Please help me - Zakaroff

Egentlig havde han tænkt sig at forklare hende mere om hvordan hun kunne gøre det. Men det lod til hun var fast besluttet på at det skulle lykkedes så han sagde intet og fulgte bare med for at se om hun kunne selv.

Beslutsomheden lyste ud af hende og man kunne se i Zakaroff's øjne hvordan han nærmest heppede på hende. 
Da hun så drak hele glasset, klappede han ligeledes meget anerkendende og sagde:
"Se det var rigtig flot! Du skal da slet ikke bruge mig til alt det vampyr noget.. Men jeg vil nu gerne lære dig det alligevel. Du klarede dig virkelig godt kære Lily"


Så holdt han armene sænkede og kiggede smilende forsigtigt.
"Er du måske så stolt at man må prøve et mere af de der kram?"

Lily kiggede på ham og grinte lidt da han bedte om et kram mere.

”Ja.. Hvorfor ikke.” grinte hun og gled dog denne gang op på hans skød og krammede ham blidt ind til sig.

Hun lænede hendes hoved på hans skulder og hvilede lidt imens hun roligt lod blodet glide ud i hendes krop, som vågnede mere og mere op.

Det var ret rart at sidde der ved ham, han var virkelig dejlig og sød ved hende. Der var ikke mange vampyrer i hans alder, som ville hjælpe hende.

Han smilede lidt forsigtigt da hun svarede ja til at give ham et kram mere, men han var ikke forberedt på hvordan krammet blev. Han blev først lidt forvirret over at hun kravlede op på hans skød men det var nu slet ikke så tosset. Og så var det jo et rigtig dejligt kram. Egentlig havde han jo aldrig rigtig krammet eller tænkt over hvad det kunne gøre

Imens han langsomt nussede hende på ryggen imens de krammede, sagde han stille:
"Det er faktisk rigtig dejligt det her... Og meget nyt... Så jeg klager skam ikke...."
For en gangs skyld var han usikker på om han gjorde det rigtigt.
"Jeg kan mærke blodet virker... Eller er det krammet der gør det?...:"

Hun kiggede lidt op på ham da han snakkede og grinte blidt imens hun trak ham helt tæt på igen og gemte hendes ansigt i hans hår.

”Hm.. Måske lidt af begge dele?” Spurgte hun imens hun nussede ham lidt i nakke og lod hendes fingre glide igennem hans smukke og bløde sorte hår.

Lily faldt lidt sammen ind i mod ham og lå med hendes hoved under hans imens hun tænkte lidt på om hun skulle hjem forbi i dag og finde noget nyt tøj, måske få noget af hendes eget med herover.

Han sukkede ganske lavt da hun puttede sig helt ind til ham og kørte fingrene igennem hans hår. Denne form for nærhed havde han aldrig nogensinde prøvet før men det føltes virkelig dejligt. 
Først var han dog noget forvirret omkring hvorfor hun gjorde det men hun måtte jo gøre det fordi hun var tryg ved ham. Bare det i sig selv var nyt.

"Det kan selvfølgelig være.... Det vælger jeg at tro på.... Det føles faktisk rigtig dejligt det der.... Den slags har jeg ikke prøvet før... Men jeg kunne sagtens vænne mig til det...."


Han virkede måske lidt kejtet nærmest som om han ikke vidste om han måtte, men ganske forsigtigt prøvede han at lægge armen godt om hende og nusse hende lidt i nakken

Hun lukkede hendes øjne blidt i som svar på hans forsøg på at ligge armen omkring hende. Lily smilte glad og trak hendes ben op til sig, så hun sad på hans ene lår og hendes fødder hvilede på hans andet lår. Hun lagde sig tæt ind på ham med siden til imens hun mærkede hvordan hun slappede helt af.

”Jeg.. Ved ikke hvorfor.. Men efter de.. Prøvede det.. Så har jeg åbenbart.. Haft meget behov for at.. Føle mig tryg..” hviskede hun lavt imens hun pillede lidt ved hans hår og nød hvordan han blidt nussede hende i nakken.

Lily sukkede glad og lagde hendes ansigt ind imod hans hals og slappede mere af.

”Hvad.. Skal vi lave.. I dag?” Spurgte hun lavt og åbnede hendes øjne lidt, så hendes lange øjenvipper blidt kilede imod hans hals.

Hvis han kunne, havde han nok rødmet da hun satte sig helt op på ham. Det måtte jo være et ganske godt tegn når hun ville så tæt på ham. Men det generede ham ikke det mindste, hun måtte meget gerne blive siddende.

"Jeg kan.... Godt forstå dig... Jeg har aldrig selv stået i samme situation.... Men jeg er glad for jeg kunne hjælpe dig. Og lige så glad for at du føler dig tryg hos mig..."


Det kildede ganske vist at hendes lange øjenvipper strejfede hans hals men han flyttede ikke på sig overhovedet. Det var der ingen grund til når hun nu sad så godt.
"Godt spørgsmål... Jeg er jo din helt egen bodyguard i en uge.... Men hvis du vil være her, så skal vi nok i hvertfald have hentet noget tøj til dig... Du vil nok blive træt af at løbe rundt i mit..."

Hun kiggede op på ham da han snakkede og nikkede lidt imens hun tænkte sig lidt om.

”Tror jeg vil blive her, du har jo alle dine våben her, så det ville nok give mest mening at være her.” Smilte hun lidt imens hun satte sig lidt op, så hun bedre kunne se ham, dog blev hun siddende på hans lår.

”Men.. Skal vi så ikke smutte hjem til mig og hente noget tøj til mig? Og nok også min dyne og pude, med mindre du har ekstra?” spurgte hun lidt imens hun rettede lidt på hendes benvarmere, så de også dækkede lidt hendes fødder, siden hun ikke have nogle sko her, de var jo blevet pænt ødelagt.

”Dog ved jeg ikke hvad vi skal lave en hel uge, jeg skal ikke så meget andet end at træne lidt, inde i byen.” smilte hun lidt imens hun kiggede op på ham.

Han grinede let da hun satte sig op hvorefter han så hende i øjnene og sagde:
"Jeg behøver skam ikke våben for at passe på dig..... Ellers er der nogen i min frakke... Jeg er bare blevet rigtig god til at gemme dem... Jeg bruger nogle våben man ikke ser overalt kan man sige"


Imens hun rettede på sine benvarmere, lagde han sin ene hånd over hendes fødder så han kunne nusse dem for at holde hende dejligt tryg.
"Det kan vi sagtens. Du ved jo selv hvad du skal bruge. Dyne og pude har jeg masser af. Ved egentlig ikke hvorfor men det har jeg"


Så fik han et lidt tænkende blik og kneb øjnene lidt sammen.
"Hmm.... Hvad med at jeg lærer dig lidt selvforsvar?.... Der er mange grunde til du vil være fantastisk til det"

Hun smilte over hans blide behandling med hendes fødder og kunne ret godt lide det.
Da hun så hørte hans forslag, kiggede hun op på ham med er nysgerrigt blik og grinte lidt.

”Det kunne være ret sjovt at prøve!” Smilte hun og strakte hendes ben lidt imens hun kiggede op på ham.

”Hvilke våben har du da? Siden du kan gemme dem så godt?” Spurgte hun ret nysgerrigt. Hun vidste at man godt ville kunne gemme nogle knive. Men havde han andre våben som var nemme at gemme? Havde han nogle på sig lige nu?!

Lily kiggede lidt på hans brystkasse, som om hun ledte efter nogle våben hun ikke havde lagt mærke til, imens de sad der.

”Nå, men skal vi?” Spurgte hun, imens hun hurtigt rejste sig op, strakte sig helt inden hun tøffede over og hentede hendes taske, pakkede de sidste ting i den og lukkede den, så hun nemmere ville kunne pakke det ud, derhjemme og få nogle nye ting i.

Derefter tog hun sin mindre taske, tjekkede at hendes nøgler var derind, før hun kiggede op på ham, med begge tasker i hænderne. Hun havde jo ingen jakke eller sko, så hun måtte bare bide kulden lidt i sig og være ligeglad med hvad folk tænkte.

Han smilede og kiggede efter hendes bevægelser da hun strakte sine dejlige ben.
"Så gør vi da det. Du har allerede en fantastisk smidighed til det.... Det kan jeg se...."


Han kunne ikke lade være med at grine lidt da hun nærmest undersøgte hans brystkasse for våben. Det var faktisk lidt underholdende på en eller anden måde, nok mest fordi hun var tæt på ham. 
"Du finder ikke nogen våben.... Jeg har aldrig våben på mig med mindre jeg træner eller at jeg er på opgave.... Men jeg bruger sværd, knive, kukri og nogle kastenåle jeg selv har fremstillet.... Jeg kan godt lære dig at bruge nogen af dem hvis du synes? Ja lad os gøre klar"


Det tog ham ikke lang tid at tage frakken omkring sig og tage sin hat på. Så kom han i tanke op at hun ikke havde noget fodtøj så han skyndte sig hen til et skab. "Jeg har noget her du kan bruge. Det er nogle specielle støvler der giver høj bevægelighed. Der gik desværre en fejl i orden så jeg fik nogen der var alt for små. Prøv dem"
Så rakte han hende et par lette sorte støvler der slutted højt på lægmusklen

Hun kiggede efter ham da han ledte efter støvlerne og tog glad imod dem, da han gav hende dem.

Med benvarmerne på, som var ret tykke, kunne hun godt passe dem lidt. Dog hvis hun ikke havde haft dem på, ville hun sejle rundt i dem, da hun kun havde en str. 37.

Da han så ud til at være klar, tog hun sine tasker og smuttede ud til hans bil. Da han låste op, lagde hun blidt hendes store taske ind på bagsædet og hoppede ind i bilen igen, på forsædet, hvor hun havde sat natten før.

Da han kom ind, gav hun ham sin adresse og forklarede vejen herfra. Der var ikke langt, hendes lejlighed lå i den anden ende af byen bare, så de skulle igennem centrum,.

Han nikkede til hende da hun stod i støvlerne men kunne godt se at uden de benvarmere, ville det være et problem at holde dem på. 
"De klæder dig faktisk.... Men et par numre mindre ville ikke gøre noget...."


Så gik han ud med hende og fik lige låst huset af inden han låste bilen op og satte sig ind efter hun var kommet godt på plads. 
Selvom det var en veteranbil, så lød motoren stadig meget voldsom til den model af bil.

Så kørte han efter hendes anvisning og kom hurtigt ud til hvor hun boede. Da han ikke helt kunne lade være, stod han med det samme ovre ved hendes side og åbnede døren for hende og havde taget tasken ud for hende.

Lily grinte blidt da han stod ved hendes dør, efter han havde parkeret. De holdte foran en ældre bygning, med mange lejligheder.

Da hun kom ud, grinte hun blidt til ham og fandt nøglerne frem til bygningen. Hun låste dem ind og de kom ind i en lidt stor hal med en trappe op til hver etage. De gik op af trapperne, som mindede om nogen fra den victorianske tid. Da de kom helt op, til øverste etage, låste hun døren op til hendes lejlighed og gik ind.

”Bare lad som om du er hjemme.” Sagde hun blidt.

Hun tog blidt hendes støvler af og gik ind i lejligheden. Selve lejligheden var ret lille, men hyggelig. Stuen og køkkenet lå i et lokale, så var der et stort soveværelse, et lille kontor og hendes badeværelse. Alt var i lyse møbler og victoriansk design.

Han kunne ret godt lide stilen selve bygningen var i, og indtrykket blev kun bedre da de kom op i hendes lejlighed. Den victorianske tid havde altid haft et meget dekorativt og nærmest sensuelt design samtidig med tydelige tegn på klasse.

"Det vil jeg gøre.... Tag dig endelig den tid du skal bruge Lily"

Så gik han stille rundt og undersøgte hver eneste lille detalje af indretningen. Det havde altid været lidt en hobby han aldrig rigtig snakkede om. Men samtidig gik han hele tiden og lyttede og modtog hvad hans sanser ellers kunne fortælle ham. Både fordi han teknisk set var på opgave men samtidig fordi hun havde påvirket ham på en måde.

"Du bor rigtig dejligt Lily!...."

Hele hendes lejlighed var fyldt med mange bøger om naturlige ting, blomster, planter og urter. Der var billeder af natur ting og nogle få malerier af hendes fra hendes fortid og familie. Møblerne var af god kvalitet og der stod en Gine i hjørnet i hendes stue, hvor en utrolig smuk ballerina dragt hang på, med smukke sko og strømper som lå pænt på gulvet foran.

Lily gik ind i hendes soveværelse med hendes taske. Hun smed den på hendes flotte himmelseng og pakkede den ud. Det ødelagte tøj, smed hun i skraldespanden med det samme og hun begyndte derefter at pakke nyt tøj ned.

”Tak, jeg har selv gjort det meste i stand. Næsten alt er købt fra genbrug hvor jeg så selv har lavet det og malet.” Sagde hun stolt og fandt noget tøj som hun kunne skifte til.

Uden rigtigt at tænke over det, smed hun bare hendes trænings tøj og tog noget nyt på, selvom døren stod åben.

Hun fik nogle lyse jeans på og en stor lækker striktrøje som var lidt for stor på. Derefter satte hun sit hår op i en høj hestehale og pakkede det sidste.

”Noget specielt jeg skal tage med?” Spurgte hun imens hun pakkede en ekstra taske med noget nyt træningstøj, så hvis hun skulle øve hendes ballet, så havde hun til det.

Efter at have gået lidt rundt, vendte han sig rundt for at se på en af de malerier hun havde hængende. Dog have han ikke opdaget at hun havde smidt sit tøj for at tage andet på. Havde han været i live, ville han have rødmet helt vildt. Men nu stod han bare lydløst og kiggede. Der var noget i ham der brændte men på en måde man ikke ønskede stoppede. 
Men han var dog gentleman af natur og lukkede døren lidt til imens han sagde noget forsigtigt:
"Det beklager jeg.... Det var upassende af mig at se.... Tilgiv mig....."


Så han vendte blikket ned af for at være sikker på han ikke så mere end hvad hun syntes han måtte. 
"Du skal jo tage med så du har det godt og hjemligt... Jeg skal selvfølgelig nok hjælpe med valg hvis du har flere muligheder."
Han var ikke flov eller noget, men var alligevel irriteret over at han havde været upassende

Hun ville også havde rødmet utrolig meget, hvis det ikke var fordi hun var død, hun rettede hurtigt på hendes hår og fniste lidt nervøst.

”Det må du undskylde.. Jeg er så van til at smide det bare herhjemme at jeg helt glemte at du var her.” Grinte hun lidt og lukkede hendes taske.

”Tror jeg har det hele.” Sagde hun imens hun kiggede lidt rundt. Der var ikke noget specielt, som hun havde stort behov for at få med. Så dette ville nok gå an.

Hun tog begge tasker op på hendes skuldre med et lille suk, de var tunge. Og gik ud til ham.

”sådan!” Grinte hun og kiggede op på ham med hendes nye tøj på .

Som hun kom ud til ham, nikkede han lidt stille og sagde med rolig dog lidt flov stemme:
"Du skal skam ikke undskylde.... Det var mit blik der vandrede hen hvor det ikke burde være.... Men siden jeg nu har set..... Du er virkelig smuk...."


Så gik han lidt tættere på hende og lagde sin hånd på hendes imens han nærmest hviskede:
"Lad mig..... Så kan du bedre låse af og den slags.... Kald mig bare gammeldags...."
Roligt tog han hendes tasker og bar dem som om de intet vejede. Han var jo væsentlig hurtigere og stærkere da han fuldt ud havde accepteret sin vampyriske natur.

Så gik han udenfor sammen med hende og lagde taskerne ind i bilen imens hun låste af. Uden dog at vise det, havde han sanserne på højtryk for at være sikker på deres omgivelser var fri for fare

Hun smilte glad imens hun låste af og da hun stod foran hoveddøren, havde hun slet ikke forventet, det som ventede på dem.

Pludselig sprang der en ned fra taget af bygningen og landede lige bagved hende.

Lily skreg op, dog blev der holdt en klud op foran hendes ansigt, men noget som var mere skarpt en noget som normalt ville få et menneske til at besvime.

Hun duftede den stærke gift og hun faldt bagover, grebet af hendes overfalds mand imens 7 andre sprang frem fra skyggerne omkring dem.

Lily havde slet ikke vidst at der var en som var så meget efter hende og hun havde ikke forventet at ligge bevidstløs i en fremmedes arme.

En ny duft ramte hans følsomme næse og hans alarmklokker ringede med det samme. Hans øjne glødede rødt og det hele startede med at han strakte hurtigt sine arme ud og to af dem tog sig til halsen og faldt om i smerte. 5 andre trak pistoler og begyndte at skyde efter ham. Første prioritet var at få den første til ikke at skade hende. Så han stod lige pludselig med en nål i hånden og kunne heller ikke bevæge sig. Men der havde ikke været så meget gift på nålen så han kunne lige nøjagtigt sige noget. "Sttop.... Ham...."


Pistolerne begyndte at larme og Zakaroff trak to knive inden han sprang til siden.To skud nåede at ramme ham inden han smadrede gadelampen så der blev helt mørkt og han blev en del af mørket. To mere faldt til jorden med en rallende lyd fra halsen imens den sidste knækkede nakken mod det træ han blev smidt ind i.
Normalt set ville Zakaroff have sagt noget til overfaldsmanden, men det eneste han tænkte på lige nu var hendes sikkerhed.
Så staklen brækkede sin arm ved en meget høj lyd og han fik en rigtig stor dosis af Zakaroff's gift. 

Uden at tænke så meget mere, tog Zakaroff hende blidt op i sine arme og kørte afsted. Han var blevet ramt et par steder inden han blev en del af mørket. Lige nu lod det ikke til at genere ham

Hun lå helt lydløs og stille på sædet i hans bil. De havde givet hende en kæmpe dosis af den sove medicin på kluden, nok til at slå en dæmon ud. Hun drømte svagt omkring en masse ting fra hendes fortid, om hvad der var sket igennem tiden og det hele.

Godt 2 timer senere rørte hun på sig og trak vejret langsomt, hun hostede og rallede voldsomt imens hun satte sig op og holdte sig for munden imens hun hostede igennem.

Lily kiggede hurtigt rundt om sig i panik for hvor hun var.

Han parkerede et stykke væk og tog taskerne med og løftede hende blidt op i sine arme. Lydløst og i skyggerne sneg han sig ind af en hemmelig dør og tog hende med ovenpå hvor hun blev lagt i hans seng. Da han så havde sørget for hun lå godt og trygt, fandt han nogle ampuller med elverblod frem og knuste et par stykker ned i hendes mund så det ville fremme hendes heling en smule.

Efter at have hentet et fad med varmt vand og håndklæder, satte han sig på sengen og ventede på hun skulle vågne.
Da hun så gjorde tegn til at vågne, sørgede han for så vidt muligt at han var det først hun fik at se for at dulme hendes panik.
Og med ganske rolig stemme sagde han:

"Rolig Lily...... Du er i sikkerhed... Det er Zakaroff...... Jeg er her .... Du er sikker....."
Han tænkte slet ikke på de sår han stadig havde fra 2 skud. Kuglerne sad stadig i ham

Hun kiggede op på ham med lettelse tydeligt i hendes blik.

”Årh.. Det er dig..” hviskede hun lettet og lagde sig ned igen, dog ramte duften af blod hendes næse hurtigt og hendes øjne blev helt røde igen.

”Du er såret!” Sagde hun med panik i stemme, hun satte sig op med et ryk og kiggede på ham.

Det var tydeligt hvor ked af det hun var, for hendes øjne blev helt blanke og hun begyndte næsten at græde.

Da hun nævnte hans sår, kiggede han ned og ganske rigtigt. "Det er jeg også.... Hmm de ramte ikke specielt godt...."


Han kunne godt se at han skulle skynde sig lidt da hun var virkelig ked af det, hvilket på ingen måde var meningen. Så han lagde begge hænder på hendes kinder og kiggede hende dybt i øjnene med et beroligende smil:
"Det er ikke så slemt Lily, bare rolig..... Du kan være ganske rolig.... Jeg lovede dig at jeg ville beskytte dig og mit ord er mit bånd.... Så længe jeg passer på dig, vil jeg gøre alt.... Men hør godt på hvad jeg siger Lily... Der er en måde hvorpå du kan hjælpe mig... Jeg kan ikke hele før skuddene er ude... Vil du gøre det for mig? Eller skal jeg selv gøre det? Bare rolig det gør ikke ondt.... "