You didn't have to - [Morgan]

Som hun valgte at læne sig ind til ham og kysse ham så krævende og lidenskabeligt, stoppede han også med at kilde hende og lagde armene godt omkring hende i stedet for. Den ene hånd kørte op til hendes nakke og igennem hendes hår imens den anden fandt vej til hendes lænd. Så gengældte han hendes kys lige så hårdt og med samme lidenskab som hende. Egentlig havde han overvejet at kilde hende yderligere men hendes måde at kysse ham på flyttede hans tanker fuldstændig og kysset var vidunderligt. Verden blev fjern omkring dem og han elskede nærheden mellem dem og kunne også mærke sig selv blive varm

Han stoppede med at kilde hende, og det blev lettere at fokuser på kysset. Det var også ganske intimt og lidenskabeligt, og kilderiet blev glemt for en stund hvor hun bare fokuseret på hans bløde og velformede læber der var så skønne. Hun havde ikke lyst til at stoppe, og gjorde det derfor heller ikke. Hans arme om sig, de blide strøg, eller kærtegn.. hun nød det, og slappede af mod ham. Den varme der blev vakt i ham, blev ligeledes vakt i hende, på en yderst behagelig og rar måde, og det kildede helt i maven på en speciel måde hun ikke helt havde oplevede før. I disse øjeblikke, følte hun sig som en ganske normal kvinde, elsket og værdsat, og slet ikke syg.

Hendes kys var som en indre flydende ild, en varme bredte sig uden lige noget andet. Hendes læber så silkebløde, hendes velformede krop begyndte ligeledes at melde sin varme hvilket selvfølgelig var virkelig lækkert. Han stopppede heller ikke kysset, kun for at de begge ind imellem kunne få vejret. Hans ene hånd både masserede og nussede hende i nakken imens hans anden hånd strøg over hendes varme hud.
Kysset var lækkert og spontant og i den stund lod det til at ingen af dem tænkte over hun var syg på nogen måde. Men det var også ligemeget der, hun lod til at mærke hvordan han havde det og ikke mindst kunne han mærke på hendes varme at hun nød det lige så meget som ham. Som kysset nærmest blev mere lidenskabeligt, brød han det kun ganske kort for at nappe hende i underlæben

Hans læber var bare så bløde, og han tog stadig hensyn til hende - og sig selv - ved de små pauser der faldt så de kunne få vejret. Hendes hjerte slog derudaf, men hun følte sig ikke det mindste anstrengt. I stedet nød hun det, øjeblikket.. ham.. det var så dejligt alt sammen.
Han brød da også kun kysset for at nappe hende let i underlæben, og hun sukkede dæmpede og så mod ham med et blik fyldt med følelser. Han var virkelig skøn, og hun holdt virkelig meget af ham. "You are amazing" hviskede hun dæmpede mod hans læber, for derefter at kysse ham blidt og lidenskabeligt igen. Hvor længe det varede, anede hun ikke, men efter noget tid, lod hun kysset brydes, og lagde sig blot mod hans skulder og bryst og med armene om ham. Vejrtrækningen ujævn, men med en ganske rar følelse i kroppen.

Selvfølgelig kunne han mærke hendes hjerte banke afsted, det bankede nærmest i takt med hans eget. Men det vigtigste var egentlig at hun blev ved og lod ikke til at anstrenge sig ret meget. Han elskede jo det de lavede men hun skulle også kunne holde til det. Dog kunne han mærke at hun virkelig levede sig ind i det såvel som han gjorde.
Hendes blide suk var dejligt men det blik hun sendte ham lige bagefter, brændte så klart i hans indre. Han havde altid været noget af en menneskekender men der var noget ganske særligt over det når folks følelser lyste så kraftigt ud af dem. Han hviskede tilbage mod hendes læber med en stemme så varm og lokkende: "As are you...... Truly enchanting....."
Så lagde han armene godt omkring hende både højt og lavt på hendes ryg. Han kunne heller ikke lade være med at trække så smilebåndet over hvor dejligt det var at ligge der med hende

Glæden hun syntes at spotte eller mærke ved hendes ord, varmede hende. Han havde brug for den kærlighed hun kunne give ham, om det var sandt eller bare en tanke eller følelse hun havde, anede hun ikke, men noget sagde hende at denne mand havde været misforstået hele sit liv, og at den chance hun gav ham, betød virkelig meget for ham. Hun ville give ham den kærlighed hun nu kunne komme til, så længe hun var i stand til det.
Hans svar glædede og varmede hende, og hun nød at ligge der mod ham, med hans arme om sig. Øjnene gled i, og pinligt nok, faldt hun i søvn mod hans bryst, og til den bedste musik i verden... nemlig lyden af hans hamrende hjerte og vejrtrækning.

Hele hans eksistens havde han haft en opgave og udført den rigtig godt. Men det havde også resulteret i at folk så på ham på en måde der langt fra var flatterende på nogen måde. Med hans liv var det svært at undgå at få fjender hvilket også havde været grunden til at han var endt i den her by. Her kunne man langt mere skabe sig en karriere og et liv man selv var herre over. Og ja hun gav ham en kærlighed han egentlig for længst var holdt op med at tro på, men det havde ikke været et problem for hende at genoplive den tro. Og måske havde hun udsigt til et kort liv men han var sikker på han ville være en del af det så meget som hun lod ham.
Som hun let faldt i søvn, smilede han for sig selv og hviskede: "Sleep well my Apolline...." Så lod han hende ellers ligge og sove lige så længe hun havde brug for

Han lod hende sove, de fleste ville have samlede hende op og lagt hende i seng eller bare lagt hende i sofaen så de kunne få brugt tiden effektivt eller sådan noget. Men nej, han forblev liggende med hende over sig, og hun sov jo bare. De havde været ude det meste af dagen og hun havde bevægede sig en del, og efter badet og maden var hun blevet så træt at hun nu bare sov. Nok kunne de kysse og hygge og glemme hun var syg, men hun var det stadig, og for et par dage siden havde hun trods alt haft det så skidt lægerne var klar til at opgive at udøve førstehjælp for at redde hende. Nu var hun så der, i live.
Et par timer senere begyndte feberen dog at melde sig, og hun begyndte at røre på sig.

De sidste par dage havde vist hvordan hun fik det bedre når hun så kæmpede for det. Selvfølgelig kunne man ikke benægte hun stadig var syg men det var gået meget hurtigere fremad end i begyndelsen. Og nu sov hun jo fredeligt så selvfølgelig lod han hende sove alt det hun havde brug for så hun kunne komme sig så meget som muligt.
Da hun så begyndte at røre sig, kunne han også mærke hendes feber var på vej tilbage, så han løftede hende blidt og satte hende stille ned i sofaen. Så ventede han lidt til hun igen slog øjnene op og strøg hendes kinder imens han så på hende og sagde: "Good morning sweety.... Let me just get you your medicine...... "

Hun var godt desorienteret da hun vågnede, og som han rykkede sig, gik det rigtigt op for hende hun lå oven på ham. Godt forvirret så løftede hun hovedet, og lagde rykkede sig omsider og lagde hende ned på sofaen inden han ville gå efter hendes medicin. Hun greb dog straks ud efter ham "Don't go.." bad hun ham uden at være helt bevidst om det, feberen der talte. Hun så op mod ham, smilede træt og ville ikke slippe, men armen føltes så tung så den gled og faldt ned langs siden. Hun sukkede, og prøvede virkelig at rykke sig for at få lidt luft. Varmen var tydelig, hun begyndte langsomt at få sveddråber på panden og halsen. "Want you .. to stay.. with me.. please.." mumlede hun videre. Ja det her var ikke så godt..

Da hun hurtigt greb ud efter ham, stoppede han også op og satte sig ved hende igen imens han sagde: "I won't go anywhere..... I will stay right with you my darling...." Han kunne godt se og mærke at feberen tog til så hun skulle have sin medicin men han ville heller ikke gå fra hende når hun bad ham om at blive. Så meget forsigtigt hjalp han hende op at sidde både så han kunne tage hende op i sin favn men også for at lette hendes vejrtrækning. Derefter rejste han sig meget roligt og sagde kærligt: "Let us get your medicine..... Then we can go to bed.... How does that sound?"
Såfremt hun accepterede gik han hen til tasken hvor hendes medicin var i og støttede hende ganske kort på bordet for at tage den men han slap hende ikke på noget tidspunkt. Så snuppede han en flaske vand og gik ind mod soveværelset med hende i armene

"Good.." havde hun svaret, og så lod hun ham ellers hjælpe sig op og støtte sig. Hvordan de egentlig kom hen til bordet var hun ikke sikker på, men jo.. hendes medicin, det var nok en god ide. "I am tired.." mumlede hun dæmpede ind mod ham mens de gik ind mod soveværelset. Ikke et øjeblik tænkte hun sig om som hun bare smed alt tøjet for at få sig kølet ned, og kravlede op i sengen hvor hun lagde sig efter at have fået sin medicin. Hendes hjerte slog fast, vejrtrækningen var tung, og indtil medicinen ville begynde at virke, ville feberen stadig være. "Open.. window.." mumlede hun.

Han smilede roligt som de gik mod soveværelset imens han sagde: "We better get some rest then....." Så fik han hende roligt sat på sengen og lagde godt mærke til hun smed alt tøjet. Selvfølgelig kunne han ikke helt lade være med at kigge men lige nu handlede det mest af alt om hun skulle få det bedre. Som hun bad om at få åbnet vinduet, var han der med det samme og satte det på klem så der kunne komme lidt luft ind. Derefter tog han lidt af vandet og kom på en klud så han kunne sætte sig ved hende og duppe hendes pande og hals.
"Is that better?...." Det gav ham en speciel følelse indeni at tage sig af hende sådan når hun var syg, ikke ligefrem det man havde regnet med at se en Djævel lave

Han var stadig så blid og omsorgsfuld, og hun nød godt af det. Vinduet blev åbnet på klem, og en kølig brise sneg sig straks ind og fik hende til at gyse. I mellemtiden lavede han et koldt omslag, og hun sukkede tilfredst da han strøg den mod hendes hud. "Mhm" svarede hun og sukkede stille igen igen. Hun åbnede de trætte og slørede øjne og så mod ham, lagde hånden over hans der sådan tog sig af hende, og nød bare at ligge der og mærke ham så tæt på sig.
Ti minutter senere begyndte medicinen at virke, og feberen begyndte at falde. Hun begyndte i stedet at fryse og krøllede sig sammen.

"Good to hear my sweet..... I will stay right here with you......" Den kølige brise samt hans omslag lod heldigvis til at virke indtil medicinen gjorde det den skulle. Det var en helt speciel nærhed at mærke mellem dem, både grundet deres følelser men også fordi det var alligevel en særlig intimitet når man passede en der var syg. I hvertfald når han gjorde, hvilket hun lod til at kunne mærke.
Som medicinen begyndte at virke og hun lod til at fryse, lukkede han stille vinduet igen men vidste også hun skulle heller ikke fryse for meget. Så efter vinduet var lukket, afklædte han sig til han var lige så nøgen som hende og lagde sig ind under dynen til hende.
"Come.... We can't have you freezing...."

"Good.." mumlede hun. Da han så lukkede vinduet, og selv klædte sig af for at lægge sig hos hende, var hun døsede let hen igen. Hun mærkede dog sengen give sig for hans vægt, og så hørte hun hans bløde stemme der vækkede hende en anelse igen. Uden at tænke to gange over det, krøb hun ind mod ham, hans krop så lun og behagelig og hun tøvede ikke med at svinge arm og ben om ham for lægge hovedet tæt ind mod ham. At han var nøgen, registreret hun kun fjernt, og så sukkede hun ellers stille. "Love you" mumlede hun, inden hun faldt i søvn igen.

Det måtte jo betyde hun virkelig kunne lide det når hun sådan lagde sig så tæt ind til ham som hun gjorde, men det var kun virkelig dejligt. Som hun lagde arm og ben omkring ham, lagde han en arm omkring hende og nussede hende blidt på ryggen imens han nød fornemmelsen af hendes krop mod hans. Da hun så sagde hun elskede ham, smilede han endnu mere og mærkede hjertet hamre lidt ekstra et par gange inden han så kyssede hendes pande og hviskede: "I love you too Apolline...." så lagde han sig godt til rette og lod hende ligge lige så tæt som hun havde lyst til og han flyttede sig heller ikke før hun vågnede. Der var jo ingen grund til det når han kunne lide det og hun også kunne

Hun kunne skam godt lide at ligge tæt op ad ham, og hans arm der lagde sig så trygt om hende fik sendt hende roligt ind i søvnen. Hun hørte dog hans kærlighedserklæring, eller gengældelsen af hendes egen var det nok nærmere, lige inden hun faldt i søvn, og hun faldt hen med et smil om læberne.
Hun sov i flere timer, indtil hendes krop havde fået nok hvile og havde samlede kræfter til at køre igen. Hun rørte derfor på sig da hun begyndte at vågne, mærkede hun lå tæt ved en med arm og ben om vedkommende og var i starten dybt forvirret. Det vendte dog langsomt tilbage - noget af det - og hans duft fortalte hende straks hvem hun lå hos. Det trak op i hendes mundvig, og hun åbnede langsomt øjnene. Så gik det op for hende at de begge var nøgne, og hun rynkede brynene. WHAT?! Overrasket trak hun sig fra ham og så ned over sig selv. Hun var helt nøgen! Havde de haft sex?! Hun kunne sgu ikke huske de havde været fysisk sammen. Shit, hvor stærk havde den Sake været?
Hendes krop var helt blottede for ham. Mange års ar, mærker og behandling havde sat sine spore på hende, og hun lignede ikke en model. Derfor var hun dybt rystet over at han havde set hende nøgen.. og stadig lå der? "Did we..? I.." hun var tydeligvis forvirret.

Selvom hun sov i flere timer, så blev han stadig liggende tæt sammen med hende så hun hele tiden kunne mærke hans varme. Det var selvfølgelig ikke til at sige om det ville give hende nogen sikkerhed men det lod det til siden hun blev liggende. Da hun så vågnede stille og roligt kunne han godt se at hun var overrasket og forvirret, så selvfølgelig ville han berolige hende. Ved hendes spørgsmål, rystede han på hovedet med et kærligt smil inden han svarede med en beroligende stemme:
"No we didn't..... I would never do that when you were so sick with fever..... It would be wrong of me.... But you are truly beautiful... I got undressed to give you the warmth you needed......"
Roligt strøg han hende over håret imens han spurgte: "How are you feeling?"

Hans rystede på hovedet mens et kærligt smil fandt hans læber og han derpå forklarede sig. Hun så forundret mod ham, og endte med at smile. "Sure you are a devil? You do sound like an angel when you say that" endte hun med at sige. Et skævt smil trak over hendes læber, og hun gled hænderne over kroppen for at dække sig en anelse til selvom han formentlig havde set det hele på nuværende tidspunkt. "I do feel better, thanks to you I guess" svarede hun ved hans kærlige berøring og omsorgsfulde spørgsmål. Forsigtigt rykkede hun sig, og trak tæppet op omkring sin krop, hun var slet ikke tryg ved nøgenheden lige nu. Ikke hans, for han så fantastisk ud, men mere sig selv.

Han grinede varmt og strøg hendes kind inden han sagde: "Yes i am sure.... I can be naughty when it's fitting.... But it would be wrong of me to touch you when you were struck by fever like that...."
Han kunne godt se at hun var lidt utryg ved situationen og han ville da også se om ikke han kunne gøre hende mere tryg. Selvfølgelig var det ikke nemt men hun skulle vide at hun var noget særligt. "I like taking care of you......" Så smilede han varmt og nussede kort hendes skulder imens han sagde: "It is perfectly fine if you want to cover up..... But know this... You are enchantingly beautiful...... Seeing you like this have not changed how i see you.... I can cover up to if you don't want to see?" Det var selvfølgelig sagt for at være sød ved hende

Hun smilede ved det svar, og betragtede hans kønne ansigt. Hvor var han dog skøn. "You are so sweet" lod hun ham vide.
"I like when you take care of me.. even if I don't remember much of it" det var jo den slags der skete når man havde feber. Han fortsatte, og ordene rørte hende dybt. Han syntes ikke dårligt om hende? Selvom han havde set hvordan hun så ud? "No.. no I don't mind looking at you. I am just.. not comfortable with my own body.." skyndte hun sig at forsikre ham om, og samtidigt afsløre sig selv. Han fortjente vel at vide det.

Han smilede varmt og strøg hendes kind ganske blidt inden han sagde: "I do my very best...."
Så kyssede han ganske blidt hendes pande inden han så hende dybt i øjnene inden han sagde: "I like taking care of you.... And it doesn't matter whether you remember it or not.... I just like being there for you...."
Hans syn på hende havde ikke ændre sig overhovedet og det ville det heller ikke komme til. Morgan var en mand der var meget sikker i sin sag. Han kunne jo godt forstå at det var svært for hende når hun så sådan på sig selv, men det gjorde han ikke. "It is perfectly fine.... If you want to cover up, it is your choice..... Just know that you are still beautiful to me..... But i don't want you to reveal yourself to me unless you feel safe about it.... Live very day as it is your last.... But that means doing what your heart tells you to...."

Hans strøg hendes kind, kyssede hende på panden, og hun smilede svagt. Hans ord rørte hende dybt, og i hans blik kunne hun se han mente disse ord. "I am so lucky" virkelig, hun følte sig mere end bare heldig over at have ham i sit liv.
Hun havde trukket tæppet op omkring sig, og følte sig mere rolig sådan. Dumt måske, men hun følte sig mere rolig sådan. Hans ord hørte hun dog godt, og hun anede virkelig ikke hvad hun skulle sige, for han havde jo ret. "Well.. my heart tells me that I should kiss you... so, I am going to kiss you.." svarede hun langsomt, mens hendes blik fandt hans. Derpå lænede hun sig frem, og trykkede læberne blidt mod hans.

Lige såvel som det var tydeligt i hans øjne at han mente det, var det også tydeligt at hun tog ordene til sig. Så smilede han kærligt til hende og strøg kort hendes kind inden han sagde: "So am i.... Very lucky....."
Han gjorde heller ikke noget for at flytte tæppet da det virkede som om hun havde det bedst sådan. Skulle hun vise sig for ham en gang, ville han selvfølgelig ikke klage men det skulle nok komme når hun var klar. "Then i like what your heart tells you....."
Da hun lænede sig ind og kyssede ham så blidt, lagde han armen om hende og gengældte kysset med den samme blide lidenskab