Knald eller Fald - Millicent

Sted: Salles
Tid: 23:24

Lørdag aften var altid den bedste dag at være ejer for Salles på. Stedet var fyldt med alt slags væsen, som rundhåndet betalte og især i 'Happy Hour' tiden var folk vilde med at betale. Dagen gik altid på held, ligesom alle de andre dage, men lørdagen var bare noget helt specielt, måske også fordi at Andrija ofte der havde fri til at nyde at lave lige præcist hvad han ville.
Mafiaen gik som smurt i olie. Folk der var sendt ud at arbejde sendte med jævne mellem tilfredstillende sms'er tilbage, med enten billeder eller en kort tekst om hvad de havde gjort. På den måde var Andrija hele tiden ajour med hvad der skete blandt de folk han styrede rundt i byen - også dem der lod som om de ikke var blandt hans folk, der i blandt nogle der sikrede at FUN ikke fik en alt for god fært af hvad der skete i Di Morga.
Oppe bag baren stod Andrija og legede bartænder. Han skænkede glædeligt ud til de vilde unge mennesker, som ivrigt tog imod drikkelsen. Endnu var det lidt for tidlig på aftenen til at nogle var blevet smidt ud, men efter tolv tiden begyndte nogle af de fulde mennesker at blive ligt for meget for de ansatte og rasten af gæsterne. Det var dog aldrig før tolv.

De var kun medio november men alligevel var julen ved at liste sig ind alle steder.
Reklamer, butiksvinduer, selv en smuk og hyggelig belysning på gaderne var ved at blive klargjort til decembers komme.
På Desiré Noir, havde de denne aften arbejdet intensivt på at fotograferer årets julekort der snarligt  skulle sendes ud. Alle de store vigtige kunder ville modtage et med posten og ligeså ville alle modehusets ansatte.
Det var en tradition at den første julefrokost blev afviklet, så snart arbejdet med  julekortet var i hus, så derfor kunne man finde Millicent sammen med en rimelig stor gruppe højt grinende og promille muntre kollegaer. Både runners , fotografer, modeller , lys crewet og Millicent selv. Alle klædt fornemt på, hvilke blev betragtet som et must , når man var ude og repræsenterer det førende mode dynasti.
Millicent havde fået lov at tage en julerød kjole på.En i silke der bevægede sig og fulgte hver en lille anvisning hendes krops kurver gav den. Kjolen havde små ærmer og var ikke nedringet , hverken for eller bag. Stoffet fremhævede hvad det skulle, ingen andre dikkedare var nødvendigt. Men fordi det jo VAR en Desiré Noir model, havde den en høj slids ved højre lår og et sort silke bånd i livet der blev afsluttet i en blød sløjfe.

Millicent bar som altid ingen smykker , kun et par sorte perleøreringe , som en kollega havde stukket i hendes øre, var hun udstyret med.
Det var nu ikke fordi hun ikke brød sig om smykker,  slet ikke.
Det var bare ikke så ofte hun havde penge tilovers der ikke skulle gå en endnu en microove, tv eller poser til hendes lille blod lager. Så personligt dullegrej var en luksus hun måtte give afkald på.
Så hun pyntede sig på andre måder...som hendes ben der var i sorte netstrømper der klamrede sig omkring hendes flødefarvet lår og de sorte høje sko med den røde hæl, afsluttede det samlede look, meget propert og trendy. Naturligvis var skoene ikke de ægte, men et godt kopi af Louboutin.

Millicents hår var opsat i en totteagtig fuglerede, en smule casual med lange lange bløde krøller løst ned , krøllet og buet i aftenens festlige anledning.
Makeup var mere aften rettet end Millicent normalt indlod sig på, måske ikke omkring øjnenes mørke sminke, men de snehvide røde læber var ikke hverdags farvelagde for den blonde baby vampyr.

Omgivet af megen snak og gestikulerende kollegaer, gled det opmærksomheds tiltrækkende selvskab gennem Salles nok så proppede rum.
Ingen kunne vide at Millicents tanker krøllede sig sammen , ved at være her igen.Underligt tilmode ved at være indtrådt HANS domæne.
Hun var ikke helt på det rene med hvordan hendes forhold til ham var, Andrija.
OM det overhovedet var...noget...eller hvad der egenlig skete.
Hun havde intet hørt siden deres dejligt dag i Disnayland, hvor han tilbragte natten hos hende. Altså...han sov der bare.
Men siden da.....tavshed.
Hun....derimod...huskede deres kys.Jævnligt.

Selvskabet slog lejer omkring et bord, som de dybest set stjal fra de seks der ellers  sad der, men var et smut på dansegulvet til  toner og takter af ' Get Lucky' .
Millicent sad trygt placeret midt i flokken, frankeret af en del af herrene.
En af modellerne, en høj lation dude med et smørret smil,  ville vifte tjeneren ned, og bestille 6 flasker god champagne.

Da gruppe af folk og fæ trådte ind, var Andrija ikke langsom til at udpege dem som noget andet end en flok halvfulde unge mennesker der bare skulle ud og feste. Først og fremmest fordi de var ældre og dernæst fordi de alle bar noget langt finere tøj. Det sidste bevis han manglede fik han da han så Millicent i samlingen. Det var ikke meget han fik af hende, men det var nok til at han var helt sikker på at det var hende. Altid velklædt fra top til tå, på hendes helt egen charmerende måde.
Med blikket fulgte han forsamlingen til de slog sig ned og da der blev vinket af sted efter en tjener, overvejede han et kort sekund at sende en af de egentlig ansatte der ned, men besluttede sig så i sidste sekund selv at gå der ned.
Med hurtige hastige skridt var han nede ved samlingen og tog imod orderen. Han behandlede dem som alle andre gæster, med høflighed men alligevel en smugle bestemt på grund af promillerne. Det lærte man hurtigt når folk blev lidt tunge i hovederne, så han havde ingen problemer med det.
Kort efter kom de seks flasker champange og et krav på penge. Da det hele var ordnet og betalt forlod Andrija igen hurtigt forsamlingen for at gå om bag baren og hjælpe andre kunder, men konstant med et øje hen imod Millicent.

Millicent havde forsøgt siden ankomst at tjekke ud, om Andrija var i farvandet.
Udsyn var bare ikke nemt for hende da, der hele tiden var hoveder i vejen m eller en kollega der prikkede til hende, og krævede svar på hans samtale som hun ikke lige havde fået fanget.
Men da Andrija satte kurs mod deres bord, blegnede de pudder penslede rosa kindben og Millicent måtte tage sig gevaldigt sammen, for ikke at spæne væk, med undskyldning om en moster med nyresten eller hvad hun nu kunne diske op med.
Hun kunne kende ham fra lysårs afstand, hans bygning og især måden han bevægede sig på. Andrija var et rovdyr, et elegant skødesløst og et hundrede procent farligt et. Millicent så ned i sit skød, kort og vurderede hvordan hun skulle tackle det hele her.
Det kunne jo ikke blive ved at gå på den her måde. Hun måtte se enten at vende sig til hans ' nu vil jeg se dig- nu du bare luft' leg.
Vende sig...eller sætte en stopper for dem!
Så hendes rumpet blev i det bløde læder, hvor den var sat, og hun gav Andrija et varmt smil og et " Luzar!" da han kom helt hen til dem.
Hun syntes han var meget høflig og korrekt, hvilke var bede end hun blev svinet til eller grillet foran et sæt af måbende kollegaer...men lidt varme og ...ja...det havde været endnu bedre.
Da Andrija gik gloede en af runerne , en kvinde på 28 år på Millicent.
" Øhhh undskyld mig, men det var sku da din ex forlovet ik Millicent? hvorfor fanden lod du DEN mundfuld smutte væk!" Et opgivende hovedrysten snakkede hendes ord op, om hun ikke fattede hvad Millicent havde gang i. Og heller ikke havde fået tilfredsstillet hendes åbenlyse nysgerrighed .Hvad var der lige sket siden forlovelsen var blevet brudt? For Millicent havde klappet i som en østers med super duper lim.
" Andrija Luzar, ejer ad Salles....min ex jo" præsenterede Millicent åndsfraværende Andrija, der nu stod oppe bag baren. Hendes øjne fulgte ham, og hvis ikke han så den anden vej, ville hun få øjen kontakt med de stålgrå øjne , og mærke sit indre smelte som var han en ild flamme, og hun af ren hvid sterin.

I en håndfuld sekunder betragtede Andrija tavs Millicent, før han så vente sig om imod en af hans ansatte der krævede hans opmærksomhed. Kort efter forsvandt han om i baglokalerne, for at hente de efterspurgte varer. tilbage på sin post bag diskren satte han flaskerne på plads i holderne, så de var lettere at skænke op fra, før han så gik i gang med at servere for et hold nye kunder.
Efter det var sket sikrede han sig diskret at Millicent stadig sad i flokken af kollegaer. Derefter tog han et glas, fyldte den med væske af alverdens art og forlod lokalet for at gå op i VIP rummet. Et lokale der lå ovenpå. Man benyttede sig af nogle trapper og derefter gik man hen af en bred svalegang for så at nå hen til et lydtæt lokale hvor der var fri bar og alt hvad man ellers kunne ønske sig. Det havde været Andrijas første projekt da han var sat ind som chef. Derefter havde han så brugt meget energi på at få svalegangen udstyret med stole, så man kunne kigge ned på diskoteket oppe fra. Der satte han sig.
Et diskret sted, hvor folk ikke lige kiggede så meget hen, men hvor han kunne overskue næsten hele det enorme lokale, der i blandt inklusiv Millicent.

Det var det samme som at tabe en mønt ned i havet. Først ærgede man sig over at miste den, men man til sidst accepterer at den var væk. Forsvundet.
Med let irritation måtte Millicent afgive hendes lille godbid af udsigt til Andrija oppe i baren.
Hun havde næsten bedt ham med sit blik 'come talk to me, please' -men hans øjne havde set tavse tilbage på hende. Men nu var han også en sand mester i at tildække hvad han mente, når han ønskede det altså.
Millicent rakte ud efter hendes champagne, da de andre stemte i en højlydt skål og en god forjul. Hun elskede julen , eller det havde hun som menneske.Der var den tilbragt med dem hun elskede. Men denne her...den ville hun sikkert tilbringe mutters alene, med Senka som eneste selvskab. Hun stak selvskabet et varmt smil. Hendes kollegaer var søde, men ikke nogen som hun på noget sæt havde knyttet sig til . Hun var ret sikker på det var gengældt.Der var ingen af dem der gav opmærksomhed til de små gnister , dem der normalt flød i Millicents øjne når hun var glad , manglede.
Kun lation modellen Marc , havde sine øjne meget tungt på Millicent, med de synes nu mere at skifte mellem hendes røde læber, og det røde glatte stof over hendes barm, hvilke hun var startet at finde en smule belastende.
Så da Marc, efter skålen tilbød hende hans hånd, så de kunne afprøve danse gulvet tog Millicent imod.Han ledte hende ud til rytmerne af Undressed.

Med et tavs blik fulgte Andrija alt hvad Millicent laved. Det var som et overvågnings kamera der iagttog alle bevægelserne fra hende, men modsat et digitalt apparat, blev det ikke gemt på samme nåde. Han huskede nogle af tingende, Andre forsvandt i glemslen, hvor de øjeblikke aldrig ville blive kendt fir Andre.
Da Millicent gjorde klar til at danse, forlod Andrija sin plads fir at gå længere hen af gangen, tilbage imod hvor han var kommet for til sidst at ende på sit kontor. Med hans computer kunne han tjekke alle kameraer på hele grunden. Der var også et rum til netop den funktion, men det lå for langt væk og han vidste også hvad han søgte.
Mens dansen stod på, ventede Andrija på et godt billed af Millicents partner. Det ville han bruge til at gå ind og finde ud af hvilke størrelse han var. Bare af reb nysherrighed bildte Andrija sig selv ind.
Efter at have fået et svar, vendte Andrija tilbage til sin post.

Marc viste sig en habil danser.En af dem der kunne fusionerer den lidt ældre par dans med de moderen unge trin.Millicent blev drejet rundt og trukket ind til ham, men han gav hende også lidt plads til at kunne vrikke rundt selv, hvilke var hans held for Millicent var ikke en pige der tillod andre at gnubbe løs, ikke uden at hun havde udvist interesse.
Marc var tilfreds med at have hendes fulde opmærksomhed på dansegulvet, for det var så langt mere end hun ellers gav ham, på settet.
Som model var han et flueplaster for piger, men....bare ikke Millicent, åbenbart.
Men måske i aften var han mere heldig?
Marc Antonio Azevedo , i tyvernes slutning...søn af et sæt rige forældre.Han var en uprising model. En del Jobs, men nåede endnu kun de store stjerner som ,Nathan Sanders til sokkeholderne. Han havde allerede skabt sig et lidt blakket ry.
Spilleglade og en stime af piger i hans kølvand. Stoffer var nok hans eneste mere alvorlige last.....og ...ja et par andre ting også, men Marcs forældre havde betalt i dyre domme for at nedgrave al info om de ting.Og det var som det aldrig havde eksisteret.
Millicent stod med ryggen mod Marc og hans hage på hendes skulder, imens de svejede til musikken,en smule for intimt efter hendes smag.
" Du...Marc...lad os gå tilbage til de andre. jeg er tørstig " prøvede hun imens hun ville vriste sig ud af hans armes tag.

Med en afslappet holdning sad Andrija med albuen hvilene på på det høje cafe bord under ham. I hånden havde han sin drink, som han oftere og oftere vippede en smugle til, for at drikke lidt af dets indhold. På grund af musikken kunne han ikke høre hvad de snakkede om, eller hvad der skete, men han måtte erkende at Marc var en ganske god danser. Han kunne hvad han skulle, som var moderne og som der helt sikkert også var noget tiltrækkende i for piger. Andrija blev dog ikke misundelig over det. Han kunne danse hvals og andre gammeldages danse, mere krævede han ikke. En fin aften i byen ville han altså godt kunne klare, men en tur på Salles var ikke lige hans dansegulv.

Marc havde begge arme omkring livet på Millicent og gav hende et lille klem.
Hans greb blev løsnet og Millicent viklede sig ud med et undskyldende smil.
Det var fint at kunne bruge tørst som en undskyldning, men egenlig gad hun ikke danse med ham. Den eneste hun faktisk havde danset med, udover Andrija, og nydt det var Gordon?Men nu handlede det ikke så meget om Millicent i aften, men om at feste med kollegerne.Marc tog hendes hånd og halede hende mod deres bord.
Millicent var ved at dreje halsen af led , for at se efter Andrija på vejen, og Marc troede at hun havde tabt et eller andet på vejen, da hun begyndte at sno og dreje sig.Slukøret over ikke at få et glimt af ham, sukkede hun. Millicent ville gerne vide hvorfor han ikke havde givet lyd fra sig, efter hun var taget på job...den eftermiddag.
Måske skulle hun gå på jagt efter ham? Mon ikke han var på hans kontor?
" Marc...jeg skal lige et smut på toilettet, tilbage om fem minutter.." Hviskede Millicent i hans øre og begav sig afsted på egen hånd.
Marc kiggede efter ryggen på hende, med en utilfreds mine og sammenklemte øjne.

Med små trippende skridt, kom hun nærmere og nærmere løvens hule og da hun stod uden for , tog hun sig et halvt minut for at få styr ...ordenlig styr...på sig selv.
De lyse knoer bankede på døren til Andrijas kontor.Ingen lyde kom retur.
Oh...så han var ikke der? Så var han sku nok skredet da han så hende? Hmmm.
Men...Millicent huskede Andrijas visit kort, i lommen på de to mafia mænd, så....når han nu alligevel ikke var hjemme, måske skulle hun lige tage et lille...kig...på hvad han rendte rundt og lavede? Hun ville aldrig sælge ham ud....og der var vel også grænser for HVOR dumme ting han ville rode sig ud i.Håbede hun.

En hårnål forlod hendes frisure, og blev stoppet i nøglehullet og kørt lidt rundt, lige til den et lille klik gav fra sig.Hun åbnede forsigtigt døren og tog et sneak peak ind.
Jooo den var god nok, der var ganske tomt. Millicent strøg ind og lukkede døren efter sig igen.
Hun søgte straks Andrijas mageligt kontor stol , hvor hun skubbede numsen godt tilbage i sædet og slappede af et kort øjeblik. Stolen...duftede af ham. Millicent skubbede sig en anelse længere frem i sædet, og lod hænderne kæle hen over hans skrive bord, hvor en stak papir lå stablet, og en pc stod klar til brug. den var dog slukket.
Møjsomt begyndte hun at gennemgå papir tårnet, for at snuse om der skulle være mafia relateret sager blandt.

Kontoret var et rektangulært rum, hvor der i modsatte ende af døren stod et enorm skrivebord, der fik selv den ellers jævn store computer til at se halvlille ud. Bordet vente imod døren, så Andrija altid ville kunne se hvem der kom ind.
Bag skrivebordet, ved endevæggen, var der en enorm reol fyldt med mapper og papir omkring Salles. Der var blandt andet lønsedler, ordrelister og andre vigtige med kedelige papirer. Til venstre, sad man i stolen, var der et større vindue der gav et udsyn ned foran Salles, hvor der stod en hel del og røg. Ved den højre væg stod et par magelige lænestole, hvor der imellem stod et skab med en låge i. Alle der kendte Andrija bare en lille smugle vidste hvad der befandt sig bag lågen.
Papirstakken indeholdte kun papir fra dagens fragt af alkohol, et par elregninger og så et par breve fra nogle af de ansatte. De skrev om alt mulige mærkelige forslag om hvad de kunne gøre bedre. På computeren ville Millicent, hvis hun kom ind, ikke finde noget interessant. Så dum var Andrija ikke. Han lod ikke ikke noget der omhandlede mafiaen være på salles. Nok holdte han møder, men alt hvad angik vigtig information og ligne holdte han på sin mobil telefon, som han holdte tæt ind til sig og så på krypteret dokumenter som man ikke fik adgang til, uden at forstå Andrijas vældig parnoide sind på det punkt.

Andrija kiggede undrene efter Millicent da hun forlod lokalet. Hun gik slet ikke hen imod toilettet, men derimod hen til baren. Det var under det stykke hvor han sad, hvilke irriterede ham. Hurtigt forlod han sin plads for at gå ned til baren for at se om hun havde sat sig der. Det var ikke tilfælde.
Hvileløst jagtede hans blik rundt efter blondinen, men han kunne ikke finde hende. Til sidst, efter flere minutter, besluttede han sig at tjekke kameraerne på sin computer. Næsten løbende gik han hen til sit kontor, hvor han satte nøglen i låsen, for bare at opdage at der var låst op. Et lille smil vågnede op på hans læber, før han fjernede nøglen og bankede på døren. Han var overbevist om at millicent sad i hans enorme direktør stol.

Millicent var vældig tilfreds med hvad hun fandt. Det kunne ikke være bedre.
At der intet lå var udelukkende gode tegn, det håbede hun da.
At han havde gemt det hele af vejen, som hun selv havde med FUN og Libra , det var jo en klar mulighed , men indtil nu gik det godt.
Selv under hendes hacker angreb på den meget fancy com, måtte hun gå tomhændet hjem, og hun hviskede sin ros ud i den tomme luft. " Godt Andrija....hold dig væk fra dem"

En banken på døren greb ind i hendes planer om at løbe gennem nogle mapper .
Millicent så forskrækket mod døren, for hvis nogen forventede at finde Andrija her...nu....hvordan skulle hun så få dem til at dappe helt væk igen?
Selv om presset lå på hendes skuldre og hun kun havde et sekundt, smilede hun....der var en ting Andrija helt sikkert ville slå ihjel over en ansat brasede ind i, så Millicent lænede sig tilbage i den enorme stol, og pressede et par støn ud over de røde læber. "mmmm...åååhhhh.....gå væk....vi optagetmmm" stønnede hun.
Personalet ville tro det var Andrija og Millicent i hed leg, men hvad ville Andrija dog tro?

Havde Andrija ikke set Marc sidde sammen med sine kollegaer, ville Millicent være blevet grillet til kul, ja, måske endda aske, men det var ikke tilfælde. enten drillede hun ham bare, eller også havde hun gang i noget med nogle eller sig selv. Han vidste ikke helt hvad der virkede mest skræmmende. Derfor overvejede han også kraftigt ikke at gå ind, da han ikke var sikker på om han ville vide hvad der skete på den anden side af døren.
At det var Millicent betvivlede han ikke et sekund, hun havde jo lige givet lyd fra sig, selvom det ikke lød specielt overbevisende. Millicent ville krybe i et musehuld hvis hun komme til det, hvis hun blev taget i noget der var mindre end en kjole. Men det vakte alligevel hans interesse til hvad der efterfølgende kunne ske, så han blev stående stille. Forhåbentligt ville Milliecent tolke det som at vedkommende var gået.

Heldige Millicent, hva! Der kom ikke nogen ind.
Hendes fingre gled et par ekstra gange over tastaturet. hun var nu gået ind i den private del af Andrijas kalender. Og her støvede hun rundt og sugede til sig. hvis han ellers holdte den a jour, havde Andrija serveret sandheden , da de var sammen. Ingen dates ...ikke nogle aftaler med romantisk islæt...det fik hende til at tænke . Andrija levede jo stort set af kvinder og deres bejlen til ham, så at han ikke havde harte en ny hver og hver anden aften...men tvært om afvist dem, var .....helt vidunderligt, men også forudroligende for Millicent.Hun havde forsat ingen held med at afkode ham og hans gerninger.

Hun rejste sig op og afbrød hans pc der gik i sort.Ikke ødelagt denne gang, men bare slukket. Millicent gik over til hans reol og strøg gennem en del af mapperne.
Hun kunne læse meget hurtigt takke været de vampyriske gener , så hurtigt fik hun besked om at der intet snavs var at finde.
Så hun afsluttede med lidt random skuffekiggeri. Mon der var et eller andet der ville
Den ene skuffe bandt og Millicent måtte trække den hårdt ud, for den ville give sig.
Hun kiggede ned i den.

Med øret mast fladt imod døren, stod Andrija som et lille barn og lyttede med store øre til hvad der skete på den anden side. Det var ikke nemt, fordi Millicent befandt sig i den anden ende af rummet, men døren var på ingen måde lydtæt, så han kunne høre hvad hun lavede.
Mens Millicent sad ved computeren, overvejede han at skrive ind i sin kalender at hun skulle lette sin røv og komme ud der fra. Det ville lave et pop-up vindue, der ville informere hende om en aftale. Han kom dog fra idéen og lod hende snuse mere rundt. Måske ville hun gå i fælden?
Det gjorde hun. Han kunne ikke høre det, men pludselig krævede hans telefon opmærksomhed. Et billed var blevet sendt til ham. Millicent. Hun var gået i den farlige skuffe.
Da Millicent trak skuffen ud, ville hun trække et lille kamera ud, som på en spøjs måde var sat sammen med skuffen, så i samme øjeblik den blev taget ud, ville der blive taget tre billeder af personen der havde åbnet skuffen og bevægede vedkommende sig, ville det lille kamera begynde at optage.
Under kameraet ville der ligge en blyandt, som det eneste i skuffen. Den havde et formål, men imodsætning til skuffen var Andrija ikke videre interesseret i at hun skulle finde ud af hvad blyanden skulle gøre godt for.

Millicent blev endelig udfordret , da hun så skuffen ikke var helt normal.
Hun gættede med det samme på den sjovt byggede lille tingest var et camera, men hun havde ikke afluret at det allerede var i funktion og både knipsede billeder og filme, hvis hun satte sig i bevægelse. Smart bygget var det, for der var ingen lille led lampe der lyste nogle steder. Hun puffede forsigtigt til den lille boks, og kunne jo spørge sig selv om hvad Andrija dog skulle med så advanceret udstyr.
SÅ interessant var Salles regnskab nok heller ikke. Ikke hvis det var rent da.
Millicents hænder begyndte grundigt og i et ganske langsomt tempo, omhyggeligt at undersøge alle skuffens kanter og bund. Hun lod sig gå ned på knæ for bedre at kunne komme til, og her opdagede hun et par sjove og uhyre interessante sager.
Den ene var hun ikke en gang klar over, for da hun halede blyanten ud , lignede den en meget normal en.Intet særligt og imens hun sad og spekulerede lidt over skuffen, fik hun knækket den mellem de lyse stærke vampyr fingre.
Hun kastede med den ene hånd de brudte stykker fra sig, og med den anden befamlede hun sig frem til et hul! Et hul i skuffens bund, et man ikke kunne se nede i skuffen.Så..den havde altså dobbelt bund .Banko.
Millicent prøvede at blive klogere, så pegefingeren flugtede kanten af hullet, i en rolig bevægelse , inden hun så forsigtigt lempede den indenfor, og bad til gud om der ikke var noget der ville kappe hendes finger af.

Imens var Marc på vej mod damernes pudder rum , da Millicent havde været for længe væk, efter hans smag.

Uden en lyd dukkede Andrija op i lokalet, hvor han så lænede sig ind over sit skrivebord og Millicent der så meget optaget ud. Han rynkede utilfreds af at hun havde knækket hans blyandt, men kommenterede det ikke yderligere.
"Finder du noget spændene?" Spurgte han lidt efter, mens han trak sin telefon frem og viste hvad kameraet optog. "Leder du efter noget bestemt?" Ville han efterfølgende vide, mens han lod en finger holde telefonen, mens han havde lagt den anden hånd på bordet, så han kunne læne sig frem og kigge ned i skuffen. "Hvad finder du?"
Han kunne vælge at gå helt amok over at hun snusede rundt i hans mere eller mindre private ting, men det var ikke sjovt. At fandt sine 'fantastiske' skuespiller evner frem og lod sig ikke påvirke af det faktum at hun virkede ret mistænkelig med sin spionage.
Andrija havde før mistænkt Millicent for at arbejde for FUN og det var ikke fordi hun endnu var begyndt at modargumentere dette.

Pegefingeren mærkede rundt på omgivelserne, og Millicent var helt sikker på hun var liiiige ved at være tæt på noget brandvarmt. Men der manglede ligesom et klimax, ik.
Der kom intet lille klik eller andet der kunne indikerer at NU havde hun fået knækket koden og belønningen ville vælte ned over hende. Det hele pirrede blot den unge vampyr endnu mere og opslugt var hun af Andrijas modvillige skuffe.
Bevægelser i luften dannede en symfoni med lyden af hans stemme.

" Åh...Andrija...jeg troede først du kom sent hjem fra arbejde" hun sendte ham et smil, og prøvede at lege sig ud af en rimelig arkavet situation. Han var ikke en der ligefrem nød at have hans privat liv invaderet af uindbudte gæster, så nu måtte hun virkelig skrue op for charme barometeret, skulle de ikke end i en slå kamp.
Hendes ene hånd var allerede ved at løsne den lille sorte perle fra Millicents øre flip.
Så kunne hun lade som hun søgte efter en tabt ørering.
Millicent rettede blikket mod hans mobil, og forbandede det hele tavst.
Ingen grund til at spille dum, når Andrija havde det hele på film.Så var den sku rimelig svær at benægte, som hun så det.

" Jeg...eh....undskyld" begyndte hun så, og rejste sig op.
Hun trak lidt ned i den røde kjole kant, og ville virkelig gerne gribe en af hendes flimrende tanker / undskyldninger eller bedre endnu....forklaringer på HVAD hun egenlig lavede i hans skuffe, og især under den.
Keep it real, hviskede hendes samvittighed....og hun VAR kommet for at besøge Andrija, tale med ham om ....afstanden mellem dem.

" En HEL skuffe til een blyant ....og den videoovervåges? Du må fandme holde meget af den blyant" sagde hun kægt....
" jeg beklager at måtte oplyse at blyant har været ude for et ...uheld...til aften og nu er afgået ved døden" Millicents tale var legende og en lille bitte gnist tilbage i hendes øjne.Åh jo....uanset omstændigheder kom hun ikke uden om at Andrijas nærvær ALTID havde en effekt på hende.

"Hvis du har bemærket det, så er jeg jo heller ikke hjemme, men faktisk på arbejde!" Vrissede han og formåede ikke rigtig at skjule sin irritation over at hun snusede rundt som en anden sporhund. Han gik rundt om bordet, for at sætte kameraet på plads og i en anden skuffe fandt han en ny blyandt han lage der ned. Derpå blev skubben lukket i og telefonen nulstilte kameraet.
"Ja, det kan jeg jo se - så lad venligst være med at rode mere rundt. Vi skulle jo nødig have du skaber mere ødelæggelse." Brummede han, mens han slog sig ned i sin stol og smed fødderne op på bordet.
"Men hvad skyldes så æren til at en spion skal tjekke regenskaberne? Tvivler du op om jeg kan holde de røde tal væk fra bundlinjen?" Hans hånd rakte ud i bunken på bordet hvor det tog det første stykke papir. "Dette er for denne uge, du kan se der er gode tal på bundlinjen." Forklarede han, før han lage papiret hen i bunken igen.
Hans hånd rakte ud efter computermussen, som han skubbede til. "... og næste gang behøves du ikke slukke min computer, det skal jeg nok selv gøre."
På arbejdet var Andrijas computer altid tændt. Måske stod den i dvale, men den var altid tændt og hurtig at komme til.
Efter lidt klikken her og der, fandt Andrija kameraet der var lige udenfor damernes toilet. Han pegede på skærmen. "Din partner venter på dig. Skynd dig hen til ham, inden han tjekker om du er faldet ned i kummen, det vil jo ikke være godt." Igen kunne hans irritations mærkes, hvilke irriterede ham endnu mere.
"... og ser jeg dig et sted du ikke skal være en gang mere, så skal jeg få mine vagter til at holde dig ude for tid og evighed - og nej, det er selvfølgelig ikke bare mennesker." Kun for at provokere Millicent, viftede han imod dørren i en irriteret gestus.

" Guud" sagde Millicent og placerede sin mund over de rødmalet læber.
" Jeg glemte du ikke have humor...jeg VED godt du ikke er hjemme" sagde hun lidt stikkende, men stadig var hendes øjne ved at antænde for en større gnist, der altid synes at brænd omkring netop denne dæmon her.

Millicent registrerede at en ny blyant blev lagt i skuffen, og det afgjorde sagen .
Hendes finger have ikke været lang nok, men med en blyant kunne hun måske lirke skuffebunden fri ? Altså en anden god gang hun tog sig lidt alene tid på Andrijas kontor.
Millicent selv satte sig på hans bordkanten, med det ene lår over den kølige overflade. Dette lod sig gøre, udelukkende grundet den lange slids kjolen var forsynet med.Ellers ville den have sprækket i sygningen, da hun satte sig sådan.

" Spion ligefrem? .....det er jo bare mig Andrija..." Hun smilede og så kort mod hans hånd der viftede med et papir fra bunken.
Jo...han så ud til at have god styr på det hele.
Hun kunne godt lide den mere modne side af Andrija. Den mere ansvarsbevidstes, den klædte ham og gav lidt modvægt til den mere fanden i voldske.Mere harmoni i manden.

Hun trak hagen lidt ind , da Andrija have fået zoomet sig ind på Marc.
Og endnu større øjne , da camaraet kunne vise en Marc der havde listet sig ind på toilettet og nu var i færd med af tjekke hver en aflukket boks.
" Millicent....hon' er du okay derinde? Skal jeg følge dig hjem ? Er du sløj...så skal jeg nok passe på dig?" Forsøgte han lokke hende ud derfra så det ud til.

" Marc...er ....nu god nok" sagde hun til Andrija.Hans irritation skinnede igennem alt ligenu og fik Millicent til at presse lidt anstrengt luft ud gennem næsen.
Så han troede de var partnere? Jesus! En dukkedreng som Marc havde aldrig tiltalt Millicent, men hun nød de stunder hvor hun ikke bare sad og sank hen i triste tanker.
" Har du nu et problem med Marc fordi han tjekker om jeg er okay ?
Jeg forstår at det kan være en...måske skræmmende gerning....at vise omsorg, og enda for mig, men jeg lover dig at man KAN overleve h is man gør det" sagde hun drillende og stak ham et smil i forsøg på at parerer mere irritation fra ham.
" Andrija ....slap nu AF med det der med at smide mig ud! Det har du gjort før og det var sku ikke i orden dengang ...og det er det så heller ikke næste gang! Desuden ...burde du ikke kunne håndterer en lille langtand som mig, helt af dig selv?" Smilede hun og prikkede til hans ærme.

Det gik absolut ikke godt for Andrija ikke at blive irriteret, så han valgte at droppe opgaven. Den var alligevel dum, for de vidste begge hvor lidt han brød sig om det, det betød dog ikke at han ville eksplodere lige med det samme, selvom hun afgjort fik tændt lunten da hendes sidste sætning blev smidt på bordet. Han gjorde hvad der passede ham og det skulle ingen bestemme om hvordan det var. Hun skulle ikke tro hun kunne alt muligt, bare fordi de havde været sammen.
Andrija gad ikke engang give en misfornøjet lyd fra sig, så han valgte at møde Millicent med en mur af tavshed, mens han blik kiggede på hende. Han ventede på at hun skulle lette sin fine røv og komme af sted, inden Marc blev pinliggjort ude på toilettet - ellers måtte han heller få nogle til at tjekke at han ikke selv faldt ned i kummen.

Han gav hende intet , intet i retur.
Andrija valgte hans mur af tavshed og klaskede hende ind i den.
Hun var stoppet med at tælle alle de gange hun havde kollideret mod den.
Så efter at have siddet og kigget tilbage på ham, en smule uroligt tavet i mende hun var vampyr, valgte hun at følge hans tavse instrukser.
Hvad betød det ? Det betød at hun stadig sad fast i en skruebænk af uvished omkring ...alt.
Hvorfor han den ene dag dukker op og er så helt igennem opmærksom og sød, og så.....tavs og afstandstagende overfor hende.
Nuvel....ville han lege den leg, så fik han da lov.

Millicent rejste sig og gav ham et lille nik.
" Det iorden....du ønsker ikke tale. Guess Disneyland was nothing but a Dream, Slobodan " efterlod hun rummet med, da hun forlod hans kontor.
Om hun nu var mest irriteret eller ...NEJ! Hun ville ikke lade ham ødelægge hendes aften, ikke nu...ikke forsn alle hendes kolleger.
Så Millicent hastede til toilettet hvor Marc netop var på vej ud fra, med et lgodt sammenbidt udtryk. " Millicent! Hvor fanden var du? " han greb fat i hendes arm, lige der hvor stoffet ender og armen begynder.
Millicent så op på den høje mørke fyr. ..." hej..Marc...gider du lige?"
Marc strammede sit greb om Millicents arm, og hun rynkede sine bryn da han begyndte at hale afsted med hende. Folk omkring dem var allerede begyndt at se på. Det lignede et kæreste opgør der var ved at bygge sig op.
Millicent kunne ikke rigtig gøre noget, for det ville blot tiltrække flere stirrede blikke og det var ikke så fedt. " Når du er med MIG så er du fandme hvor du siger du er..ellers!" Knurrede Marc lavt ind i Millicents øregang.
Hun så op på ham med et chokeret blik. DET mente han vel ikke? Hun var med dem ALLESAMMEN , som et hold, hvornår havde han fået den iden at hun var med ham?
Hun så noget der lignede ...mel...under hans næse, i skægstubbene.
Oh great...han havde sniffet et eller andet monster lorte stof, og var derfor nu i et grænse land mellem fri fantasi og virkelighed.
" Marc...vil du slippe mig nu" prøvede hun at bløde ham op med en mild tiggen.
Men Marc brummede noget hun ikke forstod og på det nærmeste slæbte hende igennem gangene og tilbage mod det fyldte lokale.

Da Millicent var gået, åndede Andrija lettet op og sank ned i sin stol, hvor han blev siddende i lidt tid for at samle tankerne. Da det var sket, kom han i tanke om sit glas, som han næsten løb ud for at hente. Da det viste sig at det var væk, måtte han ud og lave et nyt.
Knap var han kommet ud på gangen, før han var ved at blive løbet ned af Marc der virkede frygtelig ophidset. Millicent virkede derimod modsat, meget udglattende som en hver anden kvinde.
Glasset blev skubbet tilbage i køen, da Andrija fulgte efter parret og greb hårdt fat i Marc lige inden han nåde at komme væk fra gangen. "Undskyld mig, men vil De være så venlig at fortælle mig hvorfor de har mel i skægget - eller er det noget andet vidt pulver? I så fald vil jeg gerne have at de slipper deres partner og forlader stedet omgåene. Vi skal ikke have stoffer her ind." Lød det fra Andrija, der kiggede tålmodigt på Marc. I bund og grund var han røv ligeglad med om han havde stoffer eller ej, men han ville ikke have manden på sit territorium og det kunne derfor kun gå for langsomt med at få ham ud af klappen.

Millicent fandt hans optræden pinlig. Ikke nok med han talte så højt, og hev afsted med hende så folk gloede, så var han ved at tabe fornuften til en eller anden rus .
Millicent havde altid være på vagt omkring folk der tog stoffer.Hun fandt de ofte var komplet utilregnlige og svære at tale sig tilrette med. Marc passede profilen flot, indtil videre.
De blev bremset da en stærk arm holdte Marc tilbage.
Marc drejde ansigtet mod deres tjener fra før....stedets ejer...Millicents ex!
" Andrija" pippede Millicent der straks øjnede både en mulighed for st komme fri af Marc, men også en mulighed for der nu blev alvorlig ballade.

Marc så vurderende på Andrija.
Hvad fanden ragede det dog ham ? Halvdelen her tog et eller andet supplerende til promillerne, så hvad var det store problem dog.
Marc lød kunstig høflig da han svarede Andrija " Måske har jeg bare pudret min næse en smule for meget, men bare rolig.....min dame og jeg var netop ved at forlade stedet og forsætte i mere ..private omgivelser.
Hans mørke lange fingre, klemte mere ind omkring Millicents arm.
Millicent ønskede ikke at Andrija fik den helt forkerte ide her, så hun var i fuld sving med at mine ..' No nooo Andrija....not true' og prøvede at rive armen til sig.
Blev tilstanden et meget mere tilspidset, ville hun måske have svært ved at holde vampyren i hende, bag lås og slå. For Marc gjorde hende fortræd, og hendes flødefarvet arm var så små begyndt at få en underlig kulør der hvor blod blev klemt ud i den lyse væv.
" Marc....slip mig nu... Og gør som Andrija siger" prøvede hun at rive sig fri ved at træde nogel skridt tilbage.

"Jeg tror næppe du så vil hygge med Millicent i mere private omgivelser, men jeg er sikker på at der er mange andre dejlige mænd der ude, der er helt med på en tur både med dit pudder og andre dele, udenfor, men ikke her." Lød det lige så kunstig høfligt fra Andrija, der så gjorde en gestus imod armen. "... og det ser jo iøvrigt ikke rigtig ud til at hun kan lide din behandling, måske skulle du slippe. Jeg kan forsikre dig at hun slår hårdt."
En af de bredskuldret vagter havde for længst opfanget det lille optrin, det var jo hans arbejde, og havde efter noget tid fået mast sig hen til den lille gruppe, hvor han kiggede spørgende på Andrija. De ansatte havde lært hvem der var bos og hvem der kørte med klatten.
"De må gerne føre denne herre udenfor - og sikre at han ikke kommer ind igen." Lød det fra Andrija, der vente sig imod Millicent. "Jeg er overbevist om at der er flere dansepartnere der ude."
Med de ord forlod Andrija Millicent, for at gå hen i baren og skænke sig selv et glas, før han hjalp lidt i baren. Efter det var sket gik han om på den anden side af baren og slog sig ned. Lod som om han var en af alle de andre gæster.