I’ll never forget you - Hugo

Tid: 16:30
Sted: Hugo's lejlighed
Omgivelser: Tom opgang
Påklædning: Outfit
Tag: @Hugo

Det var efterhånden et par uger siden hun havde mødt Hugo, og selvom hun ikke havde set ham siden, havde hun ikke glemt ham. Akkurat som hun ikke glemte nogen af de folk hun mødte, som havde gjort indtryk på hende på den ene eller anden møde. Netop derfor, havde hun gået og tænkt på hvordan manden måtte have det. Selv havde hun nu ikke haft så forfærdelig travlt. Hun havde mødtes med Zachary, og forsøgte at holde Christian beskæftiget med andet end mord - ikke fordi den slags var let dog.

Under alle omstændigheder var hun denne dag endt på legepladsen. Hun havde fundet ud af hvordan det fungerede med de gynger, og hun havde derfor sat sig til at gynge. Det var sjovt, og hun nød det. Snart dukkede der dog børn og familier op, og hun havde overladt sin plads til dem.

Turen fortsatte rundt om legepladsen, hun hilste og snakkede med folk, og det gik egentlig fint. Indtil hun endte på samme spot som hun havde gjort et par uger forinden. Hendes tanker gled til Hugo, og så besluttede hun sig for at besøge ham. Hvorvidt hun kunne finde hen til lejligheden eller ej, ville hun jo finde ud af.

Turen var ikke lang, og det gik overraskende godt. Om han var hjemme, var det store spørgsmål, men hun måtte jo gøre et forsøg. Hurtigt fandt hun den rigtige lejlighed, og ringede på døren. Derpå endte hun med at folde hænderne pænt foran sig, og vente.

Påklædning: Her.
Tag: @Charmeine Love

Hugo havde haft en relativt kort dag på kontoret, men han var også mødt tidligt. Det var cirka en halv time siden, at han var kommet hjem, og han havde netop bestilt en pizza, efter han havde været i bad. Derfor var det til Hugos store overraskelse, at buddet var kommet så hurtigt som det var. Ganske vist tog det ofte ikke så længe – og han var jo en ganske loyal kunde på ruten, men et kvarter var alligevel uventet.

Derfor var håret stadig lidt vådt, som Hugo kom over til sin hoveddør og tog i dørhåndtaget. Han var iført underbukser under sin badekåbe og ikke andet, men de forskellige pizzabude havde nok set værre alligevel, og så grænseoverskridende var det næppe. ”That was extremely quick…” fastlog Hugo, imens han åbnede døren – men i stedet for at blive mødt af en dampende pizzabakke og en bebumset chauffør, så mødte hans øjne Charmeine, og det var som om, at tiden stod stille et øjeblik. ”Uh, Charmeine, hi…” begyndte han, uden idé om hvad han skulle sige. ”What are you doing here?” røg det ud af ham, inden han trådte til siden, for at lade hende komme ind ”Come in, come in” og derefter lukkede døren bag hende.

”Anything to drink?” slog han over i vanen og spurgte om, for det vidste han da, at han kunne finde ud af. Inden Charmeine kunne svare på det sidste, så var han gået ud i køkkenet og havde fundet to kolde øl frem fra køleskabet, den slags med kapsler man kunne skrue af med fingrene, hvorefter han rakte den ene til hende, uanset hvor hun havde begivet sig hen.

Lejligheden lignede sig selv, og intet havde forandret sig siden Charmeine sidst var på visit.

Det var ikke længe hun blev stående udenfor døren, for snart blev den åbnede til en sætning der blev afbrudt. Hun så op mod ham, og et smil trak over hendes læber. Hans påklædning var sært, men hun tænkte ikke videre over det. Hun havde mødt mennesker der havde langt mere speciel tøjvalg end det der. "Hi.." svarede hun, og trådte ind i lejligheden da han bød hende indenfor. "Just wanted to see how you are" besvarede hun hans spørgsmål undervejs. Han så da ud til at have det godt trods alt. Ikke så dårligt.

Skoene blev skubbede af som sidste gang hun havde været der, og hun trådte længere ind i lejligheden. Han spurgte snart om hun ville have noget at drikke. "I am fine.." smilede hun mod ham, men alligevel smuttede han ud efter noget. Da han dukkede op igen, havde hun plantet røven i hans sofa. Hun tog imod den øl han rakte hende, havde endnu ikke prøvet sådan en, og hun lagde ud med at lugte til det. Okay, det lugtede ikke så godt. "So.. how have you been?" spurgte hun smilende.

Da Hugo var kommet fra køkkenet havde han mentalt forberedt sig. Han ville ikke være i Charmeines vold, såvidt muligt – han ville kunne føre en civiliseret, personlig samtale, som han selv havde magten over. Finde ud af hvad i alverden hun havde gang i, og så ellers forsøge, om han kunne overtale hende til at blive. Det måtte vel i bund og grund også være hvorfor hun var kommet, ikke?

Det var en anden hvid kjole end sidst, men kvinden lignede sig selv meget, som hun sad deres i Hugos sofa. Han blev stående, og kiggede ned på hende, imens hun spurgte ham hvordan han havde haft det. Hugo trak på skuldrene, inden han svarede: ”Been fine. Same old.” han skruede kapslen af øllen og lod den dumpe ned på sofabordet, inden han tog et par store slurke af den gullige væske. ”I think I made myself very clear last time you were here, in that we shouldn’t waste eachothers time, though, right?” spurgte han, en anelse retorisk, og hævede kort øjenbrynene inden han hurtigt fulgte op: ”I mean, it is all well and good that you’re here to check up on me, but I’m not really particularly interested in that” Hugo bed tænderne lidt sammen og førte flaskens åbning til munden igen, men sagde, inden han begyndte at drikke: ”I mean who are you to me? Some woman? Some beautiful woman, sure, but you still shouldn’t be here” og så drak han igen.

Hugo havde fantaseret om Charmeine en del gange siden deres møde, men det var der jo ingen grund til at indvie hende i. Han havde drømt om, at møde hende igen, at opnå samme vilde følelse i hendes selskab, som han havde gjort første gang – men ligenu var Hugo i kontrol. Han var sig selv.

Han var sit gamle jeg, som havde de ikke mødtes før. Hendes magi og effekt på ham fuldstændig væk. Hun betragtede ham derfor stille, kunne ikke andet end at føle sig frem til hans følelser og sindsstemning. I øjeblikket var han forvirret, og måske en anelse frustreret. "But you want me to be here.." blev hendes eneste svar på hans lange enetale. Der var ikke meget mere at sige til det trods alt. Eller hvad? "Or at least, you want to feel the same thing as you did last time" hun betragtede ham uden at røre sin egen øl, det lugtede for underligt. I stedet for, lagde hun den på bordet, og rejste sig op. "That is not the reason why I am here though. I need a friend, and I hoped you would be mine.." det var måske at vende det om, så det ikke handlede om ham og hans behov, men hende selv og hendes egne behov.

Selv havde hun da også tænkt på ham siden de havde mødtes, og de kys de havde udvekslede havde hun da også tænkt på, hvor rar en følelse det egentlig havde været. Hun forventede dog intet fra ham, eller af ham, men alligevel stod hun nu der, med hænderne foldede pænt foran sig, og hendes blik der søgte hans. De grønne øjne så rolige og blide som de altid var, og som kunne falde over én som et blidt kærtegn.

Hugo stod lettere sammenbidt, da Charmeine begyndte at tale – men blev mere opmærksom, og åben i sin kropsholdning, da hun rejste sig på. Hendes afsluttende konstatering fik ham til at spærre øjnene op, og han mærkede hvordan stemningen øjeblikkeligt ændrede sig, hvordan roller pludseligt, nærmest, var byttet lidt om. Hugo satte også sin øl på bordet, for det virkede som det rigtige at gøre, og så sendte han Charmeine et lille smil. ”Alright, you’ve convinced me, is something wrong?” spurgte Hugo og ae’de Charmeine over kinden med sin højre hånd.

”In all honesty I can’t imagine someone like you needing a friend like me. We are very different – but tell me how I can be of use, it is the least I can do” erklærede Hugo derefter, og tog sin hand til sig igen, imens han betragtede den noget lavere kvinde lige foran sig, og søgte øjenkontakt med hende. Det handlede ikke om usikkerhed eller generthed, at han sagde hvad han gjorde, det var mere en ærlig vurdering af de to personer, og hvordan de bare var milevidt fra hinanden. Hugo forestillede sig ikke, at de havde vældigt meget at tale om, i det hele taget, og ville være et forfærdeligt match som venner. Charmeine havde dog givet ham noget af en oplevelse, og når hun så kom anstigende som hun gjorde, og øjensynligt selv havde brug for lidt hjælp – hvadend han så kunne hjælpe med, så stod han til tjeneste.

Så skiftede han ellers sindsstemning, virkede mere afslappet, og rørte endda ved hende. Hun havde ikke selv gjort det, for hun ville ikke påvirke ham, men han valgte selv at gøre det. Hun smilede blidt "I am not sure, but.. uhm. As I told you, I am new in town. I have had trouble finding a job. At the moment I work as a volunteer at the Hospital and in the church. I have no education, and have never had a work. I can make coffee, clean, take care of plants or kids" svarede hun. Måske kunne han hjælpe hende på den front? Og det var ikke fordi det ikke passede. Hun havde brug for hjælp, og så kunne det jo være at det hjalp ham til at tænke bedre om sig selv.

Han tog hånden til sig, og hun strøg hånden gennem det lange platinblonde hår. Om de havde meget til fælles eller ej, ja det var der jo nok delte meninger om. Hvis Charmeine kun skulle omgås folk hun havde ting tilfælles med, ville hun dø af ensomhed. Hun var anderledes end så mange andre, så det var næppe en god måde at håndter tingene på. I alt fald for hende.

Hugo kvalte en latter imens Charmeine snakkede, og brød ud i et skævt smil da hun var færdig, imens han vantro rystede på hovedet. ”After a couple of weeks, you turn up at my residence, out of nowhere…” Hugo fattede sin øl fra sofabordet igen, og rettede sig op. ”And you’re asking for a job!?” Han drak af flasken for at købe tid. Tid til at tænke over, hvad han kunne sige, og hvad han skulle stille op. Arbejdet manglede vist ikke nogle sekretærer af hvad han vidste af – og de var faktisk meget strikse og umedgørelige; der var strenge krav til kurser og erfaring. Det var faktisk slet ikke en mulighed.

”Wait... You need money, is that it?” gik det så op for Hugo kunne være muligheden, og han så ingen grund til at lægge finger imellem. ”You could just say so. How much do you need?” Hugo havde øjeblikkeligt overbevist sig selv om, at det netop måtte være Charmeines problemstilling, hvorfor han allerede var videre i teksten. ”Really – how much?”

Hugo havde efterhånden lavet noget af en voldsom opsparing. Han havde meget få udgifter, og sad i en godt betalt stilling. Han havde bestemt rigeligt med penge til, at han kunne give – for det ville være en gave og ikke et lån, Charmeine hvad hun havde brug for, det var han sikker på. En ung kvinde i hvid kjole, med et barnligt, naivt og godtroende sind. Hun fortjente bedre end hvad Terre kunne give hende, tænkte Hugo til sig selv.

"I have been asking around, it is not easy" svarede hun flovt. For ærlig talt, hun var ikke så stolt over at hun ikke engang kunne finde sig et ordentligt arbejde. Måske havde det været en dårlig ide at nævne det her, måske skulle hun bare have fortsat med at snakke om ham i stedet for sig selv, det var hun jo tydeligvis ikke særlig god til. Hans efterfølgende ord understregede det også bare, og hun veg et skridt tilbage og var nær røget ned i sofaen igen, men genvandt balancen. "I am not asking for money. I have enough to at least half a year, but I still need to find a job" understregede hun. Heldigvis havde engle det med at tage sig af hinanden, og hun havde været på bar bund, så Khaa havde reddet hendes røv med en kæmpe sum penge, som hun først senere havde fattet værdien bag.

"Really, I just want a job" understregede hun kort efter. Hun smilede mod ham. Det var da venligt af ham at han ville give hende penge, men det kunne jo ikke blive ved med at være sådan. Hun måtte tjene sine egne, og gerne inden hun løb tør for den portion hun havde i banken nu. Måske skulle hun bare begynde på en uddannelse, eller tage nogle kurser? Det var vel en god start.

Hugo sukkede og trak på skuldrene som om, at han ikke rigtigt købte hvad Charmeine sagde til ham, men så lagde han ellers også tvivlen i baghovedet og forholdte sig til hvad hun hævdede. ”You said so yourself – no education, no schooling, nothing...” begyndte han og slog lidt ud med armene. ”I mean unless you want to ruin yourself working in a factory or picking up shit on the street at minimum wage, you can only work as a stripper or prostitute without any prior training or knowledge” fortsatte ham og smilede lidt upassende til sidst – noget han i den grad gerne ville se, men som samtidig var fuldstændig umuligt og uhensigtsmæssigt.

”Well, I guess there’s working behind the counter in a supermarket? At a green grocer’s? Maybe you can be trained as a hairdresser. Oh, and waitress – Actually there’s several different possibilities” indså Hugo derefter, imens han tænkte højt, og tog endnu en slurk af sin øl. ”I can help you apply, if you want, but I can’t magically conjure a job into being, I’m afraid”

Hugo begyndte da at overveje hvilke muligheder der var i området, så han måske kunne få placeret Charmeine tæt på sin egen bopæl. Med Charmeines udseende var det slet ikke utænkeligt, at hun kunne få et eller andet dårligt betalt arbejde i nærheden, jo mere Hugo tænkte over det. Kvinden skulle jo nok rådes til at tage en uddannelse, ikke? Men det var hendes eget valg. Hmm.

Hans forslag om hendes muligheder var ikke så dårlige, bortset fra at det vel også krævede skills at kunne strippe. Det havde hun sgu ikke. At være luder var dog ikke en del af planen, og der trak hun vel også grænsen. "I don't know how to strip, and I think some of my friends will be very sad if I started working as a prostitute" svarede hun ligeud. "I have no education, but I can read and speak every possible language" det måtte da kunne bruges til noget?

Så faldt der ellers flere forslag, og de var nu ikke så dårlige når det kom til stykket. "How do I apply? I have tried going in places and ask for a job, but they usally say they have not anything availabe at the moment" fortsatte hun. Det her var nyt for hende, kvinden havde end ikke en telefon! Hun anede ikke hvad en bærbar var, og da slet ikke hvordan den virkede. Hun havde kun lige vendt sig til brugen af fjernbetjening og computeren. Hvor hendes arbejde var, var ret underordnet, det vigtigste for hende var at hun kunne komme derhen og hjem igen før det blev mørkt, derfor havde hun ingen præferencer.

”Read and speak every possible language?” gik igen inde i Hugos hoved. Han besluttede med sig selv, at han måtte have hørt forkert, eller kvinden have sagt noget forvirret vrøvl. Måske hun alligevel ikke var helt rask. Det udsagn ville han i hvert fald ikke kommentere på, for det kom der ikke noget ud af. ”You’re familiar with computers, yeah? You’re meant to look for job postings, opening, and then apply. Usually you can apply online, but with these kinds of jobs it is best to do what you were already doing – making an in-person impression.” han trak lidt på skuldrene, da det så igen banked på døren.

”Oh right, I ordered a… One moment.” Hugo kom ud til sin fordør som han åbnede, langede ned i en af badekåbens lommer og fiskede en seddel op. ”Keep the change” bad han, og tog imod pizzaen, lukkede døren igen, gik ind i stuen og placerede bakken på bordet. ”I was hungry, so I was going to eat. You’re free to grab a slice, but I certainly will.” forklarede han og åbnede for det dampende pap. Det var en pizza med pepperoni, kylling, oksekød, kebab og skinke. Meat-lover. Hugo hapsede et stykke af den udskårne pizza og begyndte at spise, efter at have sat sig ned i sofaen.

”You caught me quite flat-footed with your visit, you know?”

Så man brugter computer til at søge arbejde? Smart, men hvordan den dims dog skulle kunne hjælpe en med det, anede hun ikke. Der var vel indstillinger og alle mulige ting man skule have styr på, ligesom ved fjernsynet. "Well, i know what a computer is, but I have never used one" indrømmede hun. Hvad han nu ville tænke om hende, anede hun ikke, sikkert at hun var en kæmpe freak af en art.

Så blev der bankede på døren, og Hugo smuttede ud for at åbne. Duften af pizza fyldte hurtigt lejligheden, og det var da en dejlig duft. Hun havde da set en før, og spist en engang, det havde ikke været så værst endda. "Thank you, but I am not hungry.." svarede hun høfligt, mens han selv slog sig ned med en slice. Hun satte sig ned ved siden af ham igen.

Smilet trak over hendes læber "I am sorry about that, but I had to see you.." svarede hun ærligt. "Did you miss me?" kunne hun ikke dy sig for at spørge en anelse spøgefuldt. Ikke at hun regnede med at han ville sige ja, men der var ingen grund til at gå og være alvorlig trods alt.

Hugo bed igen sine umiddelbare tanker i sig, da Charmeine hævdede aldrig at have brugt en computer. Der var tydeligvis nogle ting, som skulle udredes inden de kunne skrive en ansøgning eller et CV, uanset. Hvad mon i alverden kvindemennesket havde lavet før? Var hun vokset op som Amish, eller hvordan? Meget særpræget, i hvert fald. Charmeine placerede sig så ved siden af Hugo, hvilket affødte et lille smil fra ham, med munden fuld. Hendes sidste to sætninger fik dog Hugo til at standse lidt op, og han havde næsten tygget helt af munden, da han svarede hende:

”Well I’ve thought about you” indrømmede Hugo og så derefter en smule mere skeptisk ud og vippede hovedet lidt over imod den platin-blonde kvinde ved sin side. ”Why did you have to see me?” spurgte han så. Hugo overvejede at åbne en mulig undskyldning for hende, men tog sig i det og lod bare spørgsmålet hænge over dem, indtil det blev besvaret. Nu måtte hun enten komme med en erkendelse, en indrømmelse, eller også en nøgtern og kedelig konstatering. Uanset hvad, så ville Hugo bedre vide hvor han stod, tænkte han. Måske han bare var blevet en skør religiøs tøs’ kontakt i midtbyen. Hvem kunne vide det?

Så charmerende, det der smil med munden fuld af mad. Well, hun tænkte ikke videre over det. At han så havde tænkt på hende var da en god ting. Var det ikke? "Because we need each other" svarede hun derpå som han spurgte hvorfor hun havde været nødt til at se ham. "I need your company, and you need the comfort I can give you" måske en anelse for direkte og selvsikkert? Men det var sandheden, det mente hun i hvert fald.

"But I am sure you hate to hear me say that" tilføjede hun og satte sig med fronten mod ham som hun havde gjort sidste gang. Den pizza duftede ret godt, men i stedet for at spise, prøvede hun den der øl. Hun tog en tår, og var ved at spytte det ud igen. I stedet for skar hun en kæmpe grimasse, og endte med at hoste ret så voldsomt. "Oh God, how can you drink this" det smagte jo af.. noget hun ikke anede hvad.

Hugo rystede opgivende på hovedet, da Charmeine svarede på hans spørgsmål. ”I don’t need anything” konstaterede han æres-bevidst. Han klarede sig selv, det havde han altid gjort. Kvindens udbrud prellede af som bølger imod sten.”What kind of company do you need from me, though? I don’t understand what kind of game you’re playing here. You kiss me, but you don’t want to fuck me. Now you say you had to see me, because you needed to be with me – am I to assume you’re here because you've succumbed to your earthly desires?” og med det sagt, så klappede Hugo sig fromt på sin mave og sendte hende et skævt smil. ”Can’t blame ya”.

Charmeine fik endelig smagt på sin øl, og hendes efterfølgende udtryk og spørgsmål fik ham til at få en mundfuld pizza galt I halsen, da han begyndte at grine. Det blev lidt noget hoste-grinen, men han fik slugt maden og så endelig sagt: ”Blasphemy, young lady, wasn’t it? ”Oh God”? So you’re not that crazy religious, eh?”. Hugo var jo årvågen, og sådanne små detaljer ville nogle måske overse, eller overhøre, men ikke ham.

"I don't know what you mean by game, I play no game" svarede hun. "I don't understand why you can't get sex out of your head. Is it always like that?" måtte hun forundret spørge. Gjaldt det alle mennesker, eller var det bare ham? Hun havde ikke mødt andre, eller i hvert fald ikke snakket så længe med dem, som hun havde gjort med ham, og derfor var hun i tvivl.

Mens hun fik øllen galt i halsen, fik han maden galt i halsen, så de hostede lidt begge to. Han fik dog styr på sig selv, og morerede sig over et eller andet. Kommentaren der faldt, fik hende til at stirre på ham et øjeblik, inden hun daskede ham let over armen. "That wasn't what i meant" svarede hun med en rynke på næsen. Han skulle ikke begynde at misforstå, og da slet ikke bevidst. For det var sikkert bevidst.

Hugo rystede på hovedet og rynkede panden. ”You’re an attractive young woman at my apartment. If you weren’t you, but instead anyone else, we would be screwing against the wall already” hævdede han. ”So of course I can’t get it out of my head. I’m the normal one here, not you, mark my words!” erklærede han overbevist. Det var Hugo slet ikke i tvivl om. Kvinder kom ikke sådan på besøg, i hvert fald ikke hvis man ikke i forvejen var meget gode venner, uden at ville have sex.

Da Charmeine tjattede lidt til Hugos arm blev hans grin kun større. ”What a load of bollocks. I bet that underneath your very proper demeanor and distanced but empathetic behaviour is a pussycat waiting to be unlocked. Unhinged by all your qualms and out-dated morals” forsøgte Hugo sig og tog en lang tår af øllen igen. Sex kunne han ikke få ud af hovedet, og da slet ikke når Charmeine sad ved ham sådan her, og havde opsøgt ham som hun havde. Det var, som han havde sagt til hende, kun fordi hun var hende, at han ikke havde lagt vildt an på hende og de allerede lå og kyssede – eller stod op ad væggen, som sagt. Hugo var derimod ukarakteristisk ærlig omkring sine intentioner, da han fornemmede det var sådan han ville komme længst.

Hans sprog var så smukt, det var næsten til at fælde tårer over. "Well, I don't doubt you are the normal one of the two of us" svarede hun. *I am not even human* fortsatte tanken i hovedet. At fortælle ham dette, kunne hun dog ikke så godt. I stedet for så hun blot på ham i lang tid. "You realise I have never been with a man before, right?" hun vidste ikke om den lille detalje var gået hen over hovedet på ham, i så fald, understregede hun det nu.

At han ville komme længst med ærlighed, var der ingen tvivl om. Hvis ikke han var ærlig, ville Charmeine ikke fatte noget som helst. Hun var selv ærlig af natur, og hentydninger var slet ikke hendes stærke side. "Maybe, I wouldn't know" svarede hun. Sagde hverken at han havde ret eller ej, for det var trods noget hun ikke helt kunne vide, når der ikke var nogen erfaring eller følelser i det. Charmeine var tæt forbundet til sine følelser, og andres for den sags skyld, og netop derfor skulle der følelser med i en handling for at give mening for hende. Hun kunne i princippet sagtens lægge sig på ryggen og sprede benene for ham - eller andre - men hun havde hurtigt fået at vide at det ikke var noget man bare gjorde med alle og enhver.

Hugo hævede mundvigene i hvad der skulle være et smil, men ikke helt var det, da Charmeine fortalte ham, at hun var jomfru. Et øjeblik tog det pusten fra ham, selvom han et eller andet sted nok havde forventet det. Så blødte hans ansigt op igen, og han så atter helt normal ud – eller så normal, som han nu altid gjorde. ”That explains it” begyndte han; svaret og forklaringen var jo helt åbenlys for ham. Jo længere man gik uden at få noget, des værre, for jo mere betydningsfuldt blev det; jo mere havde man tænkt over det, og des mere specielt skulle det derfor være.

”That is why you’re placing so much importance on it” fortsatte Hugo, og tog et slice pizza i munden, som han bed et stykke af, og ganske hæmningsløst snakkede videre med, i munden: ”I mean, you shouldn’t be going around and fucking everyone – though I suppose it would be your own choice, but instead make informed decisions and instead most of all listen to yourself” Hugo trak lidt på skuldrene. ”When you feel the need, you should just go for it, and not think about it that much, I would say. If you want your first time to be special – perhaps even after a marriage, then it is going to severely disappoint you...” Hugo smilede skævt ”Plus you’d be missing out on all the pleasures of sex. Trust me when I say it is pretty amazing” han lo lidt, og kunne så ikke lade være med at fremhæve sig selv lidt, og prale: ”Especially when you get good at it, you know”

Hans forståelse rakte nu ikke så langt, hun endte med at glide hånden gennem håret. "I am not putting importance to it, Hugo. I have simply never had the need to be intimate with someone. And if it is no big deal, then what's all the fuzz about?" eftersom hun aldrig havde været seksuelt aktiv, aldrig havde været seksuelt opstemt, og ikke anede hvordan det føltes, var det i hendes øre en overdrivelse.

"You make it sound as if you cannot be together with someone without having sex invovled.." det kunne hun altså ikke tro! Hun havde en skytsengel, og de var ikke seksuelt aktive med hinanden, og det fungerede fint! Zachary var en dejlig mand, og hun elskede ham højt! Det samme gjaldt Khaa, han var noget af det mest omsorgsfulde i verden, og der var heller ikke forgået noget seksuelt mellem dem.
At han så betragtede sig selv som god i sengen, var jo ingen overraskelse. Hun smilede skævt. "I am sure you are perfect. How many women have you been with?" endte hun med at spørge. Hun var nødt til at spørge siden han virkede så åben omkring det.

”Fair enough” skød Hugo øjeblikkeligt ind, som han kunne. ”It is a free country, and you can do exactly as you like. You don’t need to do anything, but once you learn to surpass that barrier, to climb that wall, you will never look back. When you finally come around to it, you’ll be thrilled at the experience and then disappointed in its lack of importance at the same time.” han trak lidt på skuldrene. ”You’ll realise you don’t grow to love someone more or less by having sex with them. That it doesn’t matter in the grand scheme of things” afsluttede han, inden Charmeine fortsatte.

Han nikkede som om, at hun havde helt ret – og det havde hun også. ”And that is exactly right. You cannot rightly be in a relationship with someone without having sex with them. Being able to experience eachother and achieve that kind of pleasure is integral, not to loving eachother, but to being functioning, human beings. You have to be compatible. For me, I need someone I can sleep with, for instance, while you wouldn’t, so the guy you find will have to jerk off every single day, thinking about you, because you cannot afford him a release. Afford both of you a release.”

Da kom så spørgsmålet om hvor mange Hugo havde været sammen med, og han sank en klump inden han kneb øjnene lidt sammen og kiggede over på Charmaine. ”Well I’ve had sex an ungodly amount of times, but the number of women I’ve been with is twentyone. I am not perfect either, I just have my niche. It is about compatability, like I said.” konstaterede han, og det var et ærligt svar. Hugo havde været I flere forhold – men når han ikke var I forhold, så fik han sine lyster styret engang hveranden måned, når han var i byen, eller sådan noget. Han tilfredsstillede sig selv dagligt.

Han gav hende meget at tænke over, og en anden vinkel at se det på. Om han havde ret, anede hun ikke, men samtidigt vidste hun ikke om hendes egen opfattelse var rigtig. Nøgenhed havde jo ingen betydning for hende, hun ejede ikke den blufærdighed som hun vidste andre gjorde og værdsatte. For hendes var kroppen blot.. en krop, Hugo gjorde det til et kæmpe behov, og det var det behov hun ikke kunne følge netop fordi hun ikke havde oplevet den begær han snakkede om. Samtidigt, fik han det til at lyde som om hun straffede sin partner i fremtiden hvis hun ikke gav ham sin krop dagligt eller når han ønskede det. Det bragte hende i tvivl, en tvivl hun ellers aldrig havde oplevet. Hendes følelser endte i ubalance, hvilket kunne mærkes i luften og ses på den svage rynke mellem hendes bryn. "I don't know what to say" sagde hun lavmælt og gned sig kort i nakken, derefter over den ene overarm. Mon han havde ret? I så fald, hvad så?

Han besvarede da også hendes efterfølgende spørgsmål, og hun kunne ikke slippe den underlig følelse hans ord førhen havde skabt i hende. "What would you think of me if I had been with twentyone men?" spurgte hun.

Hugo smilede til Charmeine, som for første gang virkede en smule usikker. ”You don’t have to say anything. Ultimately, you should just do what is right for you. I am just some idiot talking out of his ass” gav han hende som udvej, og trak på skuldrene, inden han proppede mere pizza i kæften. Charmeine stillede så Hugo et spørgsmål, som han ikke helt kunne forstå motivationen bag. Han tyggede af munden inden han svarede, denne gang.

”Well first of all,” han sendte hende et ulvesmil, ”I’d call you as liar, because that is totally and wholly incompatible with everything you’ve said until now, and every signal you’ve sent” han lænede sig så lidt tilbage, ”But in the unlikely event that it was true...” han smilede lidt igen, ”Which it isn’t,” skød han ind og rynkede panden, ”Then I wouldn’t give half a shit – In fact I would be happy, because it would mean you knew what you were doing, when I finally managed to trick you into my bed” erklærede han ærligt og slog en latter op, inden han fattede sin øl igen, som han drak ud, og stillede tilbage på bordet.

Hun blev ikke mindre forvirret, heller ikke ved hans efterfølgende svar. I stedet sad hun og gloede på ham, og prøvede at finde en løsning, hvad selvfølgelig ikke skete. Så .. hvis hun havde knaldede til højre og venstre havde hun været mere spændende i seng? I så fald, var der jo ingen grund til at kede ham, eller nogen mand med erfaring, og så måtte hun hellere starte med at finde en der var ligeså uerfaren som hende. Vent.. hvorfor var det lige hun sad og overvejede det her igen? Hun sukkede. "Anyway, it doesn't matter I guess. Good things come to those who wait.." hvorfor hun lige skulle understrege dette, anede hun ikke, men hun valgte bevidst at skubbe det fra sig og se mod ham. "What I don't understand is, why you doesn't seem to be happy with your life, when you try to convince me to change mine.. obviously your life isn't so good.." den del var i grunden ikke overbevisende nu hun kom til at tænke over det. Hvis han havde ret i at det var den rigtige måde, hvorfor var han så ikke lykkelig? Ej, hun måtte stoppe med at stille alle de spørgsmål, for det kom der jo tydeligvis intet ud af.