Finally, we meet again – Zakaroff. (XXX)

Efter hun havde fået pakket skrinet sammen, tog han det og pakkede det forsvarligt i en taske der røg over skulderen. Imens hun fandt kostumet frem, betragtede han det og blev enig med sig selv om at kostumet kunne han sagtens reparere selvom det måske krævede lidt tid.
Så tog han og pakkede hendes kostume og sko sammen hvor man tydeligt kunne se hvordan han håndterede det med yderste forsigtighed.
"Bare rolig... Det hele bliver klart til din forestilling..... Det lover jeg...."

Meget blidt tog han hendes hænder og så på hende imens hendes hænder fik et stille klem..
"Lilianna.... Jeg synes du skal finde det tøj du ellers vil have med..... Og hvs du har lyst..... Vil du så ikke flytte ind hos mig?... Der er du sikker"

Lily kiggede lidt på imens han pakkede de forskellige ting ned. Hun smilte og var glad for at han kunne nå og redde det. Da han så kom hen og greb hendes hænder, kunne hun ikke lade vær med at smile af glæde.

”Er du sikker? Jeg vil ikke være til besvær.. Og.. Har du overhovedet plads til mig?” grinte hun lidt og kiggede rundt. Hun var jo en kvinde, elskede hendes specielle tøj, smykker og ejendele. De ville ikke kunne få alle de ting med som hun gerne ville. Dog kunne hun ikke lade vær med at rødme lidt. Hun havde aldrig prøvet at bo med en anden person før, udover hendes familie, da hun var menneske.

Hun gik dog lidt tættere på ham og krammede ham tæt ind til sig.

”Tak Zakaroff… Du har gjort så meget for mig.. Jeg ved slet ikke hvordan jeg kan betale det tilbage igen.” Hviskede hun og kiggede lidt op på ham imens hun smilte blidt.

Det var sjovt, de var to vidt forskellige personer, som dag og nat. Lily elskede lyst tøj, havde mange farver og Zakaroff var mere til det mørke del. De havde forskellige interesser, men alligevel var de ikke så forskellige igen.

"Ja jeg er sikker. Ellers ville jeg ikke foreslå det. Jeg har 3 etager og der er jo kun mig lige nu...."
Hendes kram overraskede ham lidt men egentlig var det rigtig dejligt så han lagde armene om hende også. Da hun så kiggede op på ham, smilede han ned og sagde roligt:
"Det var skam så lidt.... Jeg ville gøre det hele igen.... Og der er ikke noget der skal betales tilbage... Jeg gør det fordi jeg har lyst.... Se at få pakket.... Der er ikke så lang tid til solen står op...."

Måske ville det være rart at få lidt lys ind i sit liv, selvom han altid havde holdt sig til mørket. Så længe det ikke endte med at dominere. Han slap hende ganske stille og strøg hendes kind for at berolige hende så hun også kunne mærke hvordan hun var i sikre hænder

Hun kunne ikke lade vær med at grine og kyssede blidt hans hånd, inden hun gik i gang med at pakke. Lily fik pakket en masse tøj ned, dog var det hele ødelagt. Men måske ville Zakaroff vise hende, hvordan hun skulle redde det? Derefter fik hun pakket nogle flere smykker ned, som ikke havde det så skidt. Hun fik pakket hendes toilet ting og lidt andet hun ville få brug for.

Til sidst kom hun ind i soveværelset med et maleri. Hun kiggede op på ham og vidste ham det. Der var blevet skåret i det, men det var et gammelt maleri, fra da hun var menneske. Billedet viste hende i en smuk hvid victoriansk kjole, en ældre mand og kvinde. Det var tydeligt at det var hende og hendes forældre.

”Kan.. Denne reddes?” spurgte hun og kiggede lidt bekymret på ham.

Hun gik over til ham og lagde billedet ned på tasken, som hun havde fyldt med hendes ting. Denne var det sidste hun ville have med. Ellers kunne hun nemt købe resten hun manglede.

Han stod tålmodigt og ventede på hun fik pakket, med mindre hun bad ham om hjælp til det selvfølgelig. Da hun så kom hen med maleriet, kiggede han længe og eftertænksomt på det.
"Hmm.... Det vil jeg tro.... Det vil nok tage lidt længere tid men det burde være muligt.... Jeg kender nogen der virkelig ved hvad de laver..... Kom....."

Så tog han tingene og gik ud sammen med hende og man kunne se at daggry ikke var særlig langt væk. Så han tog en hurtig beslutning og tog hendes taske på ryggen og fik hende til at holde maleriet imens han løftede hende op i armene og smilede. "Hold godt ved....."
Fuldstændig som før, satte han af og sprang op på taget og begyndte at løbe. Dog løb han ikke så hurtigt som før for at skåne maleriet.
Solen var så småt ved at kravle over horisonten da de nåede tilbage så han skyndte sig at slå nogle sorte skodder for vinduerne efter at have sat hende ned.
"Sådan..."

Lily kunne ikke lade vær med at smile. Det var dejligt at hun ville få sit maleri tilbage igen. Hun fniste som en lille pige da de skyndte sig udenfor. Med et svagt gisp, blev hun hevet op i hans arme igen, hun holdte godt ved maleriet og grinte svagt imens han løb med hende.

Den dejlige kilden i maven, da han sprang afsted med hende fik hende til at grinte højt og strakte igen hendes ben, nød den flyvende fornemmelse og puttede sig lidt ind til ham imens.

Da de så kom tilbage og indenfor i sikkerhed, kunne hun ikke lade vær med at grine lidt.

”Puhhh, det var tæt på.” smilte hun og satte forsigtigt maleriet ned på bordet igen.

”Jeg bliver dog nok nød til at øve lidt inden i aften. Skal jeg hjælpe med at redde mine ting?” Spurgte hun og kiggede op på ham imens hun tog jakken af igen. Hun ville jo ikke være i vejen for ham, hvis han nu gerne selv ville kigge på det. Heldigvis havde hun pakket nogle meget gamle og slidte sko ned som hun kunne bruge til at øve lidt i.

Han lagde nogle af tingene klar ude på spisebordet og betragtede dem for lige at få et billede af hvor lang tid han skulle bruge for det.
Der var en del at lave men han kunne godt nå det. "Hmm.... Hvis du nu sørger for at få øvet.... Og selvfølgelig når at få hvilet inden forestillingen.... Så sørger jeg for at få gjort dit kostume klar.... Og ringen..... Nu skal du bare se...."

Så gik han hen til et stort skab og trak en lille dragkiste frem der var fyldt af alt muligt så udstyr både til tøj og læder. Det stod meget klart at han kun ville have det bedste udstyr. I samme skab var der også alle mulige stofprøver, da han selv syede sine forklædninger hvis en skulle blive nødvendigt.
"Du kan jo altid øve her nede... Med mindre det bringer uheld at jeg ser det inden forrestillingen?"

Hun grinte lidt imens hun kiggede på hans ting. Han kunne bare blive ved med at overraske hende! Lily gik lidt over til ham, greb hans hånd og hev ham lidt ned i hendes højde.

”Tusind tak Zak.” Smilte hun og plantede et virkelig blidt kys på hans kind. Derefter slap hun ham og tøffede ind i stuen hvor tasken med nogle ting lå i. Hun fandt nogle shorts frem, som ikke var så slemt anlagt, derefter et par benvarmere og hendes sko. Hun skiftede og bandt skoene fast på hendes fødder, efter hun havde opvarmet dem godt. For mange så dette virkelig smertefuldt ud, da hun virkelig strakte dem helt unaturligt.

Hun bandt skjorten lidt op, som hun stadig havde på og satte hendes hår op i en knold. Derefter gik hun i gang med at opvarme hendes ben mere. Hun var næsten i en helt anden verden, imens hun stod der og bukkede sig rundt, fik strækket hendes muskler ud og det hele.

Derefter gik hun i gang med at øve nogle trin, dansede lidt rundt og det hele. Hun øvede ikke hele dansen, da hun godt kunne det. Men nogle trin og hop krævede lidt mere.

Dog var der nogle få trin hun simpelthen ikke kunne få på plads, da hun skulle bruge en anden person. Hun stod lidt imens hun svagt hev efter vejret, og kiggede på Zakaroff.

Hun ville jo ikke forstyrre ham. Lily rystede lidt på hovedet og øvede videre. Det måtte vente.

Han smilede stille da hun kyssede ham på kinden hvorefter han hviskede stille:
"Alt forladt Lilianna.... Jeg gør det gerne....."

Lige så snart hun gik i gang med at skifte og gøre klar til at øve, gik han i gang med at sy kostumet og hentede ligeledes noget rensende væske til hendes sko. Han arbejdede meget metodisk og målrettet og tingene tog hurtigt form til et positivt resultat. Han skulle nok få det klart til hende.
Efter et stykke tid, lagde han dog mærke til hun var stoppet op og kiggede ganske hurtigt op med et roligt smil.

"Du må endelig sige til hvis jeg kan hjælpe dig.... Jeg er ikke erfaren danser men vil gerne hvis det er"

Hun smilte lidt og kiggede over på ham, da hun elegant landede på gulvet efter et spring. Hun bukkede lidt og strakte hendes arme fint ud imens hun åndede lidt op.

”Du må gerne prøve.” grinte hun, hvorefter hun blidt gik over og greb hans hænder. Trak ham op og ledte ham ind på gulvet hvorefter hun placerede hans arme lidt op.

”Du skal blot gribe mig, svinge mig rundt og lade mig lande på jorden derefter.” Smilte hun og blinkede til ham, hun gik nogle skridt tilbage.

”Klar?” Smilte hun og kunne ikke lade vær med at grine.

Lily lavede nogle trin, drejede rundt på hendes tåspidser og dansede frem. Pludselig satte hun af og sprang op i luften, strakte hendes ben ud og lod ham gribe hende. Hun trak dem begge rundt med kræften, så det ville være nemt for ham. Dog kom det sværeste for hende. Hun landede på jorden igen, dog vred hun rundt med hendes fod og fik dem begge til at vælte.

Hun landede ned oven på ham, mærkede en skarp smerte i hendes side og såret var gået lidt op. Hun hev efter vejret og lagde en hånd på hendes side da det begyndte at bløde lidt igen.

Han fulgte meget nøje hendes trin og gjorde klar til at gøre fuldstændig som hun havde bedt om. Det gik også fint til at starte med, men hendes sår gjorde det svært.
Så da hun fik ondt, hjalp han hende op og lagde hende på sofaen.
"Hmm.... Vi prøver lige noget mere drastisk.... Bare rolig det er hurtigt overstået....."
Da hendes sår var blotlagt, skar han sig selv i håndfladen og lod en del blod løbe ned på hendes sår hvor det virkede til hendes sår absorberede det med det samme.

Så fjernede han stingene så det kunne hele ordentligt selv hvorefter han lagde en forbinding på det for at holde lidt på det. Meget forsigtigt tog han hendes hånd og kyssede den hvorefter han sagde: "Sådan.... Du bliver nok nødt til at hvile dig så det får lov at hele.... Men det burde ikke gå så lang tid.... Så burde du godt kunne nå at øve springet igen... Og jeg hjælper..."

Hun gispede lidt og lod ham bære hende ind i sofaen igen. Lily lå blot og lod ham arbejde imens hun lå helt stille og gav ham plads. Hun kunne ikke lade vær med at blive lidt bekymret. Bekymret for om hun overhovedet ville kunne nå at blive klar til forestillingen?

Lily greb hans hånd lidt og bed sig i underlæben imens hun holdte den. Hun var træt, meget træt. Dels fordi hendes indre ur lige nu skreg at hun burde sove.

”Vil.. du ikke ligge lidt med mig.. Inden jeg falder i søvn?” spurgte hun. Lily var jo ret ung i forhold til ham. Så derfor ville det ikke tage ret lang tid, inden hun ville sove, fordi det var dag udenfor. Hun hev lidt mere i hans hånd, håbede at han ville gå med til det, selvom han stadig skulle redde hendes kostume.

”Jeg.. Ved ikke hvorfor.. Men jeg kan ikke rigtigt falde til ro lige nu..” Hviskede hun og kiggede lidt væk.

Da hun spurgte om han ikke ville ligge hos hende, blev han lige nødt til at kigge på uret for at have en ide om tiden.
Men der var rimelig god tid så han nikkede stille til hende og lagde sig ganske forsigtigt ned ved siden af hende så hun kunne komme til at putte ved ham som hun ville. Heldigvis var det en sofa med masser af plads.

"Der er masser af tid..... Så selvfølgelig vil jeg det.... Og det der skal ordnes, kan jeg sagtens nå inden du vågner igen..... Hvis du har problemer med at finde ro så håber jeg da at det vil hjælpe dig at jeg ligger her?...."

Så nussede han hende stille på ryggen og smilede til hende med en varm glød i øjnene

Lily puttede sig lidt ind til ham og lyttede til hans stemme. Hun smilte og nød den dejlige fornemmelse af ham tæt på sig og de dejlige stærke arme omkring hendes lille krop. Efter kort tid, kunne man tydeligt høre at hun sov. Hendes vejrtrækning blev lavere og stoppede helt, hendes krop blev tung og hun lå til sidst der tæt på ham med hendes hænder på hans brystkasse, med et godt greb i hans trøje.

Hun sov i lang tid, lod hendes krop hvile 100% og samle de kræfter den skulle bruge til den næste nat.

Der gik først mange timer inden hun vågnede igen.

Som hun lå og stille faldt i søvn, tænkte han lidt over hvad fremtiden egentlig ville bringe for dem. Et eller andet sted i hans indre havde han en trang til at hun skulle være tryg og det ville han kæmpe for hun var. Hvordan det skulle gøres var egentlig ikke så relevant for ham.
Da hun sov tungt og trygt, rejste han sig meget langsomt for at ordne de ting der skulle gøres, men inden det lagde han en trøje der stadig duftede af ham og en seddel om hun kunne finde ham i kælderen hvis der blev noget.

Alle hendes ting blev restaureret så de var som nye og lå klar til hende når hun vågnede. Det blev tydeligt hvordan han havde et godt håndelag til at sy. Det var selvfølgelig også nødvendigt i hans arbejde da han insisterede på at lave sit arbejdstøj selv. En ting havde han dog gemt som en overraskelse.
Da tingene så var færdige lagde han sig ned til hende og ventede på hun vågnede

Lily sov i meget lang tid og hun krammede sig indtil trøjen da den blev lagt oven på hende, begravede hendes ansigt i den og sov i lang tid.

Langsomt begyndte hun at vågne igen da hun mærkede hans nærhed og følelsen af ham ved hende. Hun åbnede hendes øjne lidt og gabte svagt imens hun nussede hendes ansigt ind til ham og holdte trøjen tæt ind til hendes brystkasse. Hendes hår var blevet lidt rodet, men det var mere som om hendes naturlige krøller var kommet frem.

”Hm.. Har jeg sovet for længe?” Hviskede hun blidt og kiggede op på ham imens hun gnubbede hendes øjne og satte sig langsomt op imens hun kiggede rundt. Hun havde virkelig sovet godt og selv nu hvor hun var vågen, holdte hun stadig trøjen indtil sig med et stramt greb.

Han grinede lidt som hun satte sig op hvorefter han strøg lidt af hendes hår væk fra hendes øjne. Så trak han lidt på skuldrene og svarede hende lidt drilsk:
"Nej det er ikke så slemt..... Du har masser af tid til din forestilling..... Og imens jeg husker det......"

Han rakte armen hen mod sengebordet hvor der stod en lille æske af glat Ibenholt med diskrete gyldne beslag på. Nede i æsken var hendes ring som om der aldrig var sket den noget. Man kunne ikke en gang se at der var blevet lavet noget på den eller at den var repareret. Den var fuldstændig som ny.

"Gad vide hvad det kan være?...."

Lily kiggede lidt op da han kom med æsken og hun kiggede ned i den. Et højt gisp kom fra hende og hun holdte sig lidt for munden da hun så hvor fin den var igen. Hun smilte så stort og blødt til ham og kæmpede meget for ikke at begynde og græde. Blidt lukkede hun låget på æsken, lagde den på bordet og vendte sig om.

Hun sprang frem og krammede ham, så de begge endte nede i sofaen igen og hun lå oven på ham med hendes hoved begravet ned i hans hals.

”Orh Zakaroff! Du er virkelig vidunderlig sød! Hvordan kan jeg nogensinde takke dig?” Grinte hun og rejste sig lidt op hvor hun kiggede ned på ham, med kun ansigtet få millimeter fra hans. Hendes smaragd grønne øjne lyste op af glæde og hun kunne slet ikke lade vær med at både fnise og grine blidt. Intet i hendes verden lige nu kunne være anderledes eller bedre.

Han stod lidt spændt på hendes reaktion og kunne kun blive endnu mere glad da han så hvor spændt hun blev på overraskelsen.
Da hun så sprang på ham og krammede ham, grinede han og lod sig falde bag over sammen med hende og krammede tilbage. Så smilede han til hende og gengældte det varme blik imens han nussede hende svagt.

"Det er op til dig... Jeg skal ikke have noget for det.... Jeg lovede at hjælpe dig så det gjorde jeg.... Og jeg ville ikke se dig så trist.... Så der er den..."

Han smilede tilbage og så hende intenst i øjnene. Taget i betragtning af hvad han lavede normalt var det her underligt tilfredsstillende

Hun fniste lidt og rystede på hendes hoved, hun satte sig mere op, så hun sad overskævs på hans skød og prikkede ham i brystkassen.

”Fortæl mig hvad du virkelig gerne vil have og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at skaffe det.” smilte hun og krydsede derefter hendes arme hen over hendes brystkasse. Dog kunne hun ikke skjule den mindre og meget svage rødmen hen over hendes kinder, noget som hun ikke kunne lade vær med at gøre i nærheden af Zakaroff.

”Jeg vil virkelig gerne gøre noget for dig Zak. Du har reddet mit liv, lavet så mange af mine ting og nu også ringen? Jeg føler virkelig at jeg lige nu står i evig gæld til dig og jeg vil så gerne gøre noget tilbage for dig, gøre ting som vil gøre dig glad!” Smilte hun og rakte lidt frem så hun blidt kunne ae ham hen over hans kind.

Han smilede stille og så lidt drilsk på hende som hun prikkede til ham imens han tænkte lidt over hendes ord. Så kiggede han op på hende som hun sad med krydsede arme hvor han så nussede hende på maven og sagde:
"Det gør du allerede..... Men siden du nu kræver....."

Meget hurtigt satte han sig op så de var helt tæt på hinanden hvorefter han så meget intenst på hende imens han lod neglene glide meget langsomt ned af hendes ryg.
"Jeg vil have..... Det du vil..... Det er jo ikke sjovt hvis jeg kræver det...... Men hvis det der imod er noget du selv lyster at give som du mener vil behage mig.... Så bliver det oprigtigt...... Og jeg er jo allerede blevet inviteret til en fin forestilling....."

Han havde endda tænkt sig at klæde sig rigtig pænt på for hendes skyld

Hun kiggede lidt ned og rødmede mere da hun så det intense udtryk han havde i hans øjne igen og det fik hende virkelig til at vride sig lidt oven på hans skød. Hun bed sig lidt hårdt i underlæben og kiggede efter op på ham, hun kom på noget som hun gerne ville give ham.

”Det ved jeg.. Men jeg vil også gerne give dig noget som du vil blive glad for..” Smilte hun lidt. Hun kiggede derefter op på ham imens, greb hendes lange hår og trak det over den ene skulder, hun lagde derefter hendes hoved på skrå, rakte op og skar et lille fint hul på hendes blege hud og det meget røde blod dryppede hurtigt ud.

”Jeg vil gerne give dig noget af mit blod som tak, nu hvor jeg også har brugt en masse af dit.” Smilte hun og det var tydeligt at hun virkelig gerne ville give det. For hun kunne virkelig ikke komme på andet at give ham! Hun vidste ikke hvad Zakaroff ville have, men alle vampyrer ville altid gerne have blod.

Som hun skar det lille fine hul, trak han hende helt tæt på sig hvorefter han sank tænderne i hende og drak intenst. det var berusende i sig selv og hun ville kunne mærke hvordan han vred sig nedenunder hende.
Dog drak han ikke særlig længe inden han kørte tungen op af hendes hals og kyssede sårene så de lukkede.
Så kiggede han på hende og nussede hendes røde kinder og grinede lavt.

"Mange tak..... Altid lækkert at sætte tænderne i dig.... Men nu skal jeg ikke dræne dig helt for energi.... Det kan vi altid finde ud af når forestillingen er færdig....."
Det var tydeligt at han drillede hende da han elskede at se den røde farve i hendes kinder og mærke hendes varme

Hun gispede svagt og mærkede de lange tænder i hendes hals. Hendes krop gav altid en voldsom reaktion og hun vred sig glad i hans arme imens han drak, lod hendes hænder glide op i hans bløde hår hvor hun greb fat og holdte hans hoved der lidt. Hun bed sig svagt i underlæben og mærkede hvordan rusen gled igennem hendes slanke og stærke krop. Årh! Hun ville aldrig kunne få nok af dette.

Lily sank en klump da hun mærkede tungen imens hendes hud og hvordan han lukkede såret igen. Hun rødmede meget mere og kiggede op på ham da han var færdig. Hun hørte hans ord og hendes mund formede sig hurtigt som et ’O’ og hun kiggede væk imens hun bed mere i den fyldige underlæbe.

”D-Det er rigtigt.” smilte hun lidt og lod hendes arme glide ned på hans skuldre hvor de hvilede lidt.

Derefter kiggede hun op på uret. Kl. var cirka 9 og forestillingen startede kl. 11.00

”Årh! Jeg skal snart afsted!” gispede hun og kyssede hurtigt Zakaroff på kinden, før hun elegant rejste sig og begyndte at pakke hendes taske med Make-up, ting til hendes hår, hendes sko og andet, alt bortset fra hendes kostume.

Han forholdt sig overraskende roligt over hun blev så stresset, så da hun løb rundt for at pakke sine ting, rejste han sig og gik hen og tog en taske.
Bagefter gik han hen og lagde hånden meget lavt på hendes ryg imens han sagde:
"Jeg sagde jo jeg ville hjælpe dig ikke?....."
Nede i tasken var det meste af hendes make-up pakket samtidig med at hendes fuldstændigt restaurerede kostume var pakket pænt sammen.

Så lænede han sig lidt afslappet op af dørkarmen med hendes frakke på og smilede roligt.
"Enten kan jeg køre dig?..... Eller også kan jeg løbe med dig i armene?..... Så kan jeg sagtens nå at blive klar til at se din forestilling...."