When life suddenly changes- [DuChance]

Han grinede lidt ved hendes forslag om hvor gammel han var men hun ville sikkert tro at han var sindssyg hvis han sagde hvor gammel han rent faktisk var. "Very close.... And yet..... Very far.... You would not believe me if i told you..." Så blinkede han drilsk til hende så måtte hun jo spørge mere ind hvis hun mente det var nødvendigt.
Da hun så spurgte om han var sikker, nikkede han en gang og sagde med en dyb og meget varm stemme. "Yes of course i am sure.... There is alot to see so we might as well start there...."
Da hun så valgte han skulle kalde hende Destiny, nikkede han imens han så hende meget intenst i øjnene og sagde: "Destiny it is.... On one condition.... That you call me Alain....." Der var jo ingen grund til at være så formel

Hans svar gjorde hende naturligvis nysgerrig, og det kunne vel ses. Hvor gammel var han mon? Ti år ældre end hende? Femten? Så slog det hende, han kunne i princippet være pisse gammel hvis han var overnaturlig. Hmm.. han var næppe vampyr, for det var dagslys og de ville brænde op.. men foruden det.. kunne han være hvad som helst. Hun slog det dog hen, for ærlig talt.. hun overdrev nok bare. "Well, you look good.. I mean young., I mean.. you know what I mean riiight?" det her var pinligt, og hun rødmede forlegent igen mens hun rablede løs.
"Oki doki, we do that.. but if you get bored.. then please say so.." hun ville jo ikke kede ham! Så hun satte kursen mod teateret, der jo heldigvis ikke lå så langt væk trods alt. "Alright, I will all you Alain.." hun gad da heller ikke være formel hvis det stod til hende, så det passede hende fint de skiftede over.

Det var nu sødt den måde hun rablede løs på, og det klædte hende egentlig rigtig godt med rødmen i kinderne. Så han grinede ganske kort og nikkede. "Yes i know what you mean..... And you are beautiful yourself..... But can i tell you a secret?"
Roligt lagde han igen hånden og lænede sig lidt tættere på hende så han kunne hviske til hende: "Actually.... I am alot older......" Så rettede han sig op igen og smilede til hende inden han så begyndte at gå sammen med hende. "Don't worry i won't get bored.... I am sure it will be very interesting to see......"
Han havde jo ikke nogen idé om hvor lang der rent faktisk var til teateret eller hvor de nu skulle hen men det var egentlig også ligemeget. "I have an idea..... Should you guess my real age, i will confirm it"

Som han roste hendes udseende rødmede hun endnu mere. *Ih!!! He thinks I am beautiful! I could faint.. but that would be a little over the edge.. Jesus!* tænkte hun lynhurtigt for sig selv mens hun ikke kunne tro han virkelig syntes det om hende. Så lænede han sig mod hende, og hun havde ham helt tæt på sig og kunne dufte ham.. hold da op.. havde hun lige bedt vinden bringe hans duft tættere på sig? Det havde hun vidst ubevidst gjort, ups. Han duftede forresten fantastisk! Berusende. Hun måtte virkelig tage sig sammen. Indrømmelsen trak dog hendes fokus til noget helt andet, og hun så på ham med store øjne. "You are not a vampire.. werewolves doesn't get that old.. so, what are you?" spurgte hun nysgerrigt.
Nuvel, hun fik en bekræftelse på at han ikke ville kede sig, hun håbede bare at hvis det skulle ske, at han ville sige til. Så ville han have hende til at gætte sin alder, og det.. prøvede hun så på mens de gik. "I don't know.. hundred?" spurgte hun prøvende.

Det lod da til hun tog hans kompliment til sig, det afslørede den endnu kraftigere røde farve så fint. Ganske vist mærkede han en forandring i vinden men det var ikke noget han bed specielt mærke til, Men for pokker hvor hun dog duftede himmelsk!
Da hun så begyndte at gætte lidt på hvad han var eller spørge til det, rystede han kort på hovedet inden han svarede: "True i am none of those things..... I am what is known as an Immortalem.... The easiest way to describe it is powerful humans with extraordinary abilities.... Or at least what i have heard....."
Som de gik og hun så gættede hans alder, grinede han kort og kort lagde han hånden på hendes ryg imens han sagde: "Hundred? That was incredibly kind of you..... But no.... So where are we going?" Så gik han ellers roligt med hænderne hvilende i sine lommer

Som han fortalte hende hvad han var, så hun overraskede mod ham. Det var ikke en myte? Nuvel, hun havde aldrig mødt en af hans slags før.. kunne det tænkes det var derfor hun var.. tiltrukket af ham? Fandt ham fascinerende? Ja for hun var ikke helt sikker på hvorfor hun sådan ikke kunne holde sig fra ham. "I have heard of your kind, never met one before.. but, you can get very old, isn't that right?" endte hun spørgende og tydeligvis ret nysgerrigt.
Han rørte kort ved hende, og det sitrede i hende helt uvilkårligt. Hendes krop var helt oppe at køre, men hun gættede forkert.. så.. han var en del ældre. Uhm.. det her var vildt underligt! "The theater, I love that place.. best place in town if you ask me.." forklarede hun. "So.. thousand?" spurgte hun, og mente hans alder naturligvis.

Han fandt selv hende meget fascinerende men tænkte ikke yderligere over hvorfor. Det ville nok komme frem af sig selv på et tidspunkt, og der var ikke nogen grund til at lægge alt for mange tanker i det. Nu kunne han lige så godt hygge sig sammen med hende, selvom han endnu ikke vidste om det var hende der havde fulgt efter ham. Dog havde han en svag mistanke om det.
"Well from what i know there are very few Immortalem.... I have never met one myself. But yes Immortalem can get very old"
Det at hendes krop var helt oppe at køre over hans berøring vidste han ikke men hun måtte kunne lide det siden hun rødmede så kraftigt.
Da hun så fortalte at det var teatret de skulle til, smilede han varmt og nikkede. "Sounds lovely.... Always wanted to go myself"
Ved hendes næste gæt, rystede han drilsk på hovedet og sagde: "Still not there"

Hun havde ikke planer om at fortælle ham at hun havde fulgt efter ham, så ville han da først finde hende underlig. Hvordan han i det hele taget snakkede med hende, havde betalt for måltidet, og tilmed lagt sin jakke over hende.. hun fattede virkelig ikke hvad der foregik.
Så fortalte han hende at der var meget få af dem, og at han selv aldrig havde mødt en af sine slags. Hun så fascineret mod ham, det var da godt nok speciel. Hun burde vel være.. beæret så? "Well, I am honored to stand in front of one then" svarede hun med et grin.
"The theater is very big, old and so beautiful. There is a lot to see and a lot of history as well.." lod hun ham vide, hvis han da ikke vidste det på forhånd. At han selv gerne ville have besøgt stedet var vel kun et godt tegn.
Da hun stadig ramte ved siden af, så hun på ham med store øjne. "No? Oh God.. uhm.. two thousand? I must be considered a babe compared to you..." svarede hun og skar en grimasse. Han var jo så meget ældre end hende!

Skulle hun fortælle ham at hun havde fulgt efter ham, ville han nu ikke blive generet eller tro hun var sindssyg. Hun havde jo ikke været til gene eller noget og de hyggede sig jo fint nu. Men han ville heller ikke bare spørge ind til om det var hende, det skulle nok komme af sig selv hvis det blev relevant.

Han kunne ikke lade være med at slippe et varmt grin da hun sagde hun ligefrem var beæret af at møde ham. Derefter bukkede han nærmest ærbødigt for hende og sagde: "I am equally honoured to meet you as well.... Meeting the only Destiny...." Alle var jo helt unikke på deres egen måde.
Som hun fortalte lidt om teateret, kunne han nærmest se det lyse ud af hende hvordan hun havde det med stedet så han blev da kun endnu mere spændt ved at se det. "I can't wait to see it.... It sounds remarkable...." Ved endnu et gæt, rystede han lidt på hovedet og sagde: "My body stopped aging at 30.... Or just about..... But you are getting warmer"

Pludselig bukkede han nærmest ærebødigt for hende, og hun så overrasket mod ham. Folk stirrede også forundret, men gik da videre uden at sige noget til dem. "You didn't have to do that.." lagde hun ud med et grin. "But thanks.." tilføjede hun sekunder senere med et smil.
Ja der var vidst ingen tvivl om at hun elskede teateret, det kunne høres og ses så tydeligt. "If you ask me, it is.." svarede hun smilende. Han var ældre end to tusind år?! Gud det her var virkelig underligt! "Three thousand? You know that will be older than Christ right?" endte hun spørgende. Han var jo fra før Kristi fødsel! Det var helt skørt.

Han kunne ikke lade være med at grine efterfulgt af et varmt og dragende blik. "Maybe not..... But i like keeping old virtues alive. Men with manners..... Well there's not alot of them left.... Besides..... It made you smile"
Så nikkede han som hun kort sagde hvor vigtigt teatret var for hende. Eller det kunne han både høre og mærke. "Can't wait to see it then"
Han blinkede drilsk til hende og gestikulerede at han ville fortælle hende noget hemmeligt. Med hånden på hendes ryg, lænede han sig tættere og hviskede: "At my next birthday i will turn 3201...."

"Oh you sure did! But hey.. I am not complaining, so please don't stop" svarede hun med et grin. Da han snart fortalte hende sin hemmelighed, dvs. sin alder, stirrede hun på ham med kæmpe øjne. "Oh shit, sorry.. uhm, you are very old.. sorry.. well.. you look good for your age.." svarede hun og jokede i spinaten sådan som hun rablede.
Snart nåede de teateret, og hun stoppede et øjeblik op foran den smukke bygning og sukkede. "This is.. my second home.. or, almost.." sagde hun og begyndte snart at rable løs om stedets historie og hvornår det blev bygget, hvilke kendte personer der egentlig hade skrevet stykker der var blevet spillet derinde, kendte skuespiller der havde været forbi, kendte personligheder der havde set stykker derinde. "Come, let's go inside.." opfordrede hun ham snart. De gik indenfor, der var ingen forestillinger så efter at have spurgt pænt, fik de lov at gå ind og se teateret. Der var stort, med plads til mere end tusind mennesker. Scenen var gigantisk, smuk, og tydeligvis bevarede i den stil det var blevet bygget i.

Han grinede varmt og blinkede så inden han sagde: "Do not worry, i have no plan of stopping.... It seems to be working so why change it?" Han kunne ikke holde en dyb og næsten forførende varm latter tilbage da hun reagerede så kraftigt på hans rigtige alder men han var heller ikke sur eller fornærmet. "Yes i am very old..... And thank you..... You look stunning for your age as well" Han gjorde ikke noget for at pakke det ind, det havde han aldrig gjort alligevel.
Da hun så begyndte en dybere forklaring om teateret med forestillinger, generel historie eller hvem end der havde været der af kendte mennesker, så lyttede han også meget nøje efter. Han viste både med kropssprog og øjne at han var meget interesseret i at høre det samt det var dejligt at mærke det engagement hun følte omkring stedet.
Så fulgte han hende med indenfor og ventede tålmodigt på de fik tilladelse til at se stedet hvorefter han lod hende lede vejen imens han sagde: "You are truly amazing"

"True true.." det virkede i hvert fald nok til at hun fandt det yderst charmerende, men nu var hun heller ikke helt sig selv omkring ham.
Snart fortsatte han og hun fik hans alder, og sikke en alder! Hans latter var dog så forførende hun faldt i staver over ham, og hun sank en klump og rødmede snart så kraftigt hun lignede en tomat. "Uhm.. eh.. oh.." ja hun anede ikke hvad hun skulle svare, og det var ret godt de nåede teateret, for så havde hun noget at fokuser på.
Det fik hun da også, og snart kom de indenfor hvor hun igen snakkede og forklarede. Hans ord fik hende i mellemtiden til at rødme igen. "I am just me.." svarede hun, helt løgn var det ikke.. for hun var skam sig selv når hun fortalte om denne slags steder.

Der var nu noget meget tiltalende over den reaktion der kom fra hende da han fortalte sin rigtige alder. Den måde hun rødmede og ikke vidste hvad hun skulle sige, var noget der for alvor fik ham til at smile. Så han så intenst på hende og spurgte: "Is there something wrong?..... You seem nervous....." Han havde jo en idé om det men hvis han bare sagde det, ville hun da for alvor blive flov.
De havde ikke været på teateret ret længe inden hans ord endnu en gang fik hende til at rødme. Det sagde han dog i første omgang ikke noget til men han syntes da bestemt det klædte hende.
"Indeed you are.... And if you ask me.... You must never change.... Do not fix what isn't broken"

Nervøs? Ja var hun nervøs? Hun var ikke engang sikker selv! "Nervous? Uhm.. no.. I am fine.." hun kunne godt mærke hendes ansigt brændte, så det var egentlig dumt at benægte det. Men hvad fanden skulle hun sige? 'Hey, jeg har et crush på dig! Alt hvad du siger får mig til at forelske mig mere'. Så hun prøvede jo selvfølgelig at lade som om der intet var galt. "It is just a little bit hot.." okay, det var elendigt. Shit hvor var hun dårligt.
Hans efterfølgende kompliment hjalp virkelig ikke på situationen. *I will be what or how ever you want me! Jesus.. what the fuck.. I am diffenetly sick.. I don't even know this guy but I am almost dying when he touches me! Shit..* hun rømmede sig. "I have no plans of changing.." forsikrede hun ham med et smil.

Da hun svarede at det var helt fint, smilede han til hende så det nærmest trak i hende. Han kunne jo godt se på hende at der var noget men samtidig ville han heller ikke grave for meget i det hvis det nu blev for meget for hende. Men nysgerrigheden var der stadigvæk.
Ved hendes kommentar, nikkede han og lod blikket vandre hen over hende og så lidt rundt igen. "Hot? Yes it is rather...... Hot in here..... "
Han ville et eller andet sted gerne vide hendes tanker for han kunne da se at hun havde en del af dem specielt når hun rødmede sådan der. "Good..... I do not want you to......."
Så trådte han lidt tættere på hende og så hende i øjnene inden han kort lagde hånden på hendes skulder. "Shall we see more?....."

Måden han svarede at han ikke ønskede hun ændrede sig, og trådte nærmere.. han vidste helt præcist hvordan han fik hende til at tænke og føle. "I..." hvad havde han sagt? Hun havde været helt opkogt.. opkørt.. omkørt..? Hvad fanden tænkte hun, hun kunne slet ikke samle tankerne og de gav slet ikke mening. "What is your magic tricks?" spurgte hun pludselig. Det her var ikke normalt, det måtte være noget ved ham, nogle specielle evner, magier.. hun ville have en forklaring! At han havde opfordret hende til at gå videre, opfattede hun knap nok, hun ville bare have svar på sit åh så vigtige spørgsmål.

Han kunne godt se at hun var forlegen, eller i hvertfald noget lignende men det generede nu heller ikke på nogen måde. Da hun knapt nok kunne få fremstammet et ord, stod han kort bare og betragtede hende så hun fik muligheden for lige at samle tankerne lidt.
Da hun så stillede ham det spørgsmål i stedet for at svare på hans, kunne han godt fornemme på det hele at hun var lidt overvældet. Så han måtte jo gøre sit bedste for at afhjælpe det lidt og svarede også fuldt ud ærligt:
"Magic trick? I am not sure i understand Destiny....."

Okay hun gjorde det her værre. Hun bed sig i underlæben og var ikke mindre rød i hovedet. "Uhm, nothing.. let's go.." han stod helt tæt på, og hun kunne næsten ikke få vejret, og da slet ikke uden at hans duft indvaderet hende fuldstændig.
Kæft hvor hun havde lyst til at røre ved ham, og hun måtte virkelig kæmpe for ikke at besvime.. og ikke at røre. Hold da op hvor måtte hun se ynkelig ud i hans øjne.

Der var altså en lækker charme over den måde hun ikke helt vidste hvad hun skulle gøre af sig selv! Så han nikkede stille som hun ikke svarede og gik så videre sammen med hende. Hun var betagende smuk og den røde farve i hendes kinder var også enormt tiltalende.
Dog valgte han alligevel at kommentere lidt på det, ikke fordi hun skulle rødme mere men så hun kunne vide at det var helt okay. "I hope i don't make you uncomfortable?.... I can avoid physical contact if it bothers you... Just say the word.... I am just a varm person by nature...." Hun måtte da gerne røre ham, evt give ham et kram hvis det var det hun følte for, også derfor han fortalte hvor varmt et individ han var

De fortsatte da sammen, og hun var overbevist om at han syntes hun var vildt underlig. Pludselig valgte han at kommenter på det, og hun sank en klump mens hun hørte ham ud. *Avoid touching me? I will kill for it man!* tænkte hun for sig selv og var overbevist om at hun var rablende gal. "I am a warm person as well.. I just feel weird.." svarede hun og forsøgte at skubbe det af sig. "Now, where should we go?" prøvede hun at skifte emne, hvorvidt han ville lade hende, anede hun dog ikke. Det her var bare en virkelig underlig situation at være i for hende.

Hvad ville han dog ikke give for at kunne læse hendes tanker. Dog virkede det ikke til at være et problem at han rørte hende lidt diskret, mere som at hun blev flov over det. Men mon ikke hun nok skulle sige det hvis det blev aktuelt?
"I am glad to hear you being a warm person..... " Så kiggede han lidt rundt som hun prøvede at aflede opmærksomheden inden han så foreslog: "Why not start at your favourite place in here?" Så gik han stille med hende og strejfede kun ganske kort hendes ryg for at lade hende gå først. "May i ask..... You said you feel weird?..... Weird in what way? Maybe i can help you"

Hun gik ned mod scenen som han spurgte til hendes ynglingssted i teateret. Den var let nok, scenen var hendes ynglingssted! Nogle trapper ved siderne førte op på scenen, og efter at have set sig omkring, dristede hun sig derop. "This is my favourite place here.. on the scene.. I dream of getting the chance to play in a act someday.." lod hun ham vide.
Pludselig spurgte han til det hun havde sagt, og hun skuttede sig utilpas. Hvad skulle hun sige? Hun rømmede sig, gned sig på armen og prøvede at formuler et svar. "It is .. shit.. I don't know how to explain this without sounding insane.." endte hun med at sige af mangel på bedre.

Som hun gik op på scenen og gik lidt rundt der oppe, kunne han tydeligt se hendes glæde og entusiasme omkring stedet. Det var som om hun virkelig følte sig hjemme der oppe. "Very much understandable..... You seem like you are in another world up there.... Like you are born to be up there....."
Da hun så ikke helt kunne finde et svar og nærmest virkede utilpas, gik han roligt op af trapperne og ud på scenen til hende hvor han så lod sit blik fange hendes. Lidt pludselig fik han en idé og smilede lokkende.
"You won't sound insane...... Trust me, i can take it...... Explain it in whatever fashion you want and i will call a friend anf get you in a play up here....."