Crime Scene

Tusmørket havde langsomt overtaget og det betød at der ikke var mere end en time eller to før Zachary kunne holde fyraften. Lige siden han havde mødt Ashley, havde det altid været højdepunktet på hans dag. Hun gjorde ham ovenud lykkelig og han kunne slet ikke forestille sig en verden uden hende. Han tjekkede sit sorte armbåndsur på håndleddet, blot for at bekræfte tidspunktet på aftenen, men blev afbrudt af en radio som højt og skrattende meddelte en ny sag: ’Der har været et overfald på Belleville station. Vores kilde så en mistænkelig person, der så ud til at bløde fra overkoppen'. Zachary så kortvarigt på GPS’en, før han tog radioen i hånden. ”Det er O’Donnell. Jeg er på Chavroux gade, så jeg kan godt køre hen til togstationen. Ved du om personen ringede til en ambulance?”- ’Nej, vidnet så et par personer på stationen, så de har muligvis ringet til en’ Dette betød, at det nok var bedst at køre hen til stedet først. Da radiopersonen ikke havde informationer om gerningsmanden, håbede han at der ville være mindst en på stationen som havde vidnet dette overfald og at det ikke var for sent at redde offeret. Han trådte hårdere på speederen, så han ville nå hen til togstationen hurtigere.

En nærmest spøgelsesagtig stemning lå over Belleville station – den var øde med undtagelse af tre skikkelser under en lygte nær togstationens murstensbygning. En anden patruljevogn var allerede ankommet og var sandsynligvis tredje mand ved de to skikkelser. Zachary parkede en smule derfra, hvorefter han nærmede sig personerne. Han fangede hurtigt blikket af en ung kvinde, som havde bemærket hans ankomst og kunne ikke tro sine egne øjne. Det var Ashley – dette var han ikke i tvivl om. Det eneste han var i tvivl om, var hvorfor i al verdenen hun havde blod overalt på sine hænder og pletter på sit tøj. For ikke at nævne den kniv som den anden betjent holdt i en bevispose i sin ene hånd, mens han formodentligt afhørte Ashley. ”Ashley, what are you doing here?” spurgte han forundret. ”So you know her?” Officer Grant, henvendte sig til Zachary. En smule overrasket, idet han allerede havde en anden idé om hvem denne pige var. ”She was the only one at the crime scene when I arrived. The ambulance should be here any minute, but he’s unconscious and have lost a lot of blood” Zachary så godt, at de havde forsøgt at stoppe blødningen, men et undrende blik strejfede Ashley idet han vidste at hun havde helbredende evner. ”I found the knife in the trash bin over there” Officer Grant nikkede mod en skraldespand tæt på stedet. ”Nobody has seen anything, so I think we must take her to the station for further investigation” Zachary kunne slet ikke forstå denne sammenhæng, og kunne ikke lade vær med at tro der var sket en stor fejltagelse. Det kunne have været selvforsvar? Eller også havde hun bare været den eneste og første som opdagede den sårede mand. ”Yes, I understand. I’ll take care of it” sagde han, da han bestemt ville være personen som kørte hende til stationen. ”Good” betjenten sendte ham endnu et blik, før han gik tilbage til sin bil med bevismaterialet.

Zachary lænede sig ned til manden, for at mærke hans puls på halsen, der endnu var meget svag. Derefter vendte han blikket ind i Ashleys. ”Please tell me what happened” han vidste jo godt, der var en god forklaring – men det så ikke just godt ud og den anden betjent havde sandsynligvis allerede Ashley som hovedmistænkt, medmindre hun havde noget information der ledte i en anden retning. Derfor var det vigtigt at vide hvad hun havde fortalt Officer Grant, om så hun skulle gentage sig.

Dagen idag havde egentligt ikke været spor anderledes i forhold til så mange andre dage; Ashley var vågnet op side om side med Zachary og selvfølgelig med et smil på læberne, hvilket udelukkende var på grund af Zach - hver dag var en ny dag med ham og muligheden for at lære noget nyt om hinanden eller skabe er uforglemmeligt minde var der. Sammen havde de badet, spist, ja lavet alle de dersens typiske morgenritualer der nu var og til sidst havde de delt nogle kys inden de havde skiltes for begge at gå på arbejde. Muligvis havde hun ferie fra sit studie, men ikke fra Socolate, hvilket hun bestemt heller ikke klagede over, da en dag hvor hun intet havde at lave kunne gå ufatteligt langsomt, og endnu langsommere når hun vidste at Zach havde tidligt fri, hvilket var tilfældet idag. Heldigvis havde dagen var fyldt med chokoladeelskende kunder og var derfor også gået hurtig, ikke at det var noget nyt i December måned.
,,Here you go - and merry christmas and a happy new year from Socolate”, havde hun sagt til den sidste kunde som hun havde afleveret den sidste chokoladeboks for denne aften. Derefter havde hun kikket på armbåndsuret og konstateret, at hvis hun skyndte sig, kunne hun lige akkurat nå sit tog på Belleville station og med den tanke, havde hun begivet sig i retning af stationen.

To timer endnu og han ville være hjemme tænkte hun med et smil. Men smilet og tankerne var forsvundet lige så hurtigt da et smerteskrig havde overdøvet højtalerne på stationen om at toget var forsinket af en eller anden grund. Forvirret havde hun kikket rundt og til sin overraskelse og forskrækkelse, havde hun fået øje på to mænd, hvor den ene stod med en blodig kniv og den anden igang med at falde til jorden og undskylde. “This is just a warning!” Blev der råbt fra den stadigvæk oprejste mand som derefter løb væk, heldigvis i den stik modsatte retning af Ashley. Sekunder efter, og stadigvæk efter chokket af hvad hun havde overvåget, løb hun over til den faldne. ,,Oh my... What happened?!” Hun behøvede ikke svar, men ordene var egentligt også fløjet ud. “Please...” kom det fra fyren, som egentligt ikke så meget ældre ud end hende selv. “...I’m too young to die” hviskede han og i samme øjeblik mærkede hun en varm og fugtig hånd om sin. Den blodige hånd kunne næsten holde om hendes spinkle hånd. ,,I... I won’t”, sagde hun sekunder efter, dog uden egentligt at registrere det ordentligt. Uden tøven slap hun derefter hans hånd og for at se hvor alvorligt skaderne var, løftede hun op i blusen. Såret der kom til syne var langt værre end hun regnede med, men med tanken om at tiden var knap, tøvede hun ikke med at placere hænderne oven på det blødende sår. ,,Rela...” - “..Ouch..” Overrasket, men også i chok over sig selv, kikkede hun ned af sig selv. “What the...” mumlede hun, men nåede heller ikke at sige mere, før en anden stemme bad hende om at fjerne hænderne fra såret.

Politiets ankomst resulterede i at Ashley blev ført væk fra den skadede og selvom hun besvarede de forskellige spørgsmål der efterfulgt bliver spurgt angående det hele, dog mest med svaret: I don’t know, så var hun egentligt ikke helt til stede og dette var udelukkende fordi hun ikke kunne glemme den følelse hun mærkede under forsøget på at heale mandens sår.
“Zachary..” kom det gladere end før som han dukkede op og selv sagde hendes navn, men denne glæde forsvandt lige så hurtigt igen da det hele jo så helt forkert ud. De to politimænd udvekslede ord, om Zachary kendte hende og hvem der skulle føre hende til stationen og til Ashleys held fik Zachary tjansen. Med tanken og frygten for at han ville tro at hun var forbryderen, mærkede hun tårerne presse på. ,,..I was waiting on my train when suddenly I heard one screaming in pain and another saying that this was only a warning. After that the one who did it ran away. He didn’t see me, so I rushed over to him and... “ hun stoppede, bed sig selv i underlæben og overvejede sine ord; skulle hun sige det til Zachary? Han kendte jo trods alt til hendes evner og det undrede ham jo nok også at hun ikke havde healet hans sår. ,,...And I tried to stop the bleeding. I was in shock and I didn’t knew...” Tydeligt med små knæk i stemmen, både på grund af oplevelsen af både et overfald, samt ikke at kunne bruge hendes evne og nu alle de stirrende og dømmende blikke, ville hun egentligt alle mest mærke Zacharys arme om hende og gemme sig væk, men hvor godt det ville være anede hun ikke. ,,Please.. Can I just.. I have blood all over me..!” En smule panisk slog hun ud med armene og uden at være helt klar over det, begyndte tårerne at trille ned af kinderne.

Med blikket intenst rettet mod Ashley, lyttede han tålmodigt til hendes forklaring og kunne tydeligt mærke at dette langt fra var en situation hun var vand til. Han mødte på arbejde hver dag i farlige miljøer og ønskede bestemt ikke at Ashley skulle vikles ind i nogle problemer. Det var langt fra en verden han ønskede hun skulle komme for tæt på. ”It’ll be okay.. We just need your statement at the station and as soon as the victim feels better, he will confirm your story” sagde han med håb om at dæmpe Ashleys bekymringer. Han nærmede sig hendes krop, for at omfavne hende, da flere og flere tårer trillede ned af hendes kinder. ”It’s going to be fine” bekræftede han endnu en gang, mens han langsomt strøg sine hænder op af hendes ryg. Han kyssede hende blidt på panden og håbede inderligt at ofret ville overleve. Kort tid efter han omfavnede Ashley, lød ambulancens sirene i baggrunden, hvilket fik ham til at trække sig tilbage og se mod ambulancen. To ambulanceredder steg ud af bilen, hvorefter de straks hentede en båre fra bagdøren. De nærmede sig den sårede mand og mærkede efter livstegn inden de løftede ham op på båren. ”Han har fået et knivstik i maven og har været bevidstløs i et par minutter” sagde Zachary på fransk til den mand som så mod ham. Manden nikkede og fik ellers løftet manden ind i ambulancen, hvorefter den ene af dem blev hos personen og den anden satte sig ind på førersædet. Han så kortvarigt ned på blodpletten på asfalten, hvorefter han atter fokuserede på Ashley. ”Come with me” det var ikke just behageligt at stå på gerningsstedet. Hvem vidste ikke hvilken skræmmende hændelse hun lige havde været vidne til, så det var nok bedst at komme hurtigt videre. "I'm just grateful that you're unharmed. But after what you heard them talking about, was it clear that they knew each other?" hvis det var banderelateret, gav det anledning til en større eftersøgning, men det var heller ikke sikkert at hun havde hørt nok til at vide det. Gerningsmanden advarsel, kunne dog sagtens betyde at han ville slå til igen, såfremt den sårede mand ikke gjorde hvad der blev ønsket.

Da de nåede bilen åbnede han fordøren på højre side, så Ashley kunne stige ind. ”I only have a towel and hand gel to clean your hands” hendes hænder så meget blodige ud, eftersom hun havde hjulpet med at lukke såret eller forsøgt at heale ham.. måske afbrudt af den anden betjent. Han rakte ned i sin taske bagved for at finde et håndklæde, mens den lille flaske med håndgel var i handskerummet som han åbnede til  hende. ”Was your magic to weak to heal his wound?” spurgte han, da det bestemt havde undret ham - men det kunne være der var en god grund til at hun ikke havde helbredt såret. Zachary vidste bare ikke hvilken. Han gik over på den anden side af bilen og satte sig ind på førersædet. Han tog radioen i hånden, og indstillede den tilbage til radiopersonen. ”It's O’Donnell. I’m driving back to the station with a witness from Belleville station now. The victim has been delivered to the hospital and they will contact you with an update later tonight” han trykkede på sluk knappen, hvorefter han startede motoren og kørte væk fra togstationen.

Troede Zachary virkelig at Ashley var den skyldige? Var han den type politimand der dømte, skød og derefter spurgte? Nej, det var umuligt - han kendte hende og Ashley kendte ham. Og så længe Zach troede på hende, så kunne de andre politimænd hoppe til Langtbortistan. Med en smule mere styr på tankerne og følelserne, men dog ikke på de mange snøft og forsat trillende tåre, lod hun hovedet ramme hans bryst i omfavnelsen og i et ganske kort øjeblik føltes alt bare bedre. Tit havde hun følt og tænkt tanken at han var stand til at læse hendes tanker, og det eneste hun virkelig havde haft brug for under hendes lille panikanfald, og som han så havde givet hende, var hans arme om hende, hvilket hun egentligt slet ikke havde forestillet sig ville være sket før de havde været selv, nu når han var på arbejde. Vidste de andre betjente overhovedet at de var sammen? De vidste nok at han havde fået en kæreste, men om de vidste at det var hende, anede Ashley ikke. Men måske havde de en anelse nu.

Uden af ligne en der smuglyttede, fik hun overhørt Zachary og ambulanceredderens snak om den sårede. Derefter fulgte hun med Zach væk fra fra gerningsstedet og hen til bilen. ,,I was lucky..” kommenterede hun dæmpet, til hans første kommentar om at han var glad for at der ikke var sket hende noget. Havde manden set hende så... ja hun turde slet ikke tænke på hvad der kunne være sket. ,,.. But it seemed so.. when I arrived they both were there and by judging how they stood and the mumble I heard, it was like they was.. close?” Det lød mærkeligt, specielt at sige højt, men hellere give alt, mærkeligt eller ej, og så forhåbentligt finde den skyldige.

,,Thank you”, kom det dæmpet og et lille påtvunget smil kom til syne. Hun takkede ikke for en ting, men alt; hvordan han tacklede det hele og stadigvæk formåede at virke professionel men også at tænke på hende. Og bare det at hun kunne vaske sine hænder ville Ashley blive glad. Uden tøven begyndte hun at vaske hænderne flittigt i håndgellen og derefter for at få den ubehagelige følelse væk brugte hun også håndklædet.
Spørgsmålet kom ikke som en overraskelse, nej faktisk var hun overrasket over at det ikke var kommet før. Men hvad skulle hun svare? Hun havde mærket noget, men egentligt så havde Ashley ikke lyst til at sætte alle mulige skræmmende tanker i hovedet på Zachary - var der overhovedet muligt? ,,I tried..” Afslørede hun til sidst og skævede samtidigt ned på hendes egne lår. Det var svært, sværere end noget andet lige nu at kikke på Zachary - hvorfor følte hun at hun havde svigtet? ,,But somerthing happend. It was like ... I couldn’t or like he was immune..”

”Thanks for letting me know. I’m sure we will get the rest of the story when the victim is awake” det var altid vigtigt at få så meget information som muligt, da politiet normaltvist satte mange kræfter ind mod voldsforbrydelser. Gerningsmændene skulle nødigt gå frit rundt da de udgør en stor fare for samfundet.

Han gengældte hendes smil, idet hun takkede ham. ”You’re welcome, sweetheart” det var det mindste han kunne gøre, nu hvor hun sandsynligvis ikke havde skiftetøj med. Det var ikke det rareste at have en anden mands blod på hænderne og betjentene ville nok kigge ekstra nysgerrigt efter hende, hvis hun havde en masse blod på sig. Han vidste dog også at de ligegyldigt hvad stadig ville være meget interesseret i hende – Zachary havde praktisk talt ikke snakket om andet den første måned de kom sammen. Hans partner havde også set billeder af hende, så hvis han stadig var på arbejde, ville han kunne genkende hende.
Han lyttede til hendes forklaring om hvorfor hendes evne ikke virkede – men der var bare noget der ikke stemmede. Han havde i hvert fald ikke hørt om et væsen der var immun overfor healing, men på den anden side var Ashley ikke umiddelbart skadet, så han kunne heller ikke se hvorfor evnen havde svigtet hende. ”Are you sure you’re feeling okay?” de grønne øjne vendte ind i hendes. Den teori der gav mest mening var, at hun var svag eller syg på en eller anden måde. Det var i hvert fald almen viden indenfor magiens verden. Med den lille bekymring i baghovedet, rettede han ellers blikket mod vejen og fortsatte kursen mod Législation.

Ved stationen kørte Zach ned i en kælder til de andre patruljevogne, hvorefter han atter steg ud og åbnede døren for Ashley. ”It shouldn’t take too long” – dette håbede han i hvert fald. Han kunne ikke rigtig tyde hvad hans kollega mente om Ashley, da han forlod togstationen. Såfremt det bare var en smule papirarbejde, som han forventede, ville de være på vej hjem til deres træhytte indenfor en halv time.
Dernæst bevægede han sig ind af en dør og op af trapperne til en gang med kontorer på hver side. En enkelt mand sad i et af kontorerne, hvorefter Zachary gik ind til ham. Det var tydeligt at han mest af alt betragtede Ashley og undrede sig over hvem hun var. ”Hey Alex. The witness from Belleville station is my girlfriend Ashley, so there is no reason to have her under observation. Has Officer Grant sent the knife to examination?” han lod blikket hvile afventende på Alex. ”It’s nice to meet you Ashley, how are you?” smilede han venligt og lagde et par dokumenter på skrivebordet foran ham. ”Yes, they will have the results ready by tomorrow. If you’ll just finish the report, you two can go home”. ”Great. Thank you for today” Zachary trådte ud af lokalet og ind på sit eget kontor. ”It seems that Officer Grant went home, so I'll just finish up the report until the new evidence arrives” sagde han til Ashley, før han satte sig ned i sin kontorstol og fandt sagsbehandlingsmappen frem på computeren foran.

Huskede hun mere, ville hun uden tvivl informere Zachary, eller en anden politimand om det hurtigst muligt, men indtil videre havde hun fortalt alt, og så kunne hun ikke gøre mere - og heldigvis følte hun sig ikke helt ubrugelig mere, men det var nok også kun på grund af Zach’s ord og tak for at hun fortalt informationerne til ham.

Efter Ashleys lille, men meget uforklarlige forklaring på hvorfor hun ikke havde healet knivsåret, fik hun endelig mod til at løfte hovedet og se på Zachary. Hun havde fortalt hvordan landet lå, men alligevel også undladt nogle informationer, hvilket lige nu virkede som det bedste. Og Zachary så også lige så forvirret ud som Ashley sikkert have gjort da hun havde forsøgt at heale såret men så havde oplevet den der mærkelige fornemmelse i hele kroppen. Et skævt smil formåede sekunder efter hans spørgsmål at komme til syne på læberne. ,,I’m fine.. A little tired but that shouldn’t do it” overbeviste hun sig selv og forhåbentligt også Zach om. ,,..Maybe it was the shock”, tilføjede hun derefter, forsat for at berolige Zachary om at hun var i tiptop form - eller var det mere til hende selv?

Som de drejede ind til stationen og ned i kælderen kunne Ashley ikke undgå at sidde og stirre ud af ruden; apoteket lå dumt nok lige overfor politistationen. Kunne det virkelig passe? Hun havde ingen symptomer haft, INGEN.. men de brugte heller ikke beskyttelse og hun havde ærligtalt ikke tænkt specielt meget over det de første mange gange, lige indtil en veninde havde nævnt at nu beskyttede de sig vel. Dertil havde hun spurgt både veninden og sig selv om det overhovedet kunne lade sig gøre, at en engel og en aspara kunne blande sig med hinanden.
,,Oh..” Rømmede hun sig overrasket, idet døren til bilen pludselig blev åbnet og Zachary delte sine tanker om at det ikke burde tage så forfærdeligt lang tid - hun havde siddet alt for optaget i sine tanker om hvilken dum undskyld hun skulle finde på for at komme over til apoteket. Uden helt at være klar over hvad hun skulle svare, blev hun enig med sig selv om bare at nikke og sende et lille smil som fortalte at hun forstod hvis det nu endte med at tage længere tid.

Uden tøven fulgte hun tæt med Zachary og på det der virkede som et split sekund var de allerede væk fra kælderen med alle politibilerne og oppe i en kontorbygning med ingen mennesker. Et lille smil blev sendt til manden, den eneste i bygningen, bag bordet, og det blev også kun større da Zachary præsenterede hende som hans kæreste - ikke at hun troede at han var flov over det, men hun stod trods alt med blod på tøjet og manden vidste jo udemærket godt hvorfor hun var blevet taget med. ,,My pleasure Alex”, svarede hun og tilføjede samtidigt også hvordan hun stadigvæk var lidt i chok over hele oplevelsen. Samtalen mellem de to politimænd var kort og det ærgrede ærligtalt Ashley hvordan hun havde mødt en af Zach’s kollager, men forhåbentligt kunne de mødes under andre og bedre omstændigheder en anden gang. Det blev til et hurtigt farvel før hun drejede om på hælen og fulgte trop efter hendes egen personlige politimand.

For at det ikke skulle være løgn, så var det første gang hun var henne og besøge politistationen; og nu stod hun der, i hendes kærestes kontor og betragtede skiftevis ham og ellers indretningen af kontoret, og samtidigt tænkte hun på hvordan hun kunne komme over til apoteket uden at afsløre alt for meget. ,,Zach?” Spurgte hun så endelig og trådte nogle skridt over til ham. ,,Am I allowed to go outside? I could really use some fresh air right now..” Spurgte og forklarede hun, i en tone der afslørede at hun lige nu havde brug for nogle minutter selv og manglede noget koldt luft til at varme kinderne op. ,,and I’m not gonna run away” tilføjede hun derefter og trak samtidigt en smule mere op i mundvigen - dårlig joke, men hun prøvede.

Det beroligede ham, at hun ikke følte sig syg på nogen måde, men det var alligevel underligt. De var nok bedst at holde øje med om det gentog sig i fremtiden, ellers var det sikkert chokket der gjorde udfaldet. ”Yeah, you’re probably right” istemte han. Ashley virkede til at være opslugt af tanker, men det var der vel heller intet at sige til efter hvad hun lige havde oplevet. Derfor blev rejsen imellem dem ganske stille, men det varede heller ikke længe før de nåede politistationen.

Zachary var gået i gang med at skrive informationerne ned på computeren, da Ashley stillede et spørgsmål. Han vendte blikket op på hende og var en smule uforstående for, hvorfor hun ikke bare ventede indenfor sammen med ham. ”Uh..” han stoppede sig selv, idet han skulle til at spørge om hun var okay. Det havde han allerede gjort én gang, så hendes svar havde formentligt ikke ændret sig. Hvis hun gerne ville være udenfor, skulle han ikke stå i vejen for det – også selvom det kun var fem grader varmt. ”Of course. Just wait right outside the main entrance. I’ll meet you in 5 minutes” smilede han. Det burde være nemt for Ashley at finde hovedindgangen, da man kunne se receptionen igennem en indvendig glasrude fra gangen. Udenfor indgangen var hans sorte chevrolet cruze ligeledes parkeret, så det havde ingen betydning at hun ville vente udenfor. "We have cameras, so if you run away I might have to arrest you" svarede han drilsk tilbage, til hendes kommentar. Hun var trods alt en mistænkt, om end ikke en meget svag mistænkt, da Zachary var sikker på de ville finde mange spor der ledte i en anden retning. Desuden stolede han selvfølgelig på hende, så det faldt ham ikke ind at tjekke overvågningskameraerne, men snarere at få skrevet rapporten færdig så de kunne tage hjem.

Kontoret var blevet tildelt efter han blev forfremmet sidste år, men var ikke indrettet specielt fyldestgørende. Der var en brun lædersofa, og ellers et stort træskrivebord med en kontorstol og to andre stole på den anden side, i tilfælde af at han skulle afholde samtaler. Et par minutter gik mens han færdiggjorde rapporten og nu kunne han ikke andet end håbe på, at fingeraftrykkene på kniven ville lede dem nærmere på gerningsmanden. Han gik ud på gangen og spurgte en tilfældig medarbejder om nyt fra hospitalet, men de havde intet hørt – så det måtte han vente med at finde ud af til i morgen. Han sagde tak for i dag til de resterende personer, hvorefter han trådte ud af hoveddøren for at finde Ashley.

Ashley havde nær sukket af bare lettelse ved Zachary’s svar, men hun havde holdt det tilbage da et suk som tydeligt udstrålet lettelse med sikkert kunne havde signaleret noget, bare et eller andet, men måske overtænkte hun det også bare. Det blev til et lille grin over hans svar og derefter et kys i panden hvorefter hun så forlod kontoret.
I et roligt tempo bevægede hun sig igennem gangen og så snart hun gik ud af døren til hovedindgangen kunne hun allerede se over på et af byens apoteker. Med et suk tog hun endelig sig sammen og istedet for at gå direkte over til Zachary’s bil som hun kunne de fra indgangen, gik hun istedet imod apoteket, dog i lidt hurtigere tempo end før - hun vidste trods alt ikke hvor længe hun havde før Zach ville komme ud og lede efter hende.

“What happened to you?” Spurgte den ældre dame som stod bag kassen og hentydede selvfølgelig til blodsporet på Ashley’s jakke. ,,Oh.. It’s.. nothing” svarede hun med et lille skuldertræk, samtidigt med at hun sendte damen et ganske svagt smil. Forklaringen var tam, ja Ashley kunne sikkert godt havde fundet på noget bedre, men lige nu lå hendes fokus et helt andet sted og det var på de to graviditetstest som hun havde placeret på kassen og nu skulle betale for. “Do you want a bag?” Blev der spurgt i en venlig tone, så snart købet var overstået. ,,Yes please..” - “it’s best to do it in the morning.” Og med et taknemmeligt lille nik og måske en anelse flovt smil tog Ashley imod posen og i et hurtigt tempo forlod hun apoteket.

Hvor længe Ashley havde været der inde anede hun ikke, men hun havde været heldig at der ingen mennesker og derfor ingen kø havde været. Af hvad hun kunne se, så stod Zach heller ikke og ventede på hende lige nu.
Posen blev proppet ned i jakkens lomme og heldigvis kunne hun gemme det hele væk til at intet så mistænksomt ud.
,,Done?” Spurgte hun dæmpet, som hun trådte frem for bilen og så hen på Zach med et lille smil. Det lignede forhåbentligt bare at hun havde stået op af bilen og ikke lige var kommet fra apoteket.

Zachary fandt Ashley stående ved bilen og klikkede derfor på sin bilnøgle i sin gang mod hende. ”Yeah. I just hope the victim is going to be okay” det var den eneste bekymring han havde, da han trods alt ikke vidste bedre end at manden havde mistet for meget blod og derfor døde før de kunne nå at redde ham. Der var dog ingen grund til at spekulere mere over det nu, da han først ville få besked i morgen på sin vagt. ”Shall we?” han sendte hende et lille smil, inden han satte sig ind i bilen og fik drejet nøglen om. Han rettede på kraven af sin sorte politiskjorte imens han ventede på Ashley og fik dermed også rettet lidt på bakspejlet så der var et bedre udsyn af bagruden. Da hun havde sat sig ind, så han bagud mens han langsomt bakkede ud af sin parkeringsplads. Da de havde bakket sikkert ud, rettede han blikket mod forruden og satte kursen mod Fôret.

”Did you get your work shifts for the christmas holiday?” spurgte han interesseret. Det ville selvfølgelig være bedst hvis de kunne tilbringe ekstra meget tid sammen over ferien. Hans eget skema var ikke just ønsketænkning, men han havde trods alt fået fri juleaften. Han havde frivilligt taget en ekstra vagt, da han synes det var vigtigere for betjentene med børn at blive hjemme første juledag, når de skulle åbne deres gaver.

Efter et stykke tid kørte han ind på en skovvej og nåede inden længe deres hjem. Han steg ud af bilen, hvorefter han gik om og åbnede døren for Ashley. Han gav hende et hurtigt kys på munden og gik derefter op mod hoveddøren for at låse op. ”It’s been such a long day” sukkede han imens han tog sine sko af i forhallen og fortsatte sin gang ind i stuen hvor han dumpede ned i deres bløde sofa. Han havde været på arbejde i godt 10 timer, så det var ikke så sært at trætheden i kroppen føltes mere overvældende i dag.

Der herskede ingen tvivl; de begge tænkte og håbede på at den tilskadekommet ville overleve, og Zach’s ord fik da også Ashley til at klemme hænderne ekstra hårdt sammen i nogle sekunder; hun ville føle at det var hendes skyld hvis han ikke overlevede, og ikke nok med det, hvordan ville det så ikke se ud for hende? Hun havde været på det forkerte sted det forkerte tidspunkt og var den eneste mistænkte lige i øjeblikket, ærligtalt så så det ikke specielt godt ud for hende.
Med et smil og lille nik satte hun sig til sidst ind i bilen og før hun vidste af det var de allerede på vej væk fra politistationen og på vej hjem.

Som Zachary startede samtalen slog hun blikket over på ham. Et lille skævt smil formede sig over Ashleys læber ved tankeren om at det ville blive deres første jul sammen, også selvom hun ville komme til at arbejde det meste af December, men heldigvis havde hun alligevel fået lov til at få fri tidligere på juledagene. ,,Yeah” svarede hun og placerede samtidigt hånden blidt oven på hans som befandt sig nede på gearstangen. ,,It could be better, buuut at least I'll be home early Christmas day.” Uden helt at vide med sikkerhed på hvordan hans vagtplan så ud, så håbede Ashley allerede at de dage hun ville få tidligere fri, at Zach og hende kunne tilbringe ekstra meget tid sammen - og hvis ikke om dagen, så havde hun intet imod at skulle være vågen hele natten med ham.

Turen hjemad føltes mærkeligt nok både hurtigere, men også længere end det sædvanlige. Af og til skete det, at de fuldes hjemad, men denne gang havde det jo på ingen måder været planlagt - gudske tak og lov for at det havde været ham der havde været tættest på stationen og ham hun havde kørt med til stationen med. Endnu en gang blev hun trukket ud af sine mange tanker ved at bildøren blev åbnet. Med et smil, nåede hun kun akkurat at gengælde kysset, for derefter at træde ud og følge side om side med Zach op til døren.
Zachary var den første til at smide skoene og derefter Ashey. Og som hun blev stående i gangen og overvejede hvordan hun kunne snige testen med ud på badeværelset, lyttede hun samtidigt til hans ord. Med smilet stadigvæk på læberne valgte hun til sidst at bevæge sig over til ham og så snart hun nåede ham, bøjede hun sig ind over ham og gav ham et kys i panden. ,,Mmh - how about....” med et drillende smil hvilende på læberne trak hun sig en anelse tilbage, men ikke alt for langt væk da det hele skulle foregå i dæmpet tone, og med hænderne forsigtigt glidende fra skulderne og ned til den sorte skjortes første knap fik hun på et split åbnet de to første knapper. ,,..I take a quick bath and after that we could.. do anything you want to?” Med et uskyldigt smil, men måske ikke helt uskyldige tanker, lod hun sig glide helt tilbage og væk fra Zachary. Det behøvede ikke nødvendigt at være noget frækt, nej det kunne også være at de besluttede at gå op i seng, med en ulækker ostesandwich eller noget andet og så så et eller andet dumt i tv’et til de sidst faldt i søvn.

Minutter efter befandt hun sig på badeværelset. Jakken blev smidt til vask og den ene test blev pakket ud, mens den anden blev gemt væk. Vandet i brusekabinen blev tændt og efter hun havde læst brugsanvisningen et par gange tog hun sig endelig sammen til at sætte sig ned på toilettet. For at få tiden til at gå, og ikke bare stå og kikke på testen, besluttede Ashley sig for at gå i bad. 10 minutter efter blev vandet slukket og med fornemmelsen af at være ren og blodfri, trådte hun ud og fangede samtidigt er håndklæde der kunne dække den slanke figur. Bevidst havde hun undgået at kikke på vasken hvor testen lå, men til sidst blev hun nødt til det. ,,Oh no...” Sukkede hun og satte sig samtidigt ned på toilettet.

Han kunne nemt forestille sig at chokoladeforretningen havde meget travlt i juletiden og ligeledes op til nytår, men det var altid godt at vide hvilke dage hun havde fri. Sommetider fik han muligheden for at få tidligere fri og var derfor interesseret i at vide hvornår hun var hjemme. Desuden ville han helst ikke have hun gik på mange flere dates med nyfundne vampyrvenner i sin fritid, som hun havde gjort et par måneder forinden. ”I will get off the 24th and then both the 30th and 31st, which is really lucky compared to past years” et lille smil spillede om hans læber, idet han var glad for at få fri disse dage. I de år hvor han arbejdede i politiet uden en kæreste eller familie, havde han været rimelig ligeglad og der var jo også en chance for at få et par nattevagter, så han var ganske tilfreds med sine fridage dette år. Han havde glædet sig som et lille barn, til at holde jul sammen med Ashley og skabe flere lykkelige minder sammen.

Idet Ashley nærmede sig ham i sofaen, lukkede han øjnene et par sekunder for at nyde hendes berøring og dæmpede toneleje. Hvis der var nogen der kunne få Zachary til at glemme hans træthed og flygte ind i en anden verden, så var det alt hvad Ashley gjorde ved ham. Han åbnede de grønne øjne for at se ind i hendes, da hun forslog at tage et hurtigt bad. ”That sounds great” svarede han dæmpet tilbage uden at fjerne det lille smil på hans læber. Det var kun forståeligt at hun ville vaske blodet af sin krop og skifte til noget mere behageligt, så lige i dag behøvede han ikke følge efter hende i bad, som han normalt ville gøre. Han betragtede hende gå ud mod badeværelset, hvorefter han åbnede de resterne skjorteknapper så en hvid T-shirt kom til syne på hans overkrop, derefter rejste han sig op for at gå ind i soveværelset. Han hang sit politibælte op i garderobeskabet, sammen med sin skjorte og fik derefter trukket de sorte uniformsbukser af, så han nu kun var iført sorte underbukser og en hvid T-shirt. Han fandt en vandflaske på sengebordet som han drak en smule af, inden han satte den tilbage og begyndte at tænke over hvad de skulle lave så snart Ashley blev færdig på badeværelset. Han havde mest af alt lyst til at slappe af med Ashley i sengen og nyde hendes nærvær. Hendes stemme, berøring og uimodståelig blik, kunne fremkalde de mest lykkebringende følelser og han vidste ikke hvad han skulle gøre foruden hende i sit liv. Han lagde sig op i sengen og tjekkede sin mail samt nyhederne på sin telefon, imens han ventede på at Ashley ville blive færdig med sit bad.

Tre dage var bedre end slet ingen, ja faktisk så klagede Ashley ikke - og hvilke dage betød som sådan heller ikke noget for hende, nej bare det at de kunne få lidt ekstra tid sammen her op til julen så var hun glad - og det havde de. Smilet på læberne, som var større end noget andet hun havde haft på læberne denne aften, afslørede netop også at hun var glad for det; ,,It's perfect" fik hun sagt og begyndte også allerede for en kort stund at fantasere om hvad de skulle lave, eller slet ikke skulle lave disse dage.

Hvor længe Ashley endte med at sidde ude på badeværelset forstenet til toilettet og stirre på graviditetstesten var ikke til at sige, men det var i hvert fald mere end fem minutter. Det stod tydeligt på testen at en streg betød at man ikke var gravid og to streger betød at man var, og resultatet var ikke til at tage fejl af; der var to tydelige streger. Ærligtalt så vidste hun slet ikke hvordan hun skulle reagere og det var vel ikke så mærkeligt; Zachary var uden tvivl manden i hendes liv og personen hun ville tilbringe resten af hendes liv med, og hun tvivlede heller ikke et sekund på at han følte det samme, men de begge var unge - og så var deres forhold også først rigtigt startet. Men nu var hun sikker, sikker på hvorfor hun ikke havde været i stand til at heale mandens knivsår.

Hvorfor hun blev ved med at stirre på testen gav ikke mening, for resultatet ville ikke ændre sig. Og derefter, efter det som føltes som en halv time var gået, rejste hun sig endelig fra toilettet. Før eller siden ville Zachary også havde spurgt efter hende, om hun var gledet i badet eller sad fast i toilettet eller noget helt tredje. Med håndklædet forsat vriklet om den stadigvæk ikke helt tørre krop, bevægede hun sig til sidst ud af badeværelset, med testen i højre hånd. Et hurtigt kik rundt i den åbne underetage afslørede at Zachary var gået ovenpå og derfor bevægede hun sig derefter målrettet hen imod trappen, dog i et ikke alt for hurtigt tempo og dette var udelukkende fordi hun skulle finde en måde at fortælle ham det på.
Trappen afslørede hende længe før hun overhovedet var oppe på første etage, og da hun endelig var oppe, stoppede hun. Døren som stod på klem afslørede ikke at hun bare stod og stirrede; hvordan skulle hun dog sige det? Og hvordan ville han ikke tage det?
,,We need to talk..", kom det dæmpet fra hende, efter hun havde fået åbnet døren og nu bare stod i døråbningen og kikkede på ham. Det var tydeligt at se, at hun holdte noget, en lille hvid dims, i den højre hånd.

Minutterne passerede langsomt som han sad og læste nyhedsoverskrifterne igennem for anden gang. Det var ikke just hvad han selv ville karakterisere som et hurtigt bad, men det var måske bare fordi han længdes efter at holde om hende. Han besluttede sig hurtigt for at blive i sengen, da hun nok bare smurte creme på kroppen eller hvad end piger gør på badeværelset. Han havde trods alt vokset op med en søster, som rimelig ofte havde optaget badeværelset en time af gangen, hvilket var til irritation i teenageårene når man selv havde aftaler og skulle ud af døren. Desuden havde hun jo selv sagt hun ikke var syg, så han kunne ikke se andre grunde til at det tog så lang tid – lige meget hvor hurtigt han ønskede sig at hun var tilbage hos ham.

På et tidspunkt var han lige ved at rejse sig op af sengen, men i samme øjeblik hørte han Ashley bevæge sig op af trappen. Det var sjovt hvordan sommerfuglene stadig rumsterede indeni ham, når de var sammen. Idet hun åbnede døren, lagde han telefonen fra sig på sit sengebord. We need to talk.. lød det alvorligt fra hende. Hans ansigt trak sig i uforstående folder og han prøvede ihærdigt at se ind i hendes øjne, for at tyde hvad der var galt. Bekymringerne vældede ind over ham, da han godt kunne fornemme det var alvorligt. Der gik dog ikke længe før hans blik fik øje på noget hvidt i hendes hånd. ”Wo.. Wha-at is it?” han satte sig op i sengen, men kunne ikke få fremstammet flere ord. Han stirrede blot på Ashley mens hjertebanken steg ham til hovedet og overdøvede alt i verdenen omkring ham. Alt imens tankerne kredsede rundt som aldrig før - kunne det virkelig være rigtigt? Han var en engel så det måtte betyde han i en eller anden forstand ikke eksisterede.. at han en dag ville komme tilbage til himlen som den faldne soldat han var. Men i tilfældet af at det rent faktisk var muligt…. Han indså endeligt hvor ekstremt dumdristig han havde været. Hans tidligere kærester havde alle været på en eller anden form for beskyttelse, så det faldt ham overhovedet ikke ind at ham og Ashley ikke beskyttede sig. Det var komplet dumt, for et eller andet sted havde han ligeså meget del i det som hun havde. Han havde taget en hurtig og meget alvorlig konklusion til hvad hun ville sige - men det var en uvirkelig ting som han ikke kunne kapere i sit hoved lige nu. Han havde brug for at hun selv sagde det, før det fuldendt ville gå op for ham. Førend hun viste ham resultatet, var der vel en lille chance for at den hvide graviditetstest var negativ.

Der var ingen vej tilbage nu; der stod hun, foran Zachary, som allerede lignede en der vidste hvad der ville ramme ham. I'm pregnant tænkte hun, eller forsøgte hun at sige højt, men ikke ét ord forlod hendes mund, derimod kun luft. Hun brød øjenkontakten, bare i nogle sekunder og for at kikke ned på testen i hendes hånd. De to streger var der stadigvæk og det lignede egentligt bare at de var tydeligere end nogensinde før. Alle mulige scenarier løb igennem hendes hoved, om hvordan denne samtale kunne ende, hvordan det ville ende mellem dem og hvad der så skulle ske - hun kunne ikke tage en abort, men hun kunne heller ikke passe på et barn helt selv.
,,I-I'm.." Fik hun endelig fremstammet, efter nogle sekunders pause. Atter fik hun samlet mod til at rette de grønne øjne op og imod hans, og samtidigt også at bevæge sig ind i soveværelset og hen til sengen hvor han før havde lagt men nu sad. ,,..I think I know.. why I couldn't heal him" kom det istedet, efter hun fik sat sig ned på sengekanten. Der havde ikke været andre symptomer, andre symptomer som kvalme, ømme bryster eller andet, men åbenbart gjorde det noget ved hendes evner - måske var det fordi hun ikke skulle bruge al sin energi på andre, men på hende selv og fostret? ,,I'm pregnant Zach." Hun åbnede hånden som før havde holdt om stramt om testen og afslørede dermed en test med to streger. Hun behøvede en brugsanvisning for at læse det, ligeledes behøvede Zachary det heller ikke, da det fint stod på testen hvad en og hvad to streger betød.

Hvad skulle hun mere sige? Undskyld? Tavs forblev Ashley siddende på sengen, ved siden af Zachary og vidste egentligt ikke helt om hun skulle kikke på ham eller testen, så til sidst endte hendes blik med at falde på en af Zachs hænder. ,,..Maybe it's not even.. Maybe it's broken - I'll take a new tomorrow."  - ,,..Just to be sure.''

Zachary var som forstenet til sengen med blikket fastgjort til Ashley. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, da han aldrig i sin vildeste fantasi havde forestillet sig dette scenarie. Han var desuden ligeså bekymret for hvordan Ashley havde det omkring det hele - han havde bestemt ikke lyst til at hun skulle gennemgå en abort.. men det var i sidste ende ikke hans valg. For ikke at nævne de næsten lige var kommet sammen og hun var i færd med at gennemgå en uddannelse.
Da hun satte sig ned ved siden af ham, rettede han sit blik mod testen i hendes hånd. I’m pregnant Zach. Ordene fik hjertet til at banke både langsommere og hurtigere på samme tid og den uventede hændelse blev nu en realitet. De to streger på testen var ikke til at tage fejl af. Han skulle være far.

Chokket lå stadig dybt indeni ham og han mærkede hvordan nye indflydelsesrige følelser spredte sig i kroppen. Om de var lykkelige, overraskede, bekymrede eller bange anede han ikke. Men et eller andet sted var han overbevidst om at de var gode. En enkelt tåre fandt vej ned af hans kind, mens begge mundvige trak op i et svagt smil. ”I’m going to be a dad” hviskede han nærmest, idet det endnu var svært for ham at finde de rigtige ord til at beskrive sine følelser. Før han kunne nå at komme med en anden reaktion, åbnede Ashley atter munden. Han var enig i at det nok var en god idé, men det var sjældent at disse tests var i stykker. Der var vel også en grund til at hun havde haft mistanken om sin graviditet til at starte med. ”How… How do you feel about it?” spurgte han dæmpet og lagde en let rystende hånd på hendes. Lige nu tvivlede han på at hans følelser ville falde til ro på noget tidspunkt i aften.

Den manglende reaktion gjorde det bestemt ikke lettere for hende; var Zachary vred, skuffet, glad, ja hvad var han egentligt? Og når Ashley tænkte sig om, hvad var hun så egentligt selv? Dog nåede hun ikke at tænke yderligere over dette, da den enkle tåre fra Zach's fik hendes fulde opmærksomhed. På et split sekund blev hendes egne øjne blanke, men inden tårerne trillede bemærkede hun det der lignede optakten til et smil på hans læber. Hans hviskende ord gjorde fik automatisk hende selv til at trække op i mundvigene og uden at være klar over det selv slap hun et næsten lydløst lille fnis. Var det glæde hun følte? Både overfor hans reaktion, men også for at de to havde været i stand til at skabe noget så smukt? Egentligt så havde hun jo slet ikke forestillet sig at det kunne lade sig gøre, så ja, det måtte næsten være glæde hun følte brede sig fra maven og videre rundt i kroppen.

,,I don't… know" svarede hun tilbage i en dæmpet og måske anelse tøvende tone. Dog var det ikke til at tage fejl af; der var et lille smil at skimte på læberne. ,,I was afraid how you would react" afslørede hun dernæst og bed sig samtidigt i underlæben, et tydeligt tegn til at hun overvejede det næste hun ville sige. ,,But..-" startede hun så og skævede så ganske kort ned på deres hænder, hvor hun fulgte med i hvordan hendes fingre ganske forsigtigt flettede sig ind i hans. ,,-..But also happy that we could create something so beautiful." Det lød måske lidt klichéagtigt, men Ashley mente det oprindeligt, for selvfølgelig havde hun, som enhver anden kvinde, gået med tanken om at de en skønne dag forhåbentligt ville kunne skabe en familie - hvilket de kunne, hvilket de nu måske skulle. ,,What about you?" Spurgte hun så og lød forsigtigt de grønne øjne finde hans.

Han fik tørret sin kind med håndfladen, mens smilet blot blev større ved tanken om at skulle være far. Den overvældende følelse der pulserede rundt i kroppen var uforklarlig, men der var ingen tvivl om at han var glad for nyheden. Han havde altid drømt om at stifte en familie en dag - selvom den oprindelige plan var at han først skulle giftes - så uanset hvor meget det skræmte ham, overskyggede den lykkelige følelse alle bekymringerne på nuværende tidspunkt.  

Det var kun naturligt, at hun stadig ikke vidste hvad hun følte omkring det. Det var en meget stor ændring i hendes liv og det var ikke sikkert hun ønskede et barn på nuværende tidspunkt. Lige meget hvad ville han støtte op om hendes beslutning. Hendes smil fortalte ham dog at hun ligesom ham, blev glad ved tanken om at skulle have en baby. Der var måske mange unge mænd der ikke ville tage nyheden særlig let, men for Zacharys vedkommende var det en god nyhed - på trods af at han selvfølgelig var bange og bekymret for hvordan det hele skulle gå. Han havde allerede forestillet sig Ashley i en smuk brudekjole, så det var ikke så svært at forestille hende med en baby i sin favn. ”I’m happy..” han så ind i hendes grønne øjne og kunne ikke helt skjule denne sandhed med sit ansigtsudtryk. ”I’ve always dreamt about creating a family but ever since I died I thought that dream died with me..” han strøg langsomt hans finger over hendes hånd, selvom han stadig rystede en smule. ”I’m so grateful. I know you will be the best mom ever” endnu en tåre trillede ned af hans kind, mens smilet nu afslørede en hvid tandrække. ”I love you so much” afsluttede han og lænede ind mod Ashley for at forene deres læber i et dybt kys. Han havde aldrig troet at hans følelser kunne udvikles så hurtigt for nogen, men han følte ægte kærlighed for Ashley og han forelskede sig i hende mere og mere for hver dag der gik.

Selvom der havde været meget at se til dagen i dag, så havde Ashley alligevel formået at opleve langt mere den sidste time end noget andet. Det havde i bund og grund været en sand rutsjebanetur; først havde hun set en blive overfaldet og i forsøget på at redde vedkommet havde hun mærket noget som havde skræmt og fyldt hende med bekymringer. Dernæst var hun blevet anset som den hovedmistænke, var blevet afhørt, for derefter taget med på politistationen og set hendes kærestes arbejdsplads. Og nu, nu det her; hun var gravid, hun skulle være mor og Zachary skulle være far, ja de skulle til at stifte familie - og trods de mange bekymringer, så mærkede hun alligevel glæden overtage sekund efter sekund. Selvfølgelig var der meget de skulle snakke om og tænke over, men det virkede jo næsten allerede som om at de havde taget beslutningen - havde de?

Det varmede hendes hjerte at høre, at Zachary var glad, men hun troede bestemt heller ikke andet efter hans reaktion og ord - ord som stadigvæk blev genspillet om og om i hendes hoved, ikke at hun troede det var en drøm og frygtede at vågne op fra den, men nok nærmere fordi det var ord hun elskede at høre. Læberne blev fugtet og ganske svagt skævede hun væk under hans ærlige ord om at han troede drømmen om at skabe en familie var forsvundet efter hans død - hvad skulle man dog sige til det? At han tog fejl og nu havde de muligheden? Så snart han åbnede munden igen, vendte  Ash sit fokus på ham og et smil bredte sig hurtigt over de fyldige og lyserøde læber. Varmen steg til hendes kinder og som altid fik han hendes mave til at slå knuder, knuder som kun han var i stand til at hun mærkede. You mean that? Tænkte hun, hvilket vel også tydeligt kunne læses på hendes udtryk.
,,I love you so much more", nåede hun at gengælde, før hun glædeligt valgte at gengælde kysset som han startede. Uden tøven flyttede hun sig samtidigt, og på en eller anden måde, uden at bryde kysset på noget tidspunkt, endte hun til sidst med at sidde på hans lår. Håndklædet som var det eneste hun havde viklet om livet formåede ligeledes at blive siddende. ,,..And I know that you will be the best dad ever", hviskede hun så imod hans læber og lod samtidigt hænderne glide op i hans hår.

”Have you had any syptoms other than what happened earlier tonight?” spurgte han nysgerrigt. Han ville mere end førhen være opmærksom på Ashleys velbefindende og behov, så det var naturligt for ham at vide hvad hendes krop gik igennem. Desuden ville han gerne have bekræftet hvorvidt Ashley havde haft en mistanke om sin graviditet længe eller det først var i aften hun mærkede at noget var anderledes. De havde været meget sammen de seneste måneder, så det var ikke til at vide hvor langt hun var henne.

Han vidste stadig at der var en lille chance for, at Ashley i en kort periode kunne tabe graviditeten og at hun skulle have mere tid til at overveje sin beslutning – men lige nu var disse bekymringer lagt bag ham og han nød blot at være i hendes selskab. Selve muligheden for at de en dag kunne stifte en engel/aspara familie gjorde ham ovenud lykkelig. Dog var det eneste vigtige kriterium for ham at han havde Ashley i sit liv.

Da hun formåede at sætte sig ovenpå ham, uden at bryde kysset, bevægede han begge sine hænder rundt om hende. Han kunne ikke lade vær med at mindes tilbage på deres første gang, hvor hun ligeledes var iført et håndklæde, som ligesom nu, ikke så nemt gled ned fra hendes krop. Et lille smil kom til syne ved tanken, hvorefter han gled hænderne ned for at tage fat i hendes bagdel. Da hun hviskede de søde gengældende ord, blev han varm i kinderne og glædede sig endnu mere til at skulle være far en dag. ”You’re the sweetest” hviskede han og åbnede hans øjne for at se ind i hendes. ”I’m the luckiest man on earth” sagde han med en ærlig stemme og nød hendes hænder i sit hår. ”Even if you stabbed that man because you secretly work for the french mafia” fortsatte han ligeså alvorligt, men måtte bryde ud i en latter da sætningen var afsluttet. Det var rimelig sikkert at hun ikke ville blive taget ind på stationen igen, så han kunne ikke lade vær med at nævne det. Det var heller ikke første gang han prøvede at gøre en joke ud af sine mange oplevelser i politiet – enten overfor hans kolleger eller Ashley.

Havde hun? Måske havde Ashley haft nogle symptomer, men bare ikke lagt mærke til det. Måske var det også derfor hun ikke besvarede Zachary’s spørgsmål lige med det samme. ,,No, nothing” svarede hun til sidst, efter det man nok ville kalde for en tænkepause. Morgenkvalme ville hun havde lagt mærke til, ja generelt bare kvalme, og så havde hun heller ikke haft problemer med en udeblivende eller forsinket menstruation, eller ømme bryster. Hun lod blikket glide ned af sig selv og selvom håndklædet dækkede, så kikkede hun alligevel på maveregionen, og hun forestillede sig ganske kort hvordan hendes mave ville blive større og hvordan hun, og forhåbentligt også Zachary, ville kærtegne den og snakke til barnet inde i den. ,,Even though I’m 99% sure, I’ll still take a test tomorrow” afslørede hun så og lod samtidigt atter hendes øjne finde hans dejlige og beroligende grønne øjne.

Zachary’s ord fik, som altid, Ashley’s smil til at blive større og samtidigt gøre kinderne varmere end man skulle tro det kunne lade sig gøre. Han sagde det højt som hun tænkte; hun følte sig som den heldigste kvinde på jorden, ja faktisk i hele universet. Snakken om hvem den der var heldigst ville aldrig få en ende og de var nok heller aldrig blevet enige, så derfor begyndte hun heller ikke, men med tanken om at hun var den heldigste, passede hende også udemærket.
En dæmpet latter forlod derefter hendes læber ved hans næste træk; måske var ordene alvorlige og hans mine seriøs, men det havde været umuligt at holde masken - i hvert fald for hende. Hun elskede når han gjorde det, ja generelt elskede hun ALT ved Zachary, men når han delte ting med hende, som eksempelvis sit arbejde og samtidigt kunne joke om sådan nogle ting, så blev hun hver eneste gang mindet om om hvilket utrolig person han var. Latteren stoppede nogle sekunder efter han selv brød ud i et grin og hun kikkede så selv en smule alvorligt på ham, dog alligevel med et tydeligt drillende glimt i de grønne øjne. ,,Don’t tell anyone” jokede hun videre. Det havde da ellers været en spændende kærlighedshistorie måtte hun indrømme.

Nattøjet havde hun delvist lagt på hylden efter den første månedstid de havde været sammen, men alt efter hvor varmt og/eller koldt det var om natten, eller hvis Zachary havde natarbejde, så kunne hun stadigvæk finde på at træde i et behageligt sæt nattøj - eller en sjælden gang eller to tage en af Zachary’s velduftende t-shirts. Men oftest endte det ud i, at hun kun havde trusser på, eller slet ikke noget. Ikke at Ashley havde haft et problem med nøgenhed før de kom sammen, nej hun elskede hendes krop og var stolt over den, men det at være nøgen havde alligevel været en ud af de mange andre ting som havde været en første gang med Zach, ja faktisk med et andet væsen. Hun var ikke genert mere, hvilket også var grunden til at hun til sidst, da hun endelig sad helt til rette på skødet af Zach, lod håndklædet falde ned, så hun til sidst sad blottet foran ham. En følelse af deja vu ramte hende, men det fik kun smilet på læberne til at vokse. Lykkeligt fandt hendes læber atter hans i et dybt kys, samtidigt med at hun pressede sin krop imod hans og forsat lod hun hænderne forblive i håret, selvfølgelig stadigvæk nussende.

Det virkede til at Ashley tænkte hvorvidt hun havde mærket noget, men bare slået det over som værende en anden årsagssammenhæng. Hendes svar fik dog en beroligende mine til at vise sig på hans ansigt – han ville nemlig ikke have at Ashley troede hun ikke kunne stole på ham og fortælle hvad der foregik. I de fleste tilfælde foretrak han langt hellere en dårlig sandhed fremfor en løgn. Dette bekræftede blot hendes tillid til ham og gjorde at han ligeledes ville prøve at vise hans tillid til hende i stedet for at lyve. Selvom de havde haft deres udfordringer på det punkt. ”Yeah. It’s best to be safe” istemte han og vendte blikked ned mod hendes maveregion, før han atter vendte dem ind i hendes. Det var sjældent, men der kunne selvfølgelig godt have været nogle komplikationer med testen så den i morgen ville være negativ. Lige meget hvad, var det på en måde befriende at få afklaret hvordan de begge havde det omkring at stifte familie. Det var trods alt en stor beslutning, som af naturlige årsager ville ændre på forholdet og hverdagen.

Som altid spillede Ashley med på joken, hvilket blot fik smilet til at blive større. Det var altid rart at komme hjem til en, som han kunne have det sjovt med, efter en alvorlig arbejdsdag i politiet. Det ville i sandhed være et meget hemmelighedsfuldt forhold, hvis en kriminel og en betjent blev forelskede i hinanden. Han tog pegefingeren op foran sin mund, for at gestikulere at han ikke ville fortælle noget til nogen. ”You know I wouldn’t” han så på hende med et betaget blik og da hun lod håndklædet falde, pressede han hende tættere ind til sig. Det var svært at kontrollere sig, når først han mærkede hendes bare hud imod sin egen. Det var et stort eufori af følelser, som kun hun kunne frembringe hos ham. Hun var den smukkeste og mest sexede kvinde på jorden, så han følte sig som værende i himlen for at få lov til at mærke hendes uimodståelig krop og håbede absolut at det ville vare ved i resten af hans liv. Hans manddom begyndte at blive hårdere idet deres kys udviklede sig. Han nussede stadig hendes bagdel med sin ene hånd mens den anden holdt hende tæt ind til sig. "You're perfect" hviskede han og var nærmest åndenød fra deres kys og følelserne der stadig cirkulerede rundt indeni ham.

Det var bedst at være sikre, uden tvivl, og selvom de begge virkede sikre på det hele, og var glade, så var der alligevel en masse ting som de skulle snakke om, og forholde sig til - de havde selvfølgelig masser af tid, eller havde de? Hun ville tage testen i morgen og var den positiv, så havde de jo i bund og grund ikke vanvittigt meget tid igen til at finde ud af det.

Der var ingen tvivl; hun elskede at køre videre på hans jokes og ligeledes gjorde Zachary også på hendes - det blev simpelthen ikke bedre, ja det var ganske rent ud sagt perfekt. Smilet voksede sig større da hans pegefinger gled op foran hans mund og de næste ord som lød fra hans mund, ord som egentligt havde været til at gætte, fik hende til at fnise dæmpet og ryste en smule på hovedet over ham. Kunne det blive bedre?
En varme og en følelse af elektriske stød overstrømmede hendes krop idet Zachary's bare og varme arme pressede hende så let som ingenting ind til ham, hvilket selvfølgelig også resulterede i at hendes nøgne krop og hans ualmindelige fantastiske og nøgne overkrop blev som ét. Der skulle intet til, eller rettere sagt; Zachary skulle intet bestemt gøre for at tænde Ashley's indre gudinde. Ét kys et bestemt sted eller ét bestemt kærtegn kunne gøre hende kåd. Flere gange stillede hun sig selv spørgsmålet om hvordan hun havde været så heldig; det var ikke bare muskler, Zachary var jo også en sød og intelligent fyr. En fyr som hun måske skulle til at stifte familie med? Tanken fik hende til at kramme ekstra til, bare lige for nogle sekunder, som forsøgte hun at komme tættere på ham eller noget i den stil.
Hans hviskende ord fik hende til at smile og hun fangede sig selv i at hun bed sig i læben, ikke uskyldigt som hun førhen havde plejet, men på den måde der tydeligt udstrålte at hun ville have ham, og ikke senere, men N-U. Hun sukkede, bevidst så tæt på hans øre som muligt, og lod derefter blikket glide ned, så hun kunne se på hvordan hendes bryster blev presset ind imod hans brystkasse. Den ene arm forblev om hans nakke og hånden forblev oppe i hans hår, mens den anden langsomt gled væk fra håret, videre ned af nakken og frem over skulderen. Den gik på opdagelse ned over kravebenet, brystkassen og til sidst ned siden på ham. Det hele gik så langsomt, men alligevel så hurtigt, og selvfølgelig pirrende. Til sidst nåede hånden til mål og nogle enkle fingre gled forsigtigt og alligevel ikke spor tøvende ind under stoffet på Zacharys underdrenge. ,,I want you" hviskede hun i nærmest samme tone med samme åndenøds problemer som ham. Nej, det blev bestemt ikke bedre end det her.