Nightlife & Neon (Transylvania)

Han kiggede lidt undersøgende på hende da hun sagde, at hun ikke kunne slås...
Nej... hun så bestemt ikke stærk ud. Ingen synlige muskler på armene, benene var for slanke, og hun så måske lidt ud som om at et enkelt slag i maven ville sende hende i gulvet.
Så... køn og sårbar.

Han smilede skævt ved tanken...

Og dans? Det vidste han fra baren. Hun havde fortalt ham det, mens de havde betragtet de andre på dansegulvet.

"Så... hvad laver du, når du hygger dig med nogen?" spurgte han så, mens han kastede et enkelt blik på hendes hale, og hældte lidt mere rom op til sig selv, for så at se spørgende på hende, mens han holdt flasken over hendes glas.

Selvfølgelig, endte han jo også med at spørger hende om hvad hun plejede at lave mens hun var sammen med nogle. Det var nu ikke lige frem, altid hun var sammen med folk hun var oftes alene men det skete da til tider at hun var sammen med nogle. "Nok noget ale det vi gør nu, snakker og drikker en smule" kom hendes svar mens hun smilte til ham.

Hendes blik fulgte hans bevægelser da han hældte op til sig selv og der næst kiggede spørgende om hun skulle have noget mere. Hvis hun drak noget mere, ville hun da først begynde at føle sig fuld ville hun tro. "Jeg tror jeg holder mig til enten vand eller sodavand fra nu af hvis det ikke gør noget? Jeg ved ikke om det vil være smart at være fuld selv om det sikkert kunne være meget sjovt. Jeg har bare aldrig prøvet at være det før" kom det fra hende mens hun så på ham.

"En drink eller to, og så en god snak? Det kan man heller aldrig gå helt galt i byen med..." sagde han med et smil.
Teknisk set kunne man dog sagtens komme galt afsted på den måde - og da især når man som ung kvinde, vovede sig med fremmede mænd til aflukkede områder!

"Du må være forsigtig når du gør den slags... men det ved du nok godt." tilføjede han.

Da hun afslog alkohollen, nikkede han blot og stillede flasken fra sig.
Det var meget forståeligt, og korrekt af hende, at hun ikke ville have mere - rom slog hårdt, og man kunne aldrig helt vide, hvad man kunne finde på når man var påvirket.

"Fair nok. Vi skulle jo nødig have at du blev fuld, og overmodig... tænk hvis du kom til at sige ja til noget, som du ville fortryde..." sagde han roligt, mens han samlede sit glas op, og drak en tår, mens han roligt betragtede hende.

Sylv smil var stadig på hendes læber mens hun lyttede til hvad Zuresh sagde, men hey det var da gratis alkohol hvis man kunne sige det på den måde. "Det plejer i hvert fald at være ganske hyggeligt" kom det fra Sylv, mens hun pillede ved en hår tot.

"Selvfølgelig" kom det fra hende, da han sagde at hun skulle være forsigtig med den slags.

"Nå og hvad er det så, jeg sikkert vil kunne ende me dat fortryde?" Kom det fra hende, mens hun stadig smilede til ham selv om hun sikkert godt i princippet vidste hvad han mente. Men det var næsten, sjovere at få folk til at sige det selv selv om hun sikkert som sagt godt vidste det.

"Hyggeligt synes jeg nu også, at det er nu." sagde han med et smil.
Han havde egentlig aldrig forbundet alkohol med sjov... men at nyde noget godt at drikke, med godt selskab... det var bestemt noget man kunne vænne sig til.

Hendes spørgsmål fik ham til at le lavmeldt og kort, før han igen tog en tår af sin rom.
"Ganske simpelt... du kunne blive overmodig, og erklære dig frisk på at finde ud af, om du kan lide smerte. Tro mig... det er set før." sagde han, mens han stadig betragtede hende.
Det lod ikke til at røre ham det mindste, at sige dette...
Faktisk fandt han det mest af alt underholdende og interessant, at hun var så frisk og nysgerrig, som hun tilsyneladende var.

Overmodig og erklære sig frisk på at finde ud af om hun kunne lide smerte? Den var ny, selv om det ikke lige frem var fordi hun havde oplevet at nogle gav hende smerte før. "Hvorfor finde ud af om man kan lide smerte?" Kom det en anelse undrende fra hende, mens hun roligt tog et kort skridt hen mod ham stadig med hendes søde smil på læberne. Det var ikke lige frem, alle personer hun forstod sig på. Men det lød da til, at Zuresh kendte nogle som åbenbart godt kunne lide smerte. Dog havde hun, da ind til videre da aldrig oplevet smerte især hvis der var snakke om hvis man blev slået eller noget lignende.

Men hun kunne nu alligevel godt, lide at han rent faktisk svarede på det hun spurgte ham om det var nu ganske rart. Især at der var, en der svarede. Zuresh var faktisk, ganske fin nok at snakke med.

Han vidste at hun var ung... og han havde en fornemmelse af, at hun var uerfaren... men hendes uskyldighed lige nu, kom stadig lidt bag på ham.
Han hævede ganske let det ene øjenbryn over hendes spørgsmål.
Så hun havde altså aldrig hørt om sådan noget før...?

"Åh, søde pige... folk bliver seksuelt opstemte af de mærkeligste ting, og smerte er, kontroversielt nok, en af de mest populære." sagde han ganske roligt, mens hun med sit søde smil tog et enkelt skridt hen imod ham.

"Dit smil er... et godt blikfang." tilføjede han, og tømte så glasset med rom.
Denne lille leg var sjov... interessant...

Lige som før, lyttede hun stadig til det han sagde. "Tænk sig at noget, som kan gøre så ondt kan være så populært" kom det dog stadig en anelse undrende fra hende. Hun kunne godt lide at han kaldte hende for søde pige. Det fik hende kort til at fnise, mens opmærksomheden stadig var rettet mod ham.

Dog kunne hun godt lide, at han havde sagt at hun ikke skulle være for hurtig til at drikke sin drink op men det var han i hvert fald. Det var nu alligevel, en sjov ting at lægge mærke til. Mon hun skulle snuppe, endnu et glas alligevel? Hun var næsten lidt fristet på at få endnu et glas. Men mon hun skulle holde sig til, vandet var nu måske en langt bedre ide.

"Nå så det er mit smil" kom det, fra hende dog stadig smilende.

"Smerte kan omdannes til nydelse, så at sige... det handler om adrenalin og på sin vis underkastelse. Det er halvkompliceret at forklare." sagde han, og det var sandheden.
Før i tiden havde han ikke forstået det... men efter at have levet her i Di Morga, iblandt utallige væsener, som gjorde den slags ting konstant, var han begyndt at få en forståelse for det.

Hendes fnis fik ham til at smile skævt. Endnu en gang virkede hun sød, uskyldig... og sårbar.

"Ja... dit smil er næsten betagende." sagde han, før han åbnede en lem i minibaren, og hev en glasflaske op, som så ud til at have ligget i is.
Han åbnede den, og holdt den frem mod hendes glas.
"Vand?" spurgte han.

"Det er da utroligt, at der er noget som kan være for halvkompliceret at forklare" kom det fra hende dog ganske muntert. Sylv kunne faktisk godt lide hans skæve smil, men det var nu også sødt efter hendes mening.

"Det er da godt at vide, tror jeg" kom det fra hende efter at han sagde at hendes smil var betagende det fik hende dog bare til at smile endnu mere. Endnu en gang bevægede hun sig kort rundt, inden hun stod hvor hun stod før mens hendes blik stadig var rettet mod ham.

Hun fulgte hans håndbevægelse, fra da han åbnede lemmen i minibaren til han hev en glasflaske ud som så temmelig forfriskende ud. "Ja tak" kom det fra hende mens hun smilede.

"Ikke for kompliceret... men dog halvt kompliceret, da det trods alt ikke er noget, som betegnes som helt normalt." rettede han hende, mens hendes munterhed frembragte endnu et smil fra ham.

Han fulgte hende med blikket, og hældte så kold vand i hendes glas da hun sagde ja tak.
Så greb han det, gik et par skridt over imod hende, og rakte hende glasset.
"Det er bare vand... jeg lover det." sagde han med et drillende glimt i øjet - og han løj ikke.

At han rettede på hende, havde hun skam intet imod det fik hende blot til at fortsætte med at smile. Fra at hans skæve smil, blev til et helt smil lade hun i hvert fald mærke til.

Hun tog glædeligt i mod glasset, men skulle lige til at tage en slurk da han sagde. Det er bare vand, jeg lover det, "Er du nu også sikker på det?" Kom det muntert fra hende nu var det hende der forsøgte at drille lidt. Inden hun tog en tår af vandet, som smagte ganske dejligt.

Da hun, trods hans ord, tog en tår af vandet, faldt det ham ind hvor nemt det ville have været at snyde hende... men tanken var modbydelig for ham, og han skubbede den væk med det samme.
Nok var han sadist... men han var ikke den samme som han havde været dengang...

"Rimelig sikker..." sagde han og så på hende som hun stod der, tæt på ham.
Han måtte indrømme over for sig selv at han fandt hende tiltrækkende...

Zuresh trådte et enkelt skridt tilbage, og vendte siden til hende, for at hælde endnu et glas rom op til sig selv.
"Bare rolig... jeg bliver ikke farlig af rom. Alkohol påvirker mig næsten ikke."

Sylv fik taget endnu en tår, vand smagte jo i særdeleshed godt og hun fik da hurtig drukket et halvt glas. "Hm jeg må være tørstig" kom det fra hende, hvor efter hun grinte lidt men vente dog stadig opmærksomheden mod Zuresh.

Hun fik taget, endnu en tår af det dejlige vand mens hun så på ham. "Heldig dig, visse folk vil det jo hurtig påvirke" kom det fra hende. "Men jeg tror det er fint jeg gik over til vand, tror godt jeg kan mærke alkohollens virkning altså sådan lidt" kom det muntert fra hende. Ikke fordi, hun ikke havde noget imod at mærke den måde alkohol virkede på.

Han nikkede roligt, mens han fortsat smilede til hende.
Det blev mere og mere klart for Zuresh, at han var nødt til at stoppe her... med mindre han skulle miste kontrollen, hvilken ville være uheldigt for den unge navajo-pige.

"Held og held... hvis jeg gerne vil være lidt fuld, skal jeg drikke sp meget at jeg bliver helt dårlig af det." sagde han med et let grin, før han hurtigt så sig om i værelset.

"Jeg synes du skal blive her i nat... værelset er dit, og der vil endda blive bragt morgenmad herop i morgen. Jeg vil gå til ro snart... hos mig selv." sagde han så, og begyndte at gå hen imod døren.
Han stoppede op da han havde åbnet den, og kastede et blik over skulderen, over på hende.

"Måske mødes vi igen en dag..."
Og så for lod han lokalet.