen bliver overtaget af mørke... Når så de sidste slag fra hjertet slår, skal vedkommende drikke blodet fra vampyren der bider.... Så vil man kunne mærke kroppen dø og inden længe.... Vågne.... Eller født i mørket hvis man er lidt poetisk..."

Hun tog et par druer mere mens han gik hen og skiftede nummer. Hun kunne lide dette bedre end det forgående. Hun så op på ham mens hun vendte sig rundt for bedre at kunne se på ham. Hun smilede blot mens hun lænede sig opad hjørnet i sofaen. ”Det betyder at hvis du leger for meget med ilden, så brænder du dig helt sikkert” sagde hun i et drilsk og advarende tonefald.

Deres leg morede hende mere og mere, men det var svært for hende at sige hvad den ville ende ud i. Det kom meget an på hans valg siden hun havde gjort klart hvad konsekvenserne af de forskellige valg ville være. ”Det lyder som en masse besvær bare for at forvandle en” sagde hun mens hun tænkte over det. Det var en del anderledes end de film menneskene havde lavet hvor man også kunne blive forvandlet hvis man allerede var død. Men hun forventede heller ikke at en film ville være præcis med den virkelige verden. Hun lænede sit hoved bagover så hun kunne tage en drue og lod den dumpe ned i hendes mund. Hun så på ham og smilede skævt til ham. ”Hvad har du tænkt dig at gøre med ham dernede?” Spurgte hun nysgerrigt. Han havde ligget dernede ret længe nu. Det var ikke engang til at sige om han var død eller levende. Hun anede ikke i hvilken tilstand han var, men hun havde kunnet høre hvor meget smerte han var i tidligere da der ikke var lydtæt derned til.

Han snuppede hurtigt et par druer i hånden og stod henne bag sofaen endnu en gang og lænede sig lidt op af den. Det gjorde det endnu mere spændende at hun fik det til både at lyde som en advarsel men alligevel også et led i deres efterhånden lune leg. "Så må vi jo se om det er en skidt ting.... Hvis jeg altså brænder mig...."

Lige inden druen faldt ned i hendes mund, greb han den og smilede dragende til hende. Han var så udemærket klar over det drillede men deres leg var så underholdende så det ville ikke genere ham hvis hun gjorde noget igen. "Nu skal jeg..." Så lod han sin hånd komme tæt på hendes mund inden han lod druen falde ned i hendes mund. Det sitrede lidt at han kunne mærke varmen fra hende, men han gjorde ikke yderligere tegn på effekten.
Da hun så spurgte om staklen i kælderen, kiggede han kort over mod døren og tænkte en gang. "Jeg har fået det fra ham som opgaven lød på... Han er død nu.... Den slags blodtab er der ikke noget menneske der overlever... Det var en af de mere simple opgaver.. Sandt at sige lidt kedelig... Her er mere hyggeligt nu... Har jeg brændt mig endnu?"

Hun så advarende på ham med et lille smil da han tog fat i druen inden den nåede hendes mund. Hun ventede roligt på at han gav hende den igen. ”Sådan en gentleman” sagde hun drillende og knuste druen i sin mund. Hun kiggede hen mod døren da han gjorde det mens hun lyttede til hvad han sagde. ”Nu har du ikke ladet ham lide for meget vel?” Spurgte hun med et smil over læberne som ikke viste nogen medlidenhed for den nu døde mand.

Hun rejste sig op og gik hen til bordet med whisky. Hun hældte noget mere op i hendes glas. ”Der skal en del til at brænde sig på min ild medmindre jeg vil have det” sagde hun med et drilsk og udfordrende blik rettet mod ham. Hun morede sig med deres lille leg og tænkte hvad den mon ville ende ud i. Hun så rundt i huset inden hun begyndte at gå rundt for at se hvad han ellers havde af interessante ting som kunne beskrive overfor hende hvilken slags person han var. Deres hjem sagde altid en del om hvordan de rigtig var, da ingen kunne holde ud at leve et sted med ting som man ikke kunne lide.

Han grinede lidt svagt og snuppede selv en drue der blev kastet op i luften. Med hvad der lignede et lille vip med hånden skiftede druen retning og sad fast i en dartskive længere inde i stuen. Så trak han den af hvad der viste sig at være en kastenål og lod den falde ned i halsen.
"Jeg foretrækker altid at være en... Gentleman.... Jo han led nok for meget... Han døde jo af det. Men jeg fik det jeg skulle bruge så mon ikke det går"

Rundt i bogreolerne var der en del bøger om medicin og lægevidenskab. Både nogle der var utrolig gamle og nogle helt nye. Så var der en hel del historiebøger og så ellers dyster skønlitteratur. Hvis man havde øje for detaljer så var der 3 bøger der hver havde et lille mærke på. Dette ville afsløre en hemmelighed hvis man 'knækkede koden'. Lidt pludselig stod han lige bag hende, men et enkelt skridt til siden. [b]"Fascinerende.... Er der noget der.... Hjælper på flammen?...."/b] Det lokkende toneleje var med fuldt overlæg fra hans side