Vampire Meets Devil ~ William, Divine Rejection

William var ellers fast besluttet på, at han ikke havde noget gøremål blandt de ynkelige, skrøbelige mennesker, som han kunne betragte fra afstand. Dette havde dog vist sig forkert, og han fandt derfor sig selv på Den Glade Sigøjner, med hovedet ned i en notesbog. Ganske vidst, var han opmærksom på, at det kunne tiltrække opmærksomhed, og skabe forstyrrelser - men som om det ikke skulle kunne bruges i endnu en observation af de ynkelige mennesker, som absolut skulle skabe en promille for at kunne finde ud af det sammen? William var overbevist om, at disse mennesker ikke forsøgte at tilgå hinanden på en eksistentialistisk måde. Hellere drikke som et hul i jorden, som menneskene selv udtalte det, for at få en mentalitet af magt og overlegenhed. Tåbelige mennesker. De forstod heller intet.
Han kiggede op fra sin notesbog, og bemærkede en blond pige træde ind i lokalet. Hun sprang ud fra de andre. William valgte at sætte sit fokus på denne betagende skønhed. Selv var han vampyr, og havde en aura, som betog andre. Denne aura, som var en evne såvel som en pinsel i samme. Ofte kunne folk ikke lade ham være, når han gik på gaden. For blikkene faldt på ham. Hvilket også var årsagen til, at han sad i noget laset tøj. For ikke at vække for megen opmærksomhed. Trøjen var for stor, og bukserne var revet i stykker. Han havde bevidst valgt ikke at klæde sig formelt. Det ville simpelthen ikke kunne svare sig.
William observerede denne blonde kvinde, som hun nærmest svævede over det beskedne dansegulv, der nok havde set mere opkast end toiletterne, og betragtede hende som hun vadede selvsikkert over mod en gruppe kvinder, nærmest badet i øjne og savl fra diverse hankøn. Han lagde mærke til hver enkelte bevægelse. Hun var ikke som de andre. Han kunne mærke en magisk tiltrækning, mere end en normal tiltrækning. Denne kvinde appellerede til hans observationer på en helt anden måde. Så menneskelig, og alligevel så inhuman.

Han udnyttede sin skærpede sanser til at overhøre, hvad hun sagde. Det var ikke nemt, da musikken styrtede der ud af, og en masse stemmer forvrængede alt i hans ører, da falske toner kom op hele tiden. Disse mænd burde virkelig lære noget om formel fremtoning og adfærd, mere end at hælde alkohol ud over deres egne og hinandens skjorter i den kæde af armlåse, de havde lagt om hinandens skuldre. Hvordan kunne kvinder overhovedet betragte dette som en 'rigtig mand'. William rystede kort tanken af sig, og fokuserede sin hørelse mod bordet, for at få en bid med, og samtidig filtrere irrelevant larm væk. Dette lykkedes dog ikke, da det var for sent. Den blonde kvinde havde nu placeret sig oven på en af kvinderne. En betagende måde, måtte det konkluderes, for de fleste hankønsvæsner stoppede op og kiggede ubehøvlet, ja, faktisk gloede på disse piger. William var dog ikke tabt bag en vogn, og vidste godt, hvad alt dette drejede sig om. Dette var ikke et forsøg på opmærksomhed. Det var en afværgelse, armlås og kontrol.
William rejste sig op, og gik hen mod bordet. Stak sine hænder i lommerne, og gik med beslutsomme, tunge skridt hen mod bordet. Dog ikke forhastet. Kvinden havde endnu ikke gjort skade på dette patetiske væsen af et menneske.

Da William var nået derhen, rømmede han stemme, og sagde: "Synes De selv, det er en vis beslutning, at udstråle dominans ved enhver lejlighed, De finder?". Williams blik var koldt, og fastlåst på denne blonde kvinde. Han havde ikke i sinde at blande sig eller gøre hende ondt - ikke endnu, i hvert fald. Denne kvinde skulle have lov til at overveje sine beslutninger, før William ville til at skride til handling.
William var trods alt en vis person, og havde levet længere end de fleste på denne kro.
Han tog armene op, og lagde dem over kors. Han nærmest stirrede på denne kvinde. Ikke ondt. Blot koldt. Nærmest følelsesløst. Han søgte efter hendes opmærksomhed, og øjenkontakt.
"De kan godt lide at lege med ilden, fornemmer jeg. Må man forhøre sig i, hvad en kvinde som De foretager sig oven på hende, den underdanige? Jeg er blot i undring over, hvad udfaldet måttet være ønsket fra Deres side af?"

En stemme der ikke lød særlig bekendt fik hurtig kvinderne ved bordet til at kigge i retningen af denne mystiske stemme. En mand var kommet hen til bordet, hvor Cimberlie og den sorthåret kvinde lå ovenpå, og enlig bare havde kigget på hinanden lidt, før den sorthåret kvinde, hvis navn ingen hvis gad kende, og hvis nogle ville vide navnet måtte de vel bare spørge, nu var det heller ikke fordi de fleste kendte Cimberlie s navn, hvilket nu var fint nok, hun havde slet ikke noget imod det. Med et ben på hver sin side af den sorthåret kvinde der lå nederst på bordet, lod hun hendes negle glide langsomt ned ad kvindens bryst, og stoppede kort, mens hun bare kiggede sig over skulderen på manden var der ankommet, og gået hen mod kvinderne og hende. Ikke nok med at han stod og så godt ud, så havde han skam også snakket til hende, det havde hun ikke regnet med, men så alligevel de fleste var nok interesseret i at snakke med hende, eller også havde de fleste dårlige som perverse tanker om hende, for ikke at nævne den stakkels kvinde der lå nederst. Det smukke blonde hår hang lidt ned i ansigtet mod kvinden der lå nederst og mest af alt bare lignede en, der slet ikke gad ligge der, hvilket også var forstående, dog nød Cimberlie det ret meget, det var uden tvivl meget underholdende, det var ikke tit der var chance for det, men så igen hun kunne sikkert godt finde en chance og grund til at gøre sådan noget der"Jeg nyder det rigtig meget, det er jo også et smukt og tiltrækkende syn syntes du ikk"svarede hun blot med et blink kastet i hans retning, hvorefter hun havde valgt at fjerne opmærksomheden på kvinden det korte øjeblik, så nu kiggede hun blot hen på manden der kommet, ham kendte hun ikke, havde heller aldrig set ham før, gad vide hvem han enlig var. Efter at hun næsten havde tjekket ham  ud med et kort elevatorblik, besluttede hun sig for at vende tilbage til kvinden der lå under hende, og hun lagde en finger ovenpå hendes mund, hvorefter hun næsten gav et tegn til at hun ikke skulle sige noget, eller skrige. Ville hun prøve på noget, ville det bare ende galt, ja desuden ville kvinden slet ikke kunne gøre noget, hun var bare et menneske, et simpel menneske der havde siddet og tjekket en bredskuldret mand ud, uden at tage det første skridt, og uden at tage modet til sig for at gøre noget ved hele sitiationen. På den anden side var de andre kvinder ikke ligefrem meget bedre, i følge Cimberlie kunne hun slet ikke se hvor svært det kunne være at gå hen til nogle mænd, snakke med dem, føre en simpel samtale, hvor svært kunne det være, måske rimelig svært når man var et menneske der bare sad trist og håbløst og ikke anede hvad der var rigtigt eller forkert, og hvad man skulle gøre. Et smil bredte sig over hendes læber, og hun kravlede dog ikke ned fra kvinden endnu, nej tværtimod så kiggede hun sig over skulderen hen på manden der stod med hænderne begravet i bukselommerne"Du må indrømme at to kvinder så tæt på hinanden, helt sensuelt og elegant, bringer noget frem i dig"stemmen var næsten lokkende på en måde, med et matchende blink med det højre øje.

Hun var ikke en dum kvinde, at han søgte efter hendes opmærksomhed og øjenkontakt viste bare at han ikke var bange af sig, hvilket var meget modigt, og gjorde at hun næsten fik et fnis frem, men holdte blikket på manden lidt, og langsomt kunne mærke kvinden der lå på bordet nedenunder hende skubbede hårdt til hende, helt uden at tænke over det mistede Cimberlie overblikket et kort øjeblik, og lod kvinden gøre, hvad hun ville, hvilket var at træde langt væk fra hende, dog havde kvinden taget noget mod til sig, og gået hen mod de bredskuldret mænd ved baren der stadigvæk var godt igang med at hælde øl ned, og de troede stadigvæk de kunne synge diverse sange herinde smukt og til perfektion, men det kunne de ikke, langt fra. Det lød ligeså frygteligt som altid, og det gjorde det ikke bedre at nogle af de ret så fulde kvinder var begyndt at skråle med, og begyndte at danse på bordene, men det gik heller ikke de var alt for fulde til det, så de væltede rundt, og kunne slet ikke holde balancen"Tsst...Kvinder..."et dybt suk kunne høres fra Cimberlie, og hun endte med at stille sig forenden af bordet med armene hvilende over kors, mens hun betragtede manden nøje, gad vide hvad han ville, og hvem han var. Hun var sikker på hun nok skulle finde ud af det, ingen tvivl der, hvis der var noget hun ville skulle hun nok finde frem til det, men han havde da taget en del opmærksomhed til sig, især fra de kvinder der var omkring bordet, det var næsten som om de et kort øjeblik havde glemt scenariet med Cimberlie ovenpå den håbløse sorthåret kvinde, der nu var henne ved baren og snakkede genert med en af mændene. Det var ikke lang tid før manden der stod foran hende virkede meget nysgerrig om hvad hun lavede ovenpå den kvinde, åh den stakkels sorthåret kvinde, næsten synd hun ikke var den smukkeste i hendes øjne, så havde det været endnu mere vildt, men sådan var det jo"Morede mig bare en smule, jeg fik en lyst til at være forførende og bruge min charme"var det eneste svar hun gav ham, dog var det vel et okay godt nok svar, og hun vendte så hovedet en smule til den ene side, og var begyndt at overveje noget at drikke, eftersom den sorthåret kvinde var smuttet, var der selvfølgelig mange andre kvinder tilbage, men det ville ikke være noget værd, hvis hun blev stoppet, og dog så ville det næsten kun give endnu mere spænding til alle de ideer, og planer hun kunne få"Hvem er du, og hvad laver du herinde på en aften som den her"nysgerrig stemme, med et blik der næsten skulede hen mod ham, lige i øjeblikket vidste hun ikke om hun gad holde øjenkontakt med ham, på den anden side var han ikke grim, han så nu meget godt ud.

Så han mente hun legede med ilden, det fandt hun meget interessant, og spændende, hun elskede ild, der var intet bedre næsten, og så alligevel...Men når det omhandlede ild, var der bare noget smukt og særligt i det, det var ikke var sjov at hun havde de evner hun havde, dog havde hun næsten aldrig brugt dem sådan rigtigt,  kun nogle tilfælde, uheld, og måske i ren kedsomhed, men aldrig sådan rigtigt steder som dette her sted. Skulle hun måske gøre et eller andet, skabe lidt ekstra varme, eller måske brænde en, to stole helt til grunden, bare gøre stedet måske lidt mere spændende. Det ville være grusomt og ondt, på den anden side var hun i særlig godt humør til aftenen her, både et humør blandet med lidt ondskab, det skadede vel ingen, desuden kunne det godt være denne mand her var frisk på at hygge sig lidt, hvem ved"Kan du ikke lide ild, det er ellers meget hyggeligt, så varmt, nemt at brænde sig"hun lod hendes fingre strejfe hans hånd med vilje, hvorefter hun holdte øjenkontakt med ham"Det kan være det kan være sjovt at lege med ilden jo, har du tænkt på det"et bredt smil bredte sig over hendes læber, og hun lod hendes tunge køre langsomt hen over hendes underlæbe.