Caught in the Act (Fox)

Tid: omkring 20:00
Sted: Den mørke ende af gågaden
Omgivelser: En smal sidegade hvor lys ikke rigtig kommer hen.

Når man nu havde tiden endnu en gang.... Så kunne man lige så godt optage sit gamle erhverv.... Khá havde et stykke tid mærket nogle energier skifte i byen så der var noget stort på vej. Og han havde alligevel brug for at få tankerne væk fra sin hverdag så han gjorde det til sin opgave at finde ud af hvad det var der kom til at ske. 
Grundet hans natur, måtte han dog have hjælp af nogle lidt særprægede ingredienser for at udføre et indledende ritual der forhåbentlig kunne give ham noget afklaring.
Normalt set var det en rigtig dum ide at gå i den del af byen og ligne man havde noget som helst af værdi. Men Khá var sådan set ligeglad. For ham betød det bare at han ikke skulle gå rundt og signalere at han var Engel. Så det lange blonde hår var bare redt om på ryggen og som påklædning havde han valgt et par mørke jeans, en hvid t-shirt og en sort blazerjakke. Selvom det ikke var den kvalitet han egentlig var vant til, så var det stadig dyre sko han gik med.

Til de særprægede ting han skulle bruge, skulle man også bruge en særpræget butik. Og det var netop sådan en særpræget butik der havde sendt ham på afveje. I første omgang havde han gået lidt i selve gågaden for at finde noget der kunne lede ham mod butikken, men uden held. Efter en god tid, tog han tegnebogen frem fra lommen og kiggede på et visitkort med adressen på. Og det visitkort ledte ham ned af en mørk sidegade. Tegnebogen blev pakket væk igen imens han kiggede rundt efter et skilt eller lignende. Den måtte da være her et sted....

Fox var endnu en gang på tur i byen. Det var det, han brugte mest tid på, at rende rundt og lede efter muligheder og ting at lave. Han var et uroligt menneske og var ikke tilfreds med at sidde stille hjemme i sit lille hjem, hvor de fire vægge nogle gange føltes som om, at de var ved at kvæle ham. Selvom de var sikre. I dag havde han været op og ned af gågaden et par gange og havde da også fået lidt hjem. Han var ved at tænke på at gå ud og finde noget at spise, han havde lyst til pizza. En meatlover, selvfølgelig. Der var penge nok til det.
Han drejede ned af en lille gade, der ledte ud til den store gågade, hvor han sikkert kunne finde en restaurant, der lavede pizza. En mand kom gående i mod ham. Uh, Fox kunne godt lige nå at hive lidt mere hjem, inden han gik til fyraften. Manden var i noget tøj, der tydeligt fortalte, at det var en mand med penge. Fox nåede lige at se ham stikke pungen i inderlommen. Fantastisk. Han grinede kort for sig selv og fløjtede så afslappet, mens han gik mod manden. På det helt rigtige tidspunkt lod han som om, at han snublede, hvilket fik ham til at falde ind i mod manden. Mens han lod som om, at han støttede sig til manden, hev han fingernemt pungen ud. Et trick, han havde øvet til bevidstløshed, efter at have lært det af en, da han var lille.
"Åh for.. det er jeg ked af!" Han stoppede lynhurtigt pungen i lommen og så med et undskyldende blik på manden. "Jeg trænger vist til briller. De burde sætte noget mere lys op." Han trak sig tilbage og løftede undskyldende hænderne, mens han gik udenom ham. "Undskyld." Han vendte ryggen til ham og ville fortsætte ned at sidegaden, så han kunne forsvinde ned af gågaden.

Khá kiggede forvirret da en ung mand pludselig stødte ind i ham. Måden den unge mand stod op af ham, var tydeligt tegn på hvad planen var og Khá kunne se det i hans øjne. 
"Alt forladt.... Det er jo hvad der sker.... Mere lys ville hjælpe ja...."
En Navajo? Det var alligevel noget tid siden at han havde mødt en men dyret i den unge manden gav meget god mening i forhold til hvad han lavede. 
Da han var på vej væk fra Khá, smilede han roligt som om han ikke havde tænkt sig at sige noget til den unge mand. 
Men hvilken overraskelse... Selvfølgelig ville Khá ikke få sin tegnebog tilbage af den unge mands gode vilje.
Så lige inden han nåede væk fra Khá, lagde Khá sin stærke hånd på skulderen af den unge mand og sagde majestætisk men roligt:
"Må jeg godt få min tegnebog tilbage?.... Eller skal vi gøre det her besværligt?...."
Hvis den unge mand vendte sig om, ville han kunne se en gylden glød i Khá's øjne. Og stå med en fornemmelse af at Khá kunne se hans indre

Fox nåede lige at tro, at han var sluppet af sted med det, da en tung hånd tog fat i hans skulder. Shit. Han trak hovedet ned imellem skuldrene, klar til et slag, der heldigvis ikke kom. Stemmen bag ham var af en eller anden grund skræmmende. Det var vel ikke en..?
Da hans blik mødte den andens, vidste han med det samme, at det var en engel. Hurtigt flyttede han blikket. Han kunne ikke lide engle. Overhovedet.
Som sædvanligt var hans hjerne i lynende hast i gang med at lede efter en flugtplan, men han vidste godt, at han ikke kunne slippe af med at aflevere pungen igen. For fuck sake. Det var bare ikke hans tid for tiden. Først blev han fanget af et menneske - et menneske! - og derefter var han så idiot at bryde ind i en politibetjents hus. Og nu stjal han far en engel. Måske det var på tide med en ferie. Hvor sådan en som ham ellers kunne holde ferie henne?
Han stak hånden i lommen og hev pungen op, stadig uden at se på englen, hvis blik var ubehageligt og fik ham til at føle sig blottet. Alting i ham skreg efter at løbe i sikkerhed, gemme sig i sin hule og vente på, at faren var væk. At blive kigget på at en engel fik ham altid til at føle, at han stod midt på en stor åben slette uden noget sted at gemme sig.
"Her!" Han kastede pungen til englen, i håb om at englen ville blive forskrækket og slippe ham, for at bruge begge hænder til at gribe pungen med. Han ventede ikke med at finde ud af, om det faktisk skete, ikke et splitsekund skulle spildes, så han kastede sig til siden med det samme i et forsøg på at slippe væk.

Selvfølgelig ledte den unge mand efter en flugtvej. Ikke kun var han blevet opdaget men samtidig kunne det føles stærkt at en som Khá så i sit indre.
Da pungen så blev kastet, lod Khá den bare falde til jorden og bevarede sin opmærksomhed på den unge Navajo.
Så da han prøvede at kaste sig til siden, holdt Khá bare ved og sagde med en stoisk ro:
"Rolig.... Jeg vil ikke gøre dig ondt.... Hvis du vil have min tegnebog så ivrigt.... Så tag den...."
Ganske langsomt trådte Khá til side så han sagtens kunne komme hen til tegnebogen hvis han stadig ønskede at stjæle den. Khá sørgede for at dæmpe den gyldne glød i sine øjne. 

Så holdt Khá sine hænder så den unge Navajo kunne se dem hele tiden. "Du vil nok få langt mere ud af det ved ikke at stjæle den men hvis det er det du ønsker. Polarræven i dig er nok hurtigere til at komme væk. Du behøver ikke være bange.... Der er masser af flugtveje... Men lad os tale i stedet for?..... Ellers ligger tegnebogen der...."


Så stod Khá ellers roligt og afventende. Intet ved ham signalerede at han havde tænkt sig at stoppe ham i at stjæle tegnebogen. For Khá havde set noget ved den unge Navajo. Noget han ville se om passede

Englen slap ham ikke, da han kastede sig til siden. Han havde alt for godt ved og Fox måtte indse, at den plan ikke gik. Overraskende nok, slap englen ham bagefter og trådte væk fra ham og tegnepungen. Hans ord gjorde Fox meget mistænksom, og han bakkede et skridt, mens han så på englen med sammenknebne øjne. Hvad var nu det for noget? Hans første indskydelse var at løbe, men nu var han alligevel nysgerrig. Dumme nysgerrighed.
Det overraskede ham ikke, at englen vidste, at hans dyreskikkelse var en polarræv. Han havde mærket englen glide igennem sit indre, hvilket var yderst ubehageligt. Åh, hvor kunne han ikke lide engle. De stak næsen i alt for meget, der ikke ragede dem. Private tanker og følelser var private.
Han skævede fra tegnebogen til englen, stadig uden at mødes dennes øjne. Ikke om han ville prøve at nå tegnebogen, den var tabt. Skidt med det. Men han havde som sådan heller ikke ligefrem lyst til at tale med englen. Selvom nysgerrigheden brændte i hans indre. Det rykkede lidt i ham, da han ikke helt kunne finde ud af, om han skulle løbe eller ej. Men han blev stående.
"Tale? Vil du til at holde en buldertale omkring, hvordan guds straf vil hagle ned over mig og min sjæl vil brænde i helvede for evig tid? Sorry mate, den køber jeg ikke." Selvom der eksisterede både engle, dæmoner og djævle, troede Fox ikke på, at ens sjæl var prisgivet det ene eller det andet. Han havde hørt om religioner, der troede på genfødsel, hvilket mere tiltalte ham. Hvorfor skulle han ellers have en dyreskikkelse? Der måtte være noget mere bag. Men egentligt troede han bare ikke på noget. Det måtte han se på, når han døde.
Trods han var blevet stående, var han spændt som en fjeder, klar til at tage benene på nakken.

Først stod Khá egentlig stille og sagde ikke rigtig noget men han kunne alligevel lade være med at more sig over Navajo'ens ord.
Så kort tog han sig selv til maven og grinede nærmest varmt inden han kiggede på Fox og sagde:
"Tro mig.... Jeg har været i Helvede mere end en gang og man ender der ikke for at stjæle en tegnebog.... Nej jeg havde nu tænkt noget mer i retningen af ganske almindelig samtale. Og hvis det var meningen at Gud skulle straffe dig så havde jeg nok gjort det nu.
Engle kan godt andet end at være fordømmende. Hvor sært det end lyder..."


Da det ikke lod til at Fox ville tage hans tegnebog alligevel, gik Khá hen og samlede den op.
Khá begyndte at gå mod udkanten af gyden og vendte så blikket mod Fox og sagde:
"Jeg tror jeg vil have en burger eller noget. Du skal være velkommen til at gå med? Valget er dit... Forresten... Jeg går under navnet Connor"

Fox rystede på hovedet over englen. En almindelig samtale og mad. Så han så udhungret ud? Folk ville så gerne have ham med ud at spise for tiden. Mad lød godt, men han var ikke sikker på, at han ville have det sammen med en engel.
Han så den anden vej ned af sidegaden. Der var stadig mulighed for at smutte. Men hans nysgerrighed var alligevel ved at vinde, og langsomt gik han efter englen. Det virkede til, at englen ville ham noget, hvad kunne Fox ikke regne ud. Han stak hænderne i lommerne på sin nye jakke. Den anden havde Mei jo blødt på, så han havde været ude og finde en ny. Der var ikke lige dukket noget op i de skraldespande ved tøjbutikker, som han havde kigget i, så til sidst var han gået ind i en genbrugsbutik. Og havde brugt penge. Tro det eller ej. Den nye jakke var også af kanvas, nu bare i en mere brun farve. Indenunder havde han en af sine elskede hættetrøjer på og som sædvanligt havde han et par slim cowboybukser på. Som sagt, selvom han levede på gaden, var det vigtigt at se bare nogenlunde præsentabel ud, så han kunne færdes frit i de fleste kvarterer.
Han skævede stadig mistroisk til englen. Der var sikkert en hage ved at blive inviteret ud at spise.
"Folk kalder mig Fox, hvilket du nok kan regne ud hvorfor." Han var heller ikke i tvivl om, at englen kendte hans rigtige navn, men det måtte han leve med. Bare han ikke brugte det. Fox hadede sig rigtige navn, og han havde skiftet efternavnet ud for mange år siden. Ingen grund til at hedde det samme, som de mennesker, der havde forladt ham.

Ganske rigtigt vidste Khá godt at Fox ikke var hans rigtige navn, men valgte bevidst ikke at bruge det. Khá kunne mærke hvordan der var stor vrede og smerte forbundet med det navn.
Khá nikkede nærmest anerkendende til at han fulgte med hvorefter Khá sagde:
"Det er rimelig åbenlyst ja. Jeg bruger heller ikke mit rigtige navn... Der kommer altid så meget vrøvl ud af det med mindre man vælger nøje hvem der skal vide det. 


Khá kunne sagtens se at Fox havde levet på gaden men også hvor godt han havde klaret sig der. Det lod til at Fox satte stor stolthed i ikke at se hjemløs ud. Og det virkede da fint, Khá havde bare stødt på det mange gange før.
Ude på gaden kiggede Khá kort og fik øje på en burgerbiks. Da de så kom der ind kiggede han på menuen og sagde:
"Hmm..... Jeg tror jeg skal prøve noget nyt.... Jeg snupper en salatpizza... Og en cola Hvad skal du have?"

Fox svarede ham ikke og fulgte bare tavst med ham, mens han lod blikket glide rundt i gågaden. Butikkerne var lukkede og der var ikke så mange mennesker, hvilket Fox ikke helt kunne lide. Han følte sig en smule eksponeret, især når han gik ved siden af en engel. At han ikke selv havde set, at manden var en engel, inden han havde snuppet hans pung.. utroligt. Han trængte vist seriøst til ferie. Han sukkede dæmpet.
Efter at have fulgt "Connor" ind et eller andet sted, der duftede fantastisk af mad, kiggede han også på menuen. Efter at have ladet blikket glide rundt, for at se, hvem der var tilstede. Der var heldigvis ret tomt, de fleste havde nok fået aftensmad ved den her tid. Fox vidste ikke, hvornår det var, han spiste, når han var sulten. Selvom han ikke havde gået i skole, kunne han læse. Man kunne lære sig selv meget, især med lidt hjælp fra tilfældige mennesker, man kunne støde på. Jep, de havde også en meatlover, masser af kød. Han pegede på menuen.
"Den der." Hans mave knurrede, han var ved at være sulten. Han kunne altid spise, men det var også sjældent, at han ikke var i bevægelse, så han forbrændte en del. Måske ikke særligt smart, når mad ikke var det letteste at få fat på, men det var nu sjældent, at han ikke kunne finde noget. Eller købe noget. Penge havde han ikke svært evd at få fat i, og siden han ikke var med i en bande (selvom flere havde forsøgt at få ham med), var der kun ham selv til at bruge pengene. Han havde flere små gemmesteder, hvor der var lidt til at leve på, hvis det gik helt galt. F.eks. som dengang han brækkede armen.. han trak sig ud af sine tanker og trak skuldrene op til ørerne.

Efter at have bestilt maden og taget imod drikkevarerne, satte Khá sig ved et bord og skubbede en stol ud så Fox også kunne komme ned og sidde.
Så tog han sig en tår af sin cola og ventede lidt på hvad Fox ville. Det stod ham helt frit for at gå hvis han ville. Men Khá håbede lidt på at han ville blive. Der var mere til Fox end man nu lige skulle gå og tro, men Khá ville ikke bare kigge efter det selv. Det var yderst sjældent at Khá granskede folks indre. Kun hvad deres øjne selv afslørede.

Khá kiggede op på Fox med et spørgende og roligt blik og viste hen til stolen med hånden. 
"Hvis du sætter dig så kan det være jeg kan afklare den nysgerrighed du går med... Men igen... Hvis ikke du har lyst, kan du jo bare tage din mad og gå"
En mand kom ind af døren og skulle lige til at bestille men fik øje på Khá og faldt nærmest over sine egne ben for at komme hurtigt nok væk

Fox stod og flyttede lidt uroligt på sig, mens englen bestilte og betalte. At han betalte for ham, brød han sig ikke om, men igen, man kunne ikke sige nej til et gratis måltid. Og så alligevel, han ville ikke skylde Connor noget. Inden han gik igen, ville Fox højest sandsynligt betale ham for mad og drikke. Hvis man skyldte folk noget, var der en god grund til, at de kunne opsøge en og kræve tjenester. Også selvom det bare var et enkelt måltid mad.
Det kunne ikke falde Fox ind bare at tage maden og gå. Der lå tydeligvis i det, at englen gerne så, at han blev, og når han betalte, så Fox det lidt som et krav. For samvittigheden og for at sige tak. Så han satte sig på den stol, Connor skubbede ud til ham. Han sendte englen et stadig mistroisk og lidt surt blik.
"Kan du ikke holde op med at læse mit indre, eller hvad I kalder det. Det er.. virkeligt klamt, uhøfligt og forstyrrende." Han trak sin jakke af, der var en god varme inde i spisestedet. "Et brud på ens private ret." Han var meget nysgerrig, men det ville aldrig falde ham ind at sige højt. Det gav et sæt i ham, da manden væltede ud af døren igen og han var lige ved at rejse sig op, men der skete ikke noget farligt. Han så undrende efter manden. Nok kunne Fx ikke lide engle, men at flygte fra dem, bare fordi de var samme sted som en selv. Han flyttede langsomt blikket til englen igen og sørgede omhyggeligt for ikke at se ham i øjnene.
"Hvad gik der af ham," mumlede han for sig selv.

Efter manden var løbet igen, kom deres mad også og blev sat foran dem og Khá startede med at tage en bid som om han ville undersøge den. Og ganske som han regnede med, smagte den fantastisk.
Så kiggede han tilbage på Fox og sagde: "Manden løb fordi jeg... Skaffede hans tidligere arbejdsgiver af vejen.... Lad os bare sige... At jeg ikke altid er rar at være i nærheden af.... Selvom du ikke synes det nu"
Så tog Khá en tår cola mere inden at kiggede lidt mre eftertænksomt samtidig med at han sad og pillede ved en særpræget fingerring.

"Men for at svare på hvd du sagde før.... Jeg læste skam ikke dit indre der.... Dit kropssprog er utrolig nemt at tyde.... Og det faktum a du er her endnu i stedet for at løbe selvom du har haft chancen, må være et tydeligt tegn på nysgerrighed. Det er vel også et brud på folks private ret når du har hænderne i deres lommer? Men hvis jeg tager fejl.... Hvorfor er du her så endnu?"

Fox var i gang med at tage en tår af den kolde cola, da englen nævnte, at han havde skaffet nogen af vejen. Han var ved at få colaen galt i halsen og satte hurtigt glasset fra sig igen. En morderisk engel. Great. Han så ned på pizzaen og havde nær tabt appetitten. Meen. Der skulle ret meget til, så han begyndte hurtigt at hugge maden i sig. Det var ikke bordmanerer, han havde flest af. Der var ikke nogen, der havde lært ham dem, og når man boede på gaden, var det med at få så meget mad ned på så kort tid som muligt, i tilfælde af, at nogen ville prøve at snuppe det fra en.
Connors ord om, at han var nem at læse, overraskede ham ikke. Han var ret ligefrem, så det måtte vel også kunne ses på hans kropssprog. Da englen nævnte, at Fox også brød privatlivets fred, stoppede han med at tygge for et øjeblik. Den stak. Men ja, det gjorde han vel. Både når han snuppede punge, hvor der var billeder og noter og alt muligt andet, som han dog aldrig kiggede igennem, men han brød jo også sommetider ind hos folk. Hvilket han i øvrigt ikke havde det skidt med. Han skulle jo også overleve.
Han trak langsomt på skuldrene og tyggede langsomt af munden.
"Der er mad," svarede han med et tonefald, der sagde, at han ikke ville snakke om det.

Så begyndte han stille at spise sin egen mad og tænkte over den unde mand foran ham. Det var jo tydeligt at Khá havde ramt et ømt punkt ved ham. Og han fik sådan set også bekræftet det han ville. Fox havde en samvittighed. Og hvis Khá ikke regnede ved siden af, så brugte Fox også det overskud han havde på at hjælpe dem der ikke selv kunne gøre noget.

Khá ville alligevel se om han kunne få lidt samtale i gang for at se om han kunne finde ud af mere end han allerede vidste. Han ville jo heller ikke kigge i Fox's indre. Det hjalp altid at man ikke bare gjorde det.
Så efter en bid mere, tyggede han af munden og spurgte:
"Nå Fox.... Du lader til at vide meget mere end du giver udtryk for.... Hvad ved du om engle?"

Fox sank en mundfuld mad og trak på skuldrene. Han holdt blikket på maden og bordet, det der med at kigge en engel i øjnene.. Brr. Hvad vidste han egentligt om engle?
"Om engle? Tjah, de siger jo, at de ... I er guds sendebude. Rene af hjerte og fyldt med godhed og hvad ved jeg." Han drak en slurk af sin cola og lavede en grimasse af det, han lige havde sagt.
"Men altså. Jeg kan ikke lide jer. I snager og føler jer bedre end alle andre." Han kunne lige så godt tale rent ud af posen. Endnu en irriterende ting engle kunne, de vidste altid, når man løj. "Jeg har fået buldertalen et par gange, hold din sti ren og guds lykke vil regne over dig og bla bla bla. Hellige bønnestager." Det sidste mumlede han ud, lige inden han stak et nyt stykke pizza i munden. Han kunne bedre lide varulve, end han kunne lide engle. Ja, for den sags skyld, vampyrer. De var for det meste bare onde. Engle.. Han rynkede på næsen.
"Du må være lidt af en undtagelse, sådan at slå folk ihjel. Det troede jeg ikke, at I måtte."

Khá spiste lidt mere og lyttede meget til hvad Fox fortalte for han ville have det hele med. Det var jo klart at folk kunne se sådan på Engle for et langt stykke af vejen var det også rigtigt.
"Jeg ved godt at folk ofte ser engle sådan og for det meste er det også rigtigt. Men lige så langt hen af vejen afslører folk selv deres hemmeligheder. Det behøver man ikke øjne som mine for. Og jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle give dig sådan en buldertale. Det er ikke min opgave at lede eller vise nogen vejen. Den finder man selv..."


Ved næste udtalelse fra Fox, fandt Khá sin tegnebog frem og fandt et billede frem.
"En undtagelse?... Kan man godt sige.... Jeg var en gang et menneske der blev forbandet til at ligne det her..."
Så rakte han billedet af et lig i sorte kåber med glødende røde øjne.
"Det her er mig for lidt over et år siden. Jeg blev genfødt som Seraphim, men i modsætning til mine artsfæller så beholdt jeg min menneskelighed..."

Fox skævede til ham, da han sagde, at man selv skulle finde sin vej. Han fik en fornemmelse af, at den her engel ikke var som de andre. Men igen, hvor mange engle havde Fox egentligt talt med? Så meget vrimlede det heller ikke med dem. Han lagde den sidste pizzaskorpe på tallerkenen og tørrede sine fingre i servietten, før han tog i mod billedet, som Connor rakte i mod ham. Det så ret grusomt ud, og han rynkede på næsen.
"Hyggeligt." Han rakte det tilbage igen og drak en smule af sodavanden. Der var heller ikke så meget tilbage. Lige om lidt ville han være færdig og kunne komme videre. Han så kort ind i englens øjne, men flyttede hurtigt blikket igen.
"Seraphin.. det er sådan noget super-engel eller sådan noget, ikke?"

Fox's ord omkring hvad en Seraphim var for noget, kunne ikke undgå at få Khá til at grine lidt inden han rystede lidt på hovedet af sig selv og sagde:
"Super-engel? Sådan har jeg ikke hørt det beskrevet før.... Seraphim er den rang lige under Ærkeengel... Om det er en Super-engel, afhænger vel egentlig af til hvad.... De forskellige har gerne en eller anden form for opgave"


Så fik Khá spist det sidste af sin mad og tømte så sin cola inden han rejste sig og betalte. Derefter købte han så en kop kaffe til dem begge og satte sig ned til bordet igen. Om hvor vidt Fox ville drikke sin kaffe var jo op til ham. ¨
"Nå... Hvordan kom du så fra fødsel til min lomme? Hvis jeg må vide det selvfølgelig?"

Fox trak ligegyldigt på skuldrene og så hen i mod døren. Han brød sig ikke om at sidde her og føre en længere samtale med en engel. Han ville bare ud herfra og ud i den friske luft. Nu han var mæt, havde han lyst til at tage hjem og snuppe sig en lur. Han så på koppen med kaffe, der blev placeret foran ham. Kaffe. Ikke noget han normalt drak, men han var ikke kræsen og kunne sagtens drikke det. Det sagde ham bare ikke så meget. I dag var der, for ham, ikke nogen vej udenom, englen havde betalt for det. Han tog koppen, drak en slurk af den varme væske og skar ansigt.
Connors spørgsmål fik ham til at knibe øjnene sammen og se på ham. Hvorfor var englen så nysgerrig? Skulle han fortælle noget som helst? Han bed sig kort i læben og trak så på skuldrene, mens han satte sig til at stirre ned i kaffen.
"Jeg blev født af almindelige forældre, der valgte at skille sig af med mig, da de fandt ud af, at jeg kunne skifte skikkelse. Jeg blev taget med til Di Morga af en fremmed, der ville sælge mig som slave, jeg stak af og har levet på gaden lige siden." Den korte fortælling var fortalt med en hurtig, uinteresseret, monoton stemme. Han gad ikke spekulere så meget over sin fortid. Hvorfor skulle han det? Han kunne ikke bruge den til noget alligevel. Han spekulerede heller ikke på sin fremtid. Det hjalp heller ikke noget. Bedre bare at leve i nuet.

Stille tømte han resten af sin kaffe imens Fox fortalte. Det var jo ikke så lidt han havde været igennem. Hvilket kun gjorde det endnu mere imponerende at Fox havde klaret sig så godt. 
Khá havde jo selv været en masse igennem men det var heller ikke noget han bare fortalte med mindre lytteren fortjente at vide det. Mange ville jo også bare tro at han var en sinddsyg tosse.

"Ja det var ikke så lidt..."
Så smed Khá lidt drikkepenge på bordet inden han kiggede på Fox og spurgte:
"Fox nu skal du høre her.... Jeg er godt klar over du ikke bryder dig om at være her.... Hvad holder dig her? Jeg kan jo ikke bestemme om du skal gå eller blive?"

Fox drak noget mere af kaffen og stillede så koppen fra sig. Han fik vist ikke drukket resten, den var ret bitter. En eller anden kom ind af døren og Fox kastede et blik på personen. Ikke nogen spændende. Han begyndte at pille ved en serviet, der lå på bordet. Han var lidt irriteret, fordi han ikke bare kunne se den dumme engel i øjnene, bordet var ikke så interessant at se på.
Englens spørgsmål fik ham til at trække på skuldrene, noget han åbenbart gjorde meget af i løbet af den her samtale.
"I stedet for at udrydde mig for at stjæle din pung, tager du mig med ud at spise og betaler endda for hele molevitten. Tro mig, normalt ville jeg være smuttet ved første lejlighed, men jeg skylder at blive." Han sendte ham et blik. "Selvom jeg helst vil være fri." Han rettede sig lidt op og rynkede på næsen.
"Hvorfor spørger du så meget? Hvorfor er du så interesseret i mig?"

Khá kneb øjnene lidt sammen og lyttede efter hints der kunne forklare ham mere om hvorfor Fox var sådan. Og der var også overrraskende mange hints at hente i det. det var jo ikke så underligt at Fox var blevet så mistroisk med det liv han havde haft. Sådan et liv ville nok have knækket de fleste.
"Så jeg skulle vise min sande skikkelse og brænde dig til aske med hellige flammer?.... På grund af en tegnebog?... Så ekstreme er vi altså ikke. Jeg sagde jeg ville give noget at spise. Og når man giver, så skylder den anden ikke. Jeg sagde jo ikke jeg ville lægge ud for det"


Igen rystede Khá på hovedet af Fox. 
"Du har virkelig aldrig prøvet nogen der bare ville være flinke eller hjælpe har du? Jeg spørger så meget fordi jeg ved du er langt mere end hvad du viser. Du hjælper for eksempel folk der ikke selv kan..."

Fox sukkede dæmpet.
"Tjah, de fleste tager det ikke specielt pænt, hvis de snupper mig i at afhjælpe dem med nogle af deres ejendele. Det er ikke lige altid ufarligt at være i den her del af verden. Det er de færreste, der inviterer på mad. Selvom jeg nu har prøvet det to gange." Endda på kort tid. Underlig oplevelse. Han mærkede lidt mere irritation over englen. Han blev ved med at stille underlige spørgsmål og grave i Fox' liv og personlighed.
Om han havde mødt nogen, der bare ville hjælpe? Et par gange. Men der var langt i mellem dem.
"Folk hjælper sjældent uden bagtanker. Hvis man tager i mod tjenester, ender man bare med at skylde folk noget. Der er ikke mange, der giver uden at ville have igen." Han forstod ikke det, som han sluttede af med. Var mere end hvad han viste? Han rynkede panden.
"Men hvorfor interesserer du dig så meget for det?" Han valgte bevidst at lade være med at svare på det sidste. Det var noget, han ikke helt forstod ved sig selv, det med, at han en gang i mellem hjalp andre. Det gav ikke så meget mening, men han tænkte normalt ikke så meget over sine indskydelser. Så hvis han fik lyst til at hjælpe.. så hjalp han.

Khá satte sig lidt mere afslappet tilbage og kiggede lidt tænkende på Fox. Det virkede nærmest som om Fox ikke forstod den hjælpende del af sig selv. 
"Så må jeg være en af de få.... Men jeg interesserer mig for det fordi jeg også gerne vil hjælpe. Jeg har før gjort ting de fleste mareridt aldrig ville komme i nærheden af. Motiverne er mine egne,..... Men jeg fik en chance til.... og den vil jeg ikke spilde. Og med en lille venlig gerning hist og her kommer man rigtig langt. Jeg skal ikke kunne sige om der er noget jeg kan hjælpe dig med, men hvor vanvittigt det end lyder i dine ører, så vil jeg gerne hjælpe dig. Om det så er noget så simpelt som et sted at gemme sig"