Stop it! No~ - Christian

Sted: Omkring parken og gyderne.

Omgivelser: Slet ingen folk, svag musik fra byen og ellers nogle fulde folk langt væk.

Vejr: Regn, lidt torden, kold vind og overskyet.

Tid: Langt over midnat, mere i nærheden af kl. 3-4 stykker.

Tøj: Det han har på~

Påklædning
- Tøj + Sko Han har sort t-shirt på, et par sorte bukser og en sort læderjakke på Link. Han har sorte lædersko på
- Andet Hans vampyr ansigt Link

"Please...don't kill me" hviskede kvinden, og på trods af den indre frygt i hende, så kunne hun ikke bevæge sig "Why can't I move?" alt i hende skreg på at hun ville væk, frygten pulserede i hendes krop, og det blev specielt værre da han bevægede sig imod hende "You can't move because I told you not to" han havde en charmerende stemme, den slags der sikkert kunne tale bukserne af en del, og dog passerede udtrykket i hans øjne, ikke overens med den legende lyd af hans stemme. Hans øjne skreg psykopat, det var som at stirre ind i øjnene på et sandt monster. Han lod sin hånd glide hen over hendes kind, og havde det ikke været fordi, hun ikke kunne bevæge sig, så ville hun nok havde fjernet ansigtet fra hans hånd. Han elskede denne håbløshed, det faktum at de aldrig ville kunne komme fri, og at han havde alt kontrollen. Det var ganske berusende og helt klart hvad han elskede allermest, ved at jage disse svage mennesker.
"I am going to kill you....and it wont be pleasent" hans fingre gled ned imod hendes hage, hvor han greb fat og fint tvang hendes ansigt til siden. Han kunne mærke hvordan hans gummer begyndte at snore, som hans hugtænder kom frem og hans øjne skiftede farve. Med et matchede det hele overens, og monsteret kom frem i ham. Han bed hårdt ned i hendes hals, og var næsten som et dyr, alt i mens han sugede blodet fra hendes krop. Han havde fået hende til ikke kun at stå stille, men også føle hver enkel ting han gjorde imod hende. Hans arme havde lukket så hårdt om hendes krop, og hun ville kun føle smerte, som blodet langsomt forlod hendes krop, for hun til sidst ville falde død om. Han sukkede nydende, og gav til sidst slip på hendes døde krop, hvorpå han trådte væk. Hurtigt fik han fjernet blodet fra sin mund, før han forlod gyden. Han ville helst ikke drage for meget opmærksomhed imod sig selv, én ting var han i slog en person ihjel i en gyde, noget andet var at få en masse folk efter sig.
Han rettede på sit tøj, og bevægede sig igen ud imod natten. Han lod let sit blik drage imod himlen. Spørgsmålet var nu, om han skulle finde et nyt offer, eller om han skulle drage hjem. Natten var dog ung, og han havde alt den tid i verden, som han nu skulle ønske sig. Selvom han havde drukket en fin mængde blod, så kunne han aldrig få nok, mere ville hele tiden have mere, og den berusende smag af blodet, var direkte vanedannende. Selvfølgelig skulle han som vampyr drikke blodet, blot for at kunne overleve. Men der var massere måde han kunne få det på, han kunne besøge hospitalerne, få bloddonere eller noget helt tredje. Dog havde det ikke samme effekt, som at jage en person og føle deres frygt, som han tømte dem langsomt for blod.
Han nåede ikke langt, før han opdagede en ung mand. Han var ganske køn, og ville sikkert smage perfekt. Hans fortvivlelse hang som en skyg omkring ham, og selvom frygt altid ville være hans favorit, så kunne han vel godt klarer sig med den slags.. Let bevægede han sig imod ham, og som han nåede frem, lagde han hovedet på skrå "Is he really worth all those tears, if all he does is bringing you pain?" lød det legende fra ham, monstret var væk fra hans øjne, og i stedet var der et både drillende og nysgerrigt udtrykke i dem. Takket være hans vampyriske sanser, kunne han med en nemhed, hører præcis hvad denne unge mand havde hvisket.

Han hævede øjenbrynet, da knægten begyndte at gø fra ham, og endda kom med det, der kun kunne betegnes som en fornærmelse. Et koldt smil formede sig på hans læber, og han så efter knægten. Her havde han været så sød, og endda snakket til ham, og ikke blot flået hans hals ud. Normalt ville han kvæle sine ofre, flå en arm af eller rive halsen ud på dem, så blodet ramte imod hans ansigt. Han klukkede, og med sin vampyriske fart, løb hen efter ham, og endte op med at stå i starten af gyden "That was not nice, I mean I was actually nice to you" han gik fra at stå i starten af gyden, til at stå helt oppe ved knægten, hvor han greb fat om hans hals "I could have killed you, and instead I talked to you" han strammede grebet om hans hals. I takt med han gjorde dette, begyndte hans øjne at skifte farve, og hugtænder kom frem fra hans tænder "Not being nice can get you killed, and not only killed...but it can make your death long and painfull" han klukkede og gav slip.
Han placerede sit ansigt tæt imod knægtens "Do not move, and please do not scream" hans evne gav ham muligheden for, at påvirke folks vilje, han fjernede den frie vilje fra folk, og når han gav en ordre, var det en som folk fulgte. Med andre ord, med disse ord, ville knægten ikke kunne bevæge sig, og heller ikke just råbe. Han klappede ham på kinden, og klukkede koldt. Som han betragtede knægten, kom der et sadistisk og nærmest psykopatisk udtrykke frem i hans blå øjne, det var et udtryk, som havde et løfte om ekstrem smerte "now what I'm a going to do with you? Should I rip off your arm, laugh as you die...uhh I could rip you in half" han klukkede og gned sine hænder imod hinanden.
"By the way, if your think this has a happy ending, you have not been paying attention" der var en kulde til hans stemme, en der i sandhed viste præcis, hvor stort et monster han i sidste ende var. Han elskede at skabe frygt i andre, og levede for det udtrykke, som kom frem i deres øjne. Den frygt som pumpede rundt i deres åre, der var få ting, som virkelig kunne overgå duften af frygt. Han greb fat i knægtens arm, og han ledte hans håndled op til sin mund, hvor han bed ned i punktet der lå tæt ved albuen. Han sukkede og drak fra hans blod "mhh, you taste good" han havde ikke taget meget, mest af alt fordi han ville være sikker på, at denne knægt var fuld af frygt, op og frem til hans hjerte stoppede med at banke.