Messy night..//Zane

T: ca kl 1:00.
O: Få mennesker.
S: Gyderne.
V: Køligt.

Amy havde tilbragt lidt af aftenen i byen.
Der havde nu ikke været det store sjov denne nat, og nåske var det grunden til at hun nu var på vej hjem.
Eller.. jah det var hun lige før.
Indtil en eller anden fyr var fulgt efter hende, han havde desværre nok ikke regnet med, at hun ville slå ham ihjel.

Roligt skubbede hun det blodige lig væk, og slikkede let noget blod væk fra sin finger; inden hun strakte sig.
Rettede på den lille mavetop, der samtidig var nedringet.
Alt hendes tøj var som altid sort, sort kort nederdel, sorte selvsiddende strømper, sorte højhælede støvler samt en sort læderjakke.
Blikket hvilede frem for hende, mens hun gik igennem gyden.

Det var rent tilfældigt at han kom forbi, netop som Amy skubbede liget fra sig for så at bevæge sig videre... Han genkendte omgående hendes aura, og et smil bredte sig på hans ansigt.
Åh, han kunne ikke lade være...

Zane gik roligt ind i gyden bag hende, og sagde nærmest skadefro: "Nååh? Hvordan føles det at blive kasseret på den måde? Jeg hører at han hygger sig med en lille asiat nu... og så efter alt det du gjorde for ham..."

Hvis hun vendte sig om, ville hun se Zane stå midt i gyden iført en sort skjorte, grå bukser og sorte læderstøvler.
Hans lange, hvide hår hang løst men pænt, og hans lilla øjne - det eneste som havde adskilt hans udseende fra Sansiss'- lyste svagt i mørket...

Amy lod hænderne glide igennem det lange røde hår, inden hun sukkede afslappet.
Sikke en kedelig aften hun var havnet i.
Og netop som hun havde tænkt den tanke, brød en stemme stilheden.
Stemmen var velkendt, men tilhørte ikke den hun troede. Det vidste hun udemærket godt.

Efter at være stoppet op, overvejede kort sine muligheder.
Vendte sig om imod ham med et roligt blik.
"Altid hyggeligt at se sig oz Zane" svarede hun køligt.
Gik langsomt hen imod ham og stoppede op foran ham.

"Det er da virkelig hans valg.. jeg er ligeglad' der var løgn, men samtidig ville hun ikke indrømme at det irriterede hende.
Af alle folk, løb hun ind i den der lignede Sansiss noget så ekstremt. Som han stod der og kiggede skadefro på hende, kunne hun ikke andet end at blive vred.
Overvejede at slå ham, men det var nok ikke det klogeste valg.

"Hans valg, siger du...? Joo, det er da ganske vist hans valg. Dog vil det måske interessere dig en smule at mine folk lige nu jager hans lille kineser. Og når de fanger hende, vil der blive statueret et eksempel - og det vil måske slukke lidt af din potentielle hævntørst." sagde han med et skævt smil.
Han gættede kun, men at dømme efter de ting som Amy havde gennemgået, kunne det næsten umuligt være sandt at det ikke rørte hende det mindste.

Havde nogen gjort noget lignende imod ham, ville han have myrdet dem... langsomt.

"Din vrede er tydelig, vampyr... men du ved vel hvad der sker, hvis du gør noget..." hvislede han pludselig, som en slange der observerede sit bytte...

Hun lænede sig let op af væggen og hvilede den ene fod mod muren.
Tændte en smøg og pustede røgen ud.
Hans ord fik hende til at smile faretruende.
"Åh virkelig? Jeg håber inderligt at det bliver langsomt og smertefuldt.. men hvis jeg finder hende først, er jeg bange for at der ikke er noget tilbage" svarede hun drilsk.

Så ham intenst i øjnene som han snakkede igen og grinte.
"Jaja, jeg ved det.. jeg vil blive straffet og få en pinefuld død.. ih jeg er bange" svarede hun legende.
Hun vidste det godt.. Sansiss havde i hvert fald ikke været glad da hun slog ham.
Og for nu, gad hun ikke at slås med Zane. Velvidende hun ville tabe i sidste ende, virkede det som en dårligt ide. .roligt tog hun et sug, og pustede røgen ud.

Han lo kort og lænede sig så op ad muren ved siden af hende, mens han lagde armene over kors.
"Nah... jeg ville ikke dræbe dig... blot lege lidt." sagde han og så ned ad hende.
Det var næsten fristende... lige indtil en tanke slog ned i ham.

En tanke som fik ham til at smile grumt.

"Amy... du siger at du gerne vil have fat i tøsen. Det bliver svært, da hun er nærmest umulig at opstøve... men hun har en tvillingesøster, som hun holder meget af, og som arbejder for møgdyret som hans højre hånd. Måske du vil have hende...?" sagde han og så interesseret på hende.

Hun grinte roligt af hans ord og så drilsk på ham.
"Problemet her Zane, er at jeg godt kan li det"
Hendes blik hvilede indgående på ham.
Hun tog endnu et sug og pustede røgen ud mens hun tænkte.
"Der skal en del til før jeg ikk sys det er sjovt."

Hans stemme ændrede sig og hun hvilede nu blikket intresseret på ham.
"Tjo.. det næstbedste er vel ligeså godt.." svarede hun let.
Strakte sig og rettede så på den lille mavetop, da den krøb op.
"Hvorfor snakker du egentlig med mig? Du burde hade mig"

"Åh, det ved jeg skam godt, Amy... 'Sansiss' var trods alt mest af alt en del af mig, blot med en hadefuld dragesjæl i sig, som forsøgte at styre noget, som den ikke kendte til." sagde han, hvorefter han lod blikket glide åbenlyst ned over hendes overkrop - og smilede let da toppen krøb op.

"Jeg taler med dig fordi jeg har en kedelig aften. Hvad skulle grunden ellers være...? Og så fordi du måske kan hjælpe mig af med det lille problem med tøsens tvillingesøster. Åh, de ting du kunne gøre ved hende... hun er jo blot et menneske, og hun er skrøbelig. Men skideirriterende..."
Bare tanken om hvad den hadefulde, forladte vampyr kunne finde på at gøre ved mennesket, fik ham til at smile grumt.

"Er det noget du gerne vil? For jeg ved hvor du kan finde hende."

Amy bemærkede godt hans blik og smilte drilsk til ham.
"Åh det ved jeg.. og det tyder på du har samme smag for maver som han har"
Hendes blik var legende, samtidig en smule faretruende.
Hun var jo uden tvivl godt klar over hvor stærk han var, eftersom hun havde en ret godt ide om hvor stærk Sansiss havde været.
Det havde mere end en gang været ved at koste hende livet.
Blikket hvilede ingående på ham mens han snakkede.

"Jeg er da beæret over at jeg kan hjælpe på din kedelige aften.. meeen jeg kan godt finde andre ting at lave'
Hendes svar lød drilsk, som altid viste hun ingen tegn på frygt.
Var ikke bange for ham, så hvorfor skulle hun det

"Om det er noget jeg vil? Gerne.. men hun kommer ikke til at dø hurtigt.. tværtimod.. jeg er ret god til at få den til at lide længe, så det bliver sjovt.."
Hun vendte ryggen til ham for at gå.

Zane lo ad hendes ord. Ikke fordi de var dumme eller noget, men fordi de var ironiske og sande.
"Naturligvis... det er jo slet ikke hans smag! Det har været min, som han så også fik da han tog noget af min sjæl. Det har sikkert skabt ham en del problemer igennem tiden." sagde han.

"Naturligvis kan du finde på andet at lave... og det kan da også være at jeg bare lader dig gå, hvis du virkelig vil dræbe menneskepigen. Og langsomt...? Det er blot endnu bedre, for hun har været en torn i øjet på mig længe. Så..."
Han smilede til hendes ryg da hun begyndte at gå.

"Du kan finde hende ved daggry, i lufthavnen. Det lader til at hun har været på en eller anden tur for sin herre." sagde han, og tilføjede så næsten udfordrende:

"...og hvis du nogensinde kommer til at savne det, som han gjorde ved dig... så kan du jo prøve at sige til."

Let grinte hun og så roligt om imod ham.
"Hvor er det pænt af dig at lade mig gå.. du kan være ganske rolig.. jeg skal nok finde hende"
Hendes smil blev mere faretruende, som hun stoppede op.
Stadig halvt med ryggen imod ham.
Tungen gled leg ud og fugtede hendes læber.
Kort efter gav hun ham et tydeligt elevatorblik.

"Årh kære Zane.. jeg er bange for du ikke kan måle dig med ham i længden"
Hendes blik og stemmeføring var mindst ligeså udfordrende som han var.
Spørge pænt.. aldrig i sit liv havde hun spurgt nogen pænt om noget.
Og hvorfor skulle han overhovedet kunne være ligeså stærk som Sansiss? Hun tvivlede.

Amy mod Mei... se dét var noget som ville være værd at se.
Eller bare forestille sig!
Måske ville den lille, asiatiske tøs endelig møde sin undergang...

Hendes elevatorblik var som en slags provokerende hån, og samtidig lidt som en udfordring - med mindre han selvfølgelig tog grueligt fejl.
Han smilede atter over hendes ord, og rystede på hovedet.
"Åh, Amy... Ved du hvad det bedste jeg har prøvet er? En engel... en gudesmuk, slank englepige som ikke havde skyggen af muskler at stå imod med. Hendes mave var ganske enkelt perfekt, og hun kunne knap holde til det! Jeg tror bestemt ikke at du skal undervurdere mig hvad det angår - jeg er jo trods alt originalen, og Sansiss var den ustabile, usikre kopi." sagde han, mens han mindedes englen Lavi, og hvad der var sket på stranden den dag.
Han nævnte dog intet om, at han havde ladet hende gå relativt hurtigt - noget han havde gjort fordi det havde været for godt!

Der tændtes en ild i hans blik ved disse tanker, og han så direkte på hende med et udfordrende smil.
"Stik af nu, Amy... ellers vil jeg finde ud af om du er lige så blød og sårbar som hun var."
Han vidste at han var underlig... måske endda syg... men sadisme var hvad han i sandhed var - og hvem skulle kunne stoppe ham...?

Amy så drillende på ham mens han stod i sine egne tanker.
Det var i den grad en udfordring.. ikke så meget en hån, for hun vidste jo godr hvor Sansiss kom fra.. men stadig.
"Virkelig? En engel?.. det havde jeg nu ikke forestillet mig"
Hendes stemme virkede kort overvejende.
Roligt strakte hun sig og hvilede igen ryggen mod muren bag hende.
Måske han alligevel havde fanget hendes interesse.. det ville nok lyde underligt for andre.. men så igen, hun var ikke helt normal.
"Det forklare selvfølgelig hvorfor han gerne ville have jeg slappede af"

Hun tændte en smøg og tog et sug.
For en stund lod hun stilheden være imellem dem, lige indtil hans ord ramte hende.
Roligt grinte hun.
"At stikke af lyder ikke som min kop te.. blød og sårbar? I hvert fald ikke sårbar"
Hendes blik hvilede igen forførende på ham.
Røgen blev pustet ud og hun så kort på gløden, inden hun trak på skuldrene.

"Jeg tror nu ikke at du har det i dig" hendes blik hvilede igen faretruendd på ham.

"Naturligvis ville han have at du slappede af. Det er ikke sexet med mindre den er blød og afslappet. Det handler om sårbarhed, og selvom du ikke rigtig er sårbar, kan det sagtens føles som om du er... og se ud som om." forklarede han.
Nok havde Sansiss skamme sig over denne noget specielle lyst, men sådan var det ikke for Zane.

Ah... hun troede ikke han havde det i sig?
Det blev mere og mere tydeligt at hun ville have ham til det... så...

På et splitsekund forsvandt han i skyggerne, og dukkede derpå op lige foran hende.
Næven var allerede sendt afsted mod midten af hendes bare mave.
Der var en smule kraft på, og hvis han ramte, ville det kunne mærkes.

"Fantastisk mundering, Amy... du blotter det bedste sted."

Amy så drilsk på ham og lod blikket blive på ham for en stund, mens han forklarede.
"Javel.. det kan der vel være noget om.. jeg forstår det nu ikke rigtigt, men det har jeg aldrig gjort"
Hun grinte og bed sig en kende i læben.
De ting hende og Sansiss havde gjort sammen, var nok ikke noget der nødvendigvis var normalt for nogen. Faktisk tvivlede hun på at andre havde de slags lyster.

Han forsvandt og hun nåede kun lige at smide sin cigaret på jorden.
Han dukkede op lige foran hende, og hun registrerede godt at han ville slå hende.
Et let gisp kom fra hende, da hans hånd sank ind i hendes mave.
"Det bedste sted?.. tja måske.. hvis man har det hvorfor så skjule det?"
Hendes stemme virkede drillende og hun mødte hans blik igen. Ingen tvivl om at han var stærk, men det havde hun nu aldrig været i tvivl om.

"Åh, jeg forventer ikke at nogen forstår det - selv når jeg en gang imellem gider at forklare det." sagde han næsten dovent.
Ni ud af ti fandt det mærkeligt ud over al fornuft... det var utroligt få der faktisk forstod hvorfor det kunne være sexet.

Og det var da også forståeligt...!

Da han slog hende, mærkede Zane hvordan adrenalinen begyndte at pumpe rundt, og han lagde hånden på hendes side, mens han så hende udfordrende i øjnene.
"Du har helt ret... hvorfor skjule det, når man kan vise det...? Hænderne op over hovedet og slap af i maven... måske endda træk den en anelse ind... hvis ikke, går vi bare direkte til kniven."
Kort og kontant... han regnede ikke med at man skulle vise svaghed overfor denne kvinde...
Men samtidig var det uklart, hvad hun selv ville gøre...

Amy så drillende på ham ved hans ord.
"Aha.. så det sys du jeg skal"
Hun blinkede kort til ham, inden hun så rakte armene op over sit hoved.
Lod dem hvile mod muren bag hende, og slappede af.

"Men hvad får dig til at tro mine hænder bliver oppe?"
Det var ganske underholdende. Sikkert ligeså meget for hende som det var for ham.
Det var rart at nogen da stadig gad lege med hende.
"Direkte til kniven?.. nu smider jeg bare en tanke ud.. i tilfælde af at du ikke ved det." Sagde hun langsomt.
Lænede sig ind imod ham.
"Jeg elskede at få Sansiss til at bruge kniv" hviskede hun i hans øre.
Lod tungespidsen glide op af hans hals, inden hun igen lænede sig mod muren og slappede af.
Trak maven en smule ind.

Det var interessant at hun var så villig til at gøre dette... det var en utrolig sjældenhed. Ni ud af ti kunne slet ikke have det... men Amy indbød jo nærmest til det.
Eller... ikke nærmest. Det gjorde hun.

"Hvis ikke de bliver oppe, betyder det bare at jeg gør det godt nok. Og skulle det blive irriterende... så kan de bindes med skyggemagi." sagde han med en underligt rolig stemme.

Det næste hun sagde fik ham til at smile ondskabsfuldt. Var hun så ekstrem...? Det var noget nyt... og hvis det virkelig passede, kunne han måske godt lokkes til også at gå så langt...

"Virkelig...? Mod maven...?" svarede han, mens han trak en kniv, og lagde den flade side af klingen mod hendes side, for så at føre den drillende hen over hendes bare mave - som kun så endnu mere sexet ud, nu hvor hun slappede af, og samtidig trak den en anelse ind.

Amy ned sig forførende i læben og så ned af ham.
"Tja.. det må vi jo se på.. jeg er ikke god til at blive bundet af en jeg ikke stoler på"
Når alt kom til alt, havde de vel ingen tillid til hinanden.
Den eneste grund til at hun legede med ham nu, var nok mest fordi at hvis hun endelig døde af det, var det ikke et tab.

Amy grinte roligt af hans smil, og nikkede kort.
"Jah.. Sansiss var nu ikke meget for det.. jeg tror på et punkt han var bange for at gå for vidt"
Hendes blik ændrede sig kort ved tanken, inden hun igen fokuserede på ham.

Mærkede det kolde metal mod sin mave og så ned mod kniven.
"Maven.. lårene.. halsen.. anywhere"

Zane lo kort og lavmeldt ad hendes ord. Tillid...
"Men alligevel står du her, så blottet som muligt... jeg kunne sprætte dig op og skære halsen over på dig før du ville kunne nå at reagere. Så enten er der tillid, eller også er du ret ligeglad med hvad der sker med dig." sagde han - og et eller andet sted gav det vel mening. Hun måtte være træt af at gå og kede sig hele tiden...

"Sansiss var ikke meget for det...? Hvor sødt... men jeg har intet problem med at gøre dig ondt. Jeg er endda sikker på at du bare ville nyde det." sagde han, og smilede så ondskabsfuldt over hendes næste ord.

Maven... lårene... halsen... hvad end han havde lyst til, lød det til.
Naturligvis var det hendes mave, der tiltalte ham allermest - men han ville måske ikke holde sig tilbage for at gå endnu længere...

"Ikke dårligt... så lad os komme i gang, Amy..." sagde han og tog et hårdt greb om knivens skæfte, hvilket gjorde hans næve en del hårdere...
Så slog han hende tre gange - hårdt.

Første slag var rettet mod det nederste af hendes bare mave, andet slag mod midten, og tredje mod den øverste, mest smertefulde del - solar plexus.
Hvert slag var tydeligvis uden kærlighed, men med rent begær - han holdt ikke rigtig igen.

Hendes blik hvilede intenst på ham.
"Åh jah vil du ikke nok?.." hviskede hun drilsk.
At lege med ham for en aften virkede som en fin ide lige nu faktisk.
"Du kan da oz være ligeglad med hvorfor jeg gør det her? Det rager ikke dig og desuden, så får du jondet ud af det du vil" svarede hun legende.
Hendes røde øjne glimtede i lyset af gadelampen ude på vejen.

De første to slag mærkede hun ikke som sådan, men hun gispede ved det sidste slag.
En ganske svagt og kortvarig skælven kom fra hendes arm da hun var ved at trække dem ned.
"Jamen dog.. du holder ikke igen.. det var da dejligt" sagde hun legende.
Det her kunne virke meget selvmorderisk, men når man så på de ting hende og Sansiss havde gjort ved andre, var det jo småting.

Hendes blik gled hen mod indgangen til gyden, hvor to mænd nu stod og så noget skeptisk på det.
"Jamen dog.. og publikum.. så bliver det ikke bedre" hun så på Zane igen.
"Hvad med den kniv? Det ikk pænt at tirre folk"

"Frist nu ikke... " hviskede han tilbage med et ondt smil.
"Du har trods alt været min fjende... og det ville være en god måde at dræbe dig på."

Han trak på skuldrene ad hendes næste ord.
Selvfølgelig kunne han være ligeglad - og det var han da også. Men lidt small talk skadede ikke, og desuden havde hun ret - han fik noget ud af legen!

"Selvfølgelig holder jeg ikke tilbage... du kan jo lide det - og jeg behøver ikke at passe på dig." hvislede han med et farligt glimt i øjet.

Og så... publikum.
Zane kastede et blik derover, og sukkede.
"Kedeligt publikum, hvis du spørger mig... og ja, du har ganske ret... det er ikke pænt at tirre...!"
Og med de ord, vendte han spidsen af kniven ind imod hende, og jog den dybt ind i hendes bare mave - så hårdt at det samtidig var et slag.

Dette skulle nok blive interessant...

Amy grinte roligt af hans ord.
"Hvem snakker om at friste kære Zane? Jeg mener det" hun blinkede til ham. Nappede ham en kende i øret.
"Neij.. jeg skal ikke passes på"
Et svagt skuldertræk kom fra hende.
Han havde jo ret i lige den del i hvert fald.

Hendes blik gled hen på de to mænd der nu overvejede at komme ind i gyden til dem.
Et faretruende glimt kom frem i hendes øjne, inden flammer omsluttede dem og brændte dem op.
Et øjeblik havde hun ikke forventet at han ville stikke hende, men da hun så mærkede kniven gå igennem gispede hun kort.
"Jamen dog.. så brutal.. det gjorde jo næsten ondt" hviskede hun legende og så ham i øjnene.