Withdrawal - Christian (XXX)

---

Klokken var omkring et om natten, da Mike besluttede sig for at snige sig ud. Han ventede på at hans forældre, og især hans søster var faldet i søvn før han skubbede noget vasketøj under sin dyne for at få det til at ligne at han stadig lå og sov. Med rystende hænder skubbede han tingene til rundt indtil det kunne se ud som om at der lå en person, og hans blik flakkede konstant imod døråbningen med en manglende dør. Mikes familie stolede ikke nok på ham til at han kunne lukke sin dør, så for nogle måneder siden havde hans far fjernet den. Men heldigvis var der ingen i hans familie som kom forbi, så inden længe åbnede han sit vindue og klatrede ned. Det havde været en del lettere hvis hans værelse ikke lå på 1. sal, men sådan var det.

Inden længe var Mike ude af rigmandskvarteret, og på vej ind imod byen - imod industrikvarteret. Den offentlige transport var forfærdelig om natten, så klokken var omkring 2, da han endelig var hvor han skulle være. Iklædt en mørkegrå sweatshirt, der var alt for stor på hans spinkle krop, et par sorte jeans og sine sorte støvler, var Mike ikke så iøjefaldende. Hans hår var en smule fedtet og sat op i en sjusket knold, og med mørke render under øjnene var det tydeligt at han ikke havde gjort noget ud af sit udseende.
Med en utålmodig brummen satte den unge mand sig på en bænk med sine hænder fladt på sine knæ, og hans højre ben hoppede op og ned i små ryk. Hans mørkebrune øjne stirrede lige frem, som han kunne mærke uroen i sin krop sprede sig. Hans hænder sitrede, hans hoved dunkede og han svedte så meget at han havde lyst til at smide sin store hættetrøje, men på den anden side frøs han og ville ønske at han havde taget en jakke med.

Abstinenser stank.

Mike var afhængig af hash. Det var ikke noget han kunne komme udenom. Og det var grunden til at han var ude så sent. Han var løbet tør, og det havde virkeligt ramt ham hårdt allerede, men da hans forældre var så meget over ham, og hans søster var en stikker, så havde det været umuligt at komme i kontakt med hans dealer i løbet af dagen. Derfor havde han ventet til om natten. Men efterhånden havde han siddet på bænken i 20 minutter, og udover de personer som var ude for at drikke og gik fra bar til bar, var Mike alene.
Han tog sin mobil op igen, og besluttede sig for at ringe. Grundet angst hadede han at ringe folk op (ikke mere end han når folk ringede til ham selvfølgelig, men det var stadig ikke sjovt), så det var tydeligvis en nødssituation og det burde hans dealer også kunne forstå.

"Velkommen til voicemail. Indtal din besked efter-"

Med et frustreret støn trykkede Mike på den røde knap og gned sin ansigt med sin frie hånd, og kørte den derefter op i sit hår. "Come onnnnn." Han trak sine ben op til sig, lagde armene om dem, og begravede dernæst sit ansigt ved sine knæ. Det sad ikke så godt med hans voksende vrede at blive siddende og fortsat vente, men han vidste at hvis han skred fik han overhovedet ikke noget ud af sin lange gåtur, og abstinenserne ville uanset hvad ikke lade ham sove. Han kunne lige så godt bare vente og så prøve at guilt-trippe sin dealer til at give ham noget ekstra for at have ventet så længe.

Mike lukkede sine øjne og overvejede hvad han skulle gøre når og hvis hans dealer kom. For på den ene side ville han meget gerne slå idioten lige i fjæset for at lade ham vente så længe, men på den anden side så var det meget rart at have en dealer, som var relativt large når det kom til betaling. Dog var det ikke så svært at finde en ny dealer - og der fandtes sikkert en del der var biseksuelle og liderlige nok til at kunne betales med andet end bare penge, når Mike var flad. Hvis han gik rundt længe nok kunne han sikkert godt finde en der kunne give ham et hurtigt fix indtil der kom en permanent løsning. Det var trods alt weekend og nat.

Egentlig var Mike dybt begravet i sine tanker, men han blev trukket ud af dem da han hørte en stemme. Han løftede sit hoved og skulle til at sige et eller andet ubehøvlet om at det ikke ragede personen, og at han bare skulle fucke af og passe sig selv, da Mike fik øjenkontakt med manden. Han havde lidt regnet med at det var en person på hans egen alder, måske endda nogen som kendte ham, men i stedet var det en mand som rent faktisk var voksen.
Dog rynkede han på panden da den drillende tone nåede ham igennem tågen af abstinenser. "That's none of your fucking business." brummede han irriteret. "And unless you have a bag of weed on you, no, I don't need any help. And in that case you can go right ahead and fuck off."

Mike burde nok tænke sig mere om inden han talte sådan til folk, men ærligt talt, sådan snakkede han til alle. Det endte ikke altid godt, men hey, han var stadig i live, så værre var det vel ikke. Dog fik han en eller anden underlig vibe fra manden. Som om at han egentlig burde passe mere på, at han kunne være farlig. Eller også var det bare hans angst, hvem vidste? Uanset hvad havde han allerede åbnet sin mund og sagt noget lort, så der var ikke andet at gøre end at håbe på det bedste.

Mike fortrød muligvis sine valg her i livet, da han så det sadistiske udtryk i mandens øjne, men det var som om at problemerne ikke trængte helt igennem endnu. I stedet var han mere fornærmet end noget andet, da hans valg af stoffer blev latterliggjort. "Because I'm not stupid enough to get addicted to anything worse." Det var faktisk ikke løgn. Han havde taget mange andre ting og gjorde det også regelmæssigt. Sagen var bare at han ikke tog en enkelt ting hele tiden, men mange forskellige, og skiftede ofte for ikke at blive afhængig af noget. Hash var nemt at få fat i, og det virkede beroligende på ham uanset hvilket humør han var i. Derudover var konsekvenserne af hash heller ikke så slemme så længe man ikke fik en psykose, så det virkede mere sikkert.

Det var knapt så elegant at Mike kom op at stå fra bænken, men han blev praktisk talt tvunget, da manden havde fat i ham og selv rejste sig op. Situationen begyndte at synke ind lige så langsomt, og Mike begyndte at indse at han nok var lidt fucked. Hans puls steg hurtigt, som mandens træk ændredes og hans blik flakkede rundt i håb om at der kom en prins på den hvide hest og redede ham ud af situationen. En prinsesse var også okay, men så var hun allerede friendzonet inden de mødtes.
Som sædvanligt havde han ikke noget held, så Mike måtte rette sine mørkebrune øjne imod vampyren igen, og han sank en klump. Dog blev de skarpe tænder ikke sat i ham, men vampyren bed sig selv ved håndledet og tilbød ham blodet. Mike havde taget vampyrblod før, og det var vanedannende, så meget vidste han. Han havde været manisk da han tog det, og var helt op at ringe indtil effekten af det forsvandt, og kort efter gik han ind i en depressiv periode.

Men i sine abstinenser og desperation efter et fix - et hvilket som helst fix - så kunne hans hjerne ikke lige finde ud af hvordan det var en dårlig ide. Hvis han sagde ja, gik han ud fra at han ikke blev drabt, i hvert fald ikke lige nu, hvilket vel var meget godt. Han havde selvmordstanker, men et eller andet ved at blive dræbt af en anden var ikke så indbydende. Hvis han skulle dø, så var det på hans egne premisser.
Så var spørgsmålet bare hvad vampyrens pris for det var, for Mike tvivlede lidt på at han bare kunne give ham nogle kontanter, og så var det dét. "And what do you want in return?" spurgte han så, efterfulgt af en umådelig lyst til at slå sig selv da han hørte sin stemme rystede en smule. Om det var frygt, desperation eller abstinenserne kunne han ikke rigtigt placere, men uanset hvad så trøstede han sig med at en vampyr nok ville finde ud af hvordan han egentlig havde det før eller senere.



//Det sker for enhver - og det er slet ikke så kort endda :b

Det var nok ingen overraskelse at alle Mikes instinkter skreg at han skulle løbe sin vej, da hvem-end manden var, så ønskede han tydeligvis at være frygtet. Han måtte indrømme at manden gjorde det ret godt, for hvis der havde været noget i hans blærer, så havde Mike nok pisset i bukserne af skræk. Men da det ikke var tilfældet, var hans frygt ikke synlig, altså udover hvis man kunne høre hamrende hjerte og så det halve skridt tilbage som han havde placeret sin ene fod for hurtigt at kunne få noget afstand mellem dem, hvis han var så heldig at manden gav slip. "You sound like a fucking psychopath or something like that," mumlede han stille, næsten uden nogen frygt i stemmen. "N-not that I'm one to judge, I mean, I'm nominated as the future school shooter in my class, so..."
Han håbede nok lidt at mandenville trække sig tilbage, men igen var Mike ikke heldig. Han havde pludselig en hånd der klemte om hans hals, og selvom den ikke klemte hårdt så han ikke kunne få luft, så fløj Mikes hænder op for at holde fast ved mandens håndled i ren refleks, og pludselig væltede frygten indover hans ansigtsudtryk. Normalt havde han afveget alle former for øjenkontakt, men da han så ind i vampyrens øjne, kunne han slet ikke se væk, heller ikke da hans pupiler ændrede sig, og han udtalte en ordrer om hvad Mike skulle gøre.

Mike var ikke typen der respekterede autoriteter, og især ikke når han blev beordret noget. Men for en gangs skyld lyttede han til hvad der blev sagt, og i sin frygt satte han slet ikke spørgsmål ved sin egen medgørlighed. Han sank klumpen i sin hals, da vampyren satte sit håndled ude for hans mund, og der gik ikke mere end et par sekunder før han rykkede sine hænder fra mandens ene håndled til at hvile på den modsatte arm. Han holdt ikke fast, men gjorde det blot for at have sine hænder et eller andet sted.
En anelse tøvende skiltede Mike sine læber, og fangede en lille dråbe med sin tunge, der ellers var på vej ned af vampyrens arm. Han fulgte banen af blod, som dråben havde efterladt, op til såret og åbnede så sin mund nok, til at kunne dække såret helt, så der ikke unslap noget blod. Endelig brød han øjenkontakten med vampyren ved at lukke sine øjne og koncentrere sig om at drikke det blod han var blevet tilbudt.

Det varede ikke længe fra de første dråber af blod nåede Mikes tunge, til han begyndte at mærke effekten af blodet. Trods hvad man skulle tro, så tog det ikke lang tid at blive påvirket af vampyrblod. Han kunne allerede mærke hovedpinen forsvinde, og mærkede også luften omkring ham køle ham ned var den nærmest feberlignende tilstand han var i. Uroen lagde sig en smule, og et øjeblik følte han sig bare ædru. Ædru, uden abstinenser. Normal. Men da han blev ved med at drikke blodet, begyndte de virkelige effekter at finde sted. Vampyrblod var ikke ligesom hash, det fik ikke Mike til at geare ned og slappe af. Nej, det gav hans ADD et spark, og gav ham energi til at gøre noget, hvad som helst.

Mike opdagede næsten ikke at han var blevet trukket ind til vampyren, før han mærkede mandens bryst imod sin ryg. Måske var det dumt, for han var lidt fanget i vampyrens greb. Det kunne være utroligt farligt... Men med vampyrblod på tungen, og den underligt beroligende følelse af at blive nusset i håret, faldt det ham ikke ind at klage eller at gøre noget ved det.
Efter hvad der både føltes som en evighed og et øjeblik, trak manden sin arm væk fra Mikes læber, og der lød kortvarigt en utilfreds brummen, men han gjorde ikke noget for at stoppe ham. Dog vendte han sig om og forsøgte i sin tågede tilstand, at tage et skridt tilbage, kun for at mærke muren imod sin ryg. Han pillede lidt ved en af murstenene bag sig, mens han overvejede vampyrens ord. Han ville gerne have det sjovt med ham?

"Depends on your definition of fun. If it's the first-degree manslaughter, no, I want my first murder to be while I'm sober." Ordene blev sagt halv-jokende, men lød alligevel lidt som om at det var noget han havde overvejet. "But if it's something less felony-like,
I might just say yes."

//Det er helt okay, har også selv haft travlt på det sidste c:

Det pludselige skift i attitude overraskede Mike en smule, og havde han været mere ædru, havde det været nok til at gøre ham utilpas og skeptisk. Men det var han ikke, så i stedet følte han sig mere afslappet da det her da var noget han kendte til. Mike var over den seksuelle lavalder, og havde nok haft mere sex på de to år, end den gennemsnitlige 17-årige. Når man havde en teenagers seksualdrift, og var relativt tiltrækkende, så gav det altså lidt sig selv at han havde fået tilbudet og hurtigt tog imod det.

Et skævt smil nåede Mikes læber, da han så op i vampyrens øjne, og lyttede til de forførende ord. Som var det per automatik, placerede han sine hænder på vampyrens hofter, og lænede sig en anelse frem imod manden, så deres ansigter ikke var mere end et par centimeter fra hinanden. Dog var han lidt påpasselig da foreslaget kom op, om at de kunne tage hjem til Mike. Ikke kun fordi at han boede hos sine forældre, men også fordi han stadig snakkede med en vampyr. Det virkede ikke som en specielt god ide at vise ham hvor Mike og hans nærmeste familie boede. Men selvom en meger reel frygt var begyndt at plante sig i Mike, så var det slet ikke op til overvejelse at takke nej til tilbudet. Han skulle bare finde en undskyldning for at det ikke var hjemme hos ham.
"I don't mind joining in on that kind of fun," svarede han endelig, da manden trak sig lidt tilbage, tydeligvis for at se på hvem han var i gang med at hive med sig i seng. Derfor lænede Mike sig tilbage igen imod muren, og tog chancen for også at kunne sætte pris på hvad han selv var i gang med at rode sig ud i. "But I live almost an hour from here, and my place is kinda crowded, so we'd have to be quiet."

Mike følte sig underligt lille foran manden, på trods af at han ikke ligefrem var lav. Det var nok noget ved den måde, som vampyren holdt ham fanget op af muren, med en arm på den ene sige af ham, og den modsatte hånd på Mikes kind. Men alligevel lænede han sit hoved ned imod mandens hånd, og bed overvejende i sin underlæbe. "Count me in. I've never been with a vampire before." Hans stemme var væsentligt lavere, og en smule hæs, og det blev sagt med et drillende smil om læberne, mens hans blik flakkede skiftevis mellem vampyrens øjne og læber.

Smilet falmede dog en smule, da vampyren konstaterede at han sagtens kunne tvinge Mike til at sige hvor han boede, og han blev mindet om hvor farlig en person han var sammen med. Men det virkede ikke ligefrem klogt at modsige manden og prøve at komme væk. Han måtte bare håbe at han kunne holde vampyren og sit privatliv adskildt. Derfor skyldede lettelsen over ham, da han ikke blev tvunget til det, i hvert fald ikke lige nu. Så meget som han hadede sin familie, ville han alligevel ikke have at hans problemer gik ud over dem. Ikke mere end de allerede gjorde i hvert fald.
"Your hotel room sounds great. I'm not the most quiet person around," svarede han så, og det skæve smil nåede hans læber igen. Krisen var ovre for nu, og hvis den kom op igen, måtte han tage det til den tid. Med et nik fulgte han med vampyren, og tog hans udstrakte hånd. Dog næppe som manden regnede med, da han egentlig kun tog den for at trække den over, så den hvilede på Mikes talje i stedet. Det andet føltes for barnligt på en eller anden måde.

"So, now that it's set that we're gonna fuck, what's your name? I want to know what to cry out if you do a good job." Han skubbede lidt til vampyrens side med sin albue, med mere mod end for et øjeblik siden. Blodet han havde drukket var nok en del af det mod han følte, men om det var godt eller skidt det kunne jo diskuteres.

Mike trak på skuldrene, da vampyren konstaterede at han godt kunne have været sammen med en helt uden at vide det. Han kunne sagtens have ret, men Mike tog det ikke så tungt igen, for så meget betød det heller ikke for ham. "Well, unless you chicken out, I'll be able to officially say, without a doubt, that I've been with a vampire after this." Det var stadig underligt for ham at tænke på at der fandtes magiske væsner på denne her måde. Nok havde han fået det bevist nogle gange, men det virkede stadig absurd, og nogle gange mistænkte Mike sig selv for at hallucinere minimum halvdelen af de beviser han havde set for disse væsners eksistens.

Mike så op på vampyren, Christian, da han fik hans navn at vide, og hævede et øjenbryn, en anelse skeptisk. "Isn't that kind of ironic though? A vampire named Christian?" Det blev ikke sagt nedladende på nogen måde, men Mike kunne alligevel godt selv høre hvordan det kunne misforstås som nedladende, så han skyndte sig at tilføje: "Not that I'm much better anyway, my name's Michael. Y'know, like the archangel? It doesn't fit that well, so most people call me Mike." Faktisk anede Mike ikke hvorfor han følte sig så snaksagelig lige pludselig. Måske var det blodet, måske var det nervøsitet over den ret reele trussel om at blive dræbt hvis han ikke passede på, eller måske var det bare for at få tiden til at gå, mens de bevægede sig imod hotellet.
Heldigvis havde Christian ikke løjet, da han havde sagt at hotellet var i nærheden, så der var ikke så meget akavet stilhed, som Mike skulle prøve at fylde ud med hvadend der kom ufiltreret fra hans hjerne og ud af hans mund. Dog føltes det lidt akavet for ham, en teenager uden et job, at være på et så fancy hotel. Ikke at han ikke var imponeret, både over hotellet og at han havde formået at havne hos en, som ikke boede i et halvsmadret lejlighedskompleks... Men han følte sig nu alligevel malplaceret. Som var han et byttedyr i en bygning fyldt med rovdyr, hvilket faktisk var en uhyggeligt præcis beskrivelse.

Mike fulgte stilfærdigt med vampyren op til hans hotelværelse, og da han ventede på at Christian låste døren op, hev han elastikken ud af sit hår, og kørte kort sine fingre igennem sit hår for at tæmme det bare en smule. Hvis de skulle være i gang hele natten, kunne han lige så godt få det overstået, for en knold var virkelig ikke optimal at have i en seng. Da han blev lukket ind på hotelværelset, så Mike sig kort om, mens han skubbede sine støvler af, og bevægede sig en anelse nysgerrigt ind for at se sig omkring. Der var ikke rigtigt noget personligt over det, det var trods alt et hotelværelse, så der var intet der fortalte ham noget om vampyren han var sammen med. Men der hang ikke lig i loftet, så de var vel positivt. Dog blev han trukket tilbage fra sine tanker, i det at han hørte døren blive låst bag sig, samt vampyrens stemme, og blev igen positivt overrasket, da han fik et godt udsyn til vampyrens overkrop.
Det skæve smil fra tidligere dukkede op på Mikes læber igen, som han fjernede afstanden mellem dem med et par skridt, og trak sin sweatshirt af samtidig, hvorefter han lod den falde til gulvet. Hans hænder fandt igen Christians hofter, men i stedet for at blive der som tidligere, kørte han dem langsomt op af vampyrens overkrop, indtil de nåede hans skuldre, hvorpå han lagde sine arme om hans hals. Han stilte sig en smule på tæer for at nå op til Christians højde, og lænede ind imod ham, så deres læber kun var et par centimeter fra hinanden. "Of course I am. Are you?" svarede han endelig med halvt lukkede øjne.

Mike kunne konstatere tre ting efter denne tur i seng med Christian. 1, han havde med garanti ikke været sammen med en vampyr før, for han havde aldrig været sammen med en person hvis hud var så kold. 2, der var ingen vej udenom det, Mike var masochist. 3, Christian kunne levere. Mike var stakåndet, en smule klam af sved og helt igennem udmattet, da han var faldet i søvn ved vampyrens side. Mike var ikke typen der blev hængende efter engangsknald, men da han havde lagt sit hoved på en pude, og fik en dyne over sin krop, havde han knapt nok kunne holde øjnene åbne længe nok til at krybe ind til vampyrens side. Han kunne i hvert fald ikke huske det, men det var sådan han lå, da han vågnede igen nogle timer senere.

Yay, søvnløshed. Mike gabte kort, gned sine øjne og satte sig op i sengen. Fuck hvor var han egentlig øm. Han kørte sine fingre igennem sit hår, og så sig omkring i rummet. Lyset var slukket, men himlen var lysnet nok til at han alligevel kunne se sine omgivelser. En kort tanke om at vampyrer ikke kunne tåle sollys strejfede ham, men han trak på skuldrene og tænkte at det havde vampyren nok selv styr på.
Kort så Mike sig omkring, og fik øje på sine sorte boxer-briefs på gulvet, og trak dem hurtigt på. Han så sig om efter resten af sit tøj, men rejste sig ikke med det samme for at hente dem. Han havde en underlig følelse af at sex måske ikke var eneste, som vampyren ville have i betaling for sit blod. Men den indre uro ville ikke lade ham lægge sig ned og sove videre, så han kravlede ud af sengen, og begyndte at bevæge sig rundt, så stille som han nu kunne.

Inde i stuen havde Mike ikke rigtigt kunne se så meget personligt, men herinde i soveværelset var der da lidt. Nogle billeder - både fotografier og malerier - og det gik lidt op for ham, at han havde været sammen med en meget gammel mand. Nogle af billederne viste Christian selv, nogle af dem var af fremmede, men der var et der stod lidt ud fra de andre. Det var et af Christian, men der var bare et eller andet over det, som bare viste en helt anden side af vampyren, som han absolut ikke genkendte. Det virkede nærmest... uskyldigt.
Mike rynkede på panden ved tanken. Han kendte ikke rigtigt Christian, men uskyldig var da i hvert fald ikke et ord, som Mike ville bruge til at beskrive ham. Hans tanker faldt kort på de mange ar på vampyrens krop, og et eller andet sted kunne han ikke lade være med at undre sig om de to ting havde noget med hinanden at gøre. Han rystede på hovedet over sine tanker. Mike var et engangsknald, havde det her været et videospil, var der kommet en dialogbox op, som fortalte ham at han ikke havde låst op for Christians Tragiske Baggrundshistorie™. Et skævt smil dukkede op på hans læber ved den sammenligning, og han skrev sig bag øret at huske den formulering til hvis (eller nok nærmere når) han røg på den psykiske afdeling igen.

Mike hørte af gode grunde ikke Christian, hverken da han stod ud af sengen, eller kom over og stå bag ham. Derfor fik han et shock, da vampyren pludselig sagde noget, og det kunne man tydeligt se i den måde han spjættede på, og straks vendte sig for at se hvem det var. Christian. Selvfølgelig var det ham, det var ham han var hos lige nu. Mike overvejede kort at slå sit hoved ind i et eller andet i frustration over sin reaktion, men overvejelsen blev hurtigt lagt til side for nu, da vampyren spurgte om han morede sig.

"I was, until you almost gave me a heart attack," brummede han, inden han vendte sig for at se på billederne igen. "How old are you anyway? Some of these look like you could get my grades up in history class." Ikke at Mike var dum, men når man var høj, bagstiv og havde været oppe hele natten, var det svært ikke at falde i søvn henover sit bord, når ens historielærer holdt halvanden times foredrag om Napoleon. Alligevel var der et eller andet underligt ved at tænke på hvor gammel Christian kunne være. Det var ingen hemmelighed, at Mike havde gjort sig mange filosofiske tanker om sin egen dødelighed, når han ikke kunne sove, og der var 3 timer til hans mor ville komme ind og vække ham, fordi han skulle i skole. Men tanken om udødelighed var ikke noget han gjorde sig i. Ikke før nu i hvert fald.
Mike var ikke bange for døden. Han havde forsøgt sig at møde den før tid, men tydeligvis var det ikke lykkedes. Det eneste han havde fået ud af det, var et ar på sin arm, en trang til at kaste op hver gang han kunne lugte whiskey og en manglende dør til sit værelse. Tanken om aldrig at dø var skræmmende, især hvis man satte det i perspektiv med andres dødelighed. Han kunne ikke forestille sig hvor mange der var død i den tid Christian havde levet, og ærligt talt måtte han stoppe sig selv, inden han fik en eksistentiel krise. Det havde han ikke taget stoffer nok til at kunne håndtere lige nu.

Mike nikkede overvejende, da Christian fortalte, at han ikke længere holdt styr på sin alder, fordi der var gået så længe. Det virkede underligt, nærmest abstrakt at man kunne være så gammel. Men okay, før Mike flyttede til Di Morga med sin famiie, så havde han ikke vidst at der fandtes menneskelignende væsner, som i princippet var udødelige.
Egentig havde Mike en masse spørgsmål omkring det at være udødelig. Mest af alt havde han lyst til at spørge hvordan man holdt sig selv psykisk stabil i så mange år, men indså at det gjorde man nok ikke rigtigt. Nok havde Mike endnu ikke set beviser for at Christian dræbte folk for at få blod, men han kunne næsten ikke forestille sig andet. Den virkelige verden fungerede næppe som i Twilight. Bare minderne om at være blevet tvangsindlagt til at gå i biografen med sin lillesøster og hendes veninde, for at se de forbandede film, var nok til at Mike fik lyst til at kaste sig selv ud af et vindue. Aldrig i sit liv havde han set så akavet skuespil i en så dyr produktion. Vampyrerne i de film havde kunne leve af dyreblod... men de skinnede også i solskin, så det var næppe så passende.

Da Christian spurgte hvad han ville vide, skulle han til at spørge om et eller andet latterligt, men stoppede sig selv lige inden han åbnede munden. "Honestly, I can't think of anything history-related I want to know at the moment. But I have a question anyway." Han tøvede lidt, noget som han sjældent gjorde, da han som sagt intet filter havde mellem sin hjerne og mund. Men det her var også lidt svært at få over læberne, for det kunne sagtens få Christian til at switche over til den psykopatiske side fra tidligere. Bare tanken fik igen Mikes hjerte til at slå hurtigere end normalt, og han vidste godt at Christian ville kunne høre det. Alligevel vendte han sig igen med front imod vampyren, og bed en anelse nervøst i sin underlæbe. På en måde havde han ikke lyst til at spørge, for det virkede mere end bare lidt sandsynligt at han ikke ville kunne lide svaret. Men han gjorde det alligevel, for han ville hellere vide det nu, end at få en grim overraskelse senere. "I tried to ask you earlier, but you never really answer the question, so... what do you want from me? I'm guessing sex wasn't the payment you wanted for your blood."

Mike blev en anelse overrasket, da Christian afbrød hans tanker ved at tage ved hans læbe, og fortælle at han ikke måtte bide i den. Havde han ikke været så nervøs, så havde han nok bidt i den igen - både for at være trodsig, men også fordi han havde en teenagers seksualdrift. For hvordan kunne man regne med, at man kunne fortælle Mike sådan noget, uden at han udnyttede det? Men det måtte blive når han havde fået sit spørgsmål ud, og vidste hvorvidt han kunne risikere at blive dræbt inden han gjorde sådan noget.

Det viste sig dog, at vampyren ikke umiddelbart havde tænkt sig at dræbe ham. Man kunne godt fornemme at Mike havde været nervøs for svaret, da han faktisk havde holdt vejret en smule, men nu kunne ånde lettet ud. Så noget godt kom der altså ud af næsten at være liderlig 24/7, det var da altid noget. Han nåede dog knapt nok at ånde ud, før han kort hev efter vejret, i det at en kold finger gled over hans hals, og det var lige før nakkehårene rejste sig. Mike var meget følsom omkring sin hals, og det var nok også noget som Christian havde opdaget mens de havde haft sex. Problemet var så bare, at det ikke kun var i seksuelle sammenhænge han havde det sådan, og man kunne nemt få ham til at slappe af, eller gøre ham utroligt ophidset på virkelig kort tid alt efter hvad man gjorde, som var det en tænd/sluk-knap. Og denne her sammenhæng, hvor han blev rost for at være god samtidig med at der stod en meget attraktiv nøgen mand foran ham? Det var helt klart et tryk mod tænd-knappen.
Mike tog et lille skridt fremad, så de to stod helt tæt igen, og begravede sit ansigt mellem Christians hals og skulder, mens hans arme fandt vampyrens ryg. I starten kunne man næsten mistænke det for at være helt uskyldigt, indtil Mike skubbede side hofter ind imod Christians og begyndte at placere små kys mod vampyrens hals. "Well... The blood you gave me won't last forever," mumlede han, nærmest overvejende, mellem kyssene. "And I don't really have anywhere to be the next few hours, so maybe we could figure out something again?"

Et skævt smil fandt Mikes læber, da Christian så ud til at være rimeligt tilfreds med den drejning det nu tog, og de små kys på vampyrens hals, begyndte at bevæge sig op langs hans kæbe. I hvert fald indtil der blev taget fat i Mikes hår, og man kunne nærmest se det legende udtryk i hans øjne, inden deres læber mødtes. Snart blev Mike endnu engang løftet, og han lagde instinktivt sine ben rundt om vampyrens hofter, og armene om hans hals. Mike vejede ikke så meget, det vidste han godt, og da slet ikke i forhold til sin højde, men alligevel var der et eller andet ved at blive løftet, som vejede han intet, der tændte ham. Måske var det tanken om at være sammen med en der var stærkere end ham, måske var det noget andet, hvem vidste? Så længe Christian ikke tabte ham, var han tilfreds.

Han lænede sin hoved til siden, så vampyren bedre kunne komme til hans hals, og da kyssene bevægede sig ned af hans bryst, lænede han sig en smule tilbage. Tanken om at ses med vampyren igen virkede lige pludselig ikke så skræmmende, nu hvor han havde fået at vide at han kke var i fare for at blive dræbt, så han skulle til at udtale sin enighed, da han hørte den velkendte iPhone rngetone. Først ignorerede han det, og lod Christian fortsætte. Han fortsatte med at ignorere det da hans mobil igen begyndte at ringe, men da den begyndte igen for tredje gang, brummede han irriteret, og hoppede ned og stå på gulvet.
"I'll be back in a few," mumlede han og gav vampyren et sidste kys på læberne, inden han gik over og gennemrodede lommerne på sine bukser. Til sidst fandt han både sin pung og mobil, og lod pungen ligge ovenpå sine bukser, hvorefter han dumpede ned og sidde i skrædderstilling på gulvet.

Mike tog en dyb indånding (mest for ikke at lyde alt for åbenlys om hvad han havde haft gang i) og godkendte det indkommende opkald fra sin søster. "What do you want?" Det blev sagt tilpas sur til at hun vidste at hun forstyrrede ham, men ikke så hun troede at han var decideret sur på hende.
"Where are you? Mom and dad are worried sick!" Pigens stemme var en smule oprevet, men også bekymret, og egentlig fik Mike det lidt dårligt over at være skredet uden videre. Ikke på grund af sine forældre selvfølgelig, men fordi hans søster havde været bekymret.
"That's none of your business"
Man kunne høre at hans søster blev spurgt i baggruden om hun havde fået fat på ham, og Mike gik ud fra at det var hans mor, baseret på stemmen, så han tog mobilen væk fra øret, velvidende om hvilket møgfald han ville få. "MICHAEL-NOAH VAUCLAIN, WHAT ON EARTH WERE YOU THINKING-" møgfaldet fortsatte i et minut hvor hun snakkede uafbrudt og meget højlydt på en blanding af fransk, engelsk og spansk. Mike lyttede kun halvt til hvad hun sagde. "I'm out with a friend mamá, relax." Igen kunne man høre at der foregik noget i den anden ende, og en dyb herrestemme kunne høres.
"You better get your ass home right now, young man, and if you come home high, you'll be grounded from now on and until you gradua-" Mike lagde på inden manden kunne tale færdig, og lod mobilen falde til jorden. Han rejste sig op, med sine bukser i hånden, og vendte sig imod Christian, en lille smule flov over at man ikke behøvede at være vampyr for at kunne overhøre den samtale når hans forældre råbte sådan.
"Sorry, but I gotta go before they track my phone and break in or something like that." Mens han snakkede begyndte han at tage sit tøj på igen, og stak sin pung og mobil i lommen, så haninden længe var klar til at smutte. Han var egentlig på vej over imod døren, men tøvede et øjeblik, hvorefter han sagde noget igen.

"Do you have a phone or something? So we can find some time to meet up again?" Normalt var Mike ikke typen der gentog sådan nogle møder, men han måtte indrømme at han følte sig tiltrukket af vampyren. Det var nok en blanding af blodet, den gode sex og at Christian så godt ud. Sådan virkelig meget. Væsentligt bedre end de fleste knald Mike havde haft i sit liv. Og vampyren havde selv sagt at de skulle mødes igen, så han virkede vel ikke alt for desperat ved at spørge, vel?