Just before full moon - Aleksei

Hans svar måtte for hende til at se ret så dumt mod ham, for nej.. sådan en lille en forstod hun ikke. Hun havde ingen seksuelle lyster, ganske enkelt fordi hun aldrig havde oplevet en mand intimt, og eftersom udseende ikke betød noget for hende, vakte det heller ikke hendes begær. Hun vidste skam hvad sex var, og hvad det indebar, men hentydninger til den slags ville hun ikke fatte.

Hun trak på skuldrene "Måske, det tænker jeg egentlig ikke over. Jeg er på en mission, og det den holder mig beskæftiget" svarede hun. Hun havde jo ikke tid til et arbejde, så det følte hun ikke var en nødvendighed i øjeblikket. Måske ville det ændre sig senere.
Hun spiste videre på sit æble, og nød det, spiste alt kødet på den uden at efterlade sig særlig meget, og da hun var færdig, lod hun kernerne begraves så der måske kunne vokse et nyt træ ud af det. Man kunne aldrig vide trods alt.

Han holdt et grine tilbage for at være lidt høflig overfor hende, da han tydelig kun ser at hun ikke forstod hvad han mener med det, og det tog han som et tegn på at hun ikke havde været seksuelle aktiv, han spise rolig videre og lad også godt mærke til at hun begrave det resten af hendes æble, så meget natur tænke han så ikke, selvom han lever meget herude i skov men lige det havde han så ikke tænke på.

Han nikke kort til det næste hun sagde og smiler svagt af det, så kun man da også ser på det, må person næste også være en engle side person vil betale for en lejlighed og giv hende penge, ude at skulle have noget til gengæld, han spise rolig videre og kiggede kort rundt end han rette sit blik over på hende og smiler svagt for sig selv, ”vil du vide hvad jeg mener med det før” spurgte han og kiggede på hende og tog en blom og begynde at spise den, ”hvis du vil vide det, må du kom her over” sagde han og kiggede på hende og spise blom færdig.

Nu var han enlig spænd på af ser om hun vil vide det, enlig regne han med at hun vil men det kun jo være at hun skulle overrasker ham for første gang.

Han forklarede sig ikke just, og hun trak blot på skuldrene og spiste sit æble. Hvad angik lejlighed og penge, så ja, det var en engel. Engle passede på hinanden, og tog sig af hinanden, især når de var så nye på jorden. Det blev man nød til, ellers kunne det gå galt. Desværre havde hendes ven haft udfordringer med den person han beskyttede, og derfor havde han måttet overlade hende til sig selv.

Hun begravede resterne af sit æble, og så bragte han emnet op fra før som han ellers ikke havde forklaret. Han bad hende komme nærmere hvis hun ville have en forklaring, og hun havde ingen grund til at lade være, så hun satte sig tættere på ham. "Så.. hvad er det?" spurgte hun nysgerrigt og afventende.

Han spiser videre mens han venter på et svar på hende selvom han næste kender svaret på forhånet, han kiggede kort på hende da hun sat sig tætter på ham, så var hans gæt rigtig på at hun godt vil vide det, som han havde forude set at hun vil, han spise det færdig han nu var i gang med end han lad resten af det fra sig, hvor han sat sig op og så på hende, ”sikker på du vil vide” spurgte han, da han godt kun høre nysgerrig i hendes stem, vil han lige drille hende lidt med det end han fortale hende det eller vis hende det, bliv det nu mere i den her tilfælde.

Han læner sig frem mod hende så han kommer tæt på hendes øre, ”jeg mener det her med det” sagde han hviskede mod hendes øre end han nappe hende på hendes øreflip, hvorefter han trække sig lidt tilbage så han kan ser hende i øjne, som han gjort kort end han kyssede hende på mund, så må han ser hvordan hun tage det, at han kysser hende.

"Ellers havde jeg vel ikke sat mig tættere på?" var det her en gåde? Hun forstod det ikke, og han forvirrede hende virkelig i øjeblikket selvom hun godt kunne se at han drillede. Hvis der var noget sjovt, hvorfor fattede hun det så ikke?
Heldigvis lod han hende ikke være i uvidenhed længe, og som han lænede sig mod hende, havde hun nær rykkede sig for ligesom at kunne se ham mens han gjorde det han gjorde, i stedet tog hun sig i det, og sad musestille. Pludselig nappede han hende i øreflippen, hviskede få ord til hende der fik hende til at glippe med øjnene, for derefter at stjæle hendes første kys nogensinde. Hun besvarede det ikke, af mangel på erfaring, glippede blot med øjnene nok engang og så op mod ham da han brød det. Hun forstod godt han havde snakket om det seksuelle nu, men hvorfor havde han ikke bare sagt det? Jordboer var specielle. "Oh.. du hentyder til at have været intimt med en engel før.." svarede hun derpå konkluderende. Mere sagde det hende ikke som sådan, og det var ikke fordi hun følte sig seksuelt opstemt over det hellere.

”Nej det havde du vel ikke” sagde han og holdt et grine tilbage, det var lidt sjov at hun ikke rigtig forstod at han drille hende, han kiggede på hende kort da det så ude til at hun vil ryk sig da han læner sig ind mod hende, men det gjort hun så ikke, så kun han kom til at hviskede hende i øre og nap hende på øreflippe og kys hende, som han holdt i lidt tid end han slap hendes læber, han kun godt mærke at hun ikke kyssede ham tilbage.

Han lo kort af hende mens han læner sig tilbage og hvile sig til sin en arm, så havde hun forstået hvad han havde, mener før med det, ”Ja det har jeg og håber ikke af det bliver den sidste jeg er det med sagde han og kiggede på hende og tog nogen bær og spise dem, der var stadig en del tilbage af både æbler, blommer og bær, han spise videre i lidt tid end han lad sig hele ned i græsset og slappe af, han var stadig sulte men holdt lige en pause for at slappe lidt bedre af end han gjort før.

Det der var en hentydning, og hun var ikke dum. Sagen var bare, at hun ikke vare interesseret i sex, det havde ikke sagt hende noget før, og det ville det nok heller ikke gøre nu. Netop derfor betragtede hun ham tavst, og uden at svare. Hun havde vidst intet at sige, hverken at opmuntre hans tanker eller at briste hans drømme. I stedet spiste hun et par bær, og så op mod himlen, eller hvad der var synlig af den gennem træernes tætte kroner. Det her var i sandheden en mærkværdig dag.

Han havde da heller ikke regnet med at have sex med hende her og nu og hvad sagde enlig at han havde hende i tanke, da han snakke om han ikke håber at det var sidste gang, at han har sex med en engle, han lå og slappe af og lukke kort sine øjne, nu vidste han ikke helt rigtig hvad de skulle laver, han havde fået noget af spise nu og fortsætte nok på det lige om lidt, da der jo var en del tilbage i nu at spise.

”Noget du har lyst til at laver” spurgte han og åben sine øjne og kiggede over på hende, end han sat sig op og begynde at spise videre, nu var fugte ikke lige det han bliv mest mæt af, derfor havde han tager så meget af det der nu var, han vidste dog ikke om han kun spise det hele end han bliver træt af det, nu var der jo ikke noget kød, selvom det kun være lækkert hvis der var, men det må venter til et andet tidspunkt.

Der var ikke nogen der havde sagt han havde ment hende, men selv blandt mennesker havde det der været en kæmpe hentydning. Så tydeligt at selv en som hende som ikke havde erfaring kunne se det. Under alle omstændigheder blev der ikke sagt mere i den front.

Pludselig spurgte han om hun havde lyst til at lave noget, og hun overvejede kort. "Jeg overvejer at tage i kirken" svarede hun ærligt. Det ville hun gerne, der var dejligt, fredeligt men ikke mindst.. savnede hun at bede i Guds hus, så det var måske en god ide, ikke at hun regnede med at han ville give hende ret eller følge trop.

Han spiser rolig videre mens han venter på et svar fra hende, han kiggede over på hende da hun snakke til ham og smiler svagt af det, ja lige det havde han ikke lyst til at deltager i, han tror enlig aldrig at han havde bedt til nogen form for gud eller noget andet, det lå ikke rigtig til ham at gør så noget, ”ja, jeg gå sgu ikke i kirke med dig, med følger dig gerne ud af skov og peger dig i retning af by” sagde han og kiggede på hende, så var han sikker på at hun kom tilbage til by ude de store omveje.

Han spise lidt mere af det men stoppe så også, da han var blevet træt af det, han pakke det sidste der var tilbage ned i sin sport taske og tog derefter sin tanktop på, så var det op til hende om han skulle følge hende ud af skov eller om hun selv kun finde ude her fra.

Hvor var det et sødt tilbud. At han ikke havde tænkt sig følge yderligere med, var fint nok, det kunne hun jo ikke tvinge ham til. Hun smilede derpå varmt. "Tak, det kunne jeg nok godt bruge" svarede hun. Hun blev dog siddende til han havde spist færdig, rejste sig derpå op, og trak sin egen taske over den ene skulder inden hun egentlig bare lod ham vise vej. Han var jo den der var bedet kendt i skoven, så hvorfor ikke.

Han kiggede over på hende da hun svar ham på hans spørgsmål fra før, han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, ”så viser jeg vej ud her fra skov” sagde han og gjort sig færdig, hvorefter han rejse sig op og tager sin sportstaske over den en skulder, ”klar” spurgte han, hun ligner en der var klar men vil lige være sikker på at hun også var det, hvis hun var klar vil han begynde at gå, der var et stykke vej til ude kant af skov, men der skulle ikke sker noget her om dag, end vampyr og heller ikke nogen varulv og måske jo men så er de i menneske form, ligesom han selv er lige nu.

"Det er jeg" svarede hun blot, og så var de ellers på vej. Hun måtte holde sig tæt på ham og gik forsigtigt efter. Det tog noget tid, men han virkede til at være ret stedkendt, ikke underligt hvis det her var stedet han kom ved hver fuldmåne, så kendte han det nok som sin egen baglomme. Hun fulgte blot videre uden et ord. Langsomt begyndte der at blive færre og færre træer, og det var vidst tegn på at de snart ville være ude af skoven."Du skal have mange tak for hjælpen, det var virkelig venligt af dig" sagde hun med et skævt smil da de omsider var ude. Han var jo ikke nogen dårlig mand, ikke inderst inde, det var hun sikker på.

Han ikke kort til det hun sagde, at hun var klar til at gå, hvorefter han begynde at gå, ja han var kendt i skov her, han var her hver fuld måne men bare også når han havde bruge for at tæm hoved og slappe af, han kiggede sig kort over skulder, da hun snakke at snakke til ham, da de var tæt på at være ude af skov, ”det var så lidt, du havde gjort det sammen, hvis det var omvend” sagde han og smiler kort til hende mens han gik videre, enlig havde hun nok følget person helt ind til by hvis det var, man det gad han ikke rigtig, da han skulle tilbage her til skov, han stoppe op da de når udkant af skov, ”by ligger i den retning” sagde han samtid med han peger en vej, ”må du kom godt hjem” sagde han og havde vendt sig halv om mod hende og smiler svagt.

((op til dig om vi slutte emme her))

Han var nu god nok, selvom han formentlig ikke ville tro eller indrømme det. Ja, hun vile have gjort det samme, men hun var jo også engel og det lå i hendes naur at hjælpe. Det sagde dog også, at intet væsen var født ondt, man blev det med tiden. Det sagde også, at intet væsen forblev ondt, man kunne altid påvirke folk. Hun håbede de ville mødes igen, og noget sagde hende, at det nok skulle ske.
De nåede udkanten af skoven, og han vendte sig mod hende efter at have udpeget hvilke retning hun skulle gå i. Hun nikkede og smilede op til ham. "Tak, må... jeg give dig et kram?" hun havde jo opdaget der fandtes væsner der ikke brød sig om nærkontakten, og hun ville gerne takke ham rigtigt. Så håbede hun bare at han ikke havde noget imod det.

”Det var da så lidt og ja det må du da godt” sagde han som svar på hendes spørgsmål, lidt mærkelig ting at spørge om, normal gjort man det bare og håber på at den anden person var med på den, han krammer hende tilbage da hun krammer ham, han løfte hende kort op nu hvor hun var lave end ham, hvorefter han sat hende ned på jorden og slip hende, ”når vi ses nok en anden gang, forhåbentligt under bedre forholdt” sagde han og smiler kort til hende, end han vend sig om og gik ind i skov, han kiggede sig kort over skulder og vinker kort til hende, end han forsvundet helt ind i skov.

//Out//

Han gav hende lov til at give sig et kram, og hun slog armene rundt om ham. Pludselig havde han løftede hende op, og hun grinte kort over det inden han atter satte hende ned. "Vi ses, og pas godt på dig selv" svarede hun retur. Snart var han på vej ind i skoven igen, og hun skyndte sig den anden vej. Det havde virkelig været en underlig dag.


///OUT