black stars

De sorgmodige øjne søgte mod himlen og et suk undslap den unge dæmon. Det var ikke mere end godt en uge siden hans hjerte var blevet knust i tusinde stykker på banegården af den unge vampyr som var blevet skabt af den vampyr han havde ledt efter i lang tid. Han stak hånden i lommen og hev en pakke cigaretter frem og fik ret hurtigt fixet en enkelt frem og placeret den mellem de blege læber. Han fik fisket sin lighter frem og så på den med et skævt smil. Det var en han havde taget fra vampyren inden han stak af... Han sukkede inden han satte ild i smøgen og lå den tilbage i lommen sammen med cigaretpakken. Hele hans krop sitrede af tanken over vampyren inden han lod en hånd glide gennem det brune hår.

Havnen var nærmest øde, hvis man så bort fra Beyond Oblivion, klubben hvor folk kunne komme hen, hvis de havde en fetish som omverden fandt… Besynderlig. Kort grinede han for sig selv inden han tog et hiv af smøgen og rettede blikket mod den lille gruppe af folk der stod uden for klubben og røg. Egentlig havde han lyst til at gå der over, men der var noget der holdte ham tilbage, han kunne ikke sætte en finger på hvad det var, men han havde en underlig mavefornemmelse. Han havde været her før, så han burde ikke have noget at frygte, for han vidste djævlen der sikkert stod i baren ville beskytte ham lige som han gjorde sidt han var på stedet.
 
Han tog det sidste hiv af smøgen inden han bevægede sig mod indgangen , men ud af ingenting stivnede han og tabte resten af cigaretten ud mellem hans fingre og ned på jorden. Han havde det som om han var blevet lammet, fra fødder til det øverste hårstrå der strittede. Kunne det passe at vampyren virkelig var ved indgangen!? Han rystede ganske kort på hovedet og sukkede. Nej, selvfølgelig var det ikke ham, hvorfor skulle han være tilbage? Han knyttede sin hånd og bevægede sig tættere på. Jo… Jo det var ham… Vampyren der havde efterladt ham i Di Morga uden så meget som et farvel eller noget andet. Han mærkede hvordan tårerne pressede sig på, men han holdt dem tilbage inden han gik op til ham og stillede sig tæt nok på til hans hånd ville ramme hans kind, hvis ikke han blev opdaget inden. Med en hurtig bevægelse fløj hans hånd forbi hans parader, som alligevel ikke var oppe og ramte ham direkte på venstre kind.
 
b]” You son of a bitch!”[/b] sagde han mellem sammenbidte tænder inden han fortsatte ”Leaving me without a note!? ” hans stemme knækkede da han så på vampyren og hele hans krop rystede, hvilket inden længe ville feje benene væk under ham, hvis ikke han nåede ind og sidde.

Han nåde ikke engang at tage sit andet hiv før lyden af skidt kom imod ham, hans ansigt hevet sig knap nok fra sin position før at genlyden af klask lød. Folk der stod i nærheden kiggede bagover for se hvad der forgik, mens at han cigaret forlod hans læber, uden en lyd land den på jorden ved siden af ham. Et kort mindre skud af smerte, gik igennem vampyrs ansigt. Hans ansigt blev drejet til den modsatte retning, blot for han kunne genfinde fatte evne der blev slået ud af ham. What in the blaze? Hans tanker kom ikke længere før at en velkendt stemme talte til ham. Cash stemme var altid let at genkende, lige meget hvor at han selv var, ville han altid genkende den stemme. 

"Well, I missed you too.. Cash.." Han rettede sig endelige, hans blik bevægede sig op, trætte øjne stillede imod dæmonen med vis mildhed. På den ene side havde an forvente et møgfald, på den anden side måske ikke så ligeud hvor andre kunne se dem. "I have some explaining to do, I know that." Sagde han kort, hans blik flyttede sig automatisk ned i jorden. Mildenheden i hans øjne forsvandt, han stirrede kort ud i mørket. "But before you loss your head, can we please find somewhere private to talk?" 

Han så på vampyren med et stift blik og knugede sine hænder for ikke at klappe ham endnu en, men alligevel havde han tilstrækkelig med selvkontrol, så han gjorde det ikke... Endnu. Han hævede et øjenbryn ved vampyrens ord "Missed me? I fucking doubt that.. Since you found a new toy... Yeah I talked to the little vixen of yours..." et lettere dystert smil spredte sig på hans læber inden han fortsatte da vampyren nævnte han havde en del at sige "No shit Sherlock? You're sharp today hmm..." sagde han irriteret inden han sukkede. Han var da lettet over vampyren var tilbage i Terre, men at han ikke havde opsøgt ham endnu!? Ja det gjorde ondt, lige som en kniv i hjertet.

Han så på vampyren og begyndte at gå et stykke væk fra Beyond Oblivion " Then follow" sagde han og gik over i en lille side gyde til klubben, hvor de sikkert kunne få noget fred, i hvert fald bare for en lille stund. Hans krop sitrede, for han vidste hvad vampyren var i stand til og kunne uden problemer rykke ham rundt og det han havde gang i nu... Hive vampyren med ind i gyden et stykke fra klubben var til begges fordel.

" Explain... NOW!" sagde han, nærmest hvæssende ud mellem de sammenbidte tænder. Han forsøgte alt på ikke bare at springe direkte på ham.. Ky... Nej! Han ville ikke engang tænke den tanke sådan som han var blevet behandlet af ham... Ikke mere!

"What? Since when did I have start to become unfaitful? She not even a person i'd choose be whillingy unfairful with." Han kunne godt mærke den mistro som Cash havde overfor ham, det var kun naturlig efter at han havde mødt Katarina uden at møde ham med hende. Hun var lidt for karlsmart, for hendes unge alder, specielt efter at hun var blev vampyr. Uden bevist af over det lod han sig blive trukket med ind i gyden, væk fra de mange ansigter som der havde stiret på dem lige siden at han fik en flad. "So she?... Ugh, that little.. Before you make any hasty conclusions, she not meant for anything like that.. She is simply an outcome of a deal that I agreed on, I don't have that sort of contact with her, what ever Ekatarina told you, isn't the truth. She likes to play games, she naive and young like that, not much to my liking.. Reckless little shit.." Naturligvis havde han ikke troet på hende da hun sagde at hun havde set dæmonen som han havde talte om, han tog blot som en løgn eller en historie som den unge vampyr havde lavet for drille ham lidt. Han lavet et stort suk. "I planned to look for you, many times over. But getting back to my old habit, has been hard. After a year of toubles in Russia, I came back just a few weeks ago to more chaos. I seemes that one the other units that I have been figting with in Russia, followed us back here. I have been out for the killing for most the time, while also have teach Katarina how behave and how to control herself. Between those two, not much time has been given in order to find you. I'm sorry if I didn't come by sooner, but right now things are still in a bit chaos." Han kiggede på dæmonen, hans øjne scannet ham fra top til tå. 

Inderst inde, ville han bare gerne til dagene før at det kaos. Han savnet det nærvær de havde haft, de timer de tit bruget sammen. Hvis Cash tillod det kunne han kys ham på sted, blot for slå verden omkring ham fra. Igen det var nok for meget tænkte den slags, speciel i det øjeblik. Han havde selv fuked det hele op da han forsvandt uden at forklare det store, han skulle have skrev en note, eller bare en forklaring.

” How should I know! I don’t know shit anymore “ Der var ingen tvivl om han var vred, men på same tid også frustreret på så højt plan at han ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv mere. Hans krop sitrede som om han fik tusinde små elektrochok for hver gang han sagde noget eller så meget som blot så på vampyren foran ham. Vampyrens ord fik ham til at løfte et øjenbryn i fortvivlelse.  En deal? Det lyder som en eller anden deal som kun russere ville sige ja til, hvilket sikkert var derfor han havde gjort det? Han havde lyst til at leve i troen om det, men et sted dybt inde i ham, vidste han at der måtte ligge andet bag end blot det. Ganske vidste håbede han ikke det var tilfældet. Han knyttede sine hænder og knurrede nærmest af vampyren ” Like to play games you say!? NO SHIT!” han skar tænder og trådte nogle skridt bagud. Han kan tydeligt huske den lille heks og hvordan de mødtes på banegården få timer fra solopgang og hvordan lysten til at skubbe hende ud i solen… Bare tanken var næsten skræmmende og alligevel… Tilfredsstillende. Vampyrens ord fik ham til at stivne inden han fnøs ” If you planned to look for me.. You would already have found me… Vampire..” sagde han vredt og vendte sig væk fra ham og spejdede ud over havnen.
 

Tanken om vampyren ikke var kommet efter ham tidligere gjorde ondt, ganske vidst havde han prøvet værre, men tanken om at den person han elskede allermest blot var forsvundet uden så meget som en note? Det skar ham i hjertet og gav ham en uendelig lyst til at slå vampyren endnu en gang, men han vidste også godt han ikke fik noget som helst ud af at gøre det alligevel… Så hvorfor gøre det? Han rystede og mærkede hvordan tårerne begyndte at presse på, men han gjorde alt i sin magt for at holde dem tilbage.