I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)

Trods fortællingen om at han var blevet valgt fordi han havde myrdet en mand, så sad hun og stirrede på ham. Hans tone og dragende væsen hypontiseret hende, og hun kunne ikke få blikket fra ham. "He deserved what you did to him" svarede hun.

Det troede hun gerne, på det punkt var deres liv ret ens. De havde ikke mange bekendtskaber eller tætte forhold så de snakkede om den slags. Undtagen med hinanden åbenbart. "Well...now you got me to talk with" svarede hun lavmælt men ærligt. Hun lyttede gerne.

Han nikkede til hende selvom hans dragende blik ikke blev fjernet fra hende. Ikke at han havde lyst til det for hun dragede lige så meget ham. Det kunne selvfølgelig godt være hun ikke vidste det men det var sådan det var.
"Yes he did.... I had to escape the town because it was still murder.... After 6 months in the forest, Father found me"

Hendes ord ringede klart i hans indre nærmest som om han var sikker på de var rigtige.
"Indeed i have..... And you can always come to me....."

"Six month.. that is a long time" svarede hun stadig lavmælt. Hun kunne ikke tage blikket fra ham, hans blik gjorde det svært at tænke overhoved så det var et under at hun fulgte med i samtalen i det hele taget. "I know I can,
thank you, I appreciate it" svarede hun dog alligevel. Et øjeblik eller fem var hun tavs inden hun rømmede sig "You are distracting me with the way you look at me" sagde hun derpå. Hvor det lige kom fra, anede hun ikke. Måske en anelse for direkte.

"I am glad.... There is always place for you.... "
Han grinede ganske kort af hendes ord men på en måde så man var sikker på det var positivt. Som han så ud lige nu, styrede han jo ikke selv.
"I can look away?..... It is kind of hard to change the way i look....
My eyes are as you see......"
Det var jo ikke fordi han ville distrahere hende men det generede jo heller ikke da det lod til at være for noget godt

Hans svar betød en del for hende, hvad han formentlig kunne fornemme.
Kigge væk? "No!" blev hendes svar måske lidt for brat, men han skulle ikke kigge væk. Hun kunne godt lide at han kiggede på hende. "I like the way you look at me" tilføjede hun kort efter. "I want to kiss you.." endte hun med at sige kort efter. Hun sagde de underligste ting i dag.

Han grinede lavt inden han nikkede til hende og lagde hånden roligt på hendes knæ.
"Do not worry.... I have no intention of looking away...... You are most pleasing to my eyes........" Han havde jo intet problem med at sige sin ærlige mening og hun fortjente jo at høre den.
Da hun så sagde hvordan hun havde lyst til at kysse ham, smilede han så tænderne var blottet alt imens han lagde en finger ved hendes kæbe.

"What is stopping you?......"

Hun smilede svagt ved hans svar, og selvom det betød en del for hende at han godt kunne lide hendes udseende, men hun lignede stadig lort.. om end hun duftede bedre end ved hans ankomst. Det havde været rart og tiltrængt med et bad. "Glad you think so" svarede hun blidt.

Frem for at grine af hende, eller synes hun var underlig.. strejfede han hendes kæbe med en enkel finger, og hun fik snart udsigt til de spidse tænder hvorfor hun sank en klump. ".." hun havde åbnede munden, men intet forlod den, og derfor klappede hun i igen, og i stedet, strakte hun halsen og trykkede læberne mod hans, kysset blødt og knap så heftigt som hun ellers ar vant til med ham. Hendes hånd som havde nussede ham, lukkede sig nu om hans sorte skjorte, og hun holdt stramt fast og stoffet mens hun gjorde kysset dybere.

Som hendes ord ikke kunne komme ud, knurrede han sensuelt og sagde heller ikke noget. Det var i en situation hvor ord alligevel var overflødige.
Netop som hun trykkede sine læber mod hans, lagde han armen fast om hende og kyssede tilbage med samme stigende lidenskab. Det at hun holdt fast i hans skjorte gjorde ham absolut ingenting.
Selvom det ikke var som et voldsomt kys som normalt med de to så var der stadig meget stor intensitet i det

De var bestemt i en situation hvor ord var overflødige, og hans knurren var svar nok for hende og udraderet hvad end tvivl eller usikkerhed hun skulle have haft.
Hurtigt voksede kysset i intensitet, og hun mærkede den sædvanlige varme skylle ind over hende og sprede sig ud i kroppen, helt ud til fingerspidserne. Hans arm endte også om hende i et tæt greb, og hun trykkede sig villigt ind mod ham. Kyssede udviklede sig, blev dybere, mere intenst, mere krævende, og selvom det havde startede stille og roligt, endte det langt mere som det hun var vant til med ham. Hendes krop var vakt, hendes sind i oprør, og alligevel var hun lige hvor hun ville være...

Han kunne selv mærke en velkendt fornemmelse brede sig i kroppen som deres kys tog til i intensitet. Det var ganske vist ikke det han havde tænkt over som han var blevet tilkaldt for at se til hende, men måske var det bare en effekt de havde på hinanden. I hvertfald var det helt fantastisk.
Selvom deres kys blev mere voldsomt og intenst, så var han stadig på et vis punkt bevidst om hvor følsom hendes krop kunne være ovenpå den sidste tid hun havde været igennem.
Og hvis ikke hun ville have det, skulle hun nu nok gøre opmærksom på det

I øjeblikket fulgte hun blot et instinkt, hun tænkte egentlig ikke så langt. Sjovt som hendes hjerne havde det med at slå fra, det måtte være over ham.. noget ved hans duft eller magi.. hvad skulle det dog ellers være?
Hun rykkede sig op på hans skød, trykkede sig blidt ind mod ham, og fortsatte kysset i noget tid. I syvende og sidste måtte hun dog bryde det, for at få vejret. Hun lagde sig ind mod ham, og sad ellers bare der et øjeblik for at mærke ham.

Han gjorde intet for at forhindre hende i at sætte sig på hans skød, tværtimod trak han hende nærmest der op. Det var jo noget han ligeledes gerne ville have. Det intense kys blev også holdt i så lang tid hun kunne hvorefter han kort så hende i øjnene. Den nærmest vækkede glød i hans øjne var på ingen måde blevet mindre.
Da hun så puttede sig ind til ham, lagde han den ene arm godt om hende og den anden på hendes ben så hun sad bedst muligt. Selvfølgelig placerede han ikke hånden hvor forbindingen ville være

Hun sukkede mod ham, og lukkede kort øjnene. Der var stille, ingen vejrtrækning.. ingen herterytme... hans bryst var helt stille. Det var på mange måder trist, eller også var hun træt og sentimental. Hun burde nok finde ro hvis ikke han skulle tro hende mere skør end hun egentlig var. "I really wants to stay up with you.. sit here all night.. but I am tired.." endte hun med at sige og løftede sit blik mod ham. "If you want, you can lay down by my side.." om han ville sove eller ej var jo frivilligt, men nu fortalte hun ham at hun i hvert fald gerne ville have ham i nærheden.

Han så hende meget intenst i øjnene imens han lyttede til hendes ord. Selvfølgelig var hun træt, hendes krop og sind havde været under meget voldsomt pres det sidste stykke tid. Det tog ham dog ikke lang tid at svare på hendes anmodning.
Meget langsomt rejste han sig med hende i armene hvorefter han gik hen til sengen og sagde:
"I will happily lay by your side for as long as you need it.... I was hoping you would ask me.... We better prepare for bed then...."
Meget langsomt satte han hende ned på sengen

Hun havde ikke lige regnet med at han ville bære hende i seng, men hun klagede nu ikke. Hans svar fik hende til at smile skævt. "Thank you" hviskede hun retur. Hans forståelse var guld værd, og hun følte sig heldig for en gangs skyld. Han var omsorgsfuld og forsigtig med hende, og selvom hun ikke gik i stykker, så var det rart at der var nogen der tog sig af en. At man betød noget. Hun havde ikke meget på i forvejen, så hun beholdt dem smule hun havde på, og lagde sig tilrette i sengen. Hendes krop var godt udmattet. Der var rigeligt med plads ved siden af hende, men sengen var langt fra så stor som hans.

Efter hun havde lagt sig til rette i sengen, afklædte han sig selv da han jo stadig havde en del på. Det eneste han egentlig beholdte på var et par stramme sorte boxershorts. Den eneste forandring i forhold til hvad hun havde set var at brandsåret fra solen var næsten helt væk nu.
Derefter lagde han sig roligt ned ved siden af hende og lod hende så ligge som hun gerne ville have.
"You're welcome Angelique.... I want you to feel good....."
Han kunne slet ikke huske hvornår han sidst havde lagt sådan

Hun havde ærlig talt ikke forventede at han ville tage tøjet af, men det gjorde han. Hun lå blot og betragtede ham stille mens tøjet langsomt kom af. Han så ligeså fantastisk ud som hun huskede det, og brandsåret på hans arm var næsten væk.
Kort efter lagde han sig op i sengen, og hun lagde sig ind til ham. "I feel good here.." svarede hun lavmælt. "Like this.." tilføjede hun, lukkede øjnene, lagde hånden mod hans bryst. Et suk brød hendes læber, den varme ånde ramte hans kølige hud.

Selvom han var vampyr, så var det tydeligt at han tog sig meget godt af sin krop. Ganske vist var kroppen jo egentlig død men den kunne stadig huske bevægelser og udholdenhed og lignende når man gjorde det nok.
"So do i...... Hope i am not too cold?"
Han havde jo ikke nogen illusion om hvor kold han rent faktisk var, det havde jo været sådan i hundreder af år.
Stille lagde han hånden på hendes skulder imens han intenst betragtede hende. "It feels nice...."

Ja han var kold, men takket hver hendes egen evne var hun varm. Nok kunne hun ikke fremmande ild uden en kilde, men hun bar alligevel på en indre varme der kom til hendes fordel af og til, som nu. "You are not. My second magical power is fire, normally I don't freeze unless I am tired or weak.." svarede hun. Måske var hun ikke så stærk eller frisk i øjeblikket, men maden og badet havde givet hende styrke nok til at klare hans kulde for nu.
Hans hånd endte mod hendes skulder, og hun smilede svagt og så mod ham. "It really does.." svarede hun lavmælt. Hånden havde hun flyttede fra hans bryst, til hans kind.

"I am glad to hear..... Then my touch will not feel like cold of the grave to you......"
Ud fra hvad hun sagde, gav det jo egentlig god mening at det ikke generede hende lige nu, når hun havde fået et bad og spist noget. Det gjorde ham glad indeni at hun havde fået det bedre på grund af ham, forhåbentlig.
Som hun lagde hånden på hans kind, flyttede han sin egen hånd og holdt hendes på hans kind.
Efter han havde set hende i øjnene, spurgte han: "Tell me Angelique..... When you look into my eyes.... What do you see?...."

"You don't" forsikrede hun ham om.
Hans hånd endte over hendes, og deres blikke mødtes igen. Så stillede han hende et spørgsmål, efterlod hende tænkende et øjeblik. "I see.. a man, a strong man.. a lonely man. A man who misses care, love, friends. I see an independent mand, with a lot of unleashed feelings. I see a man with a past filled with pain. I see warmth...I see safety" svarede hun lavmælt. Måske var det ikke det svar han forventede, måske snakkede hun så meget, men hun var ærlig.

Hans øjne lyste næsten klart blå i det rum der var begrænset oplyst imens hun talte. Hun havde en måde at tale på der ligeledes gjorde noget ved ham.
Så strøg han hende blidt på kinden med en negl der meget meget let strejfede hende imens han så kom med et svar på hvad hun sagde:
"I cannot tell if what you see is true..... But within me.... They ring true..... It is like.... Your heart sings a song mine can hear.....
And safety.... I will keep you safe as you will let me....."

Hans øjne glitrede i et blåt skær, der var så beroligende. Hans negl strøg snart let over hendes hud ved kinden, og til trods for det var et let strejf, så sitrede hun let.
Det var et svar der virkelig overraskede hende, hvorfor? Ja hun anede det ikke helt. "I want to feel safe, and I do feel that around you. Just because you are close. It is.. unbelievable this.." hun afbrød sig selv, og rystede svagt på hovedet. Hendes puls var steget, og hjertet slog hastigere i brystet hvad han formentlig kunne høre. "You can hear my heart pounding, right?" endte hun med at spørge dæmpede i stedet for.

Hans blik veg ikke fra hendes på noget tidspunkt i det hun fortalte hvordan hun havde det med det hele. Eller i hvertfald i første omgang. Hendes ord gjorde ham også rigtig glad for han håbede jo på han havde sådan en indvirkning på hende på den ene eller anden måde.
Da hun så afbrød sig selv og spurgte sådan, nikkede han og smilede nærmest lige så intenst som hans blik.
"Yes i can.... It is a beautiful sound..... A sound i hear everytime i am near you...."

Han nikkede og hans svar fik hende til at trække svagt på smilebåndet. "Well, my heart beats faster when you are around. I guess that says more than any words does." svarede hun. Mere ærlig end lige nu, ville han nok ikke finde hende. Det han hørte nu var en sandhed hun måske ikke var villig til at gentage når solen stod op, eller på et andet tidspunkt. Ikke fordi det ikke var oprigtigt, men når frygt eller tvivl satte ind, havde hun det med at skubbe folk væk. Noget han allerede havde set og mærket på egen krop. ]