I’ll never forget you - Hugo

Man kunne roligt sige hun fik undervisning, for han bad hende om at lytte til sig selv og kun gøre hvad hun ville, og understreget samtidigt at det at kysse ikke var en del af arbejdsbeskrivelsen. Forundret lagde hun hovedet på skrå "That is oppsite of what I was made to do" svarede hun, formentlig ikke specielt forklarende. hun var skabt til at være alt andet end selvisk, var skabt til at sprede kærlighed, omsorg og harmoni hvor end hun bevægede sig hen. Netop derfor gjorde hun alt med tanke på at glæde andre. Hun var selv glad og tilfreds når hun kunne mærke effekten af det hun kunne give andre, og nu stod denne mand og fortalte hende det kunne være anderledes.

At prøve nyt ville hun gerne, og hun prøvede da også nye ting, men det var primært for at lære og glæde andre. Det havde intet med hende selv at gøre. "You are asking me to do something against my nature. My pleasure and happiness come through making others happy and relaxed.." prøvede hun derpå at forklare.

”It sure does seem like that” stemte Hugo i med et skævt smil. Charmeine fortsatte, og Hugo så eftertænksom ud et øjeblik, inden han sænkede sine øjenbryn i en lettere skeptisk grimasse, imens hun talte. ”It is a very formidable character trait you have; seeking the happiness and gaining your own through that of others, but---” Hugo slog ud med armene. ”Do you have no desires yourself? Things you want to try? Attempt? Achieve? Experience?” spurgte han og stak hænderne i sine bukselommer. ”Ultimately, I think you’re extremely good at listening to others, but perhaps not very good at listening to yourself” Hugo tog sine hænder op ad bukselommerne igen.

”I don’t think you realise how easy it would be for me to trick you into doing something for me that would be against all normalcy and convention” hævdede Hugo uden at fortrække en mine, og trak lidt på skuldrene inden han fortsatte: ”Somehow, I’ve come to realise, I am not entirely unscrupolous.” erkendte Hugo, som var det et nederlag, eller i hvert fald en overraskelse, ”I am not, as a result, particularly interested in what I can make you do – but instead what you want to do.” afsluttede Hugo og smilede så til hende. ”Just listen to yourself and tell me”

Om hun selv havde drømme, ønsker eller lignende, nej ikke rigtigt? Eller, det havde hun jo aldrig tænkt over, alle andre kom altid i første række, at tænke på sine egne ønsker havde ikke været aktuelt. "Well, I want to know everything about living here as it seems I am staying for a while" svarede hun langsomt. "But I have never had any other desires or the like.." at hun var bedre til at hjælpe end til at lytte til sig selv var sandt, det skyldtes primært det aldrig havde været en mulighed.

At han havde opdagede nye ting om sig selv, var jo en glædelig nyhed. Hun havde dog vidst det før ham, men dejligt han selv indså at han ikke var så dårligt et menneske alligevel. "I do realise it, or... at least, I know it is a possibility. That's why I asked you before whether it is normal or not to kiss" det gjorde det ikke mindre muligt at blive udnyttet.
Hun endte med at træde tæt ind mod ham, og glæde hænderne op over hans arme. "I want to see you happy and relaxed, Hugo. I know you will never hurt me, not on purpose that is" andet havde hun virkelig svært ved at komme på. Hvad hun selv ville? Hun anede det ikke, hun havde aldrig skulle tage stilling til det.

Hugo trak hovedet lidt tilbage, så han fik en mindre dobbelthage, og så undrende på Charmeine. ”What do you mean ”living here”?, ”staying a while”? spurgte han. Det var underligt formuleret, syntes han, men han kunne ikke helt sætte fingeren på hvorfor. Da Charmeine tilkendegav, at hun vidste, at han kunne have udnyttet hende og hendes naivitet, så blev han helt varm om hjertet et øjeblik. På en eller anden måde, og af en eller anden årsag, så havde hun kastet sig i armene på ham og bare håbet, at han ville gribe hende. ”Kissing is normal when people are intimate. It isn’t normal if a relationship is otherwise strictly platonic” indrømmede han som følge af den følelse han fik. Han kunne ikke bilde sig andet ind.

Da Charmeine så havde fortsat, måtte Hugo sukke en enkelt gang og så ryste på hovedet imens han smilede skævt. ”You might be right,” erkendte han først, og trak så lidt på skuldrene. ”Honestly, I feel as though your mere company is enough to put me at ease” Hugo hævede et øjenbryn. ”I’ve already been more than a little upfront, direct and honest about my feelings for you.” erklærede han og tog en dyb indånding. ”I don’t want to engage you in any activities you don’t want to take part in. Tell me if curiousity ever overwhelms you, and then I’ll be ready”

Dobbelthagen fik hende til at smile, om end hendes svar tydeligvis havde forvirrede ham. Hun indså formuleringen kunne have lydt underlig. Hvad skulle hun sige? At lyve kunne hun ikke, det lå ikke til hendes natur, men at fordreje sandheden var vel ikke så galt? Eller hvad? "I hav been in Di Morga for three months, but I think i will stay here.." ja, for Christian var her og hun var nød til at være samme sted som ham, men det behøvede Hugo jo ikke vide. Forhåbentlig var hendes svar nok til at aflede hans tanker var hendes lille uheld.

Snart gav han hende en information, om kysseri. Se sådan havde hun ikke tænkt på det. "Kissing is intimate?" gentog hun spørgende, ja næsten uforstående. Mere end sex? "So, when you just want sex, you don't kiss?" var det sådan forstået? Hun fik næsten hovedpine af det her, måske skule hun opgive at forstå.

"Well, I am glad you feel that way" svarede hun og nikkede bestemt en enkel gang. Hans afslutning var dog sødt, og af en eller anden grund hun ikke lige kunne sætte en finger på, og af glæde over hans ord, bredte et perfekt tandsmil frem et øjeblik, inden hun stillede sig på tåspidserne og kyssede hans kind. "Thank you, and I promise I will!" svarede hun, for derpå at gribe hans hænder og trække ham med ud af værelset. "You didn't eat all of your pizza, come on" sagde hun imens.

”Uhuh...” mumlede Hugo, fortsat undrede, da Charmeine ævlede noget om at have været i Di Morga i tre måneder. Det var der vist ikke mere suppe at koge på, og det interesseret ham ærlig talt ikke skide meget – han havde jo allerede konstateret, at Charmeine var ganske speciel på hendes egen måde. Da faldt snakken på kys, og Hugo nikkede istemmende, da Charmeine reagerede på hvad han havde sagt. ”Exactly right – Well, you can kiss someone you are merely having sex with, but usually it is reserved for those you have actual intimate feelings for” korrigerede han, ”Honestly, I feel as though, in todays world, kissing is a lot more intimate than fucking.” tænkte han højt afslutningsvist. Det var egentlig noget han havde spekuleret i, før. Det gjorde ham ikke noget, og så alligevel. Det var skørt, men måske ikke alligevel. Verden var blevet så moderne.

Da Charmeine sendte Hugo sit fantastiske smil måtte han selv bryde ud i et, og det kys hun gav ham på kinden fik momentært hans mave til at suge sig sammen. Det var første gang, at Charmeine selv havde taget initiativ til sådan noget, tænkte han, måske i hele sit liv. Måske han overdrev i sit hoved, og det bare var ønsketænkning – men hvad så? ”Excellent an—” da greb Charmeine ham i hånden og trak ham ind imod stuen igen, imens hun fablede noget om, at han ikke havde spist op. Hugo lo højt, som de kom ind i lokalet, hvor madresterne ganske rigtigt stadig var at forefinde. ”Nonono…” insisterede Hugo, og aede Charmeine over ryggen, ”You can finish it if you want, or just throw it out. I’m full” uddybede han og strakte sig, så hans overdel krøb lidt op ad maven, og han så noget bøvet ud. ”What are some things you’ve heard about but haven’t tried?” røg det ud af ham. ”Shopping, maybe? Going to the café? Bar?” kom det rapt, og Hugo rettede på sin trøje.

"Never mind" blev svaret fra hende og hun slog afværgende ud med den ene hånd, det var bedst ikke at rode mere i det. I stedet endte det i et vigtigere spørgsmål, som han besvarede. Nåh, sådan havde hun jo ikke tænkt det. I stedet endte hun med at se tænksom ud. "Fucking.." gentog hun, han havde sådan et ordforråd som berigede hendes eget som var knap så stort. Ordet lød hårdere, voldsommere, men han brugte det jo, og dette var ikke første gang trods alt. "Well, now I know that" tilføjede hun.

Følelserne der boblede i ham ved hendes smil og kys var tydeligt for hende, og det gjorde hende glad at mærke. Hvad angik kysset han havde fået, havde hun givet en del af den slags til andre, igen.. hun var en person der var åben og ærlig. Til gengæld havde han været den eneste foruden varulven der havde snuppet hendes første kys, som havde kysset hende på munden.

Snart trak hun ham med sig, ikke at han gjorde det let at trække ham nogle vegne. Så han var ikke sulten? Godt at vide, så behøvede hun ikke være bekymret på den front. Han strakte sig, og maven tittede frem, hun prikkede ham drilsk på maven. "It seems like you eat a lot" drillede hun kærligt.
Hans efterfølgende spørgsmål "I have been shopping, and I have been in a café.. but not a bar..or cinema .. " svarede hun med et let smil. Hun havde hørt om diskoteker, natklubber, barer, biografer, og meget andet, og ville gerne prøve det hele.

”What d---” Hugo gjorde store øjne og lyste op i et stort, bredt smil, som Charmeine kommenterede hans spisevaner og prikkede ham på maven, som for at gøre yderligere opmærksom på hvad hun mente. Han grinede et øjeblik, og gav så kvindemennesket svar på tiltale: ”Hey now, that wasn’t very nice!” var dog det eneste han kunne finde på, for han forestillede sig ikke, at det var ondt ment, hvorfor de ligeså godt kunne komme videre i teksten, for han havde ærligt ikke lyst til, at drille Charmeine med et eller andet, primært fordi han vurderede der var en for stor risiko for, at hun endte med at tage det alvorligt.

”You’ve never been to a cinema?” spurgte Hugo forbløffet, selvom han netop selv havde forestillet sig lige så mondæne ting. Biografture var elendige dates, men måske det slet ikke var en date? Skulle han måske forklare den slags for Charmeine? Han hævede øjenbrynene. ”Actually,” begyndte han, og stak sine hænder i bukselommerne igen, og lænede sig op ad væggen, ”When two people do something like that together, if they are romantically interested in one-another, it is a date, if only one is interested but not the other, it is still, essentially, a date” konstaterede han og trak en anelse på skuldrene, ”I won’t lie, I would be going a long with this exclusively to try to entice you. I don’t have female friends, and have never had them, for that exact reason.”

Hun havde bare forsøgt at drille ham, hvis hun fejlede, måtte han jo sige det! Det virkede dog ikke til at såre hans følelser, tonen hvormed hans svar faldt lød i alt fald ikke såret, og ligesom for at trøste ham, slog hun armene rundt om livet på ham og stillede sig helt tæt på. "No? I don't mind it. I think you are a handsome man" svarede hun bare med de grønne øjne i hans, smilet atter over hendes læber.

Snart måtte hun ryste på hovedet da han gentog spørgende og tydeligvis ude af stand til at forstå det. Hun havde ikke været derind, men havde fået forklaret det var ligesom et fjernsyn, bare meget større, og som fyldte den ene væg af en stor sal, så sad folk stille og roligt, spiste snacks og så filmen.
Så fik hun ellers en forklaring på hvad det betød hvis man tog i biografen med en. Virkelig? En date? Hun endte med at smile. "But you are asking me out now? For a date?" det var sødt, virkelig sødt, trods hans ærlighed. Ville han virkelig gå så langt for sine lyster?Hm.. Hun havde meget at lære her.

Hugo lagde armene om Charmeine, som hun gjorde det ved ham, og det mødtes i et knus. Hun komplimenterede ham, og han vidste det var ærligt. Han vidste ikke hvad han skulle svare, så han sagde ikke noget. Det kom uventet nok til, at han blev fanget på den forkerte fod. Deres knus blev brudt og Charmeine reagerede på hvad han havde sagt til hende, Hugo skar tænder et par sekunder imens han vippede hovedet fra side til side.

”You’re killing me, you know” sagde han i stedet for at svare direkte. ”It’s like with these hugs… It just doesn’t happen unless you’re the best of friends or intimate.” erklærede han. Under hele forløbet søgte Hugo, som han havde gjort fra starten, øjenkontakt med Charmeine. Han kunne ikke få nok af, at kigge ind i hendes øjne – han havde det som om, at der faldt ham en sten fra hjertet hvert sekund han fik lov til det. ”But no, to answer your question…” erkendte Hugo, ”I’m not asking you out on a date, no, because you’ve already said you’re not interested in me in that way” svarede Hugo, for selvom Charmeine måske ikke havde sagt det direkte, så var det hans klare indtryk. Kvinden var forvirret, fandens sød og virkelig en fangst, men hendes ellers meget flirtende adfærd havde ingen reel intention bag sig, og virkede helt utilsigtet. Den ømhed og kærlighed hun udviste var umulig at forholde sig til.

Der blev ikke svaret på hendes ros, men det gjorde hende ikke noget. I stedet stod de og holdt om hinanden, mens de bare så på hinanden, hvilket faktisk var rart nok. Hun vidste det var kommet uventet, og han behøvede ikke sige noget trods alt. Nu vidste han bare hendes mening om hans udseende også.

Hun måtte kvæle en latter ved hans svar, og det blev blot til et af hendes varme og underholdte smil i stedet for. Atter mødtes deres blikke, og hun så blidt og kærligt mod ham. "Well, I like giving hugs, and I know you like receiving them, so.." svarede hun med et grin. Hans svar slog hende ikke det mindste ud. "Come on! I want on a date with you. Beside, I only said I don't want.. how did you phrase it? Fuck you?" tilføjede hun lokkende, munden formede til en sød lille trutmund til slut.

Hugo vidste igen ikke rigtigt hvad han skulle svare på Charmeines første udbrud, så han fik bare ævlet et: ”Well…” som hang i luften et øjeblik, inden Charmeine igen fangede bolden og spillede den videre, igen over på Hugos banehalvdel. Hun var som skåret ud af en fantasi, som hun stod der og lavede trutmund til ham. Han sukkede højlydt og hævede spørgende øjenbrynene, inden han igen henvendte sig med et svar: ”Charmeine, I…” Hugo tøvede. Hvorfor havde hun sådan en virkning på ham? Det var umuligt for ham at beskrive, men han blev sådan draget imod hende og alligevel gjort så usikker på sig selv, imens han alligevel bibeholdte en total følelse af afslappethed og velvære.

Huge trådte imod Charmeine og samlede hendes hænder i sine. Han havde brug for, at gøre det helt klart – og samtidig være sikker på, at hun også vidste hvad det faktisk var hun sagde; for så ville han hellere end gerne på date med hende. ”I like you” sagde han først, og så ned på den lavere kvinde, på hendes blonde hår, buttede læber og skinnende øjne. ”If I am to go on a date with you, I need to know that you don’t just want to watch a movie, but to watch it with me” det blev helt ømt og følsomt til sidst, og Hugo hadede det, men kunne ikke gøre det anderledes. Umandet. Feminint.

Hugo indså med det samme, at han var blevet helt teenageforelsket, sådan kom realiseringen i hvert fald til ham. Han indfandt sig med tanken – så måtte det jo enten briste eller bære. Han skulle nok finde nogle arbejdsopgaver og hjælpe Charmeine alligevel, hvis hun viste sig ikke at være oprigtigt interesseret i ham.

Det tog ham en god rum tid at få formuleret en ordentlig sætning, hans første to forsøg virkede ikke. Hans følelser sod hende klare, ikke hans tanker, men hans følelser, og derfor havde hun ikke engang aktiveret sin evne, der var ikke behov for det. Manden var i ro, og det glædede hende at mærke denne ro. Hun så derfor blot afventende mod ham, tålmodigt og roligt. Mon hun havde overtrådt en grænse? Sagt noget forkert? Hun vidste jo at hun let kom til at sige de forkerte ting.

Snart trådte han nærmere, tog hendes hænder, og hun betragtede ham. 'I like you' blev hans første svar, og hun smilede. "Likewise" indskød hun inden han fik lov at fortsætte uden afbrydelser. Det var ikke svært at svar på, og hun gav hans hænder et klem. "Of course I want to watch the movie with you. Hugo, if I wanted to go to the cinema just to watch a movie, I would have done so long time ago. I want to watch the movie with you, because I want to spend time with you" slog hun derpå fast for ham.
Af gode grunde vidste hun ikke han følte sig som en forelsket skoledreng, eller hvad det skulle betyde i det hele taget. Hun havde ingen intention om at såre ham overhoved!