Have a seat Ms.... (Transylvania)

Hun fik sat sig elegant på skrivebordet mens hendes opmærksomhed var rettet mod ham, hun havde for vane at side op på møblerne nu hvor hun så fik en chance for at gøre det så fik hun det da endelig gjort.

"Er det så en slags evne du har til, at kunne gøre de ting?" Kom det fra hende da han sagde hvordan han godt kunne lide at pille ved begivenhedernes gang. Men det lød nu som, om deres snak var kommet lidt ind på noget historisk igen men som sagt havde han jo faldt at fortælle hvad han godt kunne lide at lave og hun kunne. Nu godt lide ideen om at kunne pille ved begivenheder det lød sjovt i hendes ører. "Den eneste uinteressant evne jeg har er at forvandle mig til en kat" kom det fra hende. Hvilket næsten også var det eneste indlysende hvis man nu havde opdaget halen osv. Hvilket han, jo som sagt havde bemærket men det gjorde de fleste.

Han kiggede lidt drilsk og strøg ganske kort en finger over sin læbe imens han tænkte over hvordan han skulle svare på det bedst muligt. Men igen var Morgan ikke ligefrem kendt for at skjule sig selv som sådan. Kun hvis det tjente til hans fordel.

"Din evne er da ikke uinteressant? Der er virkelig mange muligheder i den. Og jeg vil vædde med du ved lige præcis hvordan.... Som sagt så har alle dybe lyster og begær som de ikke nødvendigvis vil frem med.... Jeg kan ikke kun se de lyster. Jeg kan også få hvem som helst til at føle det hvis jeg ønsker det.... Og hvis det skulle ske jeg var på vej i problemer.... Så kan jeg også den modsatte ende af netop det...."

Han havde altid elsket at lave lidt ballade hvor end han var, eller i hvertfald forme en situation til sin egen fordel. Hun virkede ligeledes til at have hang til at lave lidt ballade for underholdningens skyld.
"Du må gerne prøve hvis det er?.... Jeg skal nok lade være med at gøre det alt for intenst"

Som sagt var hendes opmærksomhed stadig rettet mod ham selv da han snakkede, det var dag positivt at han ikke syntes den var uinteressant. Selvfølgelig var den nyttig, hvis hun havde behov for at slippe hurtig væk fra nogle som var knap så rare. Der var en katteskikkels jo ganske glimrende, især når hun jo løb hurtig osv.

"Modsatte ende af det?" Kom det spørgende måske lidt undrende fra hende, samtalen var drejet ind på et interessant punkt især når de nu snakkede evner og sådan.

"Prøve hvad?" Hun måtte ligne et stors spørgsmålstegn lige nu, fordi hun ikke fulgte ret meget med af en dårlig vane bed hun sig i læben mens hun så på ham.

Han trak lidt på skuldrene da hun spurgte lidt mere til hans anden evne han kun havde beskrevet meget løst. Men hun lod til at være lige så interesseret i evner og den slags som han kunne være, så hun fortjente selvfølgelig et bedre svar.
"Ja..... Lige såvel som alle har dybe lyster og begær, har alle også en ting de frygter mere end noget andet. Deres absolut værste mareridt..... Hvis jeg vælger det, er det sådan de ser mig.... "

"Prøve hvordan min første evne virker..... Se godt efter.... Se i mine øjne..... Jo længere tid du kigger, jo stærkere vil det føles....."
Dog ville han ikke bare åbne fuldt op for den evne så hun rent faktisk kunne kigge væk. I stedet lod han det være mere op til hende hvor længe hun ville se. Så han drejede sig lidt mere over mod hende og så hende dybt i øjnene hvor hun først kunne se sin egen allerdybeste lyst. Og valgte hun at blive ved, ville hun også begynde at mærke det som om hun rent faktisk oplevede det

Sylv lyttede ganske roligt til det han sagde, dog vidste hun ikke helt om hun ville prøve hans evne men hun gav det vel alligevel en chance selv om hun ikke kiggede ret lang tid. "Interessant" kom det fra hende mens hun så på ham. På det punkt, var hans evne langt mere interessant end hendes men sådan var det jo. Sylv betragtede roligt deres omgivelser endnu en gang, dog varede det ikke længe før hun rettede opmærksomheden mod ham igen.

"Man kan da sige det var en interessant evne" kom det fra hende med et smil på læben, mens hun så på ham. Godt nok havde hun valgt ikke at kigge så lang tid inde i hans øjne men det havde været dejligt nok at hun altid havde kunne kigget væk igen.

Morgans mildest talt drilske natur havde gjort det utrolig fristende at bruge evnen til sit fulde potentiale men lod den dog blive som han havde sagt.
Det kunne alligevel også blive rigtig interessant hvad man fik at se.
Da hun så indikerede at hun havde set nok, hvirvlede det kort i hans øjne så de blev normale igen. Dog ville effekten ganske svagt kunne mærkes endnu da det var lidt en konsekvens ved at opleve sit eget dybeste begær.

"Ja den kan være rigtig underholdende.... Man lærer så utrolig meget om folk..."
Han tænkte at det ikke alt skulle være om hans evner. Det var jo trods alt hende der kom ind for at prøve en samtale. Så han smilede dragende til hende og spurgte:
"En ting jeg altid har været nysgerrig om.... Når du for eksempel forvandler dig til en kat..... Ændrer din tankegang sig til en kats også eller?...."

Hun rettede sig roligt op mens hendes, blik stadig var rettet mod ham. "Det er da kun godt, hvis man lærer noget nyt om nogle folk" kom det fra hende for det var jo hyggeligt at lærer noget nyt om nye personer. Hun rettede kort på sin top inden hun satte sig rank op.

Da han spurgte ind til hendes evne, til at kunne forvandle sig til en kat måtte hun lige tænke sig om en gang. Det var nu ikke så tit hun brugte evnen, "Jeg har min normale tankegang men det skulle ikke undre mig at hvis jeg var en kat for længe ville jeg sikkert få en kats tankegang" kom det fra hende mens hun så på ham. Hun anede ikke om, det var noget godt svar for så meget havde hun heller ikke selv prøvet det.

Han nikkede roligt til hendes ord inden han roligt kørte hånden gennem sit hår og sagde:
"Lige præcis.... Og når man først har lært noget om folk, så er det de sande muligheder begynder. Igen er det sådan noget jeg har brugt et par tusind år på"

Selvom han ikke afslørede det, så var der ikke en eneste detalje lige nu der undgik hans øje. Selv måden hun rettede på sin top, fangede han samtidig med hendes toneleje og ansigtsudtryk. Det var en uvurderlig kilde til kroppens eget til tider skjulte sprog.
"Jeg vil gerne se din forvandling på et tidspunkt hvis jeg må? Selv gemmer jeg min sande form. Den er ikke uhyggelig eller ulækker, men folk reagerer som regel stærkt på den så jeg passer på med det. Med mindre din nysgerrighed vinder selvfølgelig?"

Den tone han brugte ved de ord, var meget subtile men alligevel på en måde så man måske ikke kunne lade være med at tænke på det som en drillende udfordring. Nu måtte han jo så se om hendes nysgerrighed vandt

"Er det ikke lidt trist, at kunne leve i så mange år?" Kom det fra Sylv mens hun så på ham. Hun anede ikke hvordan hun ville have hvis hun levede i så mange år.

"På et tidspunkt kunne, det jo nemt tænkes at du kunne se mig som en kat en rødhåret kat" kom det fra hende mens hun så på ham, "Det er ikke altid, min nysgerrig vinder" kom det fra hende. Egentligt vidste hun ikke helt om hun gad, se en djævel sådan i rigtig djævel form. Ind til videre, ville hun helst nøjes med den form han netop nu havde.

"Man kan da sige, det har været interessant selv om det ikke helt endte i Psykolog snak" kom det fra hende med et smil på hendes læber mens hun betragtede ham.

"Egentlig ikke specielt.... Jeg blev jo i første omgang skabt med et formål, jeg passede så tiden var ikke noget jeg lagde mærke til. Og med tiden er tøjlerne blevet mere frie for mit vedkommende og der er så meget ballade at lave så derer nok at tage sig til"
Hans lumske smil fortalte om hvordan han drillede lidt ved at sige det på den måde med ballade. Det var jo ikke nogen hemmelighed at han godt kunne lide lidt ravage

Han grinede lidt inden han rejste sig og gik hen til et spejl hvor han kiggede på hende via spejlet. "Hvem ved? Man har vel lov at håbe. Det kunne nu være underholdende at se dig sådan..." I spejlet var det ikke til at se hvordan han så ud da spejlbilledet af ham var helt sløret. Som om det gemte på noget.

Så gik han hen og åbnede en sodavand med en efterfølgende gestus om hvor vidt hun ville have en. "Bare fordi man er psykolog, behøver man jo ikke være gammel, grå og kedelig..."