When life suddenly changes- [DuChance]

"I love being up here.." hun havde da lavede småjobs, stået primært bag scenen og styrede lidt det der foregik på scenen, små roller.. men .. det var ikke helt det hun ville. Hun ville selvfølgelig gerne have en kæmpe rolle.
Hans spørgsmål efterlod hende dog knap så tilpas der på sin scene, og han kom op til hende og stod atter ret tæt på. Automatisk reagerede hun på ham, og hendes ene evne gjorde det samme. En brise dukkede pludselig op, og eftersom der ikke var vinduer virkede det ret malplaceret og underligt. Hun havde heldigvis stadig nok kontrol til det ikke blev værre, men kæft hendes puls steg pludseligt. At han pludselig fik en ide, kom snart til udtryk, og hun sank en klump igen. Han lokkede lidt med hende, for at få det ud af hende. "I... I think my heart is gonna leave my chest in a moment..." hviskede hun knap hørebart. At blive konfronterede med sine følelser på denne måde var grænseoverskridende. "You are just so.. puh.. so hot.." okay... det var ikke kommet ud som hun ville have det.

Som han kom op på scenen til hende og der kom en pludselig vind, kiggede han rundt med en undrende glød i øjnene. Men det gik dog hurtigt op for ham at det var hende der gjorde det. Bevidst eller ubevidst var ikke lige til at sige men hans bedste gæt var ubevidst da de stod i den situation.
Så nikkede han en gang til hendes udtryk om hendes hjertes hamren hvorefter han sagde: "Do not worry..... Take the time you need....."
Da hun så sagde det, kunne han nærmest høre hvordan ordene ikke var kommet ud efter hendes hoved. Dog var han smigret og smilede dragende og varmt til hende. "I have a feeling that wasn't axactly what you wanted to say..... But i am glad that you think so..... I find you very beautiful as well...... I want you to feel safe enough around me to tell me what you actually want.... Yet.... Take the time you need"

Han så sig rundt ved vindstødet, sank hun en klump. Shit, vidste han at hun havde fulgt efter ham?! Hans svar var vel et klart signal om at hun bare hellere måtte spytte ud. Hjertet sad helt oppe i halsen, og hun anede ikke hvad hun selv ville.. eller jo, men det var skørt, irrationelt, dumt, og virkelig ansvarsløst og total .... SKØRT!!!
"Oh.. shit, I.. uhm.." mumlede hun hakkende og usikkert. "I am not used to do this.." hvorfor han lige skulle vide det, anede hun ikke, men det skulle han bare. "It is just like.. I like you and I am attracted to you .. and shit I could kill for a touch from you.." jup.. rablende gal. "I .. I am sorry, I don't know what has got into me.." skyndte hun at undskylde.

Da hun begyndte at fortælle hvordan det stod til, fik han da lidt store øjne men i det store hele smilede han og var overraskende rolig. Selvfølgelig var han overrasket over hun kunne lide ham og han vidste da heller ikke hvordan hun var kommet frem til det, men det var dybest set også ligemeget.
Efter hun så havde undskyldt for sig selv, strøg han kort hånden gennem håret og sagde: "A surprise i must say..... But not a bad one..... I like your honesty..... And there is nothing wrong being attracted to another..... As for you could kill to touch me.... No such thing is needed..... Why not start with a thing as innocent as a hug?"
Så holdt han armene ud til et kram og havde et nærmest beroligende blik

Han var tydeligvis overrasket, men i det mindste grinte han ikke af hende, eller kaldte hende skør. I stedet smilede han, og bød hende et kram, og hun tøvede kun et øjeblik inden hun trådte tæt på ham, og forsigtigt krammede ham. Det virkede så forkert, men så snart armene gled om ham, brød hendes evne løs, og et hårdt vindstød ramte dem begge, men mest ham og skubbede ham hårdt, ja så hårdt det kunne vælte ham. "Sorry, I am so so sorry.." udbrød hun febrilsk og så forfærdet på ham.

Han smilede roligt som hun lod til at acceptere og mødte ham da også i et forsigtigt kram. Det var selvfølgelig en start så hun kunne se det slet ikke var så farligt. Men da vinden så kom måtte han kort slippe hende og fandt hurtigt sit fodfæste så han lige nøjagtigt holdte sig på benene. Så rettede han sig op og kiggede på hende med et overrasket smil inden han sagde: "Well i must say your abilities are not like mine...... But it is perfectly fine..... I am unharmed and even more important so are you......"
Så fik han lige styr på håret igen inden han sagde varmt: "That was a lovely hug despite the fierce wind..... I would love another when you feel ready for it....." Han var på ingen måde bange eller sur over det var sket

Han fik stemt fødderne i jorden, og faldt ikke om. Ifølge ham selv, var han okay, og hun åndede lettet op men følte sig sgu ikke bedre tilpas af den grund. "Normally I have no problem controlling my abilities, but.. they really depends on how i feel.." svarede hun undskyldende og forklarende. Hendes hjerte hamrede stadig af sted, og hun anede stadig ikke hvad hun skulle stille op for at få styr på sig selv. "I think it is better if I leave.." endte hun med at konkludere. Det her var vildt underligt, og ret forkert, og hun var jo tydeligvis ude af sig selv. Tænk hvis hendes evne løb løbsk og hun gjorde skade på ham?

Han nikkede roligt som hun forklarede, de fleste mistede lidt kontrol over deres evner når følelserne kørte højt. "I was like that with my own abilities at first..... It could get troublesome......"
Da hun så nævnte at hun blev nødt til at gå, havde han egentlig ikke lyst til det så han måtte finde en måde at berolige hende på eller i hvertfald flytte hendes fokus en anelse.
Så kom han også på en idé så han smilede til hende inden han sagde: "No need to leave.... I can see why this is hard..... So let's start over a little......"
Så gik han hen til kanten af scenen og kiggede ud hvor han så holdt hånden ud i luften hvor der formede sig et tomt stykke papir. "I am making a play out of my last book.... I have found the stage....." Så kiggede han dragende på hende og spurgte: "Have i found my lead role?"

Hvilke evner han havde, anede hun ikke, men han lod hende ikke bare smutte, og demonstreret det for hende. Forundret så hun mod ham, tankerne ikke mindre kaotiske af den grund, tværtimod. Han kunne fremtrylle - fremmane - ting ud af det rene ingenting? Fascinerende. "I am not sure what you are trying to do.." sagde hun usikkert. Hvad han prøvede på, hvad han regnede med skulle ske.. og hvorfor han i det hele taget ikke fandt hende rablende gal.. ja hun anede ingenting. Han prøvede dog tydeligvis at få hende til at falde til ro, og han ønskede tilsyneladende ikke at hun bare smuttede, men hvorfor ikke?

Han stod med et roligt smil på læben da hun spurgte om hans intentioner, han kunne jo godt forstå hende så derfor måtte han også give hende en eller anden form for ro. Noget der viste hende at hans intentioner var rene.
Så han tog hænderne i lommerne og gik lidt rundt på scenen imens han sagde: "What i am trying to do? That is fairly simple..... First i wanted to find out why you seemed so nervous..... Then i wanted to make your mind at ease...." Derefter stoppede han op og kiggede over på hende med et varmt smil. "Now i want to present you with a possibility of having the lead role in the play based on my latest book.... And maybe try another hug where you can feel more at ease...." Han var jo en mand der sagde sin mening

Han forvirrede hende virkelig. Hvordan kunne han bare give en rolle til en person han knap kendte, han anede jo end ikke om hun var en dygtig skuespillerinde eller ej! Netop derfor havde hun svært ved at tro ham. Havde hun selv skrevet en bog og ville filmatiser eller udføre et stykke baseret på den, ville hun være utrolig kræsen med sit valg. "I am not sure that is a good reason to give me a role.." lagde hun ud med og betragtede ham stadig, ikke roligt, og ret usikkert. "As for the hug.. uhm, I think it will be a better idea if you wait.. I am afraid my abilities is out of control, and I don't want to harm you" forklarede hun.

Måske kendte han hende ikke så godt endnu, men han var alligevel dygtig til at opfange indtryk og han valgte hende til rollen fordi han var sikker. Selvom det måske kunne virke forvirrende i den situation så var han meget kræsen med hvem han valgte til roller.
"Of course it is.... I have been looking for one to take the role for a while and you have a wonderful appearence and you are in contact with your emotions.... Besides you will only know if you can act if you do not try"
Så slap han et lille grin imens han så meget roligt på hende inden han sagde: "So much for killing for a touch.... I am kidding, take all the time you need"

Hun anede ikke hvad hun skulle sige eller tænke om det her. Alting var stadig forvirrende, men hun hørte ham da ud. Det sidste fik hende til at skære en grimasse. "Kill yes, but not you.. not that I am sure I can kill your kind anyway.." svarede hun og funderede kort over det sidste. "Doesn't matter, I still think this is a very bad idea.. me as an emotinal character? That isn't good, unless you want a tornado on the stage.. maybe a crazy role is more suitable, I feel quite crazy at the moment.." svarede hun og skar en grimasse.

Han grinede kort efter hendes grimasse og svarede så: "It's true my kind are very hard to kill... Never heard of anyone succeeding"
Så kørte han kortvarigt hånden gennem håret og pludselig blev papiret fra før til støv og forsvandt helt. "Being in contact with your emotions or being emotional are two very different things... I never said anything about the character being emotional...... But if you do not want the role there is nothing i can do..... Just know the possibility is there...."
Selvfølgelig kunne det virke mærkeligt at han bare sådan ville give hende den rolle men han havde også levet længe nok til at vide hvad han ville have

Det var da altid noget at vide, så behøvede hun måske ikke være så bekymret for at hendes pludselige vindstød kunne sende ham i gulvet eller det der var værre. Nuvel, de kendte stadig ikke hinanden, så det var nok ret dumt at sende manden i gulvet fordi hun ikke kunne styre sin evne. Hvad i sig selv var ret skræmmende, det var trods alt ikke sket før!
Hun fandt nu stadig hele situationen meget underlig, hans tilbud også. "You are right, but I still don't know what to say.. this is very weird.. isn't it..?" han var trods alt den der var ældst, så hvis nogen må have oplevet underlige ting, måtte det være ham?

Han trak lidt på skuldrene imens han smilede varmt til hende og lod kort blikket vandre lidt rundt. "Not in my eyes..... Of course i can see it can be an overwhelming offer but i would never offer it unless i thought you could fulfill the role to perfection..... I know i am very direct... But i guess it comes as an occupational hazard when one have lived this long..... Life is full of chances..... It is up to one self to take the chances..... Besides you won't know how the experience could be if you don't try"
Han var sikker i sin sag og han var en af de mænd hvor man kunne se det lyse ud af øjnene

Igen lyttede hun, han havde ret, og det vidste hun jo godt. Hun bed sig i underlæben, og trak vejret dybt ind for derefter at slippe et suk. "Alright.. let me look at it.. I suppose I can try.." svarede hun forvirret. Han kunne vel trylle det frem igen som han havde fået det til at forsvinde.
I det mindste kunne hun læse det og prøve at finde ud af hvad det var for en rolle. Han sagde jo selv han vidste hvad han ville have, og så kunne det være det her var det gennembrud hun havde manglede? Det ville de vel finde ud af.

Da hun så accepterede hans tilbud, smilede han intenst til hende og svarede: "Perfect.... All i ask is that you give it a chance..... And i will of course do my best to ensure that you will get a good experience from it.... And who knows.... Maybe you will like it...."
Så holdt han hænderne ud til siden hvorefter et svagt lys begyndte at danse mellem hans hænder. Snart formede der sig nogle sider mellem dem der til sidst svævede op og samlede sig til det færdige manuskript. Han rakte hende det og sagde: "There you go..... As before said.. It is a play made over my last book..... A young woman breaking with traditions of oppressing men where she comes out victorious"

"I am sure I will.. I do afterall love acting.." svarede hun, så længe hun forstod rollen og kunne sætte sig ind i det, skulle det nok gå.
Så fremtryllede han - eller hvad man nu kaldte det - manuskriptet igen. Snart rakte han hende det, og hun tog imod det mens han hørte forklaringen. "Well.. that does sound as a good start.." sagde hun dæmpede. Hun åbnede manuskriptet, og gled blikket over det. Hold da op hvor var det her omfattende.

"I will look very much forward to watching your performance..... It is easy to see how much you love the stage.... " Han tvivlede ikke på at hun nok skulle gøre sit allerbedste for at klare opgaven så godt som overhovedet muligt. Og egentlig havde han også en idé om at hun ville føle sig rigtig godt tilpas på en scene med en rolle hvor der virkelig var noget kød på.
"Doesn't it?.... I have had quite a lot of controvercy over that book.... But the sales were amazing so people must enjoy it.... So what do you think about it so far?"
Han ville jo gerne have hendes mening på det

"I am not feeling the pressure.." svarede hun mumlende. Hun bed sig svagt i underlæben. Det her var en stor og omfattende rolle, og tænk hvis hun .. screwed things up?! Hun var tæt på panik, men prøvede at bide det i sig mens hun læste sig hurtigt igennem siderne.
Hans spørgsmål faldt, og hun slog blikket op mod ham og smilede svagt. "Well.. I need to read the book now, that's for sure..." slog hun fast. "I do like the idea and story, and when I buy the book.. I will need an autograph" tilføjede hun.

Hendes kommentar fik ham til at trække lidt på smilebåndet, men det var jo nok sundt at føle lidt pres til sådan en forestilling. Hans egen erfaring var i hvertfald at pres kunne ind imellem drive en til at gøre det endnu bedre end man måske selv lige gik og troede.
Da hun så nævnte hvordan hun blev nødt til at læse bogen, holdt han hånden frem og hvad der lignede støv hvirvlede sammen og dannede så til sidst bogen i hans hånd.
"And i will be more than happy to sign it....."

Hun havde knap sagt hun ville købe hans bog, før han tryllede en frem. Så stod hun og stirrede med åben mund igen. "How do you do that..?" spurgte hun nysgerrigt. Hun havde ærlig talt aldrig set noget lignende! Hun tog dog imod bogen og så ned mod den, vendte og drejede den, inden hun åbnede den og læste de første par linjer.

Han smilede intenst ved hendes spørgsmål om hvor bogen kom fra og forklarede det så også.
"In short.... Within limits of course.... I have the power to destroy or create..... Which is much easier done on an already known object"
Så stod han roligt og kiggede udover salen imens hun læste lidt i bogen. Det var blevet en af hans mest succesfulde bøger selvom den havde skabt stor røre, specielt blandt historikere. Men som altid generede det ham ikke. Den slags blev altid god reklame for bøgerne

Han forklarede lidt om sin evne, ikke meget, men nok, og hun fandt det vældig fascinerende. "Amazing.." svarede hun blot.
Så gav hun sig til at læse lidt i bogen, fik læst sig igennem de første to sider inden hun måtte løsrive sig. "I like ir very much so far.. so.. give me two days and I will be done reading this.." endte hun med at sige med et grin. Så gik hun tættere på. "Still sure you want me to do this?" endte hun med at spørge, gav ham dermed chancen for at droppe den ide hvis han virkelig ikke ville.