Full Moon

Det var sent, dog forhindrede det ikke Audrey i at gå en tur i byen, blot for at få noget at drikke, samt slappe lidt af. Hun havde haft nogle hårde dage, den sidste tid, med tortur og andre ting. Hun var iført en slankende smuk sort kjole, med åben ryg, hvor man kunne se en fin sølv halskæde hængende ned af ryggen på hende, med en mint grøn dråbe formet sten som ved hæng, dinglende mod hendes ryg, når hun gik. Hendes stiletter var høje og hvide, smukke med åben tå, så de fine glas klare negle kunne ses. Hendes finger negle, var fint filet, så de rundet, samt havde fået lak over sig, så de skindet så smukt i lyset fra oven. Hun havde langt platin blond hår, samt mint grønne øjne. Hendes hud var næsten porcelæns hvid.

Alt det hun bar af smykker, var naturligvis stjålet, fra både personer, samt butikker. Hun var en tyv, en rigtig god og hurtig tyv. Hun havde stjålet en pung fra en fyr, for ikke så lang tid siden, da hun var gået en aften tur igennem gå gaden. Pengene var gået til den smukke kjole og stiletterne, samt nogle drinks, som dem der stod foran hende nu. Hun tog forsigtigt det fine glas op mod sine fyldige rosa pink læber.. og lod dem blidt berør dets kant, før hun tog en tår af det fine røde blod der var i det. Musikken var vidunderlig, samt stemning god. Hun manglede dog stadig en ting.. en at snakke med.

Hvad præcis det var der havde draget Josh ind på lige netop denne natklub ville nok kunne undre de fleste. Han havde jo været så pæn og sød en ung mand engang, der knap nok drak eller gjorde noget der forkert overhovedet, men nu var det som om han ikke kunne få nok af hvad der var forbudt. Det var irriterende for ham nogle gange, men alligevel elskede han det, det var skønt at bryde ud af de rammer hans forældre havde forsøgt at give ham, bare være sig selv og give sig tid til at gøre de ting man havde lyst til og glemme alt om de pokkers voksne derhjemme.

Han kiggede rundt i klubben, det var nu anden gang han var her, og han hadede det stadig samtidigt med at han elskede det, den sult der var i de overnaturliges øjne efter menneskene , og hvordan menneske havde en helt anden hunger overfor de overnaturlige, det var det der var der hunger og mere hunger.

Han lagde mærke til en ung kvinde der sad for sig selv og virkede ikke til at være alt for hungrende, det var nok et bedre valg for ham end noget andet sted, og han vidste jo at han ikke bare lige sådan slap for de overnaturlige her. Han gik med rolige skridt over til hende, og satte sig ned på stolen overfor hende, han havde en drink med.

''Hey... Du er ikke så hungrende som alle de andre af din art herinde?''

han smilede stille, han havde måske fået et lille problem omkring fare og vampyre, grundet Amber, men det var vel bare hvad der kunne ske. Han sad ret men stadig afslappet i stolen, og tog lidt at drikke. Han bar en lysegrå skjorte samt et par sorte bukser. Meget simpelt.

Hun lagde forsigtigt hovedet en smule på skrå og studerede Josh, da han nærmede sig hende. Hendes pupiller var udvidet, store og sorte, mens rundt om.. kunne man ane den mint grønne farve, som hendes iris nu havde. Hun smilede kort og sagde" Mig?. Nej, hvorfor skulle jeg ". Hun strakte sig en smule og sagde" Mennesker har jeg ingen interesse for.. ". Hun elskede engle blod.. så hvorfor holde sig til menneskeblod. De fleste mennesker var alligevel virkelig ulækre at drikke af, dog Josh så virkelig flot ud, så måske hun kunne smage på ham senere. " Såh?. Kommer du her tit, for at blive drukket af og såen ". Hun lagde hovedet en smule på skrå igen og studerede ham en tand ekstra. Han lignede en der var van til at være blandt vampyr. Hvordan havde han fundet ud af dette... hvordan vidste han hvad hun var. Din art. Det var skam de ord han havde brugt til hende tidligere. Hun rømmede kort hals og tog endnu en slurk af sin drink og sagde" Please sæt mig ikke i bås med alle de ' andre ' vampyr. De modbydelig ".

De var som små børn, der gik rundt og drak af hvem end og hvad end de ville, samt de var perverse og gik slutty klædt, de fleste.. dog var der også nogen der så ud til at være ældre.. nogen med en hvis form for kongelighed over sig.. eller magt. Hun så kort på Josh, efter hendes blik var gledet ud til folkene. Hun kunne ikke helt forstå hvorfor han havde valgt hende, men hun nød dog at kunne snakke med en der var menneskelig og ikke overnaturlig. " Mit navn er Audrey ". Hun rakte kort sin hånd frem for at hilse på ham og sagde derefter " Såh, hvad er du her for i aften? ".

''Tja det er vel dit tab ikke sandt?''

Han smilede bare flabet og drillende til hende, han var ikke vant til at blive drukket fra det var jo egentligt kun Amber der havde haft den mulighed. Og hun havde da vist været meget glad for det lod det til. Han betragtede hende sstille som hun sad der og det så jo nærmest ud som om hun studerede ham men det skulle hun da også bare have lov til hvis hun ville.

''Det er kun anden gang jeg er her, så nej det gør jeg ikke.''

Han tog lidt af hans drink og kiggede på hende igen. Han havde ikke haft svært ved at genkende væsken hun drak så det var ret nemt at udlede at hun var en vampyr plus hun også havde denne meget blege hud.

''Nå nå ikke glad for din egen race hva?''

Han grinede bare lidt over det, det var morsomt at hun faktisk var så fordomsfuld overfor hendes egen race. Han tog stille hendes hånd og gav det et blidt klem, inden han præsenterede sig selv også.

''Josh, og jeg er her egentligt ikke for noget særligt.''

Hun hævede kort det sit ene øjenbryn og betragtede ham en smule, i det han sagde at det var hendes tab?. " Hvorfor?. Smager du godt, eller sådan noget " Hun sendte ham et ligeså flabet smil tilbage, som han tidligere havde sendt hende, efter hans så flabede ord.

" Nej egentlig ikke, skønt jeg elsker at være vampyr, så kan jeg bedre lide at være blandt svagelige mennesker, ligesom dig ". Hun smilede drilsk samt uskyldigt til ham, som var hun ikke lige kommet med en kæmpe fornærmelse mod ham, eller klask i ansigtet til ham, angående hans maskulinitet.

" Du savner blot selskab? ". Hun lagde hovedet let på skrå og lod sine hænder flette sammen, så hun nu kunne hvile sin hage på dem, i det hun havde albuerne oppe på bordets kant. De mint grønne øjne, veg ikke en eneste gang fra Josh, som tegn på at hun ikke frygtede ham, skønt han var en mand og tydeligt større end hende, på mange punkter.

" Har du aldrig nogensinde.. haft lyst til at blive en vampyr. Evig ungdom, styrke, hurtighed.. evigheden til at lære alt det du vil.. samt specielle evner, kommer vist også med ". Hun satte sin evne igang. Den gjorde alt langsomt for andre, mens hun var hurtig. Hun tog hans pung fra hans lomme og lod så sin evne forsvinde, så det ville være som om der kun var gået et sekund for Josh. " Tadaa ". Hun grinte lidt og lagde pungen på bordet foran ham og skubbede den hen til ham, med sin smalle pegefinger, med de smukke glinsende glas ligene negle.

''Se nu går jeg ikke ligefrem rundt og frikker af mig selv, så det er desværre et spørgsmål jeg ikke kan svare på for dig.''

Han smilede bare over hende, det var faktisk lidt sjovt med hendes kommentar omkring hans og hendes egn race. Han vidste godt at sammenlignet med de andre racer var mennesker svage, de havde ingen evner, og deres fysiske egenskaber var meget begrænset i forhold til de andre racer men han kunne lide det han elskede at være mennesker, han følte de var mindre sat i bås.

''Nej jeg er nu meget glad for at være menneske måske vi er svage men jeg er glad for ikke at være sat i bås som ond eller god.''

Han fik det sagt så snart hun havde spurgt ham, men fik det jo egentligt først over læberne da hun satte sig ned igen, og først der opdagede han at hun havde taget hans pung. Han smilede stille til hende. Og rakte bare hånden frem til hende som tegn på at han ville have pungen igen. han kiggede på hende roligt, men dog kunne han ikke skjule sin overraskelse fra hans ansigt da han betragtede hende sidde med hans pung.

''Og her troede jeg at du var en sød og uskyldig pige, men er du venlig og give mig min pung igen?''

Han sagde den første del flabet og drillende, da han ikke regnede med at der var nogen i denne klub der var bare i nærheden af at være søde og uskyldige, måske nogle enkelte var søde men det sidste tvivlede han meget stærkt på. Han tog pungen da hun gav ham den igen.

//Har lige lavet nogle små ændringer i mit svar. ^^

Hun gav et lille smil fra sig, så der kom en lille krumning på næseryggen af hende, så hendes fregner syntes at være i fokus. " Javel ja. Døm dog ej en bog på dets omslag. Josh ". Hun grinte kort og satte sig bedre til rette, før hun tog en tår af det blod hun havde købt tidligere. De mint grønne øjne, blev en smule kraftigere i deres farve, mens hendes hjørnetænder gled langsomt frem. Hun studerede lidt Josh, dog mest hans hals.. samt hans bankende hjerte, det kaldte næsten på hende. Hun tog sig kort til munden og så skamfuldt væk fra ham og sagde med en lav stemme. " Dit hjerte. Please få det til at stoppe med at slå ". Hun kunne høre blodets brusen i hans åre, samt hans hjerte muskel banke.. det lød dybere og dybere for hvert slag, eller sådan lod det for hende, fordi hun kunne ikke styre sine vampyrske evner så godt.

Hendes gode hørering.. var nær ved at drive hende til vanvid nogle gange, især lige nu.. kunne hun godt undvær den. Hun rejste sig op og så en smule på Josh og sagde " Jeg... jeg bliver nød til at gå. Undskyld mig ". Hun vendte derefter hurtigt ryggen til ham og gik forbi folk, før hun endelig nået udenfor. Hun gik en smule væk fra Northman og tog sig til halsen. Hun kunne mærke trangen til at bide, trangen til at suge hans liv væk. Hun lukkede sine øjne og da hun åbnede dem igen, var de blodrøde, ligeså rød.. som det blod hun havde trang til. * Please, ikke nu *. Hun gik hen til en væg og lænede sig op af den og lukkede sine øjne. Hun var jo en ung vampyr. Hun havde kun levet en måned som vampyr, så det var ikke så sært, at hun fik disse udbrud af hunger.

Han blev en smule overrasket da hun bad ham om at få hans hjerte til at slå, og han kunne ikke lade være med at forsøge ved at trække vejret lidt dybere sådan at hans hjerte ikke ville banke så hurtigt længere, men det så ikke ud til at det hjalp hende desværre. Han kiggede på hende roligt, det var underligt at se hende blive så ubehageligt til mode over at hans levende krop. Han vidste jo egentligt godt at det nok ikke var det smarteste at gå efter hende, men alligevel kunne han ikke lade være.

''Øhhh jamen så okay''

Han rejste sig hurtigt op efter hende og gik udenfor, i første omgang ikke for at se til hende eller gå efter ehnde, men bare fordi han følte sig utryg derinde når han ikke snakkede med nogen, fordi han vidste der kunne være nogle der ville forsøge at gøre krav på ham og tænk hvis det var en fyr... Tanken skræmte ham en smule.

Han så hende stå op a væggen, og han vidste jo ikke hvor ung hun var, så han gik over til hende, og lige som hun åbnede øjnene lagde han en hånd på hendes skulder. han sendte hende et smil, og talte så inden han så hendes øjne.

''Er du okay...''

Han virkede kort en smule skræmt han havde jo aldrig set Amber med øjne på den måde, så han slap hendes skulder.

Hun så på ham med et blik der kunne dræbe. Før han ville vide af det, havde hun taget hårdt fat i hans arm, han havde taget til sig. Hun tog fat i den ved håndled og lagde derefter en hånd på hans skuldre, før hun sparkede ind på siden af hans knæ, hvor de bøjede, så han ville falde på knæ. Hun skubbede ham derefter hårdt ned på jorden og holdt ham der, fast i et greb, hvor han ville lægge på maven med hans højre arm, strukket bagud. " Se. Mennesker, i så fucking svage! ".

Hun smilede ondskabsfuldt og vendte ham hurtigt om, hvorefter hun satte sig over ham og betragtede ham nu under sig. Hun holde hans arme ved siden af hans hoved, så han ikke kunne slå ud efter hende. Hun åbnede langsomt sin mund og blottede de smukke 4 hjørnetænder. To lange, samt to små ud til siden, ved siden af af den lange. Hun slikkede sig om munden og lænede sig så over ham og stak hårdt tænderne i hans hals, på venstre side. Hun bed til, så ikke blot hjørnetænderne, men de almindelige tænder, ligeså ville efterlade et mærke.

Hun smagte det delikate menneskeblod, der mættede mere end engle blod.. mere end det blod man købte ved en forhandler. Det var frisk og varmt. Hun lukkede sine øjne og nød følelsen af hans blod, der gled ned af hendes tunge, i det hun slugte det til sig. Hun lyttede til hans hjertes rytme.. og stoppede kort før, hun syntes at det begyndte at pumpe hurtigere. Hun slap hans fine hals og slikkede sig om læberne som en kat, før hun strøg det resterende blod væk, med sin håndryg. Hun betragtede nu blot Josh der lå under sig.

De blodrøde øjne, blev langsomt mint grønne igen og så uskyldigt på Josh, som var det ikke hende der havde drukket af hende. " Omg!. Josh undskyld.. jeg.. ". Hun vidste at et sølle undskyld ikke var nok. Hun havde bidt hårdt, samt drukket blod fra ham, samt sparket ham, så han gik i knæ.. gjort hans tøj beskidt.. og skræmt ham fra vid og sans sikkert. " Undskyld ". Hun slap hurtigt hans håndled og så en smule chokeret på ham, før hun rejste sig op i en ligeså hurtig bevægelse. " Det var ikke min mening ". Hun gemte skamfuldt sin mund bagved hænderne, i det hun slet ikke anede hvad hun skulle gør i denne situation.

Han blev meget meget overrasket og direkte skræmt over det da hun pludseligt overfaldet ham, han mærkede tydeligt smerten især i hans skulder fordi hans arm blev holdt i en stilling den efter hans mening ikke var beregnet til at skulle være i. Han lagde bare og et eller andet sted nåede han at tænke det her var den måde han ville dø på. Han mærkede så noget der var lidt mere velkendt og som gjorde han glemte smerte i skulderen. Bidet.

Lige som hun bed syntes han som altid det føltes rart, men fordi hun bed hårder eog han kunne mærke de andre tænder gjorde det ondt, men inden det havde han sluppet et gisp blandet med et stønd i smerte.

Han kiggede på hende da han blev sluppet, hans arm sad stadig bagud, og han havde virkeligt ondt i skulderen, og han vidste dette kunne være farligt, men han tænkte ikke klart. Han kiggede på hende.

''Du... Du... Argh for helvede det gør ondt. Kan ikke tro du gjorde det!''

Han sad bare op af væggen fordi han ikke kunne klare at stå grundet smerten og mangel på blod. hans blik var en blanding af det almindelige rolige, og nok nærmest tilgivende, mens det også var bebrejdende, og nærmest skuffet.

''Hvordan ku du?...''

Hun så bedrøvet på Josh, i det han begyndte at bande af hende, samt sige at hun ikke kunne være det bekendt, dog kunne hun vel også sige det samme om ham, at han kunne ikke være bekendt at ha løbet efter hende. Det var hans egen skyld, det var hvad hun blev ved med at overbevise sig selv, for ikke at begynde at tude foran ham, fordi hun følte sådan en skyld over angrebet, samt den smerte hun end måtte ha påført ham. " Jeg ny okay!. Jeg har kun levet som vampyr i en måneds tid ".

Hun mærkede sine øjne blive våde, som var hun tæt på at ende med at græde, men nu var altså ikke tidspunktet, til at græde og flæbe som en eller anden lost puppy. " Undskyld Josh. Er der noget jeg kan gør, eller hjælpe med.. for at du kan tilgive mig ". Hun så nervøst på ham, i det hun ikke anede hvor meget blod hun havde tappet fra ham, samt han så ud til at være i stor smerte. " Jeg kan følge dig hjem.. skal jeg det? ". Hun så bedende på ham, som bad hun om en chance til, for at gøre det godt. Hun ville ikke ende med at han hadet hende, især fordi han jo var menneske, så det ville blot være forfærdeligt, vis han endte som en eller anden vampyr hader, eller være.. vampyr jæger, på grund af hende. " Jeg lover at gør op for det.. blot sig frem. Jeg vil gør hvad som helst ". Hun snøftet kort og sagde " Gør rent for dig.. passe og-og pleje dig.. indtil du rask og ingen smerte har mere. Jeg lover dig, at det ikke sker igen ".

I det hun fik sagt at hun var ny kunne han ikke lade være med at have det en smule skidt over at have skældt hende ud sådan. Han forsøgte at fremskaffe et ganske almindeligt smil, men det var ikke nemt, lidt fordi han vel var en smule skuffet men endnu mere fordi han følte sig træt og han havde ret så voldsomt ondt i armen. Han kiggede på hende roligt, og vinkede hende hen til sig.

''Du må meget gerne hjælpe mig hjem.''

Han fik et smil frem, og han fik sig kæmpet op at stå. Han var ikke super tryg ved det hele nu, fordi hvis de ikke kom væk vilel hans blod bare ende med at tiltrække en lille smule for meget opmærksomhed fra lidt for mange folk, det var nok han havde fået unødvendig opmærksomhed fra hende. han kiggede på hende.

''Og lad os nu vente til vi ved hvor slemt det er før vi ser på om du overhovedet skylder mig noget.''

Han skar en grimasse da han bevægede skulderen, hvilket gjorde meget ondt på ham, han kneb øjnene sammen. han kunne dog ikke lade være med stadig at være en smule bange for hedne og lidt skuffet. Hvilket var grunden til han var meget opmærksom på ehndes øjne for at se om hun pludseligt gik amok.

Hun sukkede en smule, i det hun kunne mærke samt se på ham, at han tydeligt holdte øje med hende, mest for at se om hun gik amok igen, dog forstod hun vel også lidt hans frygt, fordi vis det havde været hende, ville hun sikkert ha skreget sine lunger i stykker. " Du behøves ikke holde øje.. jeg er mæt nu ". Hun så en smule på ham og tog hans raske arm over sin skuldre, hvorefter hun tog sin ene arm om ham. Hun gik såen, så det var at han kunne gå bedre, samt uden at lide for meget. Hun havde jo sagt hun ville hjælpe ham hjem, så det ville hun skam også gøre.

Hun så en smule på ham, med de mint grønne øjne og bed så hul i sin underlæbe, før hun lænede sig mod det sted hun havde bidt, i venstre side. Hun kyssede blidt det åbne sår.. med sit eget blod på læberne, netop fordi hun havde bidt hul i sin underlæbe. Hendes blod blev smurt ud over hullerne og lod dem langsomt heale, så der intet var at se. " Såen.. nu kommer der ingen efter dig ". Hun havde hørt samt læst lidt på lektien, angående vampyr og deres kræfter.. samt hun havde set mange film, såh det havde mest været en prøve, for at se om det passet, hvilket det heldigvis gjorde. " Jeg virkelig ked af dette. Jeg troede jeg kunne holde mig tilbage, men da du kom.. min trang var blot for stor ". Hun sukkede dybt.

Da de endelig var nået hjem til ham, gav hun forsigtigt slip på ham og betragtede ham en smule. " Er du okay? ". Hun så tøvende på ham og sagde " Er du sikker på jeg ikke skal gå med ind.. og sørger for du okay.. blot for en stund. ". Hun gik kort hen foran ham og tog hans hånd og lagde på sit bryst og sagde " Vis jeg nogensinde.. gør noget som det igen, så har du hermed min tilladelse t-til.. at spidde mig ". Hun rødmede en smule over sine kinder og slap hans hånd blidt.

''Øøhhh... undskyld...''

HAn ville jo ikke være sådan vildt fordomsfuld og tro hun slet ikke kunne styre sig selv men det var jo svært ikke at være en smule nervøs og bange for at det kunne ske igen nu hvor han havde oplevet det en enkelt gang. Han kiggede på hende stille og støttede sig til hende så godt han nu kunen trods højdeforskellen på dem. Han mærkede pludseligt hendes læber mod hans hals, og først spændte han i hele kroppen og var direkte skræmt, men da han kunne mærke det blide kys og intet andet slappede han straks meget mere af, og kiggede på hende.

''Tak, og ja jeg kunne nok også godt have tænkt mig en smule mere om end jeg gjorde.''

Han smilede stille til hende. Han kiggede på hende da de var nået hjem til ham og han luttede til hendes spørgsmål om, han ikke havde brug for en smule mere hjælp. Han ville ikke have noget imod at have hjælp den næste morgen i hvert fald, det var der ingen tvivl om selvom det skræmte ham efter episoden.

''Du må godt, blive til i morgen hvis du gerne vil lege sygeplejer absolut.''

Han var drillende og flabet fordi det var den eneste måde han sådan rigtigt kendte til at arbejde med det der var sket, det var den nemmeste måde han kunne arbejde med det. han blev overrasket da hun lagde hans hånd på hendes bryst. han rystede på hovedet af ehnde.

''Så længe du ingen dræber er der heller ingen grund til at dræbe dig.''

Han førte hende indenfor, og lod hende bare kigge rundt, det var sparsommeligt, men ikke så sparsomt som det havde været, der var en lille stue og et køkken i et, så det virkede som om der var godt med plads, og så var der ellers soveværelse og badeværelse. Han gik hen til fryseren og tog noget is som han pakkede i et viskestykke og lagde på skulderen.

''Bare sæt dig.''

Hun så lidt overrasket på ham, men endte dog med at smile over hele ansigtet, mest også fordi at hun havde et sted at sove i nat, samt et sted at holde sig sikker, når solen nu ville komme. " Tusind tak Josh ". Hun fulgte med ham indenfor og betragtede hans stue lidt, mens hun tog sine stiletter af. Hun stillede dem pænt ved de andre sko og kom så ind til ham igen, i det han var gået hen til køkkenet. Hun betragtede ham en smule og stod blot der.. som om hun ikke rigtig vidste hvad hun skulle gør af sig selv.

" Dit tøj.. skal jeg ikke hjælpe dig af med det, eller.. din trøje i hvert fald ". Hun rødmede over sine kinder, i det hun godt kunne høre, hvor perverst det egentlig lød, dog havde hun ikke de tanker i hovedet. " Jeg mener. Du beskidt ". Hun smilede en smule uskyldigt, samt undskyldende, eftersom det var hendes skyld at det var blevet beskidt i første omgang.

Hun satte sig blidt til rette i den bløde sofa, da han jo havde sagt hun skulle. Hun kunne ikke lade være med at nyde at være der, at se den lille stue med åben køkken. Det var virkelig et hyggeligt hjem han havde. Hun betragtede lidt sine ben, i det hun jo også havde været nede og rør jorden. Jord.. hun havde jord på sine knæ, samt hendes trøje, der var lidt blod på den fra Josh. Hun så flovt ned mod gulvet og sagde tøvende. " Jeg kunne vel aldrig.. låne badet, samt en trøje af dig.. til at sove i. ". Hun så kort op mod ham, med de glinsende mint grønne øjne.

Han smilede stille til hende, det var jo ikke meget for ham at lade hende blive. Han kiggede på hende roligt, og da hun spurgte om hun skulle hjælpe ham af med hans trøje skulle han til at sige nej, før det gik op for ham at uanset hvad skulle han af med alligevel, så han kunne lige så godt få hende til at hjælpe.

''Det må du egentligt meget gerne hjælpe mig med. Og stop med at være så nervøs, du behøver ikke virke så uskyldig''

Han smilede stille og med hendes hjælp fik han sin trøje af, og gik ind på hans værelse da hun spurgte om hun kunen låne en trøje og et bad, han kom ud igen og gav hende trøjen og nikkede bare stille til ehnde. Han var hjælpsom af natur.

''Du tager bare et bad, jeg skal nok lade være med at løbe rundt og skabe mig tosset.''

Han grinede, og lagde sig ned på sofaen, hvor han udstødte et lille støn i smerte og lagde iset pænt på hans skulder og tændte så ellers bare for fjernsynet for at han havde noget at lave mens han lagde og var skadet.

''Der hænger håndklæder derinde.''

Hun spærrede sine øjne en smule op, i det hans ord overraskede hende. * Behøves ikke at virke så uskyldig?. Sig mig, hvem tror han lige han er *. Hun så en smule muggent på ham, i det hun gik hen til ham og tog en smule hårdt om hans arm, i det hun trak hans trøje af ham. " Undskyld mig, men jeg ikke en eller anden led bitch, samt det uvant for mig, at være i selskab med en fyr.. så sorry, vis jeg virker en smule jumpy! ". Det sidste sagde hun med et hårdt tryk på, i det hun følte sig en smule stødt. Han troede åbenbart at hun gik rundt og lod som om hun var uskyldig, men vis hun virkede uskyldigt.. så var det nok også fordi at hun inderst inde, var temmelig uskyldig, samt naiv minded.

Hun havde dog ikke taget alt for hårdt om hans håndled, eller skadet hans arm yderligere, men hun havde dog alligevel gjort, så han kunne mærke at hun var yderst utilfreds, med hans tone.. især når han påstod, at hun gik rundt og fakede hendes uskyld, samt hendes godhed.

Hun tog imod trøjen og vendte derefter ryggen til ham, i det hun skyndte sig ind på badeværelset og lukkede døren efter sig. Hun var en smule moody, samt hun var let at påvirke sådan.. emotionelt, så det kunne vel godt virke lidt drama queen agtigt, især når man tænkte på, hvor sød han havde været mod hende, samt den gæstfrihed han viste hende. Hun sukkede en smule og begyndte at klæde sig af, før hun tog et langt og afslappende bad, der endte med at hun tørrede sig, flettede sit hår ned af den venstre skuldre, samt iførte sig den fine hvide tshirt.. så hun nu kun var iført sorte trusser og hvid trøje, der dog gik hende til midt på lårene, eftersom Josh´s overkrop var længere end hendes. Dog trøjen gik lidt mere op foran, især fordi hun jo havde de fyldige bryster, i forhold til en drengs krop, hvor ens bryst blot var fladt. " Tak ".

Hun trådte ud af badeværelset og gik hen til køkkenet og fandt skabet med glas. Hun fyldte et rent glas op, med noget dejlig koldt vand og gik så derefter hen til Josh. Hun stillede glasset foran ham og lænede sig en smule ind over ham, for at studere hans skuldre lidt. Hun tænkte ikke helt over det faktum, at han altså ikke havde noget over sin bar overkrop. Hun rørte forsigtigt ved hans skuldre og sagde " Er du sikker på den ikke er gået afled? ". Hun så en smule bekymret på ham og bed sig en smule i underlæben, mens hun stod lænet over ham, for at studer hans skuldre yderligere.

Han sukkede en smule over ehnde, det var dog utrolig at hun knap nok kunne tage en joke. Han smilede dog bare for sig selv og rystede en smule på hovedet og da hun blev en smuel hårdhændet ved ham, og det gjorde ondt udstødte han et lille støn is merte igen og kommenterede så på hendes reaktion omkring det.

''Rolig nu, jeg laver bare en smule sjov med dig.''

Han smilede men lod hende bare gå ind på badeværelset. Han lagde på sofaen da hun kom ud, og han betragtede hende roligt da hun kom hen til ham. Han havde ikek voldsomt god erfaring med at være skadet så det kunne egentligt godt være, men han vidste ikke om hun kunne se den slags.

''har du erfaring med den slags så er du da velkommen til at tage et kig, jeg tror dog bare den er mildt forvredent.''

Han smilede stille. det eneste han vidste var egentligt at der burde lægges en forbinding om. han kiggede på ehnde stille og han fik sig sat op, og stillede hende så endnu et spørgsmål fordi han kunne jo ikke ligge en forbinding selv. han kiggede på ehnde roligt.

''Kan du lægge en støtteforbinding?''

" Støtte bind?? ". Hun havde aldrig nogensinde gjort det, fordi.. hun havde aldrig nogensinde haft brug for det, dog kunne hun ikke lade være med at sige. " Jo selvfølgelig ": Hun smilede en smule, men det fine smil forsvandt hurtigt, til et flovt udtryk, i det hun skamfuldt svarede. " Nej. Aldrig.. ". Hun sukkede lidt og kiggede på ham, som var hun virkelig led over ikke at kunne det, dog kom hun hurtigt i tanke om noget. " Vent!, har du en mobil.. eller computer?? ". Hun ville slå det op på nettet. Da han svarede hende, at han havde.. fandt hun den hurtigt og tændte den. " Du har ingen kode, vel? ". Hun skulle jo bruge koden vis det var, dog da han sagde han ingen havde, ventede hun blot på den var helt klar.

" Jeg kan søge det under nettet, så vis du finder forbinding, så søger jeg imens ". Hun søgte på det, samt hvordan man lagde det ovnlig, samt støttende nok. Hun så en video med det, eller to faktisk.. og rejste sig så op, hvorefter hun lukkede computeren ned og gik tilbage til Josh. " Sid stille ". Hun tog forbindingen og begyndte så. Hun forbandt ham under den raske arm, over hans bryst og lod så forbindingen gå rundt om den dårlige arm, samt over den dårlige skuldre. Den raske arm, ville så hjælpe med, at støtte den dårlige. Da hun var færdig, satte hun det fast med en speciel forbindings pind, hvorefter hun satte sig til rette og betragtede ham. " Såen!, så skulle den være der ". Hun rettede lidt på det her og der og endte med at rødme lidt, i det hun jo rørte ved hans overkrop. " Så skulle du være så god som ny ". Hun gav et smil fra sig og så uskyldigt på ham, i det hun drillende sagde " Du ligner lidt en gladiator med det på, hihi ".

DA hun ligesom gjorde det tydeligt at hun ikke var vant til at gøre det blev han en smule nervøs men han valgte at han ville lade hende få chancen og han smilede bare roligt, og nikke til at han havde en computer. han havde ingen kode på fordi hvorfor skulle han have det, den var jo altid her hvor der alligevel ikke rigtigt var andre end ham. Han smilede stille til hende, og rystede så på hovedet.

''Jeg finder en forbidning så.''

Han smilede stille og fandet den frem, den var ret stor fordi den skulle jo bruges til en skulder og ikke bare en fod eller hånd. Han smilede stille og han kiggede på hende og undrede sig virkeligt meget over hendes næsten konstante rødmen men valgte ikke at sige noget.

''Verdens bedste gladiator der har fået bank af en pige.''

Han blinkede drillende og flabet til hende, og han satte sig ned i sofaen, og slappede lidt mere af, hun havde faktisk klaret det rigtigt godt med at få forbundet hans skulder det måtte han da indrømme. Han smilede stille til hende.

''tak for hjælpen.''

Hun grinte lidt og rakte kort tunge til ham, før hun sagde " Jamen jeg jo også verdens mest snu tøs, som du jo nok ved ". Hun grinte lidt og satte sig så til rette, før hun tog fjernbetjeningen og slukkede tvet. " Du burde egenlig gå i seng, så du kan komme til kræfter ". Hun så kort på ham og sagde " Desuden er det ikke mig du skal sige tak til, men nærmere din computer samt internettet.. uden det, havde jeg aldrig lært det ". Hun mente altid at man kunne lære ved at være observer andre, når de gjorde noget eller sagde noget.

Man kunne altid lære, vis blot var var villig. Hun kunne ikke lade være med at føle sig en smule træt, mest fordi hun ikke var van til at være så lang tid oppe. Hun var en af de vampyr, der endnu ikke havde fået vendt op og ned på dag og nat, dog var hun jo også en temmelig ny vampyr, så ville det overhovedet undre nogen, at hun stadig sov om natten og var vågen det meste af dagen. " Din seng.. den er temmelig stor, så jeg tænkte om det iorden, at jeg sover der inde ". Hun så bedende på ham. Hun var ikke meget for at sove alene, samt slet ikke for at sove på en sofa, der var slet ikke plads nok til at rør sig, samt strække sig ud. " Please! ". Hun smilede en smule og rejste sig op, før hun gik ind i soveværelset. Hun satte sig i den ene side af sengen, den side der så mindst brugt ud. Hvorefter hun lagde sig under dynen. " Mmh, dette her.. det bare livet ". Hun sov sjældent så godt, især når man tænkte på, at hun faktisk var hjemløs.. og at vis hun endelig boede et sted, så var det så forfærdeligt.. falde færdigt og slidt, at det halve kunne være nok.

''Nu var det ikke så meget din snuhed du vandt på.''

Han grinede en smule, og han kunne ikke lade være med at ryste en smule på hovedet af ehnde da hun slukkede tv'et og nærmest legede hans mor, det var både meget sjovt og det var også ret irriterende men på den sjove måde. Han morede sig over den måde hun bedte om at måtte sove i hans seng.

''Når du nu spørger så helt utroligt pænt, så kan jeg vel ikke være bekendt at sige nej kan jeg vel?''

Han smilede stille til hende, og da hun havde smidt sig under dynen sørgede han for at rulle gardinerne ned og slukkede så lyset inden han tog hans bukser af og fik sig lagt under dynene. Han vendte sig om på den raske skulder så han vendte imod hende. Han smilede stille.

''Sov godt, og selvom du fik hjælp vil jeg stadig takke dig.''

Han kiggede på hende roligt, og hans øjne gled ret hurtigt i, ikke fordi han gerne ville sove men fordi han var træt og mørbanket så han kunne ikke lade være med det. Han kiggede på hend eroligt.

''Men er da glad for du kan lide at ligge med mig.''

Hun smilede en lille smule og sagde " selv tak ". Hun kunne ikke lade være med at rødme en smule, da han sagde at han var glad for at hun ville lægge ved ham. " til hver en tid. Samt du ikke en stor trussel, eftersom du skadet og et svageligt menneske ". Hun blinkede drilskt til ham, og lukkede så sine øjne i, før hun faldt hen i en dyb søvn.

Hun lå en smule uroligt, eftersom hun drømte om sin død. Hun havde aldrig haft en eneste nat, hvor hun ikke havde haft den drøm. Hun rullede en smule tættere på Josh, eftersom han var varm og hans nærvær gjorde hende rolig. Hun faldt kort efter i søvn igen.

//sorry det korte svar. iPhone//

Han kiggede på hende roligt, da hun rødmede lige inden han lagde sig til at sove, han blev en smule overrasket da han blev halvt vækket af at hun havde lagt sig over til ham, men af en ren refleks og trang til at være en beskyttende mand overfor en kvinde, lagde han en arm om hende og lagde sig til at sove igen, han havde lagt den raske arm om hende, nede fra så den lagde under hende.

''Godmorgen''

Han kunne ikke rigtigt bevæge sin dårlige arm, og den anden havde han jo selv lagt under hende, hvilket han ikke havde tænkt over så han troede hun havde lagt sig på den. Han vidste ikke hvordan han skulle vække hende, så han gjorde ikke andet end at snakke.

''Er du sød at flytte dig fra min arm?''

Han smilede drillende.