A helpless soul. – Judas.

Judas så kort vuderende på hendes reaktion. Hun så ud til at kæmpe med at spise, hvilket blot betyd at den lille pige ikke spiste særlig meget. Måske skal Judas til at fede hende op? Et svagt smil dannede sig på hans læber, som Aira hoppede over til ham og tog fat i den lille hånd vindmølle. Hans øjne observerede hende blot, med et smil på læben, mens hun pustede og han mærkede vindstødet, hvilket blot fik hans øjenbryn til at løfte sig. Han vidste at hun var kraftig magisk, men ikke SÅ kraftig. Hvilket blot betyd at hun kunne endnu ikke enten kontrollere sine evne eller manglede finesse med dem. Hvilket var en fremragende trænning for hende.

Han så observerende på hendes reaktion og smilede lidt over det. '' Aira, det er okay. Kom her'' Han lagde armene under hendes arme og løftede hende op til sig og holdte hende tæt ind hos ham. ''Det okay Aira. Det er blot et tegn på at vi skal trænne dine evner. Så du kan kontrollere dem. Så du bedre kan styre dem.'' Han lagde hånden på hendes nakke og nussede hende blidt, mens hans anden hånd havde lagt sig høfligt under hende, så hun stadig havde sit vinge fang frit. Hvis hun stadig græd, ville han blot nusse hende og rokke hende roligt frem og tilbage. ''Så så, Bare vent, til vi får lavet dit værelse færdig. Så har du massere af små solide vindmøller, som drejer rundt.'' Han vendte sig rundt og stille fandt endnu en vindmølle frem, med den hånd, som han havde nussede hendes nakke med og denne gang var det en magen til. Judas havde dem ofte fremme, når han havde sine situationer hvert århundred hvor han filosoferet. Han pustede roligt, som fik den til at dreje rundt. Hvor efter han så roligt på hende. ''Prøv at vifte en smugle med dine vinger imod den. Det er blot så lidt energi du kan bruge på en. Lille mølle. Forstil dig der efter, når vi får lavet dit værelse, hvor du har mange mange andre, som du kan øve og trænne dine evner med. '' Hans stemme var rolig og et svagt smil dannede sig på hans læber.

Judas vidste at Aira kom til at blive en vigtig brik i hans puslespil om magt. Måske en, som han ville havde efter at han havde færdig gjort sit ritual. Noget, som han bestemt ikke ville fortryde at havde ved sin side. Måske kunne han frigive Aira's fysiske fængsel og give hende gaven til at blive et med sit element? Men var dette muligt? At ændre Aira om til et rent vind elemental væsen? Kun bundet af lovene hun selv skaber? Et svagt 'glimt' af interesse faldt omkring dette og Judas havde bestemt kørt dette et par gange om hovedet, så han havde for en kort stund glemt at han havde holdt Aira et stykke tid og at hun havde været ked af at hun ødelagde en hånd vindmølle.

Aira mærkede hans stærke arme omkring hendes krop og en letheds følelse fyldte hendes krop og hun mærkede at han løftede hende op i hans arme igen. Hun snøftede svagt og så at han fandt en ny frem som hun kiggede på imens hun fokuserede meget og slog svagt med hendes vinger og en blid vind snorede sig frem dem og ramte vindmøllen som begyndte at dreje blidt rundt.

Et bredt smil dukkede op på hendes læber og hun fniste svagt, imens hun tørrede de små tåre væk fra hendes kinder. Aira var blevet meget glad for Judas og hun hoppede fremad og krammede ham blidt og helt tæt ind til sig.

”Tak Judas..” hviskede hun med hende blide stemme. Hun trak sig hurtigt tilbage og kiggede på ham.

”Der var faktisk en dag ude i skoven.. Hvor.. En pige sang.. For en anden.. Jeg har.. Øvet mig på den sang.” Sagde hun og kiggede op på Judas. Hun havde længe gerne ville synge for en og havde brugt mange timer på netop denne sang.

Aira kiggede ned på møllen og smilte. Hun rørte lidt ved papiret og kiggede op på ham. Hvis han sagde ja, ville hun smile utrolig meget og hendes halefjer ville vippede op og ned hurtigt.

Hun trak vejret dybt og lukkede hendes øjne, før hele hus blev fyldt at hendes lyse og utrolig blide stemme.

Judas havde spottede glæden i hendes øjne, hvilket for første gang gav ham en underlig 'varm' følelse. Hvorfor anede han ikke helt. Men måske var det Aira's rare fornæmmelse omkring ham? Eller var det hendes personlighed? Han stod lidt og overvejede om Aira mon kunne blive mere end blot et værktøj? Måske blot et kæledyr? Tanken gav ham et smil at Judas stod med Aira i armene og overvejede at beholde hende, som et slags kæledyr efter hans projekt var omme. Han rækkede Aira vindmøllen og smilede lidt.

Han satte sig til rette i sofaen og nikkede bekræftende til at høre Aira's stemme. -Sikkert nok en børne sang- Tænkte judas kort, mens han observerede Aira fra sofaen. Han lændede sig tilbage og lukkede øjnene, mens han lyttede til hendes stemme. Der var noget beroligende over det. Det fik ham i hvert fald til at slappe af. Hvor der dog ikke gik mange sekunder hvor at judas endte med at falde i søvn. Han var udmatted og træt efter at havde været vågen og sikret at Aira havde det godt. Han havde også måske spekuleret for meget, hvilket ofte tog energien fra ham. Han slappede roligt af og vågnede først efter at Aira havde stoppet med at synge. Som var det at han døssede hen, under tiden da hun sang for ham.

Aira smilte og stod på gulvet da hun blev færdig med hendes sang. Hun smilte og så hvordan Judas havde slappet af over i sofaen imens hun havde sunget. Hun gabte svagt selv og gnubbede hendes øjne svagt som et træt barn. Det havde været en lang dag og varmen herinde fik hele hendes krop til at slappe af.

Den lille pige gik over til Judas og kravlede op i hans skød igen, hun havde det på en måde bedst der eller i hans arme generelt. Det var varmt, blødt og en utrolig følelse spredte sig i hele hendes krop, for hun følte sig virkelig tryg der. Judas var en sød mand i hendes øjne og han havde tilbudt hende at bo her, hvilket havde kommet helt bag på hende.

Hun foldede hendes vinger under sig og krøb helt sammen på hans skød og lænede sig op af hans brystkassen imens endnu et gab kom snigende og angreb hende svagt. Aira kiggede op på Judas og puttede sig godt imod ham imens hendes øjne svagt gled i. Hun greb hans ene hånd, lagde den i hendes eget skød og holdte rundt omkring hans pegefinger med hendes meget mindre fingre.

Hendes lille hoved faldt pludselig forover, da hun var faldet i søvn selv. Hun mumlede svagt i søvne og hvis han prøvede at ligge hende fra sig, som f.eks. ned i en seng, ville hun klynke utrolig meget og gribe ud efter ham i søvne.

Judas øjne gled ned på hende, da hun kom over for at ligge sig til at sove. Et svagt smil dannede sig på hans læber og han lod hende falde helt i søvn, før han valgte at bære hende. Efter noget tid var gået, valgte han at løfte hende op og gik over til hans værelses' seng, for at ligge sig til at sove. Han valgte der efter at ligge hende, men bed mærke til at hun greb ud efter ham og prøvede at hive ham i seng. Han sukkede kort og lagde sig ved siden af hende og der efter hev dynen over dem, hvor efter en bjørneklo af en hånd pressede hende tæt ind til ham og han selv begyndte lige så langtsomt at falde i søvn. Til trods for at han kun lå i sin morgen kåbe. Noget han ikke helt var vant til. Hans øjne gled langtsomt i, mens tanken svagt skænkede ham om hvorfor hun mon opførte sig sådan. Var hun mon et barn inden i? Han holdte hende tæt ind hos sig og faldt roligt i søvn.

Hendes sang var dog stadig klemt fast i hans drøm og han havde et mindre marridt, som påvirkede ham i hans fysiske tilstand, som fik hans hænder til at krybe steder, som de ikke burde. Hans drøm om at havde været tidligere soldat og voldtaget og plyndret uskyldige kvinder og børn. Hans stemme brummede i drømmen og grundet han havde et andet levende væsen ved siden af, som blot gjorde hele situationen være. Hans mund havde gledet sig imod Aira's nakke og kyssede hende og slikkede hendes hals i hans drøm, mens han fortsatte nær hendes bryst. Hvis ikke Aira stoppede ham, ville han nok selv vågne, i det at morgen kåben havde gledet af ham og han selv var på vej til at gøre noget forfærdeligt. Noget han bestemt ikke ønskede at gøre. Specielt ikke imod hans Aira. Hans søde, stakkel, uskyldige lille Aira.

Aira lå og puttede inde i hans favn, hun drømte om alt muligt, lige fra dans på en måneskins sø til et super lækkert måltid med Judas, hendes gode ven. Dog forandrede hendes drøm sig til et mareridt, hvor hun lå fastspændt på et træ bord nede i en kold og uhyggelig kælder. En person i en hvidkittel gik rundt om bordet og hun havde smerte i hendes krop, som hun slet ikke kunne forestille sig. Hun så vedkommende komme hen imod hende med en spids dims som sprøjtede noget blåt væske ud. Hun skreg svagt i drømmen og mærkede en smerte deri endnu engang, drømmende forandrede sig dog, hvor hun lå på en blomster marke med højsollys. En sød hund kom løbende hen til hende og slikkede hende i nakken. Aira fniste svagt i drømmen og mærkede hvordan vufferen slikkede hende ned på brystkassen.

Hun lå og fniste svagt, dog vågnede hun og mærkede hvordan de små hundeslik blev anderledes. De blev i stedet til varme berøringer fra et sæt store varme læber. Hun peb svagt og kiggede op, helt søvndrukken og en svag rødmen dukkede op på hendes kinder da hun kiggede op på Judas og mærkede hvordan hendes natkjole var trukket af hende og hendes brystkasse var helt bar.

Aira kiggede ned af sig selv og op på Judas imens hun pludselig gemte hendes ansigt bag hendes hænder og mærkede hvordan rødmen blev værre imens hun mærkede en sjov kilden fornemmelse i hendes krop? Hvad var dette for noget? Judas havde været den søde hund i hendes drøm? Hun forstod det ikke og mærkede hvordan en lille form for panik dukkede op i hendes krop da et flash-back fra hendes mareridt dukkede op.

Den lille Alba skreg op, i et smertens skrig, skubbede hendes arme fremad og sendte en kraftfuld vind lige i brystkassen, med styrke af en voldsom orkan. Hendes øjne var blanke og det var tydeligt på en måde at hun var fanget af et frygteligt flash-back fra hendes fortid. Hun krøb sammen og skreg endnu mere imens hendes arme fløj omkring hendes hoved og sendte vinden rundt i værelset, hvilket forudsagde flere ting væltede på gulvet og mange blev båret med vinden.

Judas, som drømte omkring sin fortid. Så nu at kvinden, som han var ved at voldtage, plyndre og hærge slog ham i maven og han vågnede op til at han fløj ud af sengen, med en kildende fornæmmelse af at blevet slået og fået taget pusten fra ham. Han ramte dog sig store 'X' der stod foranvinduet, som tog hans fald. Da han dog mærkede følelsen af at det lagde op til blæsen. Hans øjne fór rundt for at finde kilden, men så direkte på sengen og hørte Aira skrige.

''Aira!?'' hans stemme skælvede og lyd mere af frygt og bekymring end noget andet. Som en bekymrende forældre, som opdager sit barn har marridt. Han prøvede at gå i retningen af hende, for at nærme sig. Hvis han kunne formå det, ville han gribe ud efter sin morgenkåbe, som sikkert nok havde svunget omkring rummet. Hans øjne gled på hende og hvis han havde formået at få fanget sin morgen kåbe, hvis den blæste forbi ham. Ville han skynde sig at tage den på og binde belted stramt om livet. Han ville der efter nærme sig sengen, for at der efter sætte sig ved siden af Aira, med forkus på at holde hende tæt på ham, mens han stille våggede frem og tilbage.

''Aira!, Aira det blot en drøm!'' Judas spottede at hendes natkjole var hevet ned og han stirede blot skræmt over hvad der havde sket. Havde han ikke blot haft endnu et marridt om hans fortid? Eller var det noget han faktisk gjorde imod Aira!? Han prøvede at holde hovedet koldt og der efter blot fokuserede på at få Aira til at falde til ro. ''Aira, vågn op. Det blot en drøm'' Hans øjne gled på hende, for at se om hun vågnede op. Han var dog glad for at Lucifer og Michael forblev på deres pladser og ikke begyndte at skælde ud for at Aira larmede. Måske fordi de holder af Aira og ved deres herre vil sikre Aira's bedste? Hans ene hånd rettede på kjolen, så den sad ordenligt på hende igen, hvis hun ikke allerede havde gjort det.

Hun mærkede nogle varme arme omkring hende, dog virkede det blot som om det gjorde det hele værre. Hun skreg mere op og kæmpede lidt imod det, men en velkendt stemme trængte igennem hendes drøm og hun hørte Judas’ ord. En drøm? Hun åbnede hendes øjne og stormen lagde sig i værelset og hun kiggede op på Judas med øjne som var fyldt med tåre. Den lille pige bed sig i underlæben, kastede sig ind i hans arme og begyndte at græde.

Hendes lille krop var fyldt med koldsved og rystede svagt på grund af chokket. Hun peb og snøftede imens hun gnubbede hendes ansigt imod hans overkrop og lod hendes vinger hænge svagt ned bag hende på sengen. Drømmen havde været utrolig virkelig og havde skræmt hende virkelig meget, dog var det ikke en drøm, kunne hun mærke. Det havde været noget fra hendes fortid, noget hun havde glemt alt om, siden hun ikke kunne huske noget for mere end 1 år siden.

Da hun var faldet lidt til ro og begyndte at fryse lidt, siden hun havde gennemblødt den sorte kjole af sved. Hun kiggede op på Judas og derefter rundt i værelset og så hvor meget hun havde rodet til.

”Un-Undskyld Judas.. Det.. Det var min skyld..” Hviskede hun og mærkede hvordan skyldfølelsen begyndte at dukke op i hendes lille skrøbelige krop.

Judasd øjne gled kort vuderende på hende, med et svagt smil på læben. Som om at han næsten prøvede at holde et grin tilbage. Han kunne simpelt hen ikke forstå hvad det var hun var ved at sige. At Aira. Søde, uskyldige og stakkels forvirrede Aira. Bebrejde sig selv for at Judas var på vej til at gøre en handling, som han fortrød og alligevel påtog hun sig skylden. Til trods for at Judas ignorerede fuldt ud det roddet rum.

Han nussede Aira's hoved blidt, mens han holdte hende tæt ind hos sig. ''Så så Aira, Det er ikke din skyld. Det var blot et marridt. Skal vi prøve at falde i søvn igen eller vil du havde et glas mælk?'' Hans stemme var rolig, mens et varmt smil lagde sig fast på hans læber. Alba var bestemt en naiv race. At de var så godtroende og uskyldige. En hver anden Djævel, ville bestemt udnytte situationen eller få den største erecktion ved denne uskyldige og fromme stemme. Judas havde dog mere interesse i det mandlige køn, samt også han så blot Aira, som en form for datter. Han nussede hende blidt, mens han holdte hende tæt ind til sig.

Hvis Aira bekræftede at hun gerne ønskede, at få et glas mælk. Ville Judas løfte hende op i hans arme og bære hende med ud i køkkenet og der efter sætte hende på køkkenbordet. Hvor efter han ville lede efter et glas til hende. Hvis hun blot nævnte at hun gerne ville sove igen, ville Judas kigge kort rundt i rummet for at orintere efter en dyne og der efter ligge sig godt til rette og løfte op i dynen, som et tegn til at Aira kunne putte sig ind til ham.

Hun kiggede op på Judas og tjekkede at han var okay, ved at røre hist og her på hans krop, for at se om hendes vind havde gjort skade. Derefter satte hun sig tilbage på hans skød og kiggede op på ham igen imens hendes vinger foldede sig sammen bag ved hende.

”Mælk..” Hviskede hun med en lidt tør stemme. Mareridtet havde fået hende virkelig til at ryste lidt og hun svedte utrolig meget, så hendes hår var klistret sig lidt til hendes ryg og hendes kjole sad tæt. Hun rystede svagt og prøvede at holde lidt styr på hendes vilde hvide hår.

Hun mærkede hans arme omkring sig og hun blev løftet op og Judas gik med hende ud i køkkenet hvor hun blev sat ned på køkkenbordet. Hun svingede hendes ben lidt frem og tilbage imens hun kiggede op på ham. Den drøm havde virket så virkelig, på en måde som om hun havde oplevet det før. Hun kiggede ned i hendes hænder og mærkede hvordan en lille hovedpine begyndte hvorefter hun tog sig til hovedet og begyndte at pive utrolig meget i smerte.

”Av.. Hoved..” Hviskede hun svagt og krøb utrolig meget sammen imens hendes øjne blev fyldt med tåre igen. Det virkede som om hun havde en utrolig migræne, men det var blot hendes race’s lille ting med smerte, hvor de jo kunne mærke det meget mere end andre.

Judas øjne gled på Aira, da hun nævnte at hendes hoved gjorde ondt. Han lige fået hældt mælken op i et glas og da hun nævnte at hendes hoved gjorde ondt, gik han hurtigt over til hende og lagde hånden på hendes pande for at mærke om hun havde feber. ''Aira, vil du havde smertestillende? For at få smerten væk?'' Hans stemme var rolig og næsten hviskende, da han frygtede for at hendes hovedpine ville blive værre. Han gik ud til badeværelset i Entréen og fandt nogle hoved pine piller frem, hvis Aira valgte at nikke eller blot give tegn på at hun gerne ville havde nogle smertestillende. Der efter rakte han hende glasset med den kolde sødmælk og så kort på hende. ''Drik lidt, så du kan få stemmen til at havde det bedre. '' Han tænkte at en hæs stemme ville nok ikke være en sjov oplevelse for Aira.

Hans øjne gled kort på hendes krop. Han overvejede om Aira igen skulle få sig et bad. Så hun ikke skulle føle sig så 'klistret' ved kroppen. Medmindre hun valgte at vente til i morgen. Hans øjne faldt dog omkring sig, for at sikre at Lucifer og Michael ikke havde gået fuldt ud amok. Dog lyd det til at de sad ganske rolige og så på Aira, med næsten større bekymrende øjne end Judas selv. Begge øre var faldet tilbage, mens de på hver hendes side sad og så op på hende. ''Bedre?'' Hans stemme var rolig, mens Judas øjne gled på hende observerende for at sikre at hans egen lille Alba ikke kom noget til. Specielt fordi at han ikke ville havde sin lille Aira kom til skade. Måske var Judas ved at blive blød? Men det var jo også Aira, en stakkels lille pige, som Judas bestemt ville sike imod verden. Specielt Engle og alt deres 'godtroende' pis. Judas ville bestemt ikke lade Aira i hænderne på sådan en satan. Så flåede han først de mange tusinde engle vinger, blot for at få fat i den ene, som våvede at ligge hånden på Aira. Koste hvad koste vil.

Aira kiggede op på ham og hørte hvad han sagde imens hun nikkede til det som hed ’smertestillende’. Hun kiggede efter ham og da han kom tilbage igen kiggede hun ned på pillerne og gættede på at hun skulle sluge dem, så hun kastede dem halvt akavet ind i munden og drak lidt af mælken imens hun synkede de store piller ned. Hun kiggede ned på de store hunde og lod hendes fødder bevæge sig over til deres snuder så de kunne få lov til at studere hendes duft lidt.

Da mælken var færdig, rakte hun sine arme op til Judas, efter hun havde sat glasset på bordet. ”Må.. Jeg få mig vasket?” Spurgte hun og mærkede hvordan kjolen lige nu føltes utrolig ulækker at have på, hun mærkede hvordan hendes lange hår havde helt klistret sig til hendes ryg og hun frøs meget, specielt efter den kolde drik. Hun følte sig allerede utrolig tryg her ved Judas og havde mest af alt lyst til at blive her resten af hendes liv.

Hun lagde hendes små arme omkring Judas’ hals og krammede ham meget tæt ind til sig imens hendes vinger svingede omkring dem i et utrolig blødt kram. ”Tak Judas.. Fordi du reddet mig.. Fra kold skov.. Du sød..” Hviskede hun og nussede hendes ansigt imod hans hals og svingede hendes slanke ben omkring hans hofter så hun nu sad helt klistret til ham imens hendes halefjer vippede glad bag hende.

Lyden af hendes stemme omkring at hun gerne ville blive vasket, fik blot judas til at grine svagt. ''Ja, det går jo ikke du er beskidt.'' Han løftede hende op og gik i retningen af hans badeværelse, igennem det tilroddet og næsten omvendt værelse, hvor alt havde blevet vendt rundt også kastede afsted rundt i rummet. Bøger, som var vælted på jorden, flere og flere 'ting' lå frit fremme rundt på guvlet og Judas 'lege' stativ var blevet bulet, grundet han havde ramlet imod det. Dog havde sengen det 'fint' til trods for at den var tilroddet med masser af skrammel efter Aira havde bogstaveligt talt 'sluppet en vind'.

Judas fortsatte ind til badeværelset. Et eller andet sted var han glad for at han havde husket at lukke badeværelses døren. Da dette blot ville ligne det samme, som på hans værelse. Han satte Aira ned i badekaret og tændte for det varme vand. ''Jeg finder nogle håndklæder frem. Hvis du trykker på den grønne knap, bliver der sat bobble bad i. Det vil hjælpe på at rense dine fjer bedre. '' Judas gik i retningen af hans skab med håndklæderne. Han tænkte at Aira ville kaste natkjolen ud på gulvet eller hans retning, samt også at Daisy nok ville kræve en ny nat kjole af Judas. Til trods for at han nok ville være ligeglad. Han placerede håndklæderne på badeværelses bordet og så kort ned af sin morgenkåbe, som var en smugle klistret fra Aira selv. Dog ikke værre end han selv kunne begynde at blive påklædt. Judas så kort for at vurdere om Aira havde brug for en hånd eller ej.

Der efter fortsatte i retningen af en af hans skuffer, for at finde nogle behagelig natbukser frem og der efter kigge kort til Aira for at se hvordan hun klarede den. ''Jeg finder noget nyt nat tøj til dig, Aira. Husk at bruge hånd skubberen for at få det værste ud af fjerne.'' Han fortsatte der efter videre imod Daisy's værelse og smilede lidt. Måske skulle judas placere en seld og nogle penge til hende, for at købe nogle nye nat kjole, som Aira fik lånt. Han tænkte kort over det og fandt en lidt for stor 'top' til Daisy og tænkte at Aira nemt ville kunne bruge sådan en, som nat kjole. Han lånte den og træskede ned til badeværelsets døren og gik over for at give Aira muligheden for at kunne få fat i håndklædet og hendes nye natkjole. Dog de ord hun havde nævnt. At judas var 'sød'. Dette var bestemt et ord han skulle vænne sig til. Både fra Aira's side af, men også for sig selv. At han skulle bruge måske 30-40 år på at 'lege' sød overfor en Alba. Blot for at han kunne opnå det han ønskede sig. Magt og flere kræfter.

Aira smilte varmt og satte sig i bunden af badekaret og trak den svedige kjole af og lagde på gulvet, derefter kravlede hun over og trykkede på knappen så der kom bobler i vandet. Nøj hun elskede denne dims, med det varme vand som duftede så dejligt. Da karret endelig var fyldt op med varmt vand, begyndte hun at sprede hendes vinger ud, fik fjerne til at stritte lidt og plaskede dem derefter rundt i vandet, som når en normal fugl badet. Hun kiggede efter Judas da han smuttede ud af badeværelset, dog vidste hun at han ville hurtigt komme tilbage.

Hun fniste og begyndte at nynne imens hun dukkede sig under vandet for at få hendes hår vådt, dog da hun kom over vandet igen, begyndte hendes krop at føltes sjov, hun gabte svagt og mærkede hvordan det summede underligt i hendes hænder og fødder.

Den lille alba svømmede hurtigt over til kanten af badekaret, hvor hun prøvede at trække sig op, men hendes krop ville ikke helt lystre, så hun endte med at hænge over kanten med hendes arme hængende i luften. Hendes hoved snurrede rundt og hendes øjne blev utrolig tunge. Hun havde det virkelig skidt og mærkede hvordan hendes krop begyndte at blive virkelig skidt.

”J-judas..” Hviskede hun og pludselig blev hele hendes verden sort og hendes hoved faldt ned og hang imellem hendes arme.

Judas kom ind i rummet og så kort at Aira havde ligget på badekarets kant. Han nærmede sig hurtigt over til hende, med en lettere bekymrende stemme. ''Aira?!'' Hans stemme lyd højt, hvor efter han greb fat i hende og løftede hende op og mærkede kort på hendes hoved og der efter en hånd over hendes næsebord, for at mærke om hun stadig trak vejret. Han rystede hende kort, mens han gentagende gange skreg efter hendes navn. ''Aira?! Aira?! Vågn op!?'' Efter noget tid, kom han i tanke om den pille han havde givet hende og at Alba var følsomme overfor næsten alt. Eller også var det at de blot havde brug for at kunne bruge deres magi måtte de sove meget.. Han tog ikke chancen og stak to fingre i munden på hende, for at få hende til at brække sig. Han håbede dette ville få hende til at få pillen ud. Hvilket blot betyd at han måtte sikre den medicin han gav hende. For ikke at nævne at han måtte huske at få læst op igen på alt hendes race. Fra hvor gammel de blev, til deres kropslige anatomi.

Hvis det lykkedes at få hende til at brække sig, også selv om det måske endte udover ham selv eller på gulvet, så han kort for at se om hun vågnede op af det, eller stadig var bedøvet. Han vidste at det måtte være en ubehagelig følelse, men hellere dette end at hun skulle 'sove' for evigt. Hans øjne tordenede omkring sig og sikret sig om han gjorde det rigtigt, mens han prøvede at holde sig selv i ro. Til trods for at der et mindre panisk blik og ansigt havde malet på hans ansigt, bevarede han dog med nød og næppe roen overfor Aira. Han ville bestemt ikke lade hende dø denne dag, eller nogle andre dage. For ikke at nævne at han frygtede at han var skyld i at Aira faldt om og døende. Eller også var hun blot udmatted?! Uanset tog Judas ikke chancen. Han ville være sikker på at Aira havde det godt og at pillen ikke tog livet af hende.

Aira lå helt stille i hans arme og hendes krop føltes lidt kold i forhold til normal. Hun mærkede intet og hendes bevidsthed var helt forsvundet. Da han prøvede at få pillen ud af hendes system, virkede det ikke rigtigt de første par gange, dog da han den sidste gang prøvede, reagerede hendes krop og hun kastede op ud over Judas og hende selv. En lille klynke kom fra hende, siden opkast altid brændte i halsen.

Hun åbnede langsomt hendes øjne, dog var det helt tydeligt på hendes pupiller at hun var godt høj og var stadig langt væk. Hun kunne knap nok bevæge hendes krop, men hun var ved bevidsthed i det mindste. Hendes hjerte bankede utrolig langsomt og hele hendes krop lå slapt i hans arme, så det var tydeligt at hun ikke kunne bevæge sig og nok havde brug for lægehjælp.

Hun kunne intet rigtigt mærke og hendes sind begyndte svagt at panikken på trods at den tunge medicin, hun kiggede rundt og fandt endelig Judas over hende og det var tydeligt at hun ikke brød sig om det der skete lige nu, hun var utrolig bange.

Judas spottede hendes øjne åbnede sig og han greb fat i natkjolen og fik hende i den. Der efter lagde hende på sengen og pakkede hende godt ind i dynen, for at hun kunne holde varmen, der efter holdte hende tæt ind på ham. ''Aira, jeg får dig til lægen. Bliv ikke skræmt over hvad du kommer til at se. '' Judas stemme var bestemt bekymret, men han stormede der efter med Aira ud af hoved døren og lukkede døren hurtigt i og ændret sig selv til sin sande form. En mindre metalisk rustning, som dannede sig på hans krop og han fløj afsted med Aira i sin favn.

Han fløj højt op i luften, så det sikkert var enormt koldt, hvilket var derfor han havde pakket hende tæt ind i dynen, så hun kunne holde på varmen. Judas var jo en djævel af både Belial og Lucifer, så kulden påvirkede ham ikke det største. Han styrtdykkede der efter imod byen og næsten i samme fart, som når en høgh stormede efter sit bytte når det styrk dykkede. Hans øjne var fast låst imod huset, som han vidste at en af hans personlige læger, som ofte kendte massere til overnaturlige væsner og hvordan man healede dem. Hans øjne var ild røde, mens nogle får diaboliske tegn, cirkulerede omkring ham. Hans øjne fokuserede på lægehuset og han lanede få meter fra den, så et større bragh kunne høres. Han ændret sig selv tilbage til menneskelige skikkelse igen og stormede over til hoved døren, hvor en banken blev lagt imod døren. ''Azi! Open op din dovne satan!'' Der gik noget tid, før døren blev åbnet, hvor efter en mindre spinkel skikkelse dukkede op bag døren, næsten halv klemt åben og så på Judas med et lettere søvnig blik.

Judas skubbede døren til side og fortsatte ind i den lille 'klinik' og der efter lagde Aira på hospital sengen, som lå et par få meter. ''Azi, Alba og smertestillende. Hvad kan du gøre? En pille har hun fået og hun gik ud som et lys. Jeg har fået hende til at brække-'' Før judas formåede at sige det sidste færdig, blev han afbrudt af Azi. ''Du gav en alba en paramol!? Idiot!'' Azi langede Judas en lussing, imod nakken efter at han havde lukket døren. Han var stadig i en morgenkåbe og han gik over for at finde sine special urter, som han havde brygget specielt til Albaer, for at sikre at deres system blev renset igennem fra 'giften' som havde påvirket Aira. Han gik over og havde fundet et mindre børne glas frem og satte sig ved siden af Aira, på sin læge stol. ''Hvad hedder hun?'' sagde han kort og Judas forklarede med et kort og konkret svar. ''Aira.'' Han nikkede anderkende og så på Aira. ''Aira, mit navn er Azi. Jeg er læge inde for overnaturlige væsner. Drik dette og din krops system kommer til at blive renset igennem. Husk at badeværelses døren er igennem den dør og til højre.'' Azi vidste at ved at give hende dette ville også gøre at hendes krop ville reagere inde for et par minutter, som ville få hendes system til at udskille 'giften' på en naturlig måde. Dette ville blot være at Judas eller Azi måtte bære hende ud på toilettet, så hun kunne få giften 'ud'.

Han lænede kroppen med den søde væske over til hendes mund og støttede hendes hoved, så hun kunne drikke det. Det smagte dog af en form for sød og syrlig smag. Hvor at Azi blot havde givet hende en svag dossis af anti-toxin, som var designet til at fjerne en større mængde 'gift' så, som Paramol der var en større forgiftning af bedøvelse for nerverne. Hvor at Judas var klar til at bære hende der ud og vente høfligt, mens han var klar til at ændre sig selv i sin sande form igen, dog frygtede han lidt at englene ville spotte hvor henne Judas var nu. Han havde jo trods alt ændret sig i sin sande form. Hvilket måske bragte Aira i fare.

Aira kiggede op på Judas og kunne ikke gøre ret meget andet end at kigge op på Judas imens han bar hende ind i værelset pakkede hende ind i den dejlige varme dyne. Hvis hun kunne, ville hun have smilet til Judas og nikket til det hans sagde. Læge? Hvad mon det var. Men mere tænkte hun ikke over det da Judas bar hende uden for og pludselig forandrede Judas sig. Hun kiggede på ham med store øjne. Nåårh, Judas var ikke menneske, men hvad var han så? Hun mærkede pludselig vinden omkring dem og mærkede hvordan Judas fløj med hende, det var virkelig rart at være ude i den friske vind igen og mærkede det omkring sig. Hun lukkede hendes øjne lidt og mærkede trætheden i hele hendes krop.

Pludselig vågnede hun dog op igen, virkelig døsig. Hun kiggede lidt rundt, de var foran et hus nu og Judas kaldte på en person. Da de kom ind i det lille rum og hun blev lagt ned, mærkede hun panikken i hendes krop og hvordan hun næsten kæmpede for at bevæge hendes krop og komme op i Judas’ arme igen. Hun peb svagt, det var de eneste lyde hun kunne komme med og kiggede over på Judas da manden slog ham. Hvorfor gjorde han det? Hun forstod det ikke og brød sig slet ikke om at være i dette lokale. Hun hørte hendes navn blev nævnt og hun kiggede over på lægen da han sagde hans navn og en masse andet uforstående ting. System? Ud? Læge? Hun forstod slet intet og pludselig blev det ulækre medicin puttet ind i hendes mund og hun sank det. FØJ! Tænkte hun og skar ansigt da det gled ned i hendes mave og smag hang ved i hendes mund.

Hun lå lidt og kiggede rundt, dog begyndte hendes mave at slå knuder og hun lænede sig pludselig op og kastede op ud over gulvet og ramte Azi lidt. Hun klynkede og mærkede hvordan koldsveden igen gled ned af hendes ryg imens alt giften kom ud af hendes krop og endte på gulvet. Aira begyndte at græde lidt, mest fordi det gjorde virkelig ondt i hendes hals, hendes krop vågnede op og hun panikkede svagt. Det var et nyt sted, en skræmmende oplevelse og nu havde hun kastet op ud over denne søde mand og Judas på samme aften. Hun snøftede svagt og prøvede at tørre noget af opkaste af hendes mund imens hendes lille svage krop rystede utrolig meget.

”Judas.. Av..” Hviskede hun og klynkede mere imens hun febrilsk prøvede at kontrollere hendes krop.

Judas øjne gled på Aira og da hun begyndte at kastede giften op og der efter gik han over og tog et krus og hældte saftevand i det og der efter gik over til Aira, samt også med en mindre spand, som hun kunne spytte den grimme smag ud med. '' skyld munden med det her og få den grimme smag væk.'' Hans stemme var rolig, mens Azi halv overrasket stod og kiggede lidt ned af sig selv og på gulvet. Han sukkede kort og gik ind på badeværelset og lyden af varmt vand lyd. Sikkert nok for at rengøre sig selv. Judas var lettere ligeglad. Han havde selv oplevede værre. Så det at hun havde brækket sig og duften af det gjorde ham ikke det største. Hans fokus havde lagt på at Aira skulle havde det godt. Han lod hånden på hendes hoved og nussede håret blidt. ''Du skal nok få det bedre. Lige nu skal vi bare sikre at du har det godt. Også kan vi efter at havde fået en god nats søvn. Købe noget fløde is. Det har du fortjent efter at havde været så modig.'' Judas stemme var rolig, mens hans øjne gled på hende. Mon hun havde det godt?

Azi kom ind af døren igen og havde sin læge kirtel på, samt en hvid skjorte og et par hvide bukser. Hans øjne gled på Aira og der efter på Judas. ''Hvor hendes forældre?'' Han lænede sig op af dørkammen og han så halv vuderende på judas. ''Aner det ikke. Hun vidste knap nok hvad det var.'' sagde judas med en lettere irriterede stemme og så kort på Azi, som så halv overrasket ud. Dog sagde han intet mere, men virkede mistænktsom og gik over til Aira for at se omkring hendes krop uden at røre hende. Han kiggede på hendes vinger, og næsten undersøgte hende med øjnene, men sagde intet. Judas så dog halv undrende. ''Hvad laver du?'' sagde han endelig efter at havde set lægen cirkulerede omkring Aira et par gange. ''Ikke noget, jeg sender en forklaring på en mail.'' Azi gik over til en skuffe og fandt en pakke smøger frem og der efter gik udenfor, hvor før døren blev lukket blev lyden af en smøg tændt og et pust blev lagt ud af den tygge røg. Judas så dog tilbage på Aira og så halv vuderende om hun havde det fint eller ej. ''Kan du rejse dig op? Vi skal snart afsted igen. Du har brug for hvile Aira og der efter komme til kræfter igen. Denne gang kommer du altså til at bade med mig. Det går ikke du går i sort igen.'' Hans stemme lyd halv bekymret, mens han så på koppen om hun havde drukket saftevandet. Hvis hun havde, ville han placere koppen på bordet og der efter få pakket Aira ind i dynen igen. Klar til at tage af sted. Dog ville han først finde en serviet frem og få tørrede den ulækre fornemmelse væk.

Aira smilte utrolig meget da Judas kom over til hende med den lille spand og koppen. Hun tog en lille tår af det der var i koppen, skyllede det rundt i hendes mund og spyttede det derefter ud i spanden. Hun kravlede over og svingede hendes ben omkring Judas’ lår så hun havde lidt kontakt igen imens hun svagt begyndte at drikke fra koppen. Hmm, det smagte meget bedre end det andet som ham Azi havde givet hende. Hun sukkede svagt og mærkede hvordan hele hendes krop var træt, mest fordi hun ikke havde noget mad i hendes mave og hun lige havde kastet op to gange på denne nat.

Hun kiggede op da Azi spurgte Judas omkring nogle ting om Aira selv. Dog da hun så Azi kom ind igen med den hvide kittel, spærrede hun hendes øjne op igen og endnu et flash-back ramte Aira og hun skreg op i ren frygt.

Det hun så var en person som kom ind i det rum hun havde drømt om i en hvid kittel og meget blod på den imens hun selv lå spændt fast endnu engang.

Dog kom Aira hurtigt til sig selv igen, hun havde smidt koppen på jorden, krøbet sammen under dynen og gemt sig derinde imens hun krammede hendes ben og rystede utrolig meget. Hun var træt, øm og utrolig sulten, så hele hendes krop rystede mest af alt. Efter lidt ting kiggede hun ud igen med store skræmte øjne og peb svagt.

”Judas.. Ond drøm igen..” Hviskede hun og krøb over til kanten af sengen og hoppede op i Judas’ favn imens hun svagt kiggede over på Azi, det var ikke den samme person, men den hvide jakke havde tricket noget i hendes hukommelse, som hun så som onde drømme og mest af alt prøvede at få væk.

Judas øjne gled på hende og da hun sprang op til ham omfagnede han hende. Azi så halv undrende på hende og Judas, men valgte ikke at spørge ind til det. Både af halv frygt for at Judas måske ville lange ham en. Han nikkede blot anerkende og gik ind for at finde nogle specielt lavet medicin for Alba, som for mennesker virker næsten helt 'absurd' lave smerte stillende eller medicinsk messigt. Så det lignede mest af alt nogle klassiske sødemilds størelse piller i nogle små plastik beholder med en skrift på. ''Hun har brug for hvile Judas. Kom til mig igen imorgen hvis det bliver værre og husk denne gang at ringe. Da det er noget vigtigt vi skal få snakket om.'' Hans stemme var rolig og han kiggede halv skuffende ned af sig selv. Næsten som om at han ikke kunne tro sig selv om at han blev 'til grin' af bræk. Han overvejede lidt om han skulle bare lukke døren ude, men igen han havde jo sit 'arbejde' at sørge for. Judas nikkede blot anerkende og et svagt smil lagde sig på hans læber. ''Tak mester.'' sagde Judas kort og rettede sin fulde opmærsomhed på Aira.

''Tid til at give dig et bad og noget velforjent bid måltid. Vil du havde noget at skylle munden i for at fjerne den grimme smag?'' Judas gik over til køkken bordet og fandt med den anden hånd -som ikke havde hånden under hendes bagdel for at holde hende oppe- Noget at skylle munden med så hun kunne spytte det ud i vasken nær ham. Hans øjne gled halv bekymret på Aira. Mon den stakkel kunne klare sig? ''Aira vil du havde en varm bolle og en krus kakao når vi kommer hjem?'' hans øjne gled bekymret på hende, mens han med den frie hånd, efter at havde givet hende koppen med vand til at skylle munden fandt en stykke klud frem for at tørre hendes mund væk fra alt det opkast hun sikkert nok havde. Sikke en nat. Kunne det mon blive meget værre?
Lyden af hoved døren bankede fabrislk, mens 'noget' lyd til at ville ind. Judas øjne gled kort mod døren og han så kort på Aira. ''Azi.. Forventer du gæs-'' Judas nåede ikke engang at svare, før Azi hurtigt svarede ''Ikke min?!'' Hans hænder havde hurtigt foran sig, mens hans blik gled kort over på døren. Aze pejede hurtigt med hånden mod hans soveværelse og Judas rykkede sig straks med Aira uden hun fik lov til det. Kluden var blevet tabt på gulvet og han havde nu begge hænder omkring Aira for at sikre at hun ikke blev for skræmt.

Azi havde i mellem tiden gået over til døren og lyden af ''Hvem der?!'' kunne høres, mens døren blev sparket op. Judas havde formået at lukke døren før Azi råbte op om hvem det var der stod der ude og bankede på. Lyden af tunge fodtrin kunne høres og Azi's stemme iriterret omkring at vedkommet ikke har lov til at være her.