Can't get enough - Christian

Turen hjem efter at have mødt Christian havde givet Mike tid til at falde ned. Ja, havde stadig været høj, men han var nået til et punkt hvor han følte sig ædru, uden at have abstinenser. Det betød at han kunne bruge tiden på at forberede sig på det møgfald han ville få når han kom hjem. Det var heldigvis ikke så slemt, for nok hadede Mike sine forældre, og følelsen var formentligt også gengældt, men de tyede aldrig til vold overfor ham. Der blev bare sagt nogle hårde ord fra begget parter, men i sidste ende var der ikke nogen straf. Han havde bare været hæs, træt og smadret dagen efter, men livet var gået videre.

Ikke at det var nemt, for nu var der gået en uge siden han drak vampyrblod. Blodet føltes godt så længe rusen holdt, men så snart den var væk, var Mike på bar bund igen. Han fik fat i nogle andre stoffer, ja, men det var ikke rigtigt nok. Det var her det begyndte at blive farligt. For selv når han var røg sin højtelskede hash, havde han abstinenser. Det var næsten til at grine af, for det var abstinenser der havde fået ham til at drikke vampyrblodet til at starte med. Men andre stoffer, med lignende effekt kunne få ham til at glemme det værste af bivirkningerne. Amfetamin var hans go-to stof for tiden. Problemet var bare at hans dealer var ude af landet og med den slags stoffer stolede han ikke på tilfældige dealere. Jo, en pose hash var en pose hash, det var oftest bare et spørgsmål om kvalitet, og Mike kunne godt genkende smagen af dårlig hash når han røg det. Problemet med amfetamin var, at han sniffede det. Og når man først sniffede en bane, var der ikke rigtigt så meget at gøre hvis det ikke var godt. Nok var Mike meget spontan, men han var også paranoid og vidste godt at forgiftet amfetamin kunne føre til en ubehagelig død, fyldt med kramper, åndedrætsbesvær og til sidst hjertestop. Nej tak. Men det var det eneste alternativ han havde til at holde abstinenserne på afstand, og nu havde han ingen mulighed for at få det.

Så nu var han i det rigmandskvarter hvor han boede med sine forældre. Der lå en lille legeplads nogle blokke væk, og det var her han sad på en gynge og røg en joint mens han ventede på Christian. Han havde fået vampyrens nummer da de sidst havde været sammen, men havde ikke rigtigt taget kontakt til ham siden. Ikke før nu i hvert fald, hvor han havde ringet til manden. Samtalen havde været kort, og nok lidt forvirrende. Mike havde været i en febertåge hvor han havde været helt ædru, hvilket betød at han stammede, gentog sig selv og ikke kunne koncentrere sig om hvad der blev sagt i telefonen. Men vampyren havde forstået problemet: Mike havde brug for et fix. Så efter at have sendt en besked om hvor de skulle mødes (nok var Mike desperat, men han havde ikke tænkt sig at fortælle vampyren hvor han boede), havde Mike taget noget tøj på – det var bare blevet til nogle mørkegrå jeans, en sort t-shirt med en bane fra det første donkey kong-spil printet på fronten, en sort åbentstående hættetrøje og sine sorte støvler – og så var han smuttet ud af døren.
Heldigvis var Mikes familie ikke hjemme, de var taget til Spanien for at besøge hans mors familie på en forlænget weekend, så der var ingen til at spørge hvor han gik hen. Ikke at de var super glade for at efterlade ham efter det stunt han havde lavet med Christian, hvor han havde sneget sig væk om natten, eller da de blev ringet op af hans skole, og fik at vide at han var bortvist i to uger, fordi han havde været oppe og slås med nogle drenge i skolen... Men det havde været planlagt længe, og hverken ham eller hans forældre ville have ham med på den tur. Han havde stadig sår på sine knoer, forbinding om sit højre håndled da han havde forstuet det, og et blåt mærke på venstre kindben, der godt nok var ved at være væk, men stadig kunne fornemmes. Ingen af dem havde lyst til at forklare resten af familien hvad der var sket. De var skuffede nok over ham i forvejen.

Mike skubbede sig selv lidt frem og tilbage på gyngen mens han røg, og prøvede virkelig på ikke at vise at han havde abstinenser. Han havde hætten trukket op over sit hår, og havde hovedet sænket en smule så man ikke så godt kunne se hans ansigt, eller at hans pande var lidt våd med sved fra feberen. Hans hoved dunkede og han svedte så meget at han havde lyst til at smide sin store hættetrøje, men det var koldsved og der ville han ønske at han havde taget en jakke med. Han havde lyst til at lave noget for at komme af men uroen, men samtidig ville han også gerne bare lægge sig ned og sove hele natten væk, fordi han var så mentalt bombet. Det var en masse modsættende følelser, og Mike tog et langt sug af sin joint i håb om at kunne dulme nogle af symptomerne.