Meet the Devil - Matt Jonas (XXX)

Alt på ham gjorde ondt, han lå stadig på gulvet og kunne knap nok følge med mere. Han mærkede dog pludselig at ham tjeneren forsvandt over ham og noget andet skete lidt væk fra ham. Taylor kom op og sidde, han gryntede svagt og tog sig til maven og brystkassen. Han så Matt, som gik helt amok på manden og han kom.. Med meget besvær og ved hjælp af selve håndvasken, kom han op og stå.

Han hørte hvad Matt råbte og væltede hen til Matt, hvor han greb hans arm og støttede sig til den. Hans fod gjorde så vildt ondt og den var tydeligt hævet kunne han mærke. Han så op på Matt og gispede lidt inden han fandt hans stemme, meget hæs.

”Matt! D-det okay.. Lad os komme hjem, inden politiet kommer..” Mumlede han og holdte sig tæt til manden. Han rystede meget.. Han havde flere kniv sår, tøj ødelagt, flere nye blå mærker, et hævet øje og kæbe, flækket læbe og tydeligt forstuvet fod og måske også et håndled..

Adrenalinen pumpede igennem hans krop, dog.. Kunne de ikke nå det, da politiet væltede ind i badeværelset. Taylor så forskrækket, dog kiggede han op. Heldigvis var der et overvågnings kamera..

”Han overfaldt mig! Matt kom.. Og.. Han reddet mit liv..” Han nikkede til politi manden. Han så ned på tjeneren og fik hurtigt fat i ham, siden han stadig havde kniven i hånden. Rev ham op og hev ham med. En anden kom over til Taylor og Matt.

”Er i okay? Har du brug for en læge?” Spurgte han. Taylor klemte sig ind til Matt, prøvede at støtte på hans fod og gjorde hans bedste for ikke.. At se så medtaget ud, som han endelig var.

Han valgte dog at vende sig ind, putte sig helt ind til Matt, krammede ham og rystede.

”Jeg vil bare hjem..” Hviskede han så lavt, hvor han vidste at kun Matt ville kunne høre det.

Så snart han mærkede Taylor ved sin arm, grab han ham hurtigt, så han kunne få lov at støtte sig til ham. Han hørte hvad Taylor sagde, men politiet var nu ikke noget der skræmte ham. De fleste af betjentene i byen kende Matt, om ikke som djævel, så som en susses rig forfatningsmand.
Og da Politiet kom, var der da heller ikke nogle mistanke, og slet ikke da Taylor forklarede hvad der var sket. Han mærkede hvordan Taylor trykkede sig ind til ham. Og sagde han ville hjem.
Matt nussede roligt Taylors hår. "Taylor søde.. du er nød til at afgive en vidne forklaring" forklarede han inden han lagde en finger under hans hage, og løftede hans hoved. "Du er nød til at fortælle betjenten hvad der er sket". Sagde han roligt.

Han så på betjenten. "Er der mulighed for at vi kan sidde ned imens, jeg tror han har slået sin fod" forklarede han roligt.

Da Matt direkte lagde en finger under hans hage og fik ham til at se op, blev han helt blød indvendig og meget mere rolig. Han nikkede lidt og betjenten så meget bekymret på Taylor, han stod lidt og overvejede, dog kom der en anden tjener ind. Hun havde en privat mobil i hånden og måtte klart have været den som havde haft ringet.

”I kan sidde i vores personale lokale, jeg finder lige en ispose til hans fod.. Og.. En klud til det værste snavs og blod..” Hun smilte blidt til Taylor. Hvorefter Taylor greb hurtigt hans taske og humpede med betjenten og Matt ind i det fine lokale. Han stod lidt og vidste ikke hvad han skulle. Rystede stadig og satte sig ned på Matts skød. Han var ligeglad med om han skulle tage en straf når de kom hjem.. Lige nu ville han bare være tæt på Matt..

”Øhm.. Jeg.. ville ud på badeværelset, hvor.. Jeg blot tjekkede om ja, mit hår var fint.. Tjeneren havde betjent os tidligere, hvor han virkelig var påtrængende.. Og.. Han kom så ind på badeværelset hvor han overfaldt mig.. Han.. Råbte op om.. Nogle grimme ting, nævnte bland andet min gamle chef, som havde overfaldt mig før..” Han mærkede nogle tårer begynde at trille ned over hans kinder.. Men opdagede dem først, da den kvindelige tjener kom ind igen.. Hun bed sig lidt i underlæben og hjalp Taylor med at få hans sko af, på den dårlige fod..

Den så ikke godt ud, så hun bandt blidt isposen ind i et viskestykke og derefter omkring foden, hvor hun bandt den ind, så den ikke ville falde af. Hun gav Taylor noget papir til hans tårer og lagde en lunken og våd klud på bordet, hvis han skulle have noget af det indtørrede blod væk. Det gjorde ondt at græde, da han ene øje var blevet helt blåt og ophævet.. De mange sår overalt var stoppet med at bløde, dog ikke helt en på hans side, ved hans nederste ribben, den holde han stadig lidt en hånd imod.

Den kvindelige tjener gik om bagved Matt og Taylor og hviskede til Matt.

”Hans.. fod er forstuvet og han burde få vaske og bundet de sår ind.. De.. Fleste kommer nok til at efterlade nogle grimme ar, hvis de ikke bliver behandlet.” Hun gjorde det så lavt at Taylor ikke ville høre det, da han havde travlt med at få de mange tårer væk. Betjenten skrev noter ned af hvad Taylor sagde, nikkede lidt og så op på Matt derefter.

”Vi skal nok undersøge det hele, specielt det med den gamle chef.. I vil høre fra os. I kan nemt smutte nu, tror han trænger til et bad og en kærlig hånd.” Derefter rejste betjenten sig op og smuttede ud af døren.

Taylor var tydeligt forskrækket, og det var der jo ikke noget at sige til! Han havde lige været udsat for et overfald.. endnu et.. dette havde dog været voldligt og ikke seksuelt! Men det var stadig utilgiveligt!
Han støttede Taylor, og hjalp ham da de fik afvide at de kunne sidde i personalets lokale.
Da de kom ind, sørgede han for at Taylor sad ned, men han selv stillede sig op af bordet. Han var alt for rasende til at sidde ned og slappe af!

Han var Sille menstruation Taylor talte med betjenten. Og da Taylor havde fortalt færdigt, rettede han lidt på sig, og lagde armene over kors. "Jeg hørte ham råbe, og da jeg kom til døren var den låst. Jeg kunne høre der var noget galt det inde, så jeg brasede døren op.. og.. tja.. jeg mistede kontrollen da jeg så hvad han gjorde ved Taylor" forklarede han og spænde i kæberne.

Han betragtede den unge tjener der hjalp Taylor, og lagde godt mærke til hendes skæptiske blik. Han hørte hvad hun forklarede og nikkede lidt. Okay... De var nød til at skaffe noget til Taylor så han healede ordenligt.

Det betjenten gav dem tilladelse til at tage afsted, rettede Matt sig op. Han gik hen til Taylor, bukkede sig, og tog en arm under hans ben og en om livet på ham, inden han løftede ham op i armene og bar ham ud mod bilen. Han så roligt på ham. "Vi skal lige hente noget inden vi smutter hjem" forklarede han. Og gik ud for at sætte Taylor ind i bilen.

Lige nu var han ikke så bekymret for sig selv, men mere for Matt. Så da han blev løftet op i armene af ham, var han lige ved at bryde sammen. Indtil videre, havde han klaret det godt og slet ikke grædt, selvom.. dette var hans andet overfald, var på en måned.. Han klamrede sig til Matt, imens han blev holdt af ham og sagde intet hele vejen ud til bilen. Dog da Matt skulle til at sætte ham ind, og lade ham sidde alene.. Kunne han ikke. Han holdte stramt om Matts nakke og gemte hans ansigt i hans hals.

”N-nej.. i-ikke nu..” Hviskede han og der brød det helt for ham. Tårerne væltede ned over hans kinder og han begyndte at græde så det piskede ned. Han var dog for stolt til at lade andre se det.. Kun Matt. Han hyl lydløst og klamrede sig til den stærke mand, som hvis hans liv galte det og han kunne slet ikke få hold på det.

Dog efter omkring 5 minutter, stoppede han, snøftede svagt og lod Matt sætte ham ind i bilen. Han trak hans trøje mere omkring sig og snøftede svagt. Brugte enden på hans ærme til at tørre de værste tårer væk.. Han rystede også lidt, frøs på grund af shocket og det voldsomme overfald hans krop havde været ude for.

”H-hvor skal vi hen?” spurgte han lidt nysgerrigt og så på Matt.

Imens Matt kørte, holdte Taylor lidt ubevidst, fat i bunden af hans trøje. Ikke på en måde der ville forstyrre Matt, dog.. Så han ikke helt følte sig alene.

”M-Matt.. Hvorfor hader de mig så meget? Jeg.. Troede ham min Chef havde stoppet helt.. Men.. Ham tjeneren.. Sagde noget om ham.. At de kendte hinanden?” Han så lidt mere op på Matt igen og krøb helt sammen i sædet. Han frøs meget, nok så hans hænder rystede.

Dog efter det, blev han stille og valgte at ligge sig lidt mere tilbage og se ud af vinduet. Han vidste bedre, end at provokere Matt.. Han var vred.. Og.. Faktisk var Taylor meget glad for det.. Matt passede jo på ham? Selvom han nogen gange var hård, så passede han stadig på Taylor, hvilket han var så glad for.

Der var intet at sig til at Taylor reagerede som han gjorde, det ville de fleste gøre i hans sted! Det var virkelig de færreste der ville være umærket af det.
og Matt kunne da også tydeligt se hvor meget Taylor var mærket da Matt prøvede at sætte ham ind i bilen, men hvor Taylor ikke ville give slip. Han ende med at sætte Taylor på sædet, og selv sidde på knæ foran blien mens han holde om Taylor. Han nussede ham roligt ”shh… bare rolig, der sker ikke mere” sagde han stille og trøstede taylor.
Det var tydeligt at reaktionen først kom nu. Taylor havde kørt på adrenalinen der inde, og nu kom det hele så ud. Og måske var det i virkeligheden meget godt at det først skete her ude, hvor taylor var alene med Matt. Han lod Taylor græde, lige så længe som han havde brug for, og uden at sige noget, oftest var den bedste trøst når man bare kunne få lov til at græde!

Da Taylor endelig gav slip, og gav Matt lov til at rejse sig og sætte sig om på sin egen plads, var det hvad han gjorde. Han tænde bilen og kørte mod industri kvarteret! Han så lidt på Taylor da han spurgte hvor de skulle hen. ”vi skal tale med en ven af mig… vi bliver nød til at få gjort noget ved de der sår” forklarede han.
Han så på Taylor ved det næste spørgsmål. Han sukkede lidt og så på vejen igen.
”De hader dig fordi du er anderledes!.... fordi du kan finde ud af at sige fra, noget de fleste andre modeller ikke kan….. netop af frygt for at blive fyret” forklarede han.
Han sukkede. ”du ville ikke tro på hvor mange unge modeller jeg har hørt om der bliver udsat for den slags, unge mænd og kvinder der tror at nu skal de til at være berømte og kende, men som i virkeligheden bliver viklet ind i en forfærdelig verden, og må acceptere at nogle misbruger dem, blot for at de kan blive det de drømte om” forklarede han.

”det er de færreste der siger fra, og det gjorde du…. Det de har gang i nu, er at de prøver på at få dig til at blive skræmt.. så du kommer tilbage til model verden, og at du blot opgiver og giver din gamle chef hvad han vil have!” sukkede han lidt.

Han sad blot og så ud af vinduet, imens han lyttede til Matt og smilte lidt.. Blev ved med at holde ved i hans trøje og ville ikke give slip.. Han var virkelig glad for Matt svarede hans spørgsmål og faktisk sagde meget mere, end han behøvede. Så han kunne faktisk ånde lettet op, da han hørte det hele.

Da de så kom til det sted de skulle være, eller.. Hvor han troede de skulle være og bilen stoppede. Han vende sig imod Matt og så imod han, imens han rystede så voldsomt.. Han frøs stadig meget og var sikkert efter virkningerne på hans reaktion. Han kravlede direkte hen over selve midter stykket i bilen og over til Matt, hvor han puttede sig ind til ham og lod ham løfte sig ud af bilen igen. Han ville ikke give slip på ham.. Ikke forlade ham igen, slet ikke.

”Matt.. Du må ikke forlade mig.. Jeg er din forevig.. Aldrig.. Aldrig giv slip på mig.” Hviskede han og krøb lidt ind under hans jakke, for at stjæle noget varme. Han var ligeglad om dette ville give ham en straf derhjemme, lige nu havde han bare lige brug for det lidt og dette krævede jo ikke meget fra Matt, at han bar ham.. Manden ville jo nemt kunne holde ham oppe med en arm. Han vejede jo ikke mere og han havde hans ben omkring Matts hofter og hans arme under hans jakke, så den store jakke meget nemmere ville være over ham, i den kølige vind.

”Hvorfor.. Skal vi endelig have en til at gøre noget ved mine sår? De healer jo selv fint..” spurgte han og så lidt rundt imens hans øjne var lidt tunge og hans hoved hang på Matts skulder..

Han havde mistet meget blod.. Hans trøje var næsten gennemblødt fra de forskellige knivsår på hans torso og hofter.. Han hev vejret lidt og han var også noget kold. Ikke livs truende, men han havde bare mistet lidt for meget og hans krop var jo så lille og tynd, så derfor tog det lidt mere på ham.

At Taylor valgte at krybe over og klamre sig til Matt havde han det blandet med. Han kunne godt forstå at Taylor havde brug for det, men han hadet stadig alt der klamrerig. Det gjorde ham ireatabel ikke at kunne lave simple bevægelser fordi der hang en på ham. Det troede han at Taylor havde lært.

Da de var kommet ud af bilen, og Taylor spurgte hvorfor de skulle klare hans sår. "Fordi ellers vil det tage for lang tid" sagde han blot. Han så ned på Taylor.
"Hver sød at slippe mig, du ved jeg hader når du klamre dig til mig" mumlede han dog til sidst, da Taylors abe agtige måde at hænge på ham gjorde ham mere ireatabel end ellers.
Hvis Taylor slap ham, ville han tage jakken af og lægge den om Taylors skuldre så han kunne lide varmen.

Efter lidt tid kunne der høres fodtrin. En ung mand kom ud fra en af bygningerne. "Jonas?!... Hvad laver du her?" Spurgte den unge mand roligt.
"Jeg har brug for din hjælp.." sagde han og lavede en gestus mod Taylor.
"siden hvornår er du begyndt at være sammen med et menneske?" mumlede den unge fyr så, mens han gik nærmere på Taylor. Han undersøgte sårende. "de her vil tage meget af min energi... Du kommer til at betale dobbelt"

"Bare gør det så skal jeg nok betale" Matt så på Taylor.
"Taylor der jer er Harry... Du ved der findes djævle.. der findes også Engler... Og Harry er en af dem! Han vil hjælpe dig med dine sår" forklarede han roligt.
Harry så på Taylor "bare rolig det kommer ikke til at gøre ondt. Men det er vigtigt du slapper af" forklarede han, inden han lagde sine hænder forsigtigt mod Taylors bryst, og begynde at heale Taylors sår og fod.

Han sukkede lidt tungt og kom ned og stå.. Taylor var meget bleg, dog hjalp det noget at Matt lagde hans store jakke omkring hans skuldre. Han trak dem omkring sig imens de stod og ventede. Han så lidt omkring sig og pludselig dukkede der den unge mand op. Taylor så lidt væk og trak en hånd igennem hans lidt uglet hår.. Dette var pinligt og tog meget på hans stolthed.

Taylor tog lidt et skridt tilbage og stirrede på fyren foran ham.. Han var køn.. Dog gik der ikke længe inden han åbnede jakken og lod ham undersøge hans skader..

Han sagde intet til denne Harry, stod blot stille og stirrede på ham.. Taylor lod fyren gøre hans arbejde.. Det var virkelig en mærkelig følelse, at mærke den magi i hans krop.. Så da ham Harry var færdig, trak han bare jakken omkring sig igen og så sig lidt omkring. Nu hvor alle de mange sår var væk fra hans krop, hævelserne og det hele, var han tilbage til hans smukke jeg. Dog med lidt skidt, ødelagt tøj og indtørret blod.. Han trængte til et bad. Taylor vidste han skulle adlyde ordre nu her.. Og Matt ville sikkert klare hans betaling og så videre, med denne Harry alene.

”Tak Harry.” Smilte han lidt, inden han kiggede på Matt.

”Jeg går over i bilen.” Han vendte rundt på hans hæl og gik tilbage til bilen. Han sukkede lidt og hoppede ind i den, tog selen på og krøb lidt sammen i sædet. Han så lidt ud af vinduet og nød virkelig at have Matt’s jakke på, den duftede af ham.. Og var varm.

Da Matt så kom tilbage i bilen, så han lidt op på ham og bed sig lidt i underlæben, imens de kørte.. Han tog lidt tid, før han fik samlet sig selv til at sige det.

”Tak.. Fordi du betalte for den healing.. Du.. Behøvede det virkelig ikke, min krop ville jo selv have klaret det.” Smilte han lidt og så ned.. Hans krop havde sikkert heller ikke Matts mærker mere, han ville faktisk ligne sig selv ret meget igen. Dog med lidt mindre fedt. Ellers, tilbage til normal.

Harry så blot roligt på Taylor da han takkede for behandlingen. "jeg håber ikke jeg bliver nød til det en anden gang knægt" sagde han blot og vende sig mod Matt med et lidt bebrejdende blik.
"bare ti stille" brummede Matt som han begynde at trække sin jakke af.
Han nikkede til at Taylor ville gå over i bilen. "jeg kommer om lidt" sagde han mens han var ved at smørre sit ærme op. Den betaling han skulle give Harry varnemlig ikke i penge. Men derimod i blod. Han blottede sin arm, og lod Harry sætte en nål i hans pulsåre, og lod ham tappe blodet.
"er du stadig sammen med den vampyr?" spurgte Matt blot.
"ja.. og du er åbenbart sammen med et menneske?" kommentaren lukkede munden på Matt. Hvad skulle han lige svare.
Han skævede tilbage mod bilen. Sikke en date? Men måske var det bedst.. det kunne være det havde afskrækket Taylor fra at ville på flere af den slags.

Da Harry var færdig sagde de farvel, og Matt kom over i bilen mens han holde sig for armen der hvor han var blevet stukket. Han smed sin jakke ind på bagsæddet, og sate sig ind i bilen. Han rakte hen til hanskerummet og tog nogle lomtårklæder og lagde det ene mod hullet, så der ikke kom blod nogle steder.
Han startede bilen og kørte afsted.

Han hørte Taylors tak, og sukkede lidt. "med sådan en fod, og de sår, så var der gået flere uger før du var kommet dig.. og jeg har brug for du er frisk" sagde han blot.
Der gik ikke længe inden han fjernede papiret fra sin arm, det var allerede stoppet med at bløde.
"Harry har særlige evner, og så længe jeg betaler ham, så vil han også bruge dem... det var bedre end at du skulle humpe rundt der hjemme i flere uger" sagde han mens han kørte hjemad.

Han kunne ikke lade vær med at se på Matts arm.. Havde han betalt med blod? Hvad i.. Nå, han rystede tanken fra sig og lyttede imens han puttede i Matts frakke.. Han kunne bedre holde varmen på den måde, imens han så ud af vinduet. Han trak vejret tungt og hans hoved blev lidt tåget imens de kørte.

Da de endelig kom hjem, gik han med op til døren og kom indenfor. Han havde glemt hans taske på restauranten, men der var ikke noget deri, han ville savne. Han sparkede hans sko af ved døren, fik sat dem ordentligt og gik med ind. Han hang Matts jakke på en stol og så over på ham. Han havde jo fået lov til at sove inde ved Matt i dag, som han var meget glad for.

”Jeg.. Går lige op og tager et bad, så kommer jeg ind til dig, Herre.” smilte han lidt og nikkede lidt til ham, ved at se meget ned.

Han små løb op til hans eget værelse.. Tog hans trøje af og smed den ud.. Den var helt ødelagt. Resten smed han i vasketøjs kurven og gik ud på hans badeværelse. Han var meget beskidt, af sved, skidt fra gulv og indtørret blod.

Taylor fik fyldt badekarret op med vand, hældte noget sæbe i og hoppede i den efter noget tid. Han fik skrubbet hans hud ret meget.. Han var lidt i panik.. Følelsen igen om at være fanget i noget hud som slet ikke burde være der, overvælde ham igen. Han følte sig forkert og helt.. Mærkelig uden de mærker som Matt havde givet ham. Han fik i ren panik vasket sig og gik op. Tørrede hans krop, tog en morgen kåbe på og små løb ned igen til Matt.

Han fandt ham.. Smed sig på gulvet foran ham, bukkede sig ned og begyndte at ryste lidt.

”D-dine.. mærker er væk.. Jeg.. Please.. straf mig! Herre.. jeg kan ikke.. uden dem..” Klynkede han. Han troede aldrig han ville sige det.. Men han følte sig helt forkert uden dem.

Turen hjem var stille. Matt havde egentlig ikke lyst til at tale, han var stadig alt for rasende. Alt det der var sket her til aften havde han stadig ikke helt afreageret over. Så han ville helst bare gerne være stille. Og han var glad for at Taylor var det samme.
Da de kom hjem og Taylor ville gå i bad, nikkede Matt blot.

Han tog sin jakke af og smed den på sofaen mens han løsnede slipset og smed også det. Han vred sin nakke, og kunne mærke at han havde brug for at slappe af. Men han var ikke engang sikker på han ville kunne.
Han gik ud i køkkenet for at sætte noget vandt over til kaffe. Måkse det kunne hjælpe. Han gik tilbage til sofaen, og fandt fjernbeteningen for at tænde for tvet. Han stod blot og sappede, og vidste egentlig ikke hvor længe han havde stået og stirret på skærmen, før Taylor pludselig kom ned til ham.
Han så chorkeret på Taylor der kastede sig ned foran ham og begylde ligefrem at tigge om at blive straffet. Hvad!? hvad snakkede han om.

"Taylor... hvad snakker du om?.. hvorfor skulle jeg straffe dig? du har ikke gjordt noget galt" sagde han så mens han smed fjernbeteningen fra dig.
"Jeg straffer dig da ikke bare fordi din krop ikke har mærker mere" sagde han roligt. Han så undrende på Taylor. Hvorfor opførste han sig sådan?

Han sukkede bare lidt. "gå nu op i seng Taylor" sagde han blot inden han gik mod køkenet for at hente den kaffe han lige havde sat over. Hvad gik der af Taylor!? hvofor begynde han pludselig at opføre sig sådan her.
Han kunne faktisk mærke at han blev irratabel over det her. Hvorfor skulle han pludselig til at tage stilling til om Taylor havde mærker eller ej.

Han så lidt op og hev svagt efter vejret, imens han hørte på Matt.. Han gik sikkert lidt for meget amok lige nu.. Han overreagerede sikkert for meget.. Taylor rejste sig op og nikkede lidt. Han gik ind til soveværelset ved Matt’s. Han kravlede op i sengen, helt nøgen.. Total ligeglad med om han skulle endelig have noget på eller aj. Han puttede sig under dynen og krammede en af de flere puder ind til sig. Så han virkelig kunne dufte Matt.

Taylor havde jo fået lov, så det var jo heldigvis okay.. Han skammede sig lidt over at han endelig havde bedt om det andet før.. For det var der jo netop ikke nogen grund til?

Tankerne flød lidt.. Han tænkte mest på hvordan alt dette endelig gik? Han elskede at værre her, og han turde virkelig ikke tænke på hvordan alt dette var gået, hvis han ikke havde haft Matt ved sig. Han havde jo reddet ham 2 gange nu?

Taylor puttede sig lidt mere under hans dyne og viklede sig godt ind i den, så han mærkede alt omkring sig og kun duftede Matt. Han satte sig dog op. Løb ud, og op på hans værelse, hvorefter han fandt hans bærbar, løb tilbage igen og lagde sig i sengen, lagde bærbaren på et natbord, hvor han fandt en film som han satte på. Han havde også hevet hans eget tæppe med ned og puttede sig ind under det hele igen.

Filmen hjalp med hans mørke tanker, så han lå der og så den, imens han slappede mere af. Det eneste som endelig kunne ses på ham, var toppen af hans hoved. Den film han så, var en gammel krimi film, gammelt engelsk. De var gode, han kunne godt lide dem!

Matt sukkede lidt og så efter Taylor. Han gned sig lidt mod tæningen. Han var usikker på hvor længe han kunne det her.
Taylor var alt andet end som de andre slaver han havde haft. Han havde heller aldrig tilladt at de var som Taylor. Han havde aldrig tilladt dem i sin seng, aldrig tilladt dem have mobiler, computere og så videre. Så hvorfor lod han Taylor?
I virkeligheden havde han ikke haft andet end ballade med knægten siden han kom. I virkeligheden havde han kun voldt Matt problemer.
Han tog et krus af kaffen og drak. Han stod længe i køkkenet og tænkte. Han havde brug for at afreagere... Men han kunne ikke lade det gå ud over Taylor. Med alt det han havde inde i sig lige nu, så ville Taylor ikke kunne klare det fysisk! Han var kun et menneske. Og han ville ende med at dø af det.

Han gik over og satte sig i sin stol, stirrede på tvet, mens han drak kaffen, og prøvede på at gear ned. Men det var ikke så nemt.
Da han havde siddet der nede i en timestid. Og han blev enig med sig selv om at han var nød til at afreagere. Han tog sin mobil frem, og skrev til en.
En halv time efter bankede det på døren.

Matt rejste sig og gik ud for at åbne. Uden for stod en ung mand.
"kom inden for" sagde Matt roligt og lod fyren komme ind. Han tog ham med op af trappen og med hans 'legerum' "det var godt du kunne komme" lød det roligt fra Matt.
Fyren fulgte roligt med ham "er du sikker på dit menneske nu også sover?" spurgte han næsten i det de gik forbi Matts soveværelse.
"ja.. han har haft en hård dag, så han sover.. men du bør nok være stille alligevel" forklarede Matt lavt.

Rummet var lydtæt, så Taylor ville ikke kunne høre andet end MEGET høje lyde.
Matt og den unge fyr gik ind i rummet, og lukkede døren.
Der gik et godt stykke tid. Og hvis man kunne høre noget, ville det være nogle smertefulde skrig en gang i mellem. Men det ville ikke være ret højt.

Han sov ikke, han lå endelig bare med en øretelefon i det ene øre og så filmen.. Taylors hoved kørte stadig rundt og han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv. Han sukkede lidt og satte sig op.
Tog den ene øretelefon ud af øret og skulle til at gå ned for at få et glas mælk. Han havde hørt nogen gå forbi og hørte at Matt havde nogen med inde.. Dog.. Tænkte han ikke videre over det. Sikkert blot nogen han skulle snakke med.. Han gik rundt i Matts værelse.. Så en af hans skjorter og tog den hurtigt på, sammen med tæppet. Blot, lige hurtigt.. Det ville sikkert være okay. Siden det bare var ud og ind igen.

Taylor kom ned i køkkenet, gnubbede hans øjne lidt træt.. Han var træt, meget.. Så han fik hældt mælken op i et glas og gik oven på igen. Skulle lige hente noget i hans værelse, da han kom forbi legerummet..

Han stoppede.. Stod lidt og kiggede imod døren.. Han hørte de smertefulde skrig.. Vent.. Var der ikke en fremmed som spurgte om Matt’s menneske sov.. Vent.. Stop..

Taylor gik over til døren.. Ja, han hørte rigtigt.. Hans hånd rystede.. Han mærkede hvordan hans mave trak sig sammen.. Han hev efter vejret.. Det var løgn.. Matt var vel ikke med en anden?!

Pludselig smækkede han døren op. Så forskrækket på dem.. Hvor han stoppede.

”Nej.. Du.. Jeg troede..” Tårerne begyndte at trille ned over hans kinder.. Han tabte pludselig både glas og tæppe på gulvet.. Glasset blev smadret.. Både mælk og glasskår ramte hans nøgne ben..

”Nej!” Skreg han voldsomt og vente pludselig om, stormede ind på hans værelse hvor han smækkede døren med et brag. Han stoppede derinde, hev efter vejret og skreg mere op. Greb hans hår, hvor han faldt på hans bagdel og begyndte at græde.

Han var ikke god nok, slet ikke.. Matt havde en anden derinde, hvor han gjorde ting, han burde gøre med Taylor?! Han var slet ikke god nok! Overhovedet ikke.. Han elskede jo denne mand? Han havde givet ham selv til ham! Alt af ham selv! Han greb hans tegne blok og greb siderne ud, flåede alle papirne over.. Alle tegninger af Matt, lige siden de mødtes.. Alle sammen. Han flåede det hele, rev det over og smed det overalt. Sammen med vaser, puder, tæpper, bamser, lys alt bed kastet rundt med og smadret imod vægge og det hele.

Til sidst fik han kravlet over til vindues karmen.. Han havde fået nogle få rifter på fødder og hænderne fra glasset. Han satte sig op på vindues karmen med et tæppe over sig.. Krummede sig sammen og begyndte ellers at kigge ud.. Imens tårerne trillede over hans kinder.. Han ville sikkert blive smidt ud nu.. Helt sikkert.. Ellers straffet.. Slået ihjel eller andet.. Han var ligeglad.. Dette gjorde ondt.. Meget ondt..

”Matt din nar..” Hviskede han og krummede sig helt til en kugle hvor han gemte hans ansigt bagved hans arme.

Det var ikke fordi Matt ikke kunne lide Taylor, eller fordi han var blevet træt af ham. Fyren han havde i rummet æg nu, var kun en han kontaktede når han virkelig havde brug for at komme af med agrationer! Når han havde brug for at piske nogle til de havde åbne sår og blødte voldsomt. Og det var kun fordi fyren her havde evner til at Heale hurtigt. Han kunne jo ikke gøre det her ved Taylor! Knægten ville enden dø, eller i bedste tilfælde få at for livet!

Han var i fuld gang med at tage fyren bagfra, mens han var spændt fast på en tydeligt ubehagelig måde, da døren blev smækket op. Han så tilbage mod Taylor, og fik et blandet udtrylk. Både lidt vredt, men nok også lidt skamfuldt. Taylor havde mærket at blive straffet. Men slet ikke i denne kaliber! Han havde aldrig set denne side af Matt. Og Matt havde prøvet at u dgå at vise ham den.
Da Taylor vende rundt og løb mod sit værelse, sukkede Matt. Han trak sig ud af fyren, og fik løsnet ham fri.
"Jeg kommer om et øjeblik" sagde han inden han gik over til Taylors værelse.
Der havde lyder et forfærdeligt spektakel der inde fra. Han åbnede døren, og så hvordan der så ud.
"TAYLOR!!! HVAD HAR DU LAVET!?" knurrede han og så på de mange smadrede ting.
Han så på Taylor. "Hvor mange gange har jeg sagt at du skal banke på når jeg er bag en lukket dør?" Sagde han skabt med armene over kors.
Han stod i bar mave, men havde lige fået trukket sine bukser op, og lukket dem, da han havde haft den på mens han havde taget fyren i rummet.

Han kunne ikke få billedet ud af hans hoved, han var helt i panik og sad helt krummet sammen.. Han rystede voldsomt og kunne slet ikke stoppe med at græde. Han hørte Matt inde i rummet, hvad han sagde og det hele imens han snøftede lidt..

”Gå.. Du.. Ham.. Jeg.. Jeg troede..” Han begyndte at græde meget mere.. Han kunne slet ikke få det fandens billede ud af hans hoved. Matt som tog en anden! Han var vitterlig ligeglad med at personen var straffet eller andet.. Ligeglad med den side han lige havde set af Matt.. Det var mere pointen at han havde.. At han var i gang med at tage en anden!

Efter lidt tid, fik han dog taget sig sammen.. Vidste han ville blive straffet hårdt og det hele, hvis han ikke gjorde noget..

Helt.. Helt rystende og totalt følelsesmæssigt ødelagt kravlede han ned.. Han trådte på nogle af glasskårene, men mærkede knap nok at det gjorde ondt og at han ville bløde på tæppet. Han gik over til Matt. Så ned imens han prøvede at samle sig selv.

”U-undskyld Herre.. Jeg skulle have banket på.. Jeg.. Undskyld..” Hviskede han svagt med en hæs stemme. Hans øjne var røde, han havde poser under dem og våde kinder.. Han stod helt nøgen, med kun en af Matts beskidte skjorter på. Som gik ham til lige under bagdelen.

Matt sukkede over Taylors stammerig, og det faktum at han sad og tuedet i vinduet. "Hvad troede du!?" Knurrede han.
Han stod og ventede på at Taylor ville tage sig sammen. Og der gik da heller ikke længe før Taylor kom ned fra vinduet. Han så ham komme over til sig. Han hørte hans undskyldning.
"Du skulle være blevet i sengen! Uden at blande dig!" Sagde han hårdt.
Han så rundt på Taylors værelse "få ryttet op!" Sagde han hårdt. Lige nu var Matt desværre i en helt anden sindstilstand end at kunne tage sig af Taylors knuste hjerte.
Han var et helt andet sted end i det blide punkt, tværtimod tænkte han ikke på ret meget andet end at komme ind og gøre det færdigt han havde startet inde i rummet.

Han nikkede lidt og snøftede. Taylor stod og ventede indtil Matt smuttede ud.. Da han så gik, lukkede han døren til igen og gik ellers i gang med at rydde op.. Han satte lidt musik på, mest fordi han ikke ville høre det.. Slet ikke.. Han fandt en støvsuger i et skab.. Derefter en lille pose hvor han lagde alle de store glas i.. Han fik hevet alt papiret i en separat pose, som han smed over i vinduet, hvorefter han hurtigt fik støvsuget gulvet.. Det tog ham maksimum 10-15 minutter..

Taylor fik ryddet op imens han nogenlunde fik lidt kontrol på ham selv.. Han var træt, hans følelser helt forstyrret, nu et knust hjerte og hovedet der ikke kunne slappe af.. Taylor gik derefter ud på hans eget badeværelse, fandt en pindsæt, noget plaster, en klud, pose og håndklæde..

Der satte han sig midt på gulvet og begyndte at pille glas ud af hans fødder.. Dette ville tage meget tid, da han skulle finde det hele.. Han havde endda taget hans læsebriller på, for bedre at kunne se det..

Efter de var så kommet ud.. Fik han renset hans sår, fik plaster på de store rifter og derefter pakket det hele væk igen..

”Jeg burde virkelig skamme mig.. Hold kæft en idiot jeg er..” Hviskede han svagt og stod lidt med hans hænder på håndvasken.

Selvfølgelig ville Matt havde andre han legede med.. Der var jo ting Taylor ikke ville kunne holde til.. Han stod lidt.. Han trængte til et bad..

Taylor smed hans skjorte, hvorefter han gik over til hans bruser, tændte for vandet og gik ellers ind.. Nu med vandet som var over ham, musik på hans værelse og derfor larm.. Ville han slet intet kunne høre.. Hvilket passede ham helt fint!

Matt hadet faktisk at være sur på Taylor. Især når han inderst inde godt vidste at det jo ikke var Taylors skyld. Selvfølgelig reagerede knægten sådan! Han vidste jo godt hvordan Taylor havde det med Matt. Men Taylor måtte bare forstå Matt somme tider havde behov for noget Taylor ikke kunne give ham!
Han gik tilbage til rummet, men havde bestemt mistet noget af pusten.
Den u ge fyr kunne tydeligt mærke det.
"Herre.. er de okay?" Spurgte han som Matt stod lidt og stenede for sig selv.
Matt sukkede "undskyld jeg.. jeg kan ikke"
Fyren rejste sig op, og så på Matt "skal jeg tale med ham? Måske han bedre kan forstå det fra en anden slave?" Sagde fyren roligt.
Matt sukkede lidt. Han brød sig ikke om at slaver talte sammen uden der var en herre. Han nikkede dog.

Fyren trak et par bukser på, og gik ind til Taylor. Han hørte dog bruseren, og gik ud på badeværelset.
Han så lidt på Taylor. "Det må jeg sige! Du forstår at lave en scene" sagde han med et skævt smil mod Taylor. Som han havde lænet sig op af håndvasken..

Taylor hørte slet ikke fyren komme ind og han vidste slet ikke han ville.. Han ville endelig bare gerne være alene lige nu, så han tænkte slet ikke så langt, at ham den fremmede endelig ville blot vade ind i hans eget område. Så da han pludselig hørte den fremmedes stemme ind på hans badeværelse..
Imens han var helt nøgen og var endelig i bad! Men heldigvis var glasset til bruseren noget af det som var tåget, så han ville ikke kunne se nær så meget af Taylors krop.

Han så lidt ned af sig selv.. Han var utrolig smuk, især af natur.. Alt sad smukt på ham, dog noget feminine.. Derfor var mange blevet forelsket i hans smukke krop og yndige ansigt. Han var jo tynd, lidt tydelige ribben, men ikke for meget. Slank og fine former omkring på ham. Han var ikke usund, slet ikke!

”Ja, og du må da forstå min reaktion.. Dog undrer det mig, at der er en herinde lige nu.. Fremmed for mig, i mit badeværelse, imens jeg er i bad.. Hvor jeg endelig bare gerne vil være alene..” Mumlede han lidt efter han havde slukket for vandet. Trukket hans hænder igennem det lidt lange hår.. Åbnet døren lidt, grebet håndklædet som hang på en krog og bandt den omkring livet på ham selv. Så den hang omkring hans hofter. Han så over på den fremmede, med hans smukke og dybe øjne.. De var stadig lidt røde under dem, efter han havde grædt og det meste plaster var faldet af under hans bad. Så han stod med det i hånden, gik igennem badeværelset og smed det ud i en spand.

Fyren stod lidt i vejen, dog ignorere han det lidt. Eller.. Han stoppede og så over på den fremmede.

”Jeg har virkelig haft det lidt svært, så.. Jeg står i en svær position med mig selv, jeg behøver ingen råd, da jeg blot vil snappe af dig og gøre dette mere ubehageligt end det allerede er for mig.. Jeg holder meget af Matt, jeg er lige blevet overfaldet, næsten slået ihjel er til aften.. Og.. Ugh..” Tårerne begyndte at trille igen. Han satte sig ned på kanten af badekarret og begravede hans ansigt i hans hænder, imens han sukkede og prøvede at samle sig selv.

”Ja.. Jeg tror bare ikke jeg kan.. Opfylde Matts krav.. Jeg gør altid noget forkert.” Hviskede han svagt imens hans hænder rystede lidt. Han prøvede at bevare hans stolthed, hans ego og hans stærke personlighed.. Men alt var blevet rippet fra ham. Totalt.

Fyren kunne ikke undgå at sende Taylor et skævt smil da han kom ud af badet. Det måtte han sige. Matt havde stadig smag!
Han fulgte Taylor med blikket. Og dat Taylor valgte at sige at han ikke forstod hvad en fremmed lavede på hans badeværelse, trak fyren lidt på skulderen.
"din herre har bedt mig tale med dig" forklarede han roligt.
Fyren så ud til at være ung, han være trænet og bar helt sikkert præg af at hans krop hele tiden blev holdt i form. Han havde et sort læder halsbånd om halsen. Pircinger de fleste steder, som i sine nippels, og næsten hele vejen op af det ene øre. Når han talte ville man også kunne se en tunge pircing.
Han smilede roligt til Taylor "mit navn er Travor" præsenterede han sig så.

Han lyttede til Taylors forklaring, og valgte ikke at sige noget imens. Det var først da Taylor valgte at sætte sig ned, og så helt knust ud. Trevor satte sig op på badeværelsesbordet.
"Hør.. jeg kender følelsen.. jeg havde det på samme måde da jeg første gang kom til din herre.. han er en sær snegl at finde ud af... og.. jeg kan forstå det nok er endnu sværre for dig" sagde han så.
Han trak lidt på skuldrende. "tja... jeg kan ikke svare på om du kan opfylde hans krav... for det ser ud til han har ændret dem siden han var min herre.. jeg har f.eks aldrig fået lov til at sove i hans seng.. eller rande rundt i hans tøj.. trods jeg var lydig" forklarede han.
Han smilede lidt til Taylor, inden han hoppede ned fra boedet og gik over og satte sig ved siden af Taylor.
"jeg ved det kan være virkelig hård at se ens herre som man forguder være sammen med en anden.. men.. hvis jeg var dig, ville jeg prøve at tænke anderledes på det... Den eneste grund til han bad om at låne mig,.. er fordi jeg kan klare nogle andre ting end dig! Matt havde ikke brug for sex.. han havde brug for at påføre smerte.. for at afstraffe.. og...... de ting han havde brug for.. ville du måske ikke engang havde overlevet" Han lagde blidt en hånd mod Taylors skulder. "han skånede dig.. frem for at udsætte din krop for ulidelig smerte" sagde han roligt.

Han sukkede sig lidt og rejste sig. "hey.. rejs dig op! tår de der tåre væk, og gå så ind til din herre! Jeg er sikker på han savner dig" sagde han med et venligt smil.
Han bukkede sig lidt ned mod Taylor, løftede hans hage og sende ham et smil.
"jeg håber vores herrer lader os lege en dag! Det kunne være hyggeligt" drillede han lidt, inden han placerede et kys mod Taylors læber.
Han rettede sig op, slap Taylor og gik ud af rummet og tilbage til legeværelset.

Matt sad på sengen med ryggen til, og kørte en hånd gennem håret på en fustrert måde. Hvorfor blev han så fustreret over det her? Hvorfor gik det ham sådan på?

Han sad og lyttede til den fyr, som endelig hed Trevor.. Okay, han var faktisk sød.. Faktisk meget sød! Taylor så lidt op, imens han hørte hvad han sagde og så meget op på ham, da han endda kom over og satte sig ved siden af ham. Mærkede hånden på hans skulder. Taylor havde sikkert overreageret.. Meget.. Men Trevor forstod godt hvorfor, hvilket var meget dejligt at høre. Han havde følt sig så alene, og her var der en fyr, som faktisk forstod ham og kendte til hans situation!

Taylor nikkede lidt og rejste sig op, som fyren bad ham om.. Dog stoppede han lidt med at trække vejret, da Trevor valgte direkte og få ham til at se op på ham, og endda kyssede ham. Han rødmede meget.. Og så lidt efter ham, da han gik ud af rummet. Han havde ikke været kysset af nogen anden, end Matt de sidste lange stykke tid. Så dette kom bag på ham. Og.. Han ville gerne lege med Taylor? Det gik hans kinder til at koge lidt.

Han fik lidt styr på sig selv, hvorefter han tørrede hans egen krop. Lod hans hår være lidt vådt, så det ville tørre imens han sov og det.. Taylor fik derefter noget creme på hans krop, så hans hud blev blød og fugtig igen, barberet sig selv og noget olie på hans hår spidser, så de var fine. Hvorefter han gik ind på hans eget værelse.

Gad vide om Matt ville have mig til at sove derinde igen.. Dog havde Trevor sagt han burde gå ind til ham, så han valgte at følge hans nye vens råd. Han fik nogle underbukser på, derefter en lidt for stor nat t-shirt og nogle striksokker. Han gik ned på Matts værelse og bankede blidt på døren, før han gik ind.

”Herre..” Mumlede han lidt. Han så over på Matt. Han gik forsigtigt igennem rummet og om til Matt, hvor han stoppede foran ham. Lidt væk fra ham.. Men tæt nok på, til at Matt ville kunne gribe ud efter ham.

”Herre.. Undskyld at jeg bare gik der ind uden at banke på, det.. Var min fejl.. Og.. Trevor var så sød at.. Snakke lidt med mig, hvilket virkelig hjalp, så tak Herre fordi du bad ham om det.. Og.. Jeg forstår at.. Du har det behov, så det gør mig glad.. At.. Trevor kan hjælpe med det, da.. Jeg ved jeg ikke kan.. Så.. Ja.. Undskyld.” Sagde han roligt og holdte stramt ved kanten på hans t-shirt imens han så lidt ned og bed sig nervøst i underlæben.

Trevor var gået tilbage til rummet. Mest for at rydde op, ham syntes ikke lige at Matts rengørings dame, eller Matt f.eks skulle tørre blod op i morgen.
Det kunne se voldsomt ud. Og man ville bestemt ikke tro at det var Trevor det blod kom fra, når man så på hans krop der ikke havde en eneste skræmme.
Matt sad på sengen, og var tydeligt temmelig anspændt.
Da Taylor kom ind, sukkede han lydløst. Han var slet ikke sikker på at han havde afreageret nok til at skulle snakke med Taylor nu.
Slet ikke hvis Taylor igen begynde at hidse sig op.
Han hørte dog hvad Taylor.dagde, og han vende roligt hovedet mod ham og betragtede ham mens han undskylde.
Han sukkede lidt. Han kørte lidt frustreret en hånd gennem håret "åh Taylor... Der er så meget du stadig ikke forstår.." sukkede han. Han så op på Taylor. Gned sine hænder lidt, og lod blikket falde lidt ned på dem igen. Han rejste sig så, og gik lidt væk fra Taylor. Over til vinduet. "Du har ikke været her ret længe... Og.. jeg har.måske været dårligt til at forklare dig hvordan tingene er" forklarede han.
Han vende sig mod Taylor og så på ham, lagde armene lidt over kros.
"Hele grunden til jeg holder slaver, er fordi jeg har brug for at afreagere en gang i mellem.. og så selvfølgelig på grund af sexen" han sukkede lidt og gned hånden lidt mod sin nakke.
"Jeg.... Tænkte mig ikke helt om da jeg gjorde dig til min slave" forklarede han.
"Du er et menneske, og din krop holder ikke til nær så meget som de væsner jeg ellers har haft som slaver" han sukkede lidt, og rejste sig. Han gik over til Taylor, og lagde blidt en hånd mod hans kæbe. "Jeg ville have dræbt dig der inde hvis jeg havde gjordt det med dig.. jeg er ked af jeg ikke sagde noget, men du må forstå.. at..... Jeg fungere på en anden måde end dig.. jeg bliver ikke ked af det over ting.. og når jeg er sur, hjælper det sjældent at kaste med ting.. jeg er nød til få mine agrationer ud!" Forklarede han.
"Jeg kontaktede Trevors herre, og bad om lov til at låne ham i aften.. det er mig der har trænet Trevor!.. han var min slave, og jeg havde han faktisk i 2'5 år.. en af mine bekendte faldt pladask for ham, og jeg var selv ved at miste interessen sexsuelt for ham.. så det sidste halve år fungerede han kun til at fjerne mine agrationer.. såh jeg lod min bekende få ham.. og nu har Trevor været hos ham i næsten 15 år"
Han trak Taylor med ned og side i sengen.
"Han er en dygtig og meget lydig slave når han skal.. men du skal ikke være nervøs! Trevor er lydig overfor mig, men hans kærlighed ligger hos hans herre.. og du er min slave nu, så min interesse ligger selvfølgelig hos dig" forklarede han.
Han lod en hånd lægge sig på Taylors lår "hvis du gerne vil, må du gerne prøve noget mere i rummet der inde.. men en gang i mellem er jeg nød til at sende bud efter Trevor.. men det er kun som nu.. når jeg virkelig er rasende, og jeg kan mærke at det jeg har brug for, ville være for meget at udsætte sig for!!" Forklarede han.
"Men du må aldrig tro at han tager sin plads"

Han stod endelig bare og lyttede.. Blev mere og mere overrasket over hvor meget og det Matt sagde.. Dette var jo meget vildt, siden Matt normalt var så tilbage holden og endelig.. stille! Han gik med over til sengen og satte sig ned foran Matt, mærkede den varme hånd på hans lår og så lidt forlegen til siden. Da Matt så endelig var færdig, åbnede han selv og munden og svarede.

”Jeg.. Er virkelig glad for alt dette du har gjort for mig.. Og tror endelig bare jeg blev lidt for overrasket over hvad der lige skete.. Også oven på alt dette i dag.. Men jeg snakkede med Trevor.. Og.. Jeg stoler på ham og også på sig selvfølgelig. Så hvis det er det i har brug for, så har jeg intet imod det Matt.. Og næste gang vil jeg også gerne prøve mere ind i det rum. Plus..” Han blev lidt rød i hovedet og så ned igen, meget forlegen og legede lidt med Matts fingre.

”Trevor.. Han.. Kyssede mig også og.. Sagde.. Han håbede at dig og hans Herre, ville.. Altså.. Sådan.. Lade os lege en dag..” Hans hjerte bankede hurtigt, mest fordi han var bekymret for Matts reaktion.. I stedet gnubbede han lidt træt hans øjne og gabte.

Taylor små hoppede mere over til Matt og lænede sig lidt op af hans side, hvor hans hoved hvilede på Matts skulder og han krammede lidt sig ind til hans side.. Det var ikke meget han gjorde, kun lidt og også fordi han frøs og var træt.

”Men… Jeg elsker min Herre.. Og.. Vil gøre alt for ham.. Selv hvis det ville slå mig ihjel.. Så derfor blev jeg også ked af det, da jeg så noget.. Trevor kunne.. Men jeg ikke kunne..” Hviskede han svagt. Dette var første gang han nogensinde havde fortalt om hans dybe følelser for Matt.