Fuldmåne magt - Casey

Aleksei vågne op ved at de første solstråler ramt ham i ansigt, han sat sig kort op og kiggede rundt for at ser hvor han var hen, han var stadig i skov, dog ikke lige hvor han huske at han var, han var ved skov sø, han rejse sig langsom op og gik ned til sø, han er øm i hele krop men så var det efter en forvandle, han sat sig ned ved søens bred og læner sig ned til vandet og vaske kort sit hoved og brystkasse, så han kun kom af med det indtør blod, som hvis kom fra en elv der gik i vej for ham, eller skyd efter ham var det hvis enlig mere, dog ikke så god til at ram, efter han havde fået vaske sig lod han sig falde bag over, så han kom ned at lig i græsset, han kun ser at hans shorts havde overleveret forvandle, så var han ikke helt nøgen.

Nu skulle han bare tage sig sammen til at kom ind til by på et eller andet tidspunkt, han kiggede op på himmel, indtil videre var der ikke nogen skyer på himmel og det virker til at bliv en varm dag, det var godt at fuldmåne var overstået for denne måned, så var der en måned til de næste tre dag med fuldmåne kom, han lad sine hænder om bag sit hoved for at lig bedre, hvor han lukke sine øjne og slappe af, og prøve at kom i tanke om hvad han havde lavet løbe at natte som ulv, en fordel efter hans hoved, var han bedre kun styre sig selv i ulv form end dem som var blevet bidt til varulv, og samtid kun huske hvad han laver i ulve form.

Han lå og slappe af i sol, jo mere den kom til syn på himmel, han sat sig op efter noget tid, da han synes at kun høre noget men kun ikke ser noget, han kørt en hånd gennem sit halve lange brune hår, det kun også være han skulle prøve at finde noget mad, han var nemlig begynde at bliv sulte selvom han havde spist det mest af en elve i nat, men de er jo heller ikke så stor i gang, bare lidt at spise, så må han venter til han kommer tilbage til by, eller til han er hjem og få noget andet tøj på og måske et bad, et varm lang bad til den øm krop.

Casey vågnede ved smaskelyde tæt ved hendes ansigt. Da hun var kommet over de første sekunders morgenforvirring, indså hun hurtigt hun ikke var derhjemme. Hun lå i en skov. Hjorten der havde lavet smaskelyde var løbet derfra. Casey så ned af sig selv. Hun var blodig flere steder på hendes krop, hendes tøj var gået i stykker. Det var revnet flere steder. Hun rejste sig, og hendes trøje faldt ned mod jorden. Hun trak den af sig, og bandt den i stedet omkring hendes brystkasse. Hun havde ikke det større problem med at skulle være bar omkring andre, men når andre var afklædt, kunne hun pludselig godt blive utilpas. Hendes bukser var også ved at falde fra hinanden, men de holdt sig oppe.

Med usikre skridt gik hun derfra. Hun anede ikke hvor hun skulle hen, eller hvor hun overhovedet var. Hun stoppede, da en ukendt duft ramte hende. Den var kraftig, og alle musklerne i hendes krop fortalte hende, at hun skulle vende sig rundt og gå sin vej. Hun forsatte på trods af den følelse. Hun vidste ikke hvad der foregik med hende. Hun havde i en tid følt sig utrolig uoplagt, sulten og haft problemer med at sove. Hun havde overbevist sig selv om, det var en influenza af en art, men hun vidste ikke længere. Der foregik noget mærkeligt, og det gjorde hende både forvirret og en smule bange. Selvfølgelig gik hendes tanker til det mørkeste sted muligt. Hun var vågnet op i en skov, hendes tøj var flået fra hinanden, og hun husker ikke hvordan hun endte der. Nogen måtte have givet hende et stof af en art. Hvad de derefter havde gjort, kunne hun umuligt vide, og hun havde ikke lyst til at vide det lige nu.

Casey så den blanke overflade fra søen og gik hen imod den. Hun satte sig ned på knæ og tog noget vand i hendes hænder, så hun kunne sprøjte det i hendes ansigt. Hun havde endnu ikke opdaget manden der lå længere henne. Hun lagde armene om sig selv. Ikke fordi det var specielt koldt, hun var bare i chok. Hele natten var et stort mørke for hende. Hun ville ønske hun kunne huske bare en smule, men det hele var blankt. Hun så rundt og fik nu øje på manden i græsset. Måske var det ham der havde været skyld i dette. Hun turde i hvert fald ikke tage kontakt til ham, i tilfælde af han var.

Aleksei havde ikke opdaget at der var kommet en kvinde ned til sø, første da han kiggede rundt at han fik øje på hende og kun nok ikke lugte hende på grund af blodet og at han ikke var hel oven på i nu efter forvandle, Han holdt blikke lidt på hende, for at ser hende an, hun havde helt sikkert også gennem gået en forvandle, så hendes tøj så ud, men hvis hun havde gennem gået en forvandle må det næste være hendes første, så hun så ude i blikke, han rejse sig rolig og knæk kort nakke, han er næste 2 meter høj (190cm) normal af bygning dog træner, halvt langt brune hår, blå øjne, fuld skæg dog ikke så langt.

Han gik lidt tætter på hende i et roligt tempo for at viser at han ikke vil hende noget, ”første forvandle” spurgte han og kiggede på hende, han kun ikke selv huske sin forvandle mere, da han havde været igennem så mange efter holdt, med hans 27år på livet som født varulv, bliver det til mange forvandle, samtid giver han heller ikke rigtig at huske dem, da de ligner hinanden, at han altid slå noget ihjel under forvandle, som her i nat var det en elv, han kun engang ikke huske om elv smagt godt, han venter rolig på hun skulle svar ham.

”Har du bruge for hjælp med noget, du ser forvirre ud” spurgte han og kiggede på hende, han gik over til et træ, som han læner sig op af, da det kun tyde lidt på at det her kun tage lidt tid, at forklar hende hvor hun var og hvorfor, nu hvis det var hendes første forvandle som varulv, hvis det er vil det vende om på hendes liv at opdage den rigtig verden som den er, at der er mere mellem himmel og jord, at der findes andre race end menneske.

Casey var både forvirret, bange og mistroisk overfor alt og alle. Hun var ikke sikker på hvad der foregik, så hun var varsom da manden rejste sig og kom nærmere. Hun rejste sig selv og så ham komme tættere på. Hun var varsom. Han var en del højere end hende selv, hvilket hun ikke så noget særligt i. Det var vel ikke så unormal en højde. Hun rynkede brynene ved hans spørgsmål. ”Forvandling?” Hun vidste ikke hvad han mente. Forvandling til hvad?

Hun så forsat på ham, mens hun prøvede at finde ud af hvad han kunne mente. Hun fjernede blikket et øjeblik, mens hun trak op i sine bukser, der var begyndt at glide ned. Hun så på ham igen, da han sagde noget igen. ”Jeg er forvirret.” Hun var usikker på, om det var en god idé at fortælle ham noget som helst. Men på den anden side, lød det som om han vidste noget om hvad der var sket. Han havde tilbudt sin hjælp, så måske hun bare skulle tage imod den.

”Du kan starte med at forklare, hvad du mener med forvandling.” Hun ville garanteret ikke blive glad for svaret. Casey ville gerne have kontrol, og forvandlinger bragte kun uvante situationer med sig. Hun ville ikke kunne have kontrol over en uvant situation, hvilket gjorde hende ganske utilpas.

Han smiler svagt af det første hun havde, så det var hele sikkert første gang at hun har prøvet at forvandle sig, kan han bedre forstå at hun har det så som hun har det, ”det kan jeg ser” sagde han kort som svar på det næste hun sagde og smiler rolig til hende, ja hvordan skulle han lige forklare hende det, på en rolig måde, da det vil have en stor mundfuld hvis hun ikke kender til det overnaturlige væsen i forvejen, han mumle noget på russiske og tænke kort over hvordan han skulle svar hende på hendes spørgsmål.

”Det her bliver en stor mundfuld for dig men lyst til jeg har snakket færdig okay” sagde han og kiggede på hende, han vil være sikker på at hun var klar på at høre efter, da han havde få et eller andet tegn for at hun var klar begynde han at snakke, ”det jeg mener med forvandle er, at du har oplevet en forvandle her i nat på grund af fuldmåne, og side du ikke har oplevet før, er du blevet bidt af en varulv ind for en måned side”[b]” sagde han og kiggede på hende, han træk vejret end han fortsætte med at snakke, [b]”du kan måske ikke husk at du er blevet overfaldet af en varulv og blevet bidt af det, du har måske et ar på krop, du ikke hele ved hvor du har fået som er halv stor” sagde han og kiggede på hende, nu var han færdig med at snakke for nu.

Og nu vil det ikke overrasker ham at hun har en masse spørgsmål omkring det han lige har fortale hende, han gik ude fra at hun havde hørt om historie med varulv og vampyr og andre de andre overnaturlige race der nu finde i historie.

Casey så på ham mens han smilede. Hun vidste ikke helt hvad han smilte af, men det gjorde hende en smule roligere. Det fik ham til at virke menneskelig, hvilket var det hun havde brug for. Hun så ned af sig selv og genopdagede blodet. Det gjorde hende ret utilpas at det var der. Hun var ret sikker på det ikke var hendes, siden hun ikke havde nogle større sår. Ikke nogle der stadig blødte, i hvert fald. Hun så på ham igen, da han begyndte at tale.

Hun nikkede til hans forespørgsel og ventede på han forklarer. Hun gned nervøst hendes hænder mod hinanden. Varulve. Okay, så han tog pis på hende. Det måtte han gøre. Varulve fandtes kun i fiktion. Men så begyndte hun at huske tilbage til da hun blev angrebet. Hun havde bildt sig selv ind, det bare var en ulv, og hun havde forstillet sig noget andet, så hun bedre kunne håndtere det.

Det hele blev lidt meget for hende. Hun fik en kæmpe knude i hendes mave der voksede sig større, for hvert et ord han sagde. ”Jeg –” Hun blev nød til at afbryde sig selv. Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle håndtere den information. Hvis den overhovedet var sand. Hun kunne ikke finde hoved og hale i hans historie. På den ene side virkede den langt ude og urealistisk, men på den anden gav den mening. ”Varulve,” fik hun endelig sagt. Hendes stemme fremviste tydeligt hun havde svært ved at tro det. ”Så du er en varulv?” Spørgsmålet burde måske være noget andet, men det var det første hun kunne komme på.

Hun tog det som han regne med at hun vil gør det, at hun ikke rigtig tror på det, men så var det for det mest når menneske fandt ud af, at der findes overnaturlige race, at menneske ikke er de eneste her på jorden, men han kun ser på hende at der gik noget op for hende, han smiler svagt af det, ”der var hvis en klokke der ringe der” sagde han og kiggede på hende, de flest der bliver bidt af en varulv og overlever det, har normal et ar fra det men det ser ikke ud til at hun tænke over det, han smiler rolig og gå tætter på hende.

”sat dem ned, det er en stor mundfuld at få at vide på engang” sagde han og kiggede på hende, ”navn er Aleksei og deres er” spurgte han og kiggede på hende, ”og velkommen til den rigtig verden” sagde han efter en lille pause og kiggede på hende, nok ikke den bedst velkomst at få men hun lever da i nu og med den rigtig hjælp her fra vil hun også overlever frem af rette, medmindre hun gør noget dum.

Han smiler af hendes spørgsmål om han er en varulv, ”Ja, jeg er en varulv, jeg er bare andreledes end dig, jeg er født med virus i kroppen, hvor du har fået virus gennem et bid fra en varulv” sagde han og kiggede på hende.

Casey blinkede flere gange med øjnene, som hvis hendes blik skulle vende sig til lys igen efter at komme ud i det. Hvilket ikke var helt ved siden af. Hele hendes verden ændrede sig omkring hende, og hun frygtede for hun ikke kunne følge med. Hvis hun virkelig var en varulv, hvilket hun ikke var helt sikker på hun var, så betød det hun pludselig skulle lyve for den person der betød mest for hende.

Hun satte sig ned, da han forslog det. Hun trak benene til sig, hvilket blot fik hendes bukser til gå endnu mere i stykker. ”Casey,” svarede hun uden at se direkte på ham. ”Undskyld, jeg er uhøflig.” Hun tog en dyb indånding og så på ham. ”Du har været rigtig behjælpelig, tak for det.”

Han forklarer yderligere omkring varulve. Hun ville næsten ønske hun ikke var blevet bidt, eller at hun i det mindste så var født sådan. At få hele ens verden til at ændre sig sådan, var virkelig ikke en behagelig følelse. ”Kan vi snakke om noget andet? Jeg har brug for tid til at tage alt der her ind.”

Han kiggede kort på hende da hun sat sig ned, hun gjort jo bare som han havde forslå hende, så behøver han ikke at skulle tænk på at skulle gribe hende, hvis hun nu skulle gå hen og falde, ”hyggelig at møde dig Casey og det gør ikke noget, når man tænke på hvad du lige har fået at vide” sagde han og kiggede kort på hende, end han sat sig ned foran hende, så hun ikke behøver at kig op på ham, ”det var da så lidt, hjælp har man bruge for når men stå det sted som du gør lige nu” sagde han og sted mener han med at hun har fundet ud at hun er en varulv.

Han smiler svagt af det næste hun sagde og kiggede kort op på himmel, ”jo det kan vi da godt, hvad vil du snakke om” spurgte han og kiggede på hende, hvis det kun hjælp hende med at få styre på sine tanke, så snakke de da bare om noget andet, så var det bare hvad hun vil snakke om, i sted for om varulv at hun er blevet til en af dem og skulle gem gå en smerte fuld forvandle hver fuldmåne, og at hun nok ikke rigtig vil kun huske noget fra forvandle, og at det måske vil kom tilbage til hende i hendes drøm, han lad sig bag over så han kom til at lig ned i græsse.

Han venter rolig på at hun vil sige et emme eller hvad hun nu vil snakke om, han havde vis ikke mødet en ny forvandle varulv før, han havde set mange varulv tilbage i rusland men aldrig styk på dem efter deres første forvandle, men nu var det også mere normal at være i en flok i rusland end hvad han lige ved angår her i Terre.