all alone on a winter night - Fredric

Tid: omkring 22-23 tiden
Vejr: Snevejr og koldt
Sted: Værtshuset og kro "Den Glade Sigøjner"

Klokken var mellem 22-23 tiden en vinterkold Mandag nat, de fleste mennesker var allerede smuttet i seng for at vågne tidligt næste dag. Gaderne havde været fyldt med mennesker hele dagen, som var på jagt efter julegaver til deres kære. Det var jo også snart ved at være sidste øjeblik, før at gaverne skal være indfanget og man endelig kan slappe af til julestemningen.
Men det var endelig dejligt at komme ud i den friske luft, når man endelig kunne ånde lettet op uden at blive skubbet rundt. Sådan havde Bailey det, han både hadet og elskede julen. Det var altid dejligt at se alle mennesker hygge sig med deres kære, men julen havde aldrig været speciel i hans liv. Han havde jo aldrig haft nogen af fejre den sammen med, og denne jul så heller ikke ud til at ændre sig. Leetha skulle på en eller anden forretningsrejse og efterlod Bailey helt alene hjemme, selvfølgelig med en masse gaver som undskyld for at han ikke kunne være der.
Bailey havde dog ikke tænkt sig at blive alene der hjemme, ikke en eneste dag havde han lyst til at tilbringe alene. Det var også derfor at han havde valgt at tage hen til Værtshuset denne aften, bare for at få tiden til at gå med et eller andet.
Han havde en stram rød kjole på, som glimtrede let i lyset når det ramte den. Han havde et par sorte højhælede sko på som passede perfekt til den, og hans lyserøde hår krøllede ned af hans skulder.
Han bevægede sig indenfor i varmen, og blev ramt at duften af øl og ikke mindst cigarretter som lagde en tung sky hen over steder. Han satte sig roligt ned ved et tomt bord, inden han bestille en øl som han alligevel ikke ville få drukket op. Han var ikke ligefrem en af de piger som kunne lide øl, men at bestille noget andet lød bare dumt i hans øre.

Denne aften var fantastisk. Dem som var ude på en hverdag ville være den perfekte dag for at jage de fattiges penge, godt nok ville det ikke være meget han kunne tage fra dem, men det var bare så sjovt at lege med andre skæbne og fremtid. Fredric var i sit es, hans terninger som han altid havde i sin jakke, rullede hen over bordet ved baren. "Det blev 11!" råbte de mange som så på, at Fredric var ved at tabe et væddemål - troede de hvert fald.
Fredric tog sig til hovedet og så tiggende på manden han spillede terninger med. "Hør.. lad mig prøve igen.. skal vi ikke prøve kvit eller dobbelt?" spurgte han og spillede hans øjne. Manden grinede og skubbede til ham, "hvorfor skulle jeg gøre det, det ville da være dumt!" imens han tog fat om sin øl og drak. Fredric rettede sig op og rømmede sig, "Dine regler, hvad som helst.." tiggede Fredric og havde begge hænder bag hovedet.
Manden stilte sig øl hårdt og tørrede sig om munden. "Mine regler?.." sagde han lavt og gned sine fingre på sin hage. "Okay stump.. Hvis den ene terning står på 3 øjne og den anden på 5, så vinder du.. Du vinder ikke på 8, men kun hvis øjnene vender rigtigt.. Tør du?" Sagde han imens han grinte. Fredric rakte hånden ud "Så er det et væddemål" sagde han - imens de trykkede hænder.
Fredric tog om terningerne og gned dem i hænderne, men blev distraheret da et bekendt ansigt kom ind på baren. Han stod stille og fulgte Bailey med blikket, indtil han satte sig alene ved et bord. "Jeg kommer straks tilbage" mumlede Fredric og tog terningerne i lommen.
Han gik direkte hen til bordet og stod overfor Bailey. "Hey smukke.. længe siden".. sagde han med et kækt smil.

Bailey havde kun planer om en stille og rolig aften, hvor han bare kunne sidde og lytte på mennesker som snakkede med hinanden. Han sad med sin mobil mellem sine hænder, som han havde et roligt blik på. Lyset fra loftlamper blev dækket til af en høj skikkelse, som fik ham til at rulle med øjnene. Han var tæt på at sige at personen skulle skride, til han hørte hvem det faktisk var der var kommet over til ham. Han vende langsomt sit blik op mod ham, med et flirtende udtryk i sit ansigt "jamen hejsa" sagde han mens han lag mobilen ned på bordet foran sig "ja det er langtid siden" tilføjede han med et smil på sine læber, før en ældre dame kom over til ham og satte øllen foran ham. Han så kort ned på den, før han vende blikket op mod Fredric atter igen "hvad laver du så her?" spurgte han om og havde bestemt ikke regnet med at se ham der, og viste ikke engang om han havde lyst til at se ham.

Fredic lyste op da han fik øjenkontakt med Bailey, det var en sucess at han ikke blev afvist. Han kørte hånden igennem håret i smilte et lille smil. Fredric kiggede op mod baren og tilbage på Bailey. "Vil du se mig vinde?" spurgte han og grinte lidt. "Eller, de ved ikke jeg vinder endnu.. jeg tror du vil blive overrasket" sagde han.
Han tog terningerne op af lommen og legede med dem imellem hans fingre. Han var stadig ude på at Bailey skulle hjælpe ham med at finde spillere, så han kunne blive endnu rigere end han var.
"Desuden vil jeg gerne have dit selvskab.." sagde han og så ned på ham med roligere øjne.
Han rakte hånden ud, for at han skulle tage den, så de kunne gå sammen op til baren.

Bailey lod kort sit blik glide op mod den flok mænd, som så ud til at stå og vente på Fredric "vinde?" gentog han lidt spørgende, før han vende blikket op mod ham igen og fik et mere drillende smil på læberne "vil heller se dig tabe" sagde han og rejste sig langsomt op fra stolen, før han samlede sin mobil op og gemte den indenunder hans kjole. Han bevægede sig roligt helt hen til Fredric, mens han holde sine øjne på hans ansigt "det vil overraske mig den dag, hvor du faktisk taber" sagde han og tog blidt fat i kanten af hans trøje, før han træk ham roligt med op til den lille flok "nå skal i så få det overstået" sagde han og gav slip på hans trøje, for i stedet at lægge sine arme over kors.

Fredric kunne godt lide hvordan Bailey opførte sig, som om at alt ondt var langt bad sig. Han kiggede efter det sted han bed ham, man kunne godt se at der havde været noget - men utydeligt var det.
Fredric fniste "Tabe? Jamen så er der ingen point i min leg jo" sagde han med en mindre klynkende stemme, for at gøre lidt grin. Han lod sig gå med da Bailey tog fat i hans tøj og kunne ikke lade være med at have et slesk smil på læben imens. Da han slap hans tøj, børstede han blusten og rettede hutigt tøjet for at skabe karakter.
Fredric åbnede hånden og pustede på terningerne - inden han kastede dem hen over baren. Imens de drejede og folk stod og stirrede på hvad det end måtte blive, vente han hovedet over til Bailey. "Fint.. jeg taber" sagde han og trak på sine skuldre og i det samme han gjorde det, landende terningerne på to 3'ere. Alle de andre begyndte at hjuple. Fredric vendte blikket væk fra Bailey og tog en hånd bag hans jakke, for at fiske et del sedler frem. Han kørte en fingre igennem stakken så det dannede en lille vind imod Bailey. "Dem tabte jeg.. fordi du sagde det" sagde han og gav ham et skummelt blik - dog med et glimt i øjet.
Han smed bundet på baren. "Godt spil.. god aften" sagde han og vendte dem alle rykken og tog fat i Bailey under armen og rykkede dem væk fra dem alle. Han slap hånden og så på ham. "Hvad vil du have at drikke?"

Bailey havde udset Fredric som at være en person som ikke kunne tåle at tabe, en person som bare ville have mere og mere. Det overraskede ham derfor os når Fredric valgte at tabe, bare fordi Bailey havde sagt at han skulle gøre det. Han lag sit hoved lidt på skrå og så bare hen på ham, og ventede på at høre de andres meninger om han ville tabe eller vinde. Der lå derfor heller ingen surprise i det når han faktisk tabte som han havde givet udtryk for.
Han kunne dog ikke lade være med at smile af det, og gav også et lille grin fra sig "åh, skulle jeg være din lykkemedalje?" sagde han spørgende også selv om det ikke rigtigt var et spørgsmål, det var jo mere drillende i det.
Han lukkede kort sine øjne i når han mærkede den lille vind mod sig, men åbnede dem lige så hurtigt igen "åh undskyld" sagde han flabet og rakte svagt tunge mod ham.
Han lod sig bare blive trukket med lidt væk fra mængden, og hævede lidt sit ene øjebryn "hmm.. en gin and tonic" sagde han og så kort ned på øllen som stadig stod på det tomme bord, mens han kort bare fik kvalme af tanken om smagen af øl.

Mændene som han havde spillet med havde virkelig en fest, de havde vundet mange penge - men for Fredric var det ikke noget han kunne mærke. Endnu engang rakte han hånden ind under jakken og fiskede nogen penge frem, dog ikke så mange som før, men hvad det svarede sig for at få nogen gode drinks. "Gin and tonic til min.. hmm, udfordring?" sagde han og gav sig til at små grine lidt. Bailey var ikke nem at gøre tilfreds, og han havde aldrig haft så meget kamp for at få sin vilje før. Han vidste de kunne blive et team og tjene vanvittige mange penge, men det varede nok lidt før han fik Bailey overtalt - hvis nogensinde.
Fredric fik øjenkontakt med bartenderen, "Gin and Tonic og en bejer til mig" sagde han og rakte han pengene. Der gik ikke længe for deres drinks stod foran dem. Hurtigt gik det op for Fredric at han manglede dine terninger i sin lomme. Han så sig over skuldren og så de lå på baren, længere nede. Han fangede dem hurtigt og var hos Bailey igen. "Jeg tabte med vilje.. fordi du sagde det" sagde han og smilte lummert til Bailey. Han kastede terningerne og så landene de på 3 og 5. Han så op på Bailey, tog om terningerne - kastede dem igen og igen landende de på det samme. "Hvad skal øjne stå på babe? Så kaster jeg det" sagde han og havde et slesk smil på læben.

Bailey havde mest lyst til at grine af at Fredric tabte, ligemeget om han gjorde det med vilje eller ej. Den man fortjente ikke at få alt hvad han ville have, og det fik han heller ikke hos Bailey ikke efter han bed ham. Han stolede simpelhen ikke på manden, også selv om der var en lille del af ham som faktisk kunne lide Fredric og hans personlighed.
Han hævede roligt sit ene øjenbryn, når han blev kaldt for en udfordring. Det var ikke fordi han havde noget imod det, det bustede bare hans selvtillid lidt mere op mod skyerne "nå, så det er blevet mit nye kælenavn?" sagde han og gav et lille grin fra sig, mens han holde sit blik op mod ham.
Bailey tog roligt sit glas op mellem sine fingre, og tog en lille tår af den "mmh" kom der let ud mellem hans læber, som afslørede hvor meget han faktisk nød sådan en drink. Hans blik lå på glasset, som han satte den tilbage på disken og vende sit blik op mod Fredric atter igen "nå så det gjorde du?" svarede han og lod sit blik følge efter terningerne som blev kastet med, hans blik røg hurtigt op på ham igen og med et tænkende blik i sine øjne "2 og 6" svarede han roligt og fulgte efter terningerne igen.

Fredric burde faktisk finde på et kælenavn til Bailey, de havde et særligt forhold - men han synes ikke han kunne kalde dem venner... endnu? Han fniste "Du burde hedde det til fornavn.. men bare vent jeg finde på noget godt en dag" sagde han og tog terninger op i hænderne og holdte dem.
Fredric tog sin øl og tog nogle store tåre af den, han fik næste tømt halvdelen af glasset, han var ingen svage drikker og når man var vampyr så hjalp det også en hel del.
Han åbnede hånden så terningerne lå helt stille, han forsøgte at få øjenkontakt med Bailey og så skiftende på terningerne og så på Bailey. Han lukkede hånden og kastede med håndledet så terningerne endte foran Bailey. Terningerne stod på 2 og 6. "Okay, det var tilfældigt.. lad os prøve igen" sagde han og snuppede hurtigt terningerne igen - kastede og det samme skete igen.. "Hmm.. 2 og 6" sagde han provokerende. Han tog terningerne igen. "Altså, det kan jo ske for en hver" sagde han og grinte. Han åbnede hånden så terningerne igen lå i hånden på ham. Han så op på Bailey og imens han så intenst ind i hans øjne, drejende terningerne så de stod på 2 og 6 - igen. "tadaaa" sagde han og fniste.

Bailey kunne ikke lade være med at hæve det ene øjebryn "du burde bare kalde mig for din dronning" sagde han med et næsvist smil hen over sine læber, som ikke helt viste om han bare drillede eller mente det seriøst.
Hans øjne gled ned mod terningerne, og for hver gang terningerne slog de tal som han havde givet, blev hans smil også bare lidt større i det. Han vende til sidst sit blik op mod Fredric atter igen "du må jo næsten snyde" sagde han og tog en af terningerne mellem sine fingre, og begynde at kigge ned på den "ved bare at jeg ikke skal spille mod dig, når du sådan snyder" hviskede han og vende kort sit drillende blik op mod ham.
Han viste jo udmærket godt at Fredric havde en temperament, så at spille mod ham ville bare være farligt i Baileys øjne.