Unfortunate situation - Lucan & Max

C.C. blev faktisk lidt overrasket, da Max pludseligt lagde armene om ham, og ikke så ud til at ville give slip i nærmeste fremtid. Det var normalt ikke ham, der havde brug for kram når ham og Max snakkede sammen, så det føltes lidt underligt at være på den modtagende side. Oven i det, havde han måske forventet at Maxs holdning for ham ville ændre sig. En vampyr som Jas, der købte sit blod i blodbanker, og ikke havde dræbt nogen i flere år nu, var noget andet end en varulv som C.C., der ved fuldmåne ikke havde nogen selvbeherskelse, og dræbte alle der kom for tæt på. Og han vidste at Max havde en del viden om væsner, så der var ingen grund til at mennesket ikke vidste hvordan varulve fungerede.

Men alligevel sad han der og krammede C.C., og fortalte ham at han stadig var en ven. Det fyldte C.C.s mave med kærlighedssyge sommerfugle, og en ufattelig lyst til at trække Max med ind i seng, så de kunne kysse og putte resten af dagen. Men det var nogle underlige følelser at have for C.C., for Max var jo netop hans ven, så han nøjedes med at ae mennesket lidt halv-akavet på armen i stedet. Ingen grund til at opføre sig som et kærestepar mere end de allerede gjorde. Han var begyndt at lægge mærke til de blikke som Jas og Diana gav ham, når de tre sad og snakkede om Max, som om at de vidste noget, som han ikke vidste.
"Så let slipper du ikke af med mig. Jeg har overlevet 20 års fuldmåner, og jeg har planer om at fortsætte nogle år endnu." Det blev sagt i en lidt drillende tone, men folk der kendte C.C. vidste godt at 'nogle år' ikke betød 20 mere. Virussen tærede på folk, og det var sjældent at varulve blev ligeså gamle som mennesker. C.C.s bedstefar var 50, da han blev alvorligt syg, og han døde ikke ret mange år efter det. Når man så tilføjede stoffer, rygning og alkohol ind i det, så havde man et liv, som nok kun varede 30-35 år, og C.C. var ved at nærme sig den alder.

Men i stedet for at fokusere på det negative, lænede C.C. sig ned til Max, og placerede et hurtigt kys på hans læber, hvorefter han tog den pose, han havde hevet med over til sofaen, op til sig. "Nå, men nu du er her, kan du lige så godt hjælpe mig." Han trak en lille kasse op af posen, som han åbnede hvor der lå en bong i. Og ikke bare en hvilken som helst bong, selvfølgelig var det en prætentiøst kunstnerisk glas-bong, der var formet som en drage. Det var en lille gave han havde fået af Jas et par år efter de mødtes, fordi vampyren var træt af at se på den kedelige bong, som han havde haft dengang. Siden da, havde han passet godt på den nye, og selvom den ikke længere stod fremme, fordi han jo boede lige over sin butik, så blev den flittigt brugt, især efter det havde været fuldmåne.

"Gider du at hælde noget vand op? Der er et hak, hvis du er i tvivl om hvor meget der skal i" Han rakte den ud til Max, med et fåret smil om læberne. Egentlig havde han ikke røget andet end cigaretter med mennesket, for han gjorde sig ikke rigtigt i de samme hårde stoffer som Max. Faktisk nøjedes han bare med hash, og da det ikke ligefrem var det bedste når man gerne ville have en vild nat i byen, så havde han aldrig set Max med det. Og af en eller anden grund, så havde Max aldrig fanget C.C. i at hygge sig med det om aftenen... så igen, han røg oftest også fordi at Max netop ikke var tilstede, så det var nok noget af grunden til det.

Max havde godt fat om C.C. og havde ikke ligefrem planer om at slippe. Hele hans sind var tyndslidt efter den lange dag og han havde egentligt bare lyst til at putte med sin ven. En ven han var ved at have mange følelser for, men de var blevet enige om bare at være venner og det var okay. Så længe han var der, var Max glad. Det var fantastisk nok i sig selv.
Han lyttede til C.C.s stemme og klemte en smule hårdere om hans hals ved hans ord. Det var rart nok at høre. Max vidste godt, at varulve ikke blev lige så gamle som mennesker, men ærligt talt var det noget, han ikke kunne bekymre sig om. Det var aldrig noget, han sagde højt til nogen, men mere eller mindre bevidst vidste han, at han ikke ville blive gammel. Om han slog sig selv ihjel, med vilje eller ved et uheld, eller om andre gjorde det for ham, det vidste han ikke, men han vidste bare, at han ikke ville blive gammel. Han havde slet ikke lyst til at leve så længe.

Han åbnede øjnene, da C.C. gav ham et kys, for så at tage en pose fra bordet. Nysgerrigt så han på den, glad for at kunne rette sin opmærksomhed mod et eller andet. Som C.C. fandt kassen frem og åbnede den, spredte sig et meget stort smil på Max's ansigt, og da han virkeligt kunne tage den overdrevne bong i øjesyn, kunne han ikke lade være med at le. Forsigtigt vendte han den i hænderne.
"Hvorfor undrer det mig ikke, at din bong er en kunstnerisk glasdrage?" Der var ingen overraskelse over, at C.C. røg hash, det havde Max regnet ud for længst. Ikke bare fordi det passede til hans person, men fordi han blandt andet havde kunne lugte resterne af det i hans lejlighed en gang i mellem og måske også se det på ham. Max selv røg også gerne hash, selvom hans favorit nu var de stoffer, der kunne få hele verden til at danse. Men hash var også godt.

aHan skubbede sig op af sofaen, for at gå hen og fylde den op.
"Det er ikke første gang, jeg fylder vand i sådan en." Det store smil var stadig på hans ansigt. Meget forsigtigt fik han fyldt vand og gik tilbage, hvor han stillede den på bordet og derefter satte sig ved sien af C.C. igen.

C.C. trak på skuldrene ved Max's spørgsmål. Der var mange som mente at den passede godt til ham, men det var nu ikke noget han selv havde anskaffet sig. "Jas blev træt af at se på den jeg havde lavet ud af en sodavandsflaske, et sugerør og sølvpapir. Noget med at den forpestede mine lunger, og var grim, så han gav mig den da jeg blev 20." Det var alligevel ved at være et par år siden, men han passede stadig godt på den. Ikke kun fordi den var pæn, men også fordi Jas og ham dengang havde haft en ting sammen dengang, og det var et godt minde.

Et kort snøft lød fra ham, da Max rejste sig, og han nuppede hurtigt et tæppe, som Max havde siddet op af som han kastede over sig. Selvom han nu havde boet i Di Morga i 10 år, havde han stadig ikke vendet sig til Frankrigs vejr, selvom det kun var et par grader det gjaldt om. Der var altså en væsentlig forskel på Frankrig og Sydspanien.
Dog var han flink nok til at løfte tæppet, så Max kunne komme ind og sidde hos ham. Okay, måske var det af den selviske årsag, at Max altid var varm at sidde med, men ærligt talt, så var det også hyggeligt, så han regnede ikke med at mennesket ville begynde at klage.

Hurtigt fandt han en lille ziplock pose frem, med en okay mængde hash. Han havde altid noget liggende, til de dage hvor de mentale problemer kom for tæt på, eller hvis han havde haft en hård dag. Jas og Diana vidste det godt, og gjorde heller ikke noget ved det, alene af den grund, at i det mindste var hans misbrug ikke voldsomt længere, og de vidste at han kunne styre det... Med en smule hjælp altså.
Det tog ham ikke lang tid at fylde skålen med hash, han fandt hurtigt en lighter i Max's lomme. Personligt foretrak han selv at ryge ren hash, uden nikotin, men han regnede ikke med at Max havde noget imod det. De kunne altid tage en smøg bagefter, hvis det var et problem.

C.C. rettede sig en anelse op i sofaen, og tændte lighteren. Han førte den hen til skålen med hash, og lænede sig ind over sin bong for at trække vejret ind. Man kunne tydeligt se at han havde prøvet der før, for han tog det stille og roligt med at trække vejret ind, og fjernede lighteren og skålen så snart han følte at der var nok røg i. Endelig fik han trukket al røgen ind i lungerne og lænede sig tilbage i sofaen. Endelig pustede han ud, og han virkede allerede mere afslappet. Ikke så meget fordi hashen havde taget sin virkning på ham endnu, men mere fordi den velkendte rutine var afslappende for ham.
Derefter rakte han bongen til Max, for at tilbyde ham at ryge med.

Max lo igen, da C.C. fortalte om Jas ord omkring den gamle bong. Han kunne næsten lige høre den gnavne vampyr sige det.
"Den her er da også yndig."
Tilbage i sofaen gled han ind under tæppet, som C.C. holdt op for ham og straks trak han sig ind til sin ven. Han var afhængig af fysisk nærkontakt og sugede det til sig, så snart han havde muligheden. Lige gyldigt hvem det var. Men det føltes meget bedre, når det var C.C. end nogen anden. Mere trygt. Det kunne Max godt lide og han satte sig så tæt op af ham som muligt, uden at sidde i vejen for det, de skulle til. Med øjnene betragtede han C.C. få gang i dragen og suge røgen i lungerne.

Forsigtigt tog han i mod bongen og lidt efter kunne han selv puste en stor røgsky ud. Smagen fyldte hans mund og et tilfredst udtryk gled over hans ansigt. Det her var ikke så slemt. Det her var faktisk ret godt. Træt, men lidt mere tilpas end bare få minutter før, lænede han sig ind i mod C.C. og lukkede øjnene i.