A little too drunk (xxx) - Sansiss

Sted: Stranden La plage.
Tid: 20:30
Vejr: Sommer



Evangeline var ude med nogle bekendte om aftenen. De havde festet, drukket og fjollet rundt inde på dansebaren, den mest populære. Hun var overrasket over, at hun overhovedet var blevet inviteret med. Hun tænkte ikke videre over det, før en af de unge mænd kom over til hende og hilste på hende.

Perfekt, så kan jeg endelig få scoret.. tænkte hun, mens hun bestilte en Martini til. De stod og flirtede i et stykke tid, før der kom en ung kvinde over til dem. Hun gav Evangeline sådan en lussing at det sang for ørerne på hende.

Hun stod og så totalt forvirret ud, da næsten alle i dansebaren begyndte at grine af hende. "Din idiot. Tror du virkelig vi gad have dig med? En enspænder, der kun er sammen med sin hund og sine forældre. Totalt barnligt... Skrid!" sagde en ung blondine og skubbede hende ud af bagdøren, hvor skraldet var.

Hun var flov, forvirret og rasende indeni, da hun rejste sig for at gå. Hvad var der galt i at bo afsides byen, tænkte hun trist og bestilte 8 shots ved den næste bar. Hun var skide ligeglad med alt og alle på det tidspunkt. "Stranden.. bade.. tage sol" mumlede hun for sig selv. Hendes øjne virkede tågede og hun havde svært ved at se, hvor hun gik.

På en eller anden måde lykkes det hende at finde ned til stranden i fuld tilstand. Der så ikke ud til at være andre her, så hun smed sin top og nederdel og stod i bh og trusser. Hun satte sig i sandet og kiggede ud mod horisonten, hvor himlen var rødlig og gullig.

"Hvorfor er der ingen der vil ha´ mig?!" skrålede hun og lagde sig på ryggen.

Det havde været en god dag. En rolig og begivenhedsfri dag.
Han havde nydt det gode vejr ved at vandre rundt i skoven, hen til bjergene, rundt ved søen og nu til sidst, nede på stranden La Plage.

Sjældent havde han taget sig den frihed det var at nyde naturen på den måde... men en gang imellem måtte man jo også nyde livet. Altså ud over når han en gang imellem (relativt ofte) fandt sig en stakkels, ung kvinde i Terre's natteliv.
Det var aldrig sex... det var altid ondskab.

Sansiss skød tankerne fra sig mens han gik langs vandkanten og nød den varme aftensol.
Han var iklædt en let, sort skjorte og et par lange, mørke bukser. Støvlerne havde han efterladt et par kilometer længere nede af stranden...

Lyden af en kvindestemme ramte hans ører, og han vendte blikket væk fra horisonten, og kiggede ned ad stranden.
Der var nogen et godt stykke længere nede... og han havde en fornemmelse af at han havde hørt den stemme før.

Nysgærrigheden tog over, og Sansiss forsvandt i skyggerne, for sekundet efter at dukke op inde på stranden, ganske få meter fra der hvor Evangeline lå.

Han blinkede et par gange med øjnene, og kiggede lidt på hende.
Hun var kun iklædt undertøj - igen.
"...skal vi altid mødes sådan her?" spurgte han så.

Hun havde pænt ligget der og sunget højlydt. Et gammelt ægtepar så forarget på hende og skyndte sig videre og mumlede noget med "uforskammet pigebarn".

I sin fuldskab synes hun at kunne ane noget sort bevæge sig ca. 100 meter fra hende, men det måtte være hendes fantasi der spillede hende et puds. Skikkelsen forsvandt og hun trak på skuldrene og lagde sig ned og sang videre.

"Hvorfoooor er ingen, som vil ha´ miiiiig? Jeg mangler kærlighed og omsorg og venner!" skrålede hun endnu engang og hev en flaske frem, hun havde nuppet ved en af de mange barer.

Pludselig stod den mærkelige skikkelse der igen. Hun lagde hovedet på skrå, da hun satte sig op. "Er... er det dig? Naah, det må vist være en anden, du. Ja, jeg sidder...godt nok her i undertøj..ehh... hvad sagde du, du hed?" snøvlede hun og tog en tår af flasken, der kun var rom i.

Han blinkede langsomt en enkelt gang, mens en snert af foragt viste sig i hans røde blik.
Hun var pissehamrende plørrefuld.

"Jeg tror aldrig jeg har fortalt dig mit navn... men ja. Det er mig." sagde han og lagde armene over kors mens han fortsat betragtede hende.

"Synes du ikke det er en smule vovet at ligge her, pissefuld og i undertøj? Du virker overhovedet ikke som om du er i stand til at tage vare på dig selv." fortsatte han med kølig stemme.

Et lille smil dansede på hans læber da han tænkte tilbage på deres sidste møde, og han spurgte med silkeblød, drillende stemme: "Hvordan har maven det...?"

Hun lå bare der helt fjoget og betragtede ham, mens hun smålo. Ingen bekymringer overhovedet. "Åh ja, det gjorde du også, ja." svarede hun og kiggede op på himlen.

Hun prøvede at lytte ihærdigt til det han sagde til hende, men det var svært fordi hun var så uopmærksom. "Joh, altså jeg er nok lidt fuld. Vent lige..åhh... jeg kan ikke huske hvor jeg bor.." indrømmede hun pinligt og satte sig op og gyngede lidt fra side til side.

Hun hørte til gengæld hans sidste spørgsmål ret så tydeligt. "Den har et par mærker hist og her, men ellers har maven det godt." sagde hun og klappede den blidt på maven og smilede.

Han himlede med øjnene da hun talte... eller nærmere snøvlede.
Dog forblev det lille smil der...
"Jah.. det kan jeg se." sagde han og kastede et blik på hendes, igen, bare mave.

"Du kan ikke huske hvor du bor..." gentog han og begyndte at føle irritationen prikke lidt.
Han ville aldrig komme til at forstå hvorfor folk drak sig fulde.
Det var den særeste skik nogensinde...

"Okay, kom så... kom med mig nu." sagde han og rakte en hånd ned mod hende.
Han var halvspændt på om hun turde...

Evangeline synes bare det var skægt, at han pludselig var kommet ud af den blå luft. "Haha, og så var du derovre, og så det næste var du der. Haha, du må være ninja!" grinede hun og kunne ikke stoppe helt igen.

Pludselige fornemmede hun at hun skulle brække sig, så hun brækkede sig ved en busk og skyllede efter med rommen.

"Okay, jeg er færdig med at drikke." sagde hun pløret og helt snøvlet og prøvede at gå hen mod ham, men faldt ned i sandet. Da han rakte ud efter hendes hånd blev hun meget lalleglad.

"Jeg burde ikke gå med fremmede, men okay da. Jeg ved ikke hvor jeg bor." sagde hun og tog hans hånd. Ingen hæmninger der.

Han rynkede let på næsen da hun kastede op, og han himlede igen med øjnene da hun skyllede efter med rom.
"Ja... det er du ihvertfald for i aften." sagde han da hun tog hans hånd.
Han fik øje på hendes nederdel og top, som hun havde smidt i sandet, og med endnu en hovedrysten, fik han en skygge til at samle dem op så han kunne tage fat i dem også.

"Okay... luk øjnene." sagde han, og så, ganske uden yderligere varsel, blev alt kulsort omkring dem. Det føltes som om de fløj, men kun i et par sekunder, før mørket forsvandt og blev erstattet af synet af træer og aftensol.
Han havde brugt sin magi til at transportere dem gennem skyggerne, helt ind til skoven, hvor de var dukket op i en lysning.

"Ja, for i aften." smålo hun for sig selv og kom på benene. Hun støttede sig til Sansiss og begyndte at blive lidt følsom.

"Jeg vil bare gerne have en ven, er det for meget forlangt?" spurgte hun men ventede ikke på svar fra nogen. "Åhh, jeg er så alene. Ingen holder af miiig..." sang hun sørgeligt og gik klumset.

Hun så hvordan skyggen samlede hendes fine tøj op, som i øvrigt var alt for kort til hende.

Da hun fik besked på at lukke øjnene, lukkede hun dem så. I næste øjeblik stod de inde i skoven. Da hun åbnede dem, gjorde hun store øjne.

"Woooow, hvordan er vi endt her? Det´ for sejt mand!" udbrød hun og faldt bagover og landede i en busk. Ja, sådan var hun altså: klumset og forvirret når hun var stiv.

"Du er bare så sød mod mig! Hvor skal vi overnatte henne?" spurgte hun højlydt, så et par fugle langt væk, fløj væk.

Han ignorerede hendes syngen og jamren, og da de var dukket op i lysningen, undlod han at svare. Hun ville alligevel ikke kunne huske det dagen efter.

Han sukkede da hun faldt bagover og landede i busken, og i et øjeblik, gemte han ansigtet i den ene håndflade.
Så kiggede han ned på hende, og smed de to stykker tøj over til hende.
"Tag noget tøj på, med mindre du vil have en runde nummer to... bar mave er en dårlig idé når jeg er i nærheden." sagde han, og sendte hende et sigende smil.

Så knipsede han en enkelt gang med fingrene, og en hytte dukkede op blandt træerne, som havde den været usynlig.
"Vi skal overnatte her... der er en lille stue hvor der er noget du kan sove på."

Hun synes blot, hun var sjov, når hun lallede rundt som en eller andet retard midt ude i skoven. Hun kunne lige forestille sig nogen sige: "Der går sgu en retard ude i skoven. Vi kan sgu ikke få hende indlagt, fordi hun er så vild".

Dette var blot noget, hun forestillede sig oppe i hovedet, og det var det, hun gik og grinede mest over.

Mens hun lå og fumlede rundt i busken, smed han tøjet over til hende og sagde noget, der fik hende til at smile frækt til ham. "Jeg tager gerne runde nummer to i bar mave, sexy!" sagde hun vildt og frækt, men brød ud i endnu et grin.

Hun kunne høre et knips og der kom en hytte til syne oppe blandt træerne. "Åh tak skæbne!" udbrød hun og kiggede på hytten. Hun gik stadig meget ustabilt på benene, så derfor søgte hun over hos ham.

Han kunne ikke helt lade være med at smile af hendes fjolleri, og af hendes pludseligt frække toneleje.
"Du nød ikke lige frem runde nummer ét, husker du nok..." sagde han mens han betragtede hende med et dovent blik.

"Tag tøjet på og kom med ind. Du skal sove den der rus ud før du gør noget idiotisk..."
Han bevægede sig indenfor med forventningen om at hun fulgte med.

De kom direkte ind i en stue lavet hundrede procent i træ. Et lille bord stod i midten, og en briks med en stor pude stod ved den ene væg.
Ved den anden ende var der en åben dør, som førte ud til et køkken, hvor alt var lavet i enten træ eller sten, og en lille trappe førte op til en lukket dør, hvor hans soveværelse var gemt.

"Jeg nød det da, på en måde." påstod hun og fik med det samme tøjet på.

Da han gik ind mod hytten, prøvede hun så vidt, som muligt, at følge med i hendes lidt højhælede sko. Dem tog hun af til sidst og fulgte troligt med ham.

Hun smilede stort, da de kom indenfor i hytten. Alt duftede af træ, og det elskede hun i høj grad. Hun kiggede sig nysgerrigt omkring og prøvede at finde sig til rette.

"Her er jo skønt. Gad godt bo sådan her, hvor alt er lavet af træ." udbrød hun og vaklede lidt rundt. Pludselig lød en buldren udenfor. Et tordenvejr var på vej, selvom det ikke helt var så normalt midt i sommeren.

Hun gispede og krympede sig lidt sammen. Hun hadede tordenvejr, så hun ville gøre alt for at sove hos ham. Hun skulle i hvert fald ikke ligge hernede.

"Hør, kan jeg ikke...sove med dig? Er meget bange for tordenvejr og den slags. Please!" bad hun og var lige ved at vælte, men holdt den balance, der nu var tilbage.

"Nej du gjorde ej." sagde han roligt, som om det var det mest ligegyldige i verden.
Han kunne godt huske hvordan hun havde reageret... og det var ikke en reaktion han forbandt med at kunne lide noget. Tværtimod.

"Jah.. her er okay." sagde han bare til hendes kompliment om hytten.
Tordenvejret fik ham til at smile. Heldigt... han elskede torden. Intensiteten i luften, lynglimtende på himlen...
Det var moder Natur som viste tænder.

Navajo'en's spørgsmål kom bag på ham, og han vendte blikket mod hende. Han overvejede det et øjeblik, og nikkede så modvilligt.
"Okay... men opfør dig ordentligt. Og lad være med at lave et ramaskrig når du vågner i morgen og opdager at du er her hos mig." sagde han.

Han gik op ad trappen og åbnede døren, før han fortsatte ind i værelset.

Det var stort, men simpelt.
Igen var alting lavet af træ... et klædeskab stod ved den ene væg, et vindue viste solens varme aftenfarver, og en stor seng stod i midten af lokalet, med hovedenden op mod væggen.

"Hvis du kaster op, kommer du selv til at gøre rent." sagde han og gik over for at sætte sig på sengen. Han strakte sig dovent.

Egentlig havde han fuldstændig ret. Hun havde ikke nydt det på nogen måde, undtagen der, hvor han faktisk nussede hende.

"Okay, okay? Her er mere end okay. Her er da super rart, dejligt og fredfyldt." udbrød hun og studerede ham lidt på afstand.

Da tordenvejret begyndte, kunne hun se, at han stod og smilede over hele hovedet. At han brød sig om det var et af de mange spørgsmål, hun ikke stillede. Gad vide, om han inviterede nogle med herhjem nogle gange, tænkte hun for sig selv.

Hun stod og afventede et svar fra ham, og hun håbede at han vil godkende det. Det gjorde han så og hun takkede ham mange gange.

"Den er i orden. Jeg er heeeeelt stille, som en mus." hviskede hun og holdt hånden foran munden. Hun fulgte så med ham op af trapperne og gik ind på værelset.

Stort rum alligevel, tænkte hun måbende. Hun kunne se, hvordan regnen piskede ned i stride strømme, og der var blevet mørkere udenfor nu, men stadig var solen varme farver der lidt endnu. Hun hadede mørke og torden.

"Jeg kan ikke kaste op mere.. min mave rummer vist ikke mere." svarede hun ligeud og satte sig på den bløde seng. Hun lagde sig ned under dynen og puttede sig. Hun rykkede diskret længere hen mod ham, bare for at blive lidt mere tryg.

"Godt nok..." sagde han til hendes påstand om en tom mave.
Han håbede hun havde ret.

Han knappede skjorten op og tog den af. Lagde den pænt på gulvet ved siden af sengen.
Bukserne beholdt han på da han selv kravlede ind under dynen.

Han lagde sig fladt på ryggen og stirrede op i loftet.
Det var meget længe siden han på nogen måde havde delt seng med en kvinde, så følelsen var underlig for ham.
Han lagde godt mærke til at hun rykkede en smule tættere på ham, men han ignorerede det.

Han stirrede fortsat op i loftet, mens minderne fik frit løb i hans sind...

Mens hun lå i sengen, betragtede hun ham, mens han tog sin skjorte af og lagde den på gulvet. Han virkede til at have sine ting i orden.

Evangeline lukkede derefter øjnene for at prøve at sove, men på grund af tordenvejret og dens buldren, kunne hun simpelthen ikke sove.

Gad vide, hvad han mon lå og tænkte / spekulerede så meget over? Måske var han ikke vant til at en anden lå ved siden af ham i hans kæmpe seng.

Lige med ét lød der et højt brag udenfor, og det gav et sæt i hende, så hun skreg og skyndte sig over for at holde rundt om ham. Hele kroppen rystede, og man kunne høre en svag klynken fra hende.

Tankerne om fortiden hvirvlede fredfyldt rund i hans hoved, og den urytmiske buldren udenfor passede perfekt.
Da et større brag lød, og Navajo'en pludselig holdt om ham som en forskræmt teenagepige.

Han vendte blikket mod hende, og var tæt på at trække sig væk... men hendes frygt lagde en dæmper på ham.
"Rolig..." mumlede han, og lagde en arm om hendes skuldre.

Dette føltes meget mærkeligt for ham, taget i betragtning at hun for et par dage siden havde været et offer for ham...

Hun håbede ikke at hun forstyrrede ham i noget, da hun sprang over til ham i hans side af sengen.

Hun holdt godt fast på ham og slap ham ikke, selvom hun kunne mærke på ham, at han ikke var særlig meget for at hun lå og holdt om ham.

En arm lagde sig omkring hendes skuldre, hvilket gjorde hende mere end tryg. Hendes vejrtrækning blev rolig igen og hun følte sig magelig og mere træt nu.

"Tak.." mumlede hun, inden hun faldt helt i søvn i hans favn.

Han svarede ikke på hendes tak til at starte med. Det var stadig en meget underlig situation... han havde været voldsom med hende, og nu lå hun pludselig her og fandt tryghed hos ham.

Nogle gange overraksede det menneskeagtige sind ham stadig en hel del.

Han lagde sig til rette igen, og skubbede tankerne om at han lå ved siden af en køn, forsvarsløs pige væk.

Sansiss lukkede øjnene, og det varede ikke mange minutter før han faldt i søvn til lyden af tordnens milde buldren.

Midt om natten havde hun dette mareridt, om at nogen jagtede hende i skoven. Hun kunne ikke se, hvor hun løb hen, og det lykkedes hende faktisk at undgå alle træerne. Inden personen nåede at tage hende, kom Sansiss og "reddede" hende, så mareridtet tog en god drejning til sidst.

Alligevel vågnede hun op med et sæt. Det tordnede stadig lidt udenfor, så hun puttede sig mere ind til ham og forsøgte at sove - uden held.

Hun lå og kedede sig gevaldigt, så i stedet lå hun og nussede ham på armene og på maven. Hun vidste, at han lå og sov, for hans vejrtrækning var tung og rolig. Eller hvad? Hun lagde så sit ene ben over hans, og blev i den stilling.

Søvnen var dyb og fyldt med underlige drømme om ældgamle sale a kalksten, guld i dyngevis og en fandens masse underlige væsener som luskede rundt i hjørnerne...

Han vågnede roligt ved hendes berøring.
Stadig groggy smilede han en smule, og da hun lagde sit ben over hans, rakte han ned og lagde en hånd på hendes lår.
Han nussede blidt den bare hud, og fik langsomt mere og mere lyst til at gå videre - og så kom han i tanke om hvordan tingene forholdt sig.

Han flyttede hånden fra hendes lår og drejede hovedet for at se på hende.
"Hvad laver du...? Du er stadig fuld... lad være med at gøre noget du vil fortryde." sagde han roligt.

Hun lå og nussede ham, dog med et lidt mere tryk. Hun lå nu og massere ham grundigt. Hun blev ved og ved og begyndte at blive liidt mere interesseret i ham.

Det gav et sæt i hende, da han pludselig rørte ved hendes lår. Det føltes dejligt og det begyndte at kilde i maven hvorefter det fortsatte længere ned.

Lidt efter stoppede han bare uden videre. Men hun fortsatte nusningen selvom han vendt sig om for at råde hende om ikke at gøre noget dumt.
Hun nussede derefter hans bløde hår. "Du vil jo gerne - vi vil gerne. Er nogenlunde ædru igen, sweety." hviskede hun ham ind i øret og bed sig i underlæben og kyssede ham, mens hun nussede hans hår mere intenst

Massagen kom bag på ham, og han begyndte så småt at blive irriteret.
Hun blev ved, selvom han lige havde afvist hende...
Hendes hviskende ord fik ham til at sukke indvendigt. Hun havde ret... han ville gerne. Men...

Kysset rev ham ud af tankerne, og han greb hende hurtigt om skuldrene og skubbede hende om så hun lå på ryggen.
Han lå på siden og stirrede på hende.
"Du er måske nok nogenlunde ædru igen... men kan du så også huske hvad det egentlig er jeg godt kan lide? Og kan du huske hvordan du selv havde det med det?" spurgte han. Han var helt vågen nu, og han var meget konfus omkring hele situationen...

Hun kunne se hvor meget det pirrede ham. At han så gerne vil give den max gas. Det var tændende at se og mærke. Hun kiggede direkte ind i hans øjne med et frækt blik.

Hun blæste på, hvad han sagde omkring det med hvad der tændte ham. Hun kunne godt lide at pirre ham - til det yderste hvis det var muligt. Hun smålo blot over hans alvorlige ord.

"Ja jeg husker det, som var det i går. Men du kan og vil rigtig gerne slå dig løs på mig. Så kom" hviskede hun ham ind i øret. Derefter satte hun sig oven på ham. Der fokuserede hun så på at få åbnet hans bukser - langsomt. Hun smilede skævt og så lænede hun sig frem mod ham og kyssede ham endnu engang. Hun tog bh'en af og smed den et sted. Hun var parat.