City Of Angels

Når man gik rundt i gaderne som et omvandrende spøgelse, så var det ikke altid nemt at leve. Dean gjorde et forsøg, han ville leve, han kunne godt leve, også selvom livet ville det anderledes. Heldigvis gik det bedre med Nicole og det gav ham ro i sjælen at hans datter i det mindste havde det godt. Dean vidste godt at han nok ikke ligefrem var den drøm som folk ønskede i en far, men han havde gjort sit bedste og heldigvis så virkede det til at NIcole var ved at få styr på sit liv. Nu var hun jo også at gammel så at hun ikke var Dean's ansvar mere, men det betød jo ikke at han ikke tænkte på hende, at han ikke ønskede hende det absolut bedste.
Dean selv havde stadig et forvirrende liv, han prøvede at holde sig fra de hårde stoffer, men det gik ikke altid som han ønskede. Han havde stadig ikke prøvet sig med nogen kvinder siden Kajika, ikke udover dem han havde kneppet i byen. Dean havde prøvet, åh hvor havde han dog prøvet at lade nogen komme tæt på, ligesom dengang Leetha var blevet forelsket i ham, men Dean kunne ikke. han havde stadig en blokade i kroppen der gjorde det svært for ham at tænke klart.

Dean var taget ned til lufthavnen. Han havde nogen venner i L.A og Dean ønskede at flytte fra Terre. Om det var permenent eller kun for en stund vidste han ikke, men han vidste bare at det var på tide han kom væk. han skulle væk fra minderne og ud og prøve livet igen.
Men det var svært når man nu engang hele tiden levede i fortiden, og det gjorde Dean uden tvivl, ihvertfald inde i hans hoved.

Hans læderjakke hang løst omkring hans skuldre, og han gik med langsomme skridt igennem lufthavnen. Han havde ikke været væk fra Terre i mange år, men nu var det på tide at komme på nye eventyr. Han ville ikke tilbage til England hvor han ellers kom fra, det var påå tide, med nye tider.
Dean gik ombord på flyet og gik i sine egne tanker som han kiggede efter hans sted at sidde, og som han kom et stykke ned og stoppede op ved sædenummeret, kiggede han på den blonde pige der sad ved siden af ham: "Ehm... " endte han og mærkede hvordan hans hjerte et øjeblik gik i stå, han kunne slet ikke sige noget, han stod bare: "Hvad laver du her?" spurgte han, en smule mere hårdt end hvad der var meningen.

Duften spredte sig i luften, en sød duft, men ligeså duften af cologne, hang tungt i luften. Ikke fordi bæren havde meget på, men simpelthen, fordi den var så velkendt. * Hvor har jeg duftet det før.. *. Hun åbnede langsomt de glinsende øjne, der spærrede sig op i chok,fra synet, der var foran hende. DEAN.... SANDERS. Hun stirrede med sine isblå dådyr øjne, direkte på manden.. faren til sit barn, samt ligeså den mand, der havde forevigt gået i hendes tanker, indtil hun ikke kunne mere. " J-Jeg.. øhm ". Hun begyndte kort at stamme, af bar chokket, af synet af ham. Hun rejste sig forsigtigt op, i det hun så på ham og derefter satte sig ned igen, før hun kort gav ham elevator blikket, inden hun så sky væk fra ham. Hendes stemme gled ud i en blid tone, der lød lys og feminin. " Jeg på vej til L.A.. fashion messe, der bliver afholdt om 3 dage.. hvad med dig? ". Hun så kort mod ham. En rødmen kunne skimtes over hendes blege hud, svagt men stadig synligt.

Det lange platin blonde hår, sad i en høj stram hestehale, samt hun bar ingen makeup, andet end på øjenbryn en smule samt øjenvipper. Hendes hud var som altid fejlfri, grundet hendes mange race blanding, før hen i tiden. Hun bed sig diskret i den fyldige underlæbe af sin, før hun forsigtigt vendte sig mod ham. " Hvordan går det med dig? ".

Dean havde bestemt ikke forventet at se hende igen, og følelsen var... Underlig. Dean var sur på hende, skuffet og alligevel så elskede han hende stadig. Men som altid havde Dean lukket ned for den del af sig selv han skulle ikke indblandes i den slags længere, kærlighed og alle de ting var ikke længere en del af hans dagligdag og det skulle det heller ikke være. Han skulle ud og udforske livet på en ny måde, og i det nye liv, der var ikke plads til kærlighed.

Dean havde aldrig tilgivet Kajika at hun havde valgt ham fra, dengang at han havde opsøgt hende sidst, og ikke nok med at hun ahvde valgt ham fra, så havde hun også taget NIcole fra ham. Selvom det kun var for en periode at Nicole dengang var flyttet hjem til Kajika, så var Dean stadig såret og nede over det, han forstod ikke hvordan det var endt sådan for dem.
Det ene øjeblik sad Dean ved en sø og græd over hendes død, og næste øjeblik og lod som om at de aldrig havde været så tætte som de nu engang havde, men det skulle fandeme være slut nu.

"Aha... Du er stadig high fassion medieluder?" sagde Dean i en hård tone og satte sig ned på sædet ved siden af hende, det var ikke fordi han ville være hård ved hende, men forhelved hvad havde hun forventet?
"Det går fint..." sagde han i en tør stemme og kiggede frem for sig, han havde så mange blandede følelser i kroppen lige nu at han slet ikke følte han vidste hvad der var op eller hvad der var ned. Han elskede hende, men hun havde svigtet ham, mere end en gang.