I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)

Uden helt at tænke over det, kyssede han hende blidt på håret efter hun havde spurgt ham om sådan et løfte. Svaret for ham var overraskende klart for han havde allerede besluttet sig for hvad han ville i hendes liv. Han ville være det faste holdepunkt hun havde brug for når det virkede som om verden ramlede sammen.
"I promise you i will leave when it is needed..... But that choice will be my own, not the world around us.... I am not doing this because i think it is expected of me.... I do it because i want to.....
And i want to be in your life one way or another"

Hun blev kysset på håret og nussede ham blidt og fraværende over maven. Hun sagde ikke hvad hun gjorde for at være dramatisk, men hun mente selv at have ødelagt tilstrækkelig mange liv til at hun burde forberede folk på hvad de gik ind til, samt at de altid skulle have chancen for at kunne gå igen uden at føle sig forpligtet til noget. Det var naturligvis smertefuldt, men hun var vant til det, og det var egentlig hendes forventning det ville ske. Også num godt nok havde han vist sig at være anderledes end de fleste hun havde mødt indtil videre, også blandt sin egen race, men turde ikke håbe på andet. Derfor blev det også til et nik fra hende, ordene rørte hende dybt mad formentlig kunne fornemmes som hun gemte ansigtet ind mod ham. Hans duft formåede på få øjeblikke at ændre hendes tanker og hun fandt til ro. Hånden der havde nussede ham endte tæt rundt om ham i stedet for.

Han havde ganske vist ikke hørt alt hvad der var sket i hendes liv og han ville heller ikke prøve at gøre sig alt for klog på det. Men alligevel kunne han sætte sig lidt ind i nogle ting ud fra hendes opførsel, kropssprog og hvad hun sagde.
Så der var malet et billede af at hun på ingen måde havde haft det nemt, hvordan stort set alle i hendes liv havde vraget hende når de ikke skulle bruge hende til mere.
Men sådan en person nægtede han at være. Som hun holdt endnu mere tæt om ham, lagde han armen rigtig godt om hende og lod hende sidde så længe hun havde brug for

De sad længe uden at sige noget til hinanden, det betød intet for hun kunne godt lide stilheden mellem dem. Alligevel kom hun til at tænke på arbejdet, og hun rømmede sig kort inden hun omsider brød stilheden. "De Strip-tease has got a new owner.." om han havde hørt det eller ej, anede hun ikke. Hun lagde hovedet tilbage og så op mod ham. "He is a vampire.." tilføjede hun kort efter.

Det var nu egentlig rigtig dejlig at sidde stille og roligt sammen med hende, bare at kunne mærke hvordan hun blev endnu mere tryg. Hvilket nok lød mærkeligt taget i betragtning af hvem og hvad han var.
Men så igen så betød hun jo en del for ham.
Da hun brød stilheden, nikkede han en gang og sagde stille:
"I know... I have not looked into who it is yet..... But i guess i will... I like keeping taps on what happens in the city"

Så han vidste det? Well, det burde ikke undre hende. Manden var jo kæmpe fan af kontrol, så det var vel normalt han var opdateret. "If you find out if something,
do tell me" svarede hun stille og roligt. Igen begyndte hun at nusse ham i siden. "He made me his second in command.." tilføjede hun. Hvorfor hun lige fortalte ham det her, anede hun ikke helt.

Han nikkede til hendes ord og smilede roligt.
"I will as soon as i know more about him.... It pays to be wellinformed in my line of work......"
Da hun begyndte at nusse ham i siden igen, lukkede han kort øjnene og sukkedelavt. Det føltes rigtig dejligt selvom deres aktiviteter som regel var noget mere voldsomme.
"Second in command? Moving up i see"

"I believe it does" gav hun ham ret. Et skævt smil trak over hendes læber og ja.. det var rart at sidde der ved siden af ham og bare.. mærke ro. Hendes sind var i knap så meget kambolage og det var egentlig rart.
"It seems like it. He says he is different from other vampires. And he is trying to prove himself to me" svarede hun med en svag trækningsliste på skuldrene.

Han kunne nærmest mærke den ro hun følte over at sidde der hvilket også var grunden til at han ikke en gang overvejede at flytte sig før hun selv ville have det.
Nu havde han jo også sagt han gerne ville blive hos hende, hvilket han fuldt ud mente. Og som hun sad og fortalte så kunne han jo håbe på den nye ejer rent faktisk gav hende ordentlige arbejdsforhold.
"I guess time will tell of his intentions then...."

"Yeah" blev hendes lavmælte svar. Hun anede ikke hvad hun ellers skulle sige, og hun forstod endnu mindre hvorfor hun fortalte ham det. Kedelig info, men han fik den nu alligevel fordi.. hun ikke ville sidde i stilhed alt for længe.
Igen endte hun med at se op mod ham, hun var træt, men havde ikke lyst til at sove. Hun sad ligeså godt. Egentlig burde hun rydde op, gøre rent, vaske tøj og alt den slags som hun ellers havde forsømt, men end ikke det orkede hun.
"What have you been doing since last time?" endte hun med at spørge.

Det kunne godt ses på hendes hjem at den sidste tid havde været hård ved hende og det havde gået lidt udover husholdningen men det var ikke noget han lod sig mærke af. Egentlig forstod han hende. Selv var han ganske enkelt ordensmenneske men det blev han også nødt til i den branche. En enkelt fejltagelse kunne ødelægge alt.
Han så hende roligt i øjnene og svarede: "Work..... Some leeches were trying to use their own blood to fabricate a new drug.... But no more...." 'Leeches' var hans ord for vampyrer han ikke så som værdige til at være det

At han havde arbejdet over den sidste periode, undrede hende ikke. Det var bedre end at rende rundt derhjemme og være ynkelig. Ikke at hun havde forventet den slags af noget andet væsen, den slags opførsel var forbeholdt hende.
Hvad hans artsfæller så egentlig havde prøvede på, fik hende til at se overrasket mod ham. "They can do that?" endte hun med at spørge. Hvor effektiv et stof vampyrblod var, anede hun af gode grunde ikke.

Han rystede lidt på hovedet inden han så roligt på hende igen. Der var ingen tvivl om at Zakaroff var en stolt vampyr og han så den slags vampyrer som små insekter når de gjorde den slags.
"No.... Not that i have found out.... The problem with using vampire blood like that or drinking it diirectly is that you will get addicted very fast, plus you will have a bond with the vampire whose blood have been used. And if you drink it more than once, that vampire can end up controlling you"

Hans forklaring var bekymrende, det kunne jo ende helt galt! Når hun tænkte over det, måtte det betyde at de fleste vampyrer var mere normale i hovedet end de sindssyge hun havde mødt i sit liv. Tanken om at man kunne blive kontrolleret og tvunget ud i situationer hvor man kunne gøre skade på sig selv eller andre.. det var ubehageligt. "Vampireblood is very powerfull.." svarede hun hviskende. Det havde hun slet ikke vidst. "Almost like angelblood.." det var også bare noget hun havde hørt, ikke noget hun vidste.
"That poison you have, in your fingers or under your nails.. does every vampire have that?" endte hun med at spørge kort efter.

Han tænkte lidt over hendes ord for hun havde jo sådan set ret. Men der var også meget stor forskel på de forskellige typer af blod han efterhånden også var kommet ud for.
"In it's own way yes..... But one always have the possibility to not drink it.... It is only in it's purest state that it bonds you with the vampire... Angelblood is a whole other ordeal... It cannot take control in the same manner.. But it is highly addictive to vampires"
Da hun spurgte om hans gift, løftede han sin ene hånd op og kiggede lidt på den.
"No..... When one is turned into a vampire the Dark Gift as some calls it varies from vampire to vampire.... To a degree... It always resembles the Creators own in some way"

Hun lyttede fascineret, og trætheden blev for en periode skubbede væk. I stedet for fik hun mere viden og større indblik i et emne hun ellers ikke havde skænkede mange tanker før. "Oh, I see.." svarede hun "How does blood taste to you? I mean, I dont drink blood, but those times I have bit my tounge and the like.. it tasted like metal.." endte hun med at spørge nysgerrigt i stedet for. Det var ikke fordi blod smagte godt i hendes hoved, så hvordan nogen dog kunne være afhængig af så ulækker en ting, forstod hun ikke.

Han løftede snart sin hånd, og hun betragtede den roligt. Som han nævnte en skaber, blev hun naturligvis endnu mere nysgerrig. "Your creator, how was he.. or she..?" endte hun med at spørge.

Han måtte lige tænke lidt over det da hun spurgte om smagen på blod. Egentlig så vidste han det jo godt men samtidig så var det overraskende svært at forklare. For ham var det der jo bare på en eller anden måde.
Men hun spurgte så hun skulle også have et ærligt svar.
"It depends on where it is from. Elven blood is really sweet, where Angelblood gives a spicy tingle. Devils blood i imagine must be like eating a strong chili.... Other than that the taste can be affected of peoples emotions and whether they are under influence of something"

Da hun så spurgte til hans skaber, blev han for en stund fjern i blikket. Nærmest som om han lige skulle igennem et flashback. Så kiggede han frem foran hende igen og forklarede:
"My creator was cold..... Ruthless..... Efficient.... He was a Father to me so that is the name i came to call him by.... He was the one who trained me as an assassin.... As my final test i had to kill him...."

At det var svært at forklare, tænkte hun ikke over. For hende ville blod jo smage ens, hun tænkte ikke over at det for vampyrer var anderledes, men når han nu forklarede det og sådan beskrev de forskellige smage fra de forskellige racer, gav det vel god mening. Det var den føde de fik, dermed var det der deres smagsløge var mest udfordrede. "That is interesting.." svarede hun stille. Så hendes blod ville være sød? Medmindre hun havde injiceret sig med alt mulig sjovt, eller på den anden måde tager stoffer eller drukket alkohol. "Can you get drunk from drinking blood with lots of it?" sprugyd Hun da spørgsmålet pludselig poppede op i hendes hoved.

Spørgsmålet om hans skaber fik i mellemtiden sat tanker i gang, og vakt minder. Det var tydeligt for hende. Hun gav ham al den tid han behøvede og lod ham tænke sig om og svare i dit tempo. Da svaret omsider faldt, sad hun stille. "And you succeed of course.." andet kunne hun ikke forestille sig.

På en måde var det forfriskende at tale om alt det her selvom det var nogle noget voldsomme flashbacks man kunne få af det.
"Drunk? Actually i am not sure..... I have heard of it but i have never tried it myself. But i could clearly taste it last time you came to my home...."

Til hendes kommentar omkring hans Skaber nikkede han stille. "Yes i did..... It was sort of a ritual..... I had to cut out his heart and drink the little blood left in it.... I gave him a funeral pyre to honour him" Det var et eller andet sted det sværeste drab Zakaroff nogensinde havde udført. For han så jo sin Skaber som sin fader. En fader der gav ham et formål

Hun havde intet imod at snakke om det, det var ærlig talt ikke meget hun vidste om andre racer så at han gad svare på hendes utallige spørgsmål var skønt. Snart fortalte han at det ikke var noget han havde prøvede før, og tilføjede at han havde smagt det i hendes blod sidst. "I can imagine. I was both drunk and taken drugs.." svarede hun med en trækning på skuldrene.

Fortællingen om hvordan han havde dræbt sin skaber, efterlod hende tavs. Det var underligt. Hvordan kunne man slå et andet væsen ihjel, og ikke mindst, et man anså som værende en fader figur for en? Hun forstod det ikke helt. "I don't understand why you had to kill him. How did he let you? I mean... Didn't he want to live anymore? Why sacrifice his life ..?' spurgte hun undrende.

Ved hendes spørgsmål måtte Zakaroff kigge lige ud i luften, og han havde en idé om at hvis han havde tårekanaler, ville hans øjne være våde nu. Men det var også kun den her ene ting og så hans kone der kunne få ham til det.
"He didn't let me..... I had to use everything he ever taught me....
He was old of heart i guess.... He wanted his legacy to live on.... In me.... I was raised to be the perfect killer.... His last words to me was...... 'I die a proud father'......."
Zakaroff havde aldrig åbnet om den gang for nogen. Der var en enkelt gang en der havde tirret ham med det. Vedkommende døde over syv dage

Hun kunne mærke det her påvirkede ham, han var mere stiv i kroppen end normalt, hans blik... Ja det hele. Derfor så hun bare roligt mod ham, roen blev dog erstattet af sorg ved hans historie. "At least he was proud of you till the very end" svarede hun, løftede hånden og strøg hans kind. "I am sorry I reminded you of that.." fik hun tilføjet hurtigt efter. At de ham sådan forvirrede hende og bekymrede hende. Hun kunne ikke klare at han havde det dårligt.

"Indeed he was.... His training was merciless..... A test of every fibre of my being.... But i am very proud of what i could manage...."
Han rystede kort en gang på hovedet som om han lige skulle hive sig tilbage fra et flashback hvorefter et overraskende intenst blik hvilede på hende.
Det var som om han i sandhed huskede hvor han kom fra hvilket gav ham en mere.... aura af at være et sensuelt og dødbringende rovdyr.

"Don't be sorry..... You have to know where you come from to know where you are going"

"I understand..do you know why he chose you?" blev hendes næste spørgsmål. Hun ville trods alt gerne vide det, vide hvorfor lige netop han var blevet valgt. Det havde næppe været et tilfældigt valgt, det ville i hvert fald komme bag på hende.
Som han rystede på hovedet, løftede hun hånden og lod den strejfe hans kind. Pludselig vendte han dit blik mod hende, intensiteten ..sensualitet .. det kom bag på hende. Hun elskede det udtryk, vidste ikke hvorfor, men det havde en ubeskrivelig magt over hende.

Hun sank en klump og nikkede, han havde vel ret. "True,
I just didn't want to remind you of something you rather don't think about" prøvede hun nu alligevel at forklare. Blikket kunne hun stadig ikke tage fra ham.

Hans intense blik veg ikke fra hende på noget tidspunkt, han virkede mere dragende nu da han havde fået lov at åbne op om den del af sig selv.
"I was chosen because i killed my captain... I was in the city guard at the time.... The captain beat his soldiers and raped a woman from town every once in a while. One night i had enough and i stabbed him in the heart while i was the last thing he ever saw...."

Han betragtede hende meget intenst som hun forklarede hvorfor hun undskyldte. Det gav vel egentlig god mening.
"You didnt.... It have just been a long time since i have talked to anybody about it"