Like brothers - Christian

Påklædning
- Tøj + Sko Han har sort t-shirt på, et par sorte bukser og en sort læderjakke på Link. Han har sorte lædersko på
- Andet Hans vampyr ansigt Link. Han er dækket af blod

"Please...don't kill her, she my daughter. I will do whatever you want" hun tiggede og bede, som ville det hjælpe hende og måske endda redde hendes åndsvage liv, eller for den sags skyld datteren. Med et irriteret suk, bevægede Christian sig imod hende. Han greb fat i hendes hals og fik hende til at kigge på sig "Kill yourself" ved hjælp af sin evne, kunne han få folk til at gøre, præcis som han ønskede sig, og i bund og grund havde hun faktisk intet valg. Da han gav slip og lod sin opmærksomhed glide imod den lille pige, begyndte kvinden at slå sig selv ihjel, og siden hun ikke havde nogle våben, rev hun sin hals ud med sine egne hænder, ganske grusomt.
Men så igen det var intet i forhold, til de 15-20 andre lig, som befandt sig i huset. Han havde kedet sig, og ønsket at dræbe noget, så han havde ladet som om, han havde problemer med sin bil. Efter et havde det været nemt at komme ind, og som han trådte ind var han begyndt, at dræbe dem alle en efter en. Få havde kæmpet imod, mens andre gemte sig, dog havde de alle mistet livet, og var blevet blot endnu et af de mange numre af døde folk, som lå på hvad man ville tro var hans samvittighed, som han selvfølgelig ikke havde. Mange havde som kvinden, bedt for deres liv, som om det overhoved, ville gøre en forskel, set ud fra deres nu blodtømte lig, havde det ikke rigtig gjort noget.
Han kastede det ud af sine tanker, som han bevægede sig imod den 12-årige pige. Mange vampyrer var imod at dræbe børn, men han fandt det unge blod, langt mere lækkert end blodet af voksne. De var jomfruer, så det gjorde blodet bedre, plus de blev også hurtigere bange, og det gjorde i den grad alt bedre. En grin forlod hans læber, som han trådte frem imod hende. Hun begyndte at græde, og som alle andre tiggede hun for sit liv "ohh Sweetheart, I shall never show you mercy. Did I show your mother mercy, as I made her kill herself?? Did you dear father mercy as I ripped of every one of his limps, or your dear baby brother as I drained him of blood?" han fandt en vis vidunder, ved at skabe frygt i andre, det fik blodet til at smage så meget bedre. Han elskede at skabe kaos i sine omgivelser, og det var vel efterhånden også derfor, at han var kendt som The impaler og The bringer of death, hvor end han gik, bragte han død og ødelæggelse med sig og han skammede sig ikke engang over det...Hvorfor skulle han dog også gøre det? Det var en vidunder, og næsten ophidsende at slagte alle de folk.
Med sin overnaturlige fart, gik han fra at stå et par meter fra hende, til at være lige foran hende, og med sine fingre om hendes hals. Hans øjne skiftede farve, og hans mere vampyriske side trådte frem. Blodårer kom frem under hans øjne, og hans hugtænder kom frem. Tårerne gled ned af hendes kinder, som på trods af hun vidste at hun skulle dø, at hun endnu forsøgte at forblive levende. Dog havde hendes tårer ingen virkning på ham, og derpå angreb han. Han borede sine hugtænder imod hendes hals, og holde hendes lille krop imod sin egen, mens han langsomt tømte hende for blod. Han havde fundet ud af, at dette var en fantastisk virkning, netop fordi det trak deres død så langsomt ud, at frygten kun blev det større. Da blodet endelig havde forladt hendes krop, slap han hende nu kolde krop. Det var her at han hørte en velkendt stemme. Med blod ud over det hele, vendte han sig om hvor han så Nicholas.
Han slikkede sig om munden, og hans vampyriske side forsvandt igen. Let trådte han frem imod ham "Well hello Nicy-boy, it's been long" et drillende smil kom frem på hans læber, og som han gik imod sin gamle ven, trak han et tørklæde om af sin lomme, og her begyndte han at tørre blodet af sit ansigt "I suppose the rumors about my arrival found you?" Nicholas var en af de få venner som han havde, hvor han ikke havde en lyst til, at slagte ham eller gøre værre end det. Mange ville nok havde kaldt dette mord, på alle disse mennesker, brutalt og ikke rigtig nødvendigt, men han havde altid elsket at tage liv og man kunne vel sige, at han aldrig havde lært, at styre sin blodtørst, selv efter alle disse mange år. Man kunne sige han var præcis, som hans skaber havde håbet han ville være: En ødelagt mand, uden den mindste smule samvittighed eller skam. Heldigvis havde han et kønt udseende, som gjorde han i det mindste kunne være fysisk sammen med andre, uden at han behøvede tvinge dem.

Et bredt smil kom frem på hans læber "A bit of blood would look good on you" sagde han drillende. Hvor han normalt aldrig dannede bånd til andre, og da slet ikke gad se mere til folk, var der så få som kom ind på listen, af folk som han faktisk bekymrede sig om, og det virkede til at Nicholas faktisk var en af dem. Dette forklarede nok hvorfor, at der nu befandt sig et sandfærdig smil på hans læber, frem for et der kun var der for at manipulerer. Han trådte frem imod sin kære ven, og lagde begge sine hænder imod hans kinder "you are as handsome as ever, and I find myself having missed you" han var faktisk overrasket, for han savnede normalt ingen, og han fandt ofte kun sig selv stole på sig selv, men han havde dog en vis mængde tillid, for denne unge vampyr, som gjorde han kunne finde sig selv savne ham.
"ohh you know the usual, I visited Paris, slept my way through every man and every woman, killed a bund of people" han trak på skulderne, hvor det normalt ikke var anset for okay, havde han intet imod at fremvise, han faktisk fandt mænd præcis så attraktiv som kvinder. Hvor Nicholas selvfølgelig var en attraktiv mand, så anså han ham som mere en bror end en mulig elsker "Then I went to Nice, were I slaughtered even more, and I visited her grave" med hende hentyde han til Amanda, hans kære skaber, som han bar intet andet end had for. Hun havde forført ham da han var en ung og uskyldig elver, holdt ham fanget i over 260 år, hvor hun i de første 200 seksuelt misbrugte ham, delte ham blandt sine venner og da han lå tæt på døden, først der ville forvandle ham til en vampyr.
På grund af hans tillid til denne mand, ville Nicholas vide præcis hvem Amanda var, hvordan han havde dræbt hende efter det slog klik for ham, og derpå begravede hende i Nice. Et øjeblik kunne man se, præcis hvor meget af en ødelagt mand, han rent faktisk var. Dog forsvandt det ligeså hurtigt, som det var dukket op "So my dear brother, what have you been up to?, and how is the red haired woman. Is Seelie still as beautiful as I remember, or as power hungry as always?" spurgte han drillende, der formede sig et skævt smil på hans læber, og han lagde en arm om Nicholas skulder, mens han fulgte ham med ud. Folk var døde, så de havde vel ingen grund, til rent faktisk at være der og de kunne sikkert finde flere folk, som de sagtens ville kunne dræbe

Han kunne ikke holde sin klukken tilbage, da Nicholas med en utilfredshed, kom med en kommentar, der kun kunne få et smil frem på hans læber. Selvom Nicholas var mange flere undrede år yngre end hvad han selv var, så holde han det aldrig negativt imod ham, medmindre han selvfølgelig mobbede sin kære ven, med præcis hvor ung han var "You might as well have been, considering I have lost count of how old I am" sagde han drillende, dog kunne man høre på hans stemme, han ikke mente det i en dårlig måde. Sandheden var vel, at når man først krydsede de 1.000, så mistede de fleste ofte tallet af, præcis hvor gamle de var og det havde han selv gjort. Han vrikkede drillende med øjnene, og det velkendte skæve smil, der skreg arrogance og en følelse af at være bedre end andre, kom frem på hans læber "you wish, I will have you know, men and women want me, and I don't even have to use special powers" han holde sine hænder oppe og vrikkede med dem.
Ham og Nicholas havde en evne, som var meget lig til hinanden. Dog kendte han også til sin kære vens anden evne, hvilket var den han lavede sjov med, som for at joke med at Nicholas måske var lidt for afhængig, af denne evne, som kunne give både nydelse og smerte til andre. Da spørgsmålet kom til, hvorfor han havde valgt at besøge hendes krav, trak han på skulderne "I guess it gives some comfort that I know the bitch is dead, as been dead for more than a 1.000 years" han trak på skulderne, den kvinde var forfærdelig, og i sidste ende var det på grund af Amanda, at han faktisk var endt op som det monster, han i sidste ende var. Det var hende der havde givet ham, den blodtørst han havde, en blodtørst der nærmest kunne betegnes som overnaturlig, specielt i forhold til andre vampyrer. Dette forklarede nok også, hvorfor han havde så svært ved at kontrollere den, og i sidste ende havde slået så mange ihjel.
Han grinede som Nicholas forklarede, hvordan Seelie havde det. Den eneste grund, til at han overhovede havde spurgt ind til hende, var fordi han vidste hans kære ven ofte havde sex med hende, og vist engang havde besøgt sin ven, blot for at finde de to var godt i gang med at have sex, han fik selvfølgelig tilbage på sin ven, da han så ham sammen med en anden...der tilfældigvis var en mand. Han sendte sin ven en af de få smil, som var så tæt på oprigtigt som muligt "Good" han klappede sin ven på ryggen "So got any ideas for what we shall do, people to kill, parties to crash...people to seduce?" han blinkede med det ene øje, og gned sine hænder imod hinanden.

"We do not chose our powers" sagde han i en drillende tone, samtidig med han lavede en parodi af Nicholas britiske accent. De to var måske ikke familie af blod, men de var så tætte at man nærmest kunne kalde dem brødre, plus de drillede hinanden som var de det, og i sidste ende havde de også hinandens ryg. Hvor Christian førhen havde været kendt, for at stikke sine nærmeste i ryggen, og måske endda dræbe dem koldblodigt, virkede det til at Nicholas var kommet tæt nok på, til at dette endnu ikke var hændt ham og nok heller ikke ville. Det var nok også derfor, at han havde fortalt ham om Amanda, og selvom han ikke havde fortalt om det seksuelle misbrug og tortur han havde været udsat for, havde han fortalt nok, som forklarede præcis hvor forfærdelig hun havde været, og måske også indikeret det var på grund af hende, han havde så svært ved at kontrollere sin tørst for blod "I know" selvom han hade sin skaber med pesten til, så var hun samtidig stadigvæk hans skaber, og der ville vel altid være den lille del af ham, som var imod hvad han havde gjort.
Han kiggede ned af sig selv, og grinede. Drillende skubbede han let til Nicholas "I will let you know that some girls just can't resist my good looks, my style and my charm, and might I add that is even with blood on me" han blinkede med det ene øje og kørte en hånd igennem sit mørke hår "but sure let's change the clothes" han havde aldrig haft noget imod, det at være dækket af blod. Han kunne huske hvordan han i 1600 tallet, havde mødt en ung kvinde og hun syntes at havde været tiltrukket, af hans mørke side og frem til sin død, havde hun holdt troen om, at hun ville havde været i stand til at redde ham. Så hvor folk fandt sig selv tiltrukket af Nicholas åbenlyse kønne ansigt, og hans kontrollerende ydre, var det oftest det mørke og uforudsigelige ved ham selv, som andre synet af tiltrækkes af. Det var næsten komisk, præcis hvor forskellige de var, og at de alligevel kom så godt ud af det med hinanden "you show the way brother" han slog ud med armene, for at vise han blot kunne vise vejen frem.
"By the way...Katherine says hello" Katherine var en af de få som han havde skabt, der bar samme ondskabsfulde og psykopatiske indre. Modsat ham kunne hun dog holde bedre på sin sult, og fremfor at lave et direkte angreb, var hun langt mere manipulerende end ham. Han var typen der slagtede en hel familie, hvor hun holde pinslerne ud i flere år, blot for at ødelægge vedkommende det mere. Hun var en kynisk kvinde, men også en ufattelig smuk en af slagsen, hvilket i første omgang, havde været det som havde trukket ham ind. Hun tog ofte med ham rundt, når det var han var på sine små mordtogter, og hun havde derfor mødt Nicholas en hel del gange.

Havde det været enhver anden, som havde lavet den slags joke, ville vedkommende nok havde været død, ikke så meget fordi joken i sig selv var dårlig, men mere fordi det satte spørgsmålstegn mod ham. Dog var det Nicholas, og han kunne derfor gøre en hel del flere ting, end så mange andre kunne. Den mand havde accepteret ham, accepteret hans mindre problemer og ofte psykopatiske handlinger. Som en af de få sjældne vampyrer, var Christian hvad man ville kalde en Ripper, hvilket vil sige han ikke kunne kontrollere sin sult og derfor ofte, rev sine ofre totalt fra hinanden. Han bar ingen selvkontrol, og hans sadistiske indre kom ofte til udtryk, i den måde han rev sine ofre fra hinanden, og generelt var ligeglad med hvor blodigt det hele blev. Man kunne vel i sidste ende, takke den kære Amanda for dette, og specielt også hans ukontrolerende lyst til blod, som mange klassificeret som Blood rage, hvor den umenneskelige sult blev triggerede, hvis han blev udsat for ekstreme følelser.
Han nikkede og begyndte at løbe hurtigt, som Nicholas forslog de brugte deres vampyriske fart, fremfor at gå som mennesker. For ham var det i bund og grund ligegyldigt, han kunne gøre sig med begge dele. Nogle gange når han var alene, ville han faktisk bevæge sig rundt som et menneske, som mindede det ham om de tider, hvor han havde et bankende hjerte, og ikke en tomhed gemt i sig, som han havde via sin vampyriske side og det faktum han var som han var. Det gode ved deres løb, var at de uden et hjerte der bankede, ikke blev udmattet og derfor sagtens kunne have en samtale igang.
Da Nicholas spurgte ind til hvordan hun havde det, skar han en grimasse "ohh you know, she the usual katherine, probably destroying someones life. You know, she's planing on coming to town, and she might even come visit you" han trak på skulderne "and as always, I have to warn you, she's not like Seelie, in the way that, she wont just take it...if you piss her off, I might not be able to stop her" hvor han selv kunne være et monster, kunne man aldrig vide sig sikker med Katherine, hun var i sandhed en mester i manipulation, og var i stand til at spejle sig i andre, og derpå give dem hvad de ønskede. Hun var dog samtidig en kvinde, der beordrede respekt fra andre, og hvis de ikke gav hende det, blev hun måske endda værre end hvad Christian selv var. Hun var i sandhed hans bedste kreation, men også hans farligste. Da de nåede frem, stoppede han først op, da de nåede op til Nicholas dør.

Han klukkede "you don't have to hide what you mean, she is a bitch" han havde intet imod, at sige hvad han mente. Ganske vist var han selv halvt om halvt, var skyld i hun var sådan, så var hun stadigvæk en bitch. Han trak på skulderne "She didn't want to tell me, however it did seem serious" hun var til tider så mystisk, at man ikke altid kunne vide, helt præcis hvad hun ville, medmindre man rent faktisk snakkede til hende. Det var endnu en ting ved hende, som han i bund og grund foragtede. Det hjalp jo ikke nogen, at hun skulle være så forbandet mystisk. Han havde endda selv spurgt hende, da de havde været sammen, og det havde virkede det ikke som om, hun havde haft lysten til at svarer.
Da de kom frem, gik han ind som ejede han det hele. Han havde trods alt været forbi et par gange, og kendte derfor alle de enkelte steder. Han vadede direkte ind til hvor han havde set tøj, hvor han mere eller mindre, smed sin jakke og t-shirt på gulvet. Da han kom tilbage igen, havde han nu i stedet en rød t-shirt på. Han fik også fjernet blodet fra sit ansigt og arme, så det var med et drillende smil på hans læber, han gik imod Nicholas "Now i'm ready" han slog ud med armene. Heldigvis havde blodet ikke ramt så meget igen, og siden han havde været dækket af læderjakken, havde det sikret hans krop ikke var så slemt ramt igen. Han gik forbi Nicholas "catch me if you can" med sin vampyriske fart, løb han ned af trapperne og stoppede først op, da han nåede hen til en bar.

//Sorry for det korte svar :)

Han rullede med øjnene, af alle de ting han kunne havde valgt, så var det netop det han så imod "It's kind of funny that is what you mean to be the worst part of me, not the fact that I'm a psychopath, or that I rip people apart, no it's simply Katherine" han klukkede og rystede på hovedet. Mange ville nok ikke just, kalde Katherine den værste del af ham, de ville nok mere pege imod hans mange mord, det faktum han ikke skammede sig over det, at han ikke havde noget imod at dræbe børn eller noget helt andet. Men så igen Nicholas så også en anden side til ham, og virkede altid til at acceptere, hans langt mere mørke side, end så mange andre gjorde. Normalt ville han aldrig havde associeret sig med typer som Nicholas, ikke så meget hans kontrollerende side, som han selv bar på, men mere det faktum han virkede så...uerfaren på nogen punkter. Han var ung, og havde derfor ikke set alle ting ved verden. I sidste ende havde han dog intet imod, at Nicholas var yngre end hvad han selv var, det gav dem næsten et tættere bånd, og han så ham mere som familie, end han nogensinde havde set sin egen familie, som hans familie.
Han klukkede, da Nicholas kaldte ham en røv "People do tend to call my "arse" rather great" lod det drillende fra ham, og ligesom tidligere lavede han en fin parodi af Nicholas, til tider højrøvet britiske accent. Han fulgte med ham indenfor, hvor han satte sig ved siden af ham ved baren. Som en mand, der var tiltrukket af stort set alle køn, fandt han det ofte nemt, at finde et bytte. Modsat Nicholas der var noget så heteroseksuel, kunne han finde elskere i hos både mænd og kvinder, han var faktisk i bund og grund ligeglad, med hvad de havde mellem benene, så længe de var friske på sex, også selvfølgelig kunne acceptere at dø. Da han fik øjenkontakt med bartenderen, kom det charmerende smil hurtigt frem. Det kunne næsten være skræmmende nogen gange, helt præcis hvor hurtigt han kunne skifte humør, ofte gik han fra at være et direkte monster, til en charmerende ung mand.
Det skæve smil der formede sig på hans læber, var nærmest et kendetegn for ham, det var halv arrogant, og gav en indikation at han til tider, så sig selv som bedre end andre "Well hello beautiful" det var tydeligt, han var ligeglad med, at deres bartender var en ung mand, siden han nærmest åbentlyst flirtede med ham "Can I have some Vodka?" heldig for ham, virkede den unge mand enten homoseksuel eller biseksuel, siden han ikke fik et udtryk af foragt i ansigtet, ved at blive flirtet med af en mand. Den unge mand fik knap nok nikket, før han skyndte sig hen for at finde vodkaen, mens han var var blinkede han drillende til Nicholas. Af et monster af være, kunne han vel finde ud af at flirte. Da den unge mand igen kom til bage, var det med en flaske vodka og et glas med "Thank you so much" han trak et par kontante op af lommen, uden egentlig at tælle helt præcis hvor mange "keep the change, and maybe meet me later, when you're off work?" han skrev sit nummer ned i den unge mands hånd, efter han havde givet ham alle pengene, og derpå gav han igen sin opmærksomhed til Nicholas.