A new friend or a new foe? [Caine]

Hendes krop rystede, hendes sind snurrede og hele denne aften havde været overvældende på alle mulige måder. Hun vidste ting om ham, som hun kunne fornemme andre ikke vidste og han havde hørt om hendes fortid – den fortid hun frygtede stadig en dag ville hale ind på hende. Han havde ikke accepteret at det var sket, men han lod til at acceptere at hun stadig blev hjemsøgt på grund af den. Hun bed sig kort i læben ved tanken om dette, men ville ikke give det mere eftertanke lige nu.
Hendes blik søgte hans, en smule tryghedssøgende.
Hun vidste ikke hvornår det havde ændret sig fra at han var en fremmed som ikke måtte røre hende – til at han var en slags tryghedszone for hende, men det var hvad han var lige nu. Hans krop stod nærmest helt var foran hende og hun mærkede alt i hendes sitre, for hver af hans berøringer til hver berøring hun gav ham, spredte en varme sig igennem hendes krop og hun nød det – hun nød faktisk at stå og dele noget så intimt sammen med ham. Hun vidste dog at hun nok ikke kunne gå hele vejen med ham, ligegyldigt hvor gerne hun ville – så ville noget garanteret stoppe hende.

¤Caine, du er.. fantastisk, du er meget mere end jeg troede og jeg nyder virkelig at være her sammen med dig – men.. ¤

Hun kunne ikke få sig selv til at sige det, hun ville ikke ødelægge det her, hun ville ikke gøre ham ked af det ved at sige at hun måske ikke var helt klar til at gå hele vejen – lige gyldigt hvor meget hun ønskede det og hvor meget hendes krop skreg efter det. Hun skulle være klar, hun ville nyde dette og ikke lade hendes første gang overvældes af en masse følelser og forvirring – hun ville se om han hang ved.
Hans suk sendte nærmest en brusende varme igennem hende – deres kys var fantastisk og fik sommerfuglene til at flyve forvildet rundt i hendes mave. Hendes brune øjne blev let lukket og hendes hjerte hamrede afsted, det her øjeblik havde hun ventet på siden de startede med legen og hun nød det – det havde været længe undervejs og længe under opsejling.. Nu hvor det endelig var på vej, så var det fantastisk, breathtaking og helt som hun havde håbet på det. Da kysset sluttede lod hun blikket falde i hans. Hun førte let en hånd op til hans kæbe og nussede ham kort.

¤Du er… utrolig¤

Du fortjener utrolig meget bedre – dette var de næste ord som fortsatte i hendes hoved og hun vidste at hun ikke var den rette for ham, hun var ikke den vilde og modige pige som han fortjente. Hun var ved at forsvinde i hans blik og i hans omfavnelse, men hun vidste også at han nok var nød til at slippe på et tidspunkt og med tiden ville han miste interessen for hende.

Caine vidste at alle havde en fortid, ogs[ en hvor der var elementer i man ikke nødvendigvis var stolt af. Så skulle det ske at hun ville blive indhentet af den, så skulle hun også vide at hun ikke stod alene med det. Han ville være der, og han var fast besluttet på det skulle være sådan. Som hendes blik søgte hans, lod han også sine isblå øjne hvile varmt i hendes og smilede dragende men samtidig med en kærlig ro over sig.
Hvert kærtegn fra hende var noget særligt og gav en fantastisk varme igennem hans krop lige som den varme han fik af hun følte sig mere tryg ved ham nu. Det i sig selv var et voldsomt stort spring for hende, et spring han respekterede fuldt ud.

"Amy..... Du er helt fantastisk.... Vidunderlig..... Og tro mig jeg nyder også virkelig meget at være her sammen med dig..... Men husk.... Du skal ikke gøre noget du ikke er klar til..... Jeg har været her indtil nu..... Og det vil jeg blive ved med at være..... "

Han kunne godt mærke at hun ikke var klar til at gå hele vejen med ham, det respekterede han også fuldt ud. Det var ikke noget der skuffede ham for det var meget vigtigt for ham at hun var fuldt ud klar til det når det en gang skete. Og tiden de havde nu var jo helt fantastisk, så der var ingen grund til at ødelægge det ved at prøve på noget hun så ville fortryde. Imens han forklarede hvordan at hun skulle være helt sikker og klar, strøg han hende ganske blidt op af ryggen inden hans hånd kort lagde sig på hendes kind.
Det var tydeligt at da de så endelig indledte det så lidenskabelige kys, var det fordi det var meningen det skulle ske. En ting var deres leg men det kys sagde så utrolig meget.

"Det er jeg rigtig glad for du synes...... Du er perfekt...... Tiden vil vise dig hvor meget jeg mener det....."

Når han tænkte over hvad hun havde fortalt om hendes fortid, så kunne han sagtens forstå at hun ville se om han blev. Det ville han helt bestemt, og lige meget hvor lang tid det ville tage, så skulle han nok bevise at han blev

Hendes fortid hjemsøgte hende, den bar præg af smerte, umådelig og ulidelig smerte. Alle de ar som prydede hendes krop var levende beviser på dette. Det var dog ikke kun hendes krop som bar de største ar, det var hendes sind og hendes mentale til stand. Det som fandtes inde i hendes hoved var værre end hun nogensinde selv ville indrømme. Dette var måske en af grundende til at hun fandt sammen med de fyre hun gjorde. Nicholas havde været den første, han var blevet lukket ind, havde trodset hans natur og blevet hos hende – indtil han ikke kunne mere. Han havde fået hende til at føle sig tryg og glemt alle de mentale ar og det samme gjorde Caine nu. Hun vidste for nu ikke hvad dette ville føre til, men hun var bestemt blevet ufattelig glad for ham på utrolig kort tid – men fortidens spøgelser hjemsøgte hende stadig. Hans ord bragte et smil på hendes læber.

¤du er noget særligt er du ikke?¤

Hun vidste at Caine var fantastisk og hun havde nydt hvert et øjeblik med ham. Hun havde sommerfugle i maven når han var tæt på hende og det betød voldsomt meget for hende, men tankerne i hendes hoved var blevet overvældende nu. Hendes hjerte hamrede og hun lod de brune øjne falde let ned og ham.

¤Jeg må hjem.. jeg skal tidligt op og arbejde på en krævende kundes bil¤

Hendes hoved var i 7 sind. Det var ikke meningen at hun skulle kunne lide ham så meget – han var lokkende, dragende og fantastisk, det var slet ikke denne hensigt hun havde da hun sagde ja til at tage med ham ud og spise – men hun havde nydt det. Hun lagde blidt sine læber på hans i et kys og trådte så en smule væk. Hun svømmede hen til kanten og hoppede op. Hendes kjole havde ligget på stolen ikke langt derfra og hun havde let fået den på. Hendes undertøj måtte hun få en anden god gang. Hun så lidt ned på ham med et blidt smil – han var simpelthen fantastisk, men for i aften måtte hun have styr på sine tanker, sine følelser og hendes hoved.

En fortid som hendes ville altid sætte sine spor på både krop og sjæl. Hendes fysiske ar kom man ikke udenom men det havde ikke ændret hvordan han så på hende, for ham var de der nærmest ikke. Måske var det fordi han var hvad han var, men for ham var de mentale ar lige så tydelige at se. Den slags boblede op til overfladen en gang imellem men Caine var fast besluttet på at hun skulle finde ud af han stadig var der selvom det skete. Han ville vise hende at der var tryghed og varme at finde selvom det var svært at tillade hende selv det, hun var kommet til at betyde virkelig meget for ham på meget kort tid. Men tiden var for ham ikke relevant, det var det de havde der var.

"Det håber jeg da du synes...... Du er i hvertfald noget særligt for mig....." Han vidste godt hun havde et hav af tanker, så det var ikke lige der det var det rigtige tidspunkt at fortælle hende at han var fra Helvede.

Hun var vidunderlig og selvom hun tvivlede på hvad han ville med en som hende så var det nu en gang sådan han havde det. Det var nu en meget speciel følelse at blive påvirket så meget af en anden men egentlig så var det virkelig dejligt.

"Det skal jo passes.... Kom jeg kører dig hjem...."

Egentlig havde han slet ikke lyst til hun skulle hjem men samtidig så skulle hun have muligheden for at finde ud af sine tanker så de ikke overvældede hende og måske ødelagde noget. Tid havde de jo. Efter det dejlige kys, kiggede han efter hende som hun tog kjolen på. Det var et lækkert syn men lige så meget fordi hun var tryg nok ved at gøre det foran ham. Så kom han selv elegant op af vandet og gik hen til et skab hvor han fandt et par sorte bukser samt en hvid t-shirt og fik lige tørret kroppen inden det blev taget på. Så var han endnu en gang henne ved hende og lagde armen om hendes side. "Du er fantastisk....."
Så gik han med hende ud til garagen hvor der holdt en Porsche Cayenne og en sort Harley Davidson

Hun vidste at han betød noget for hende og faktisk mere end noget. Men hun ville prøve at se tiden an, hun ville være sikker på at han ikke bare forlod hende lige så snart hun ikke valgt at knytte sig til ham seksuelt, hendes hjerte hamrede og hun vidste faktisk at lige nu var hendes hjerte splittet i utrolig mange retninger og hun ville ikke kunne tage en beslutning lige nu. Hans ord satte et smil på hendes læber og hun kunne ikke lade være at sende ham et blidt smil, han var virkelig den søde fyr – en total modsætning af Nicholas, som vidst var det man kunne betegne som klassen bad boy.

¤Du er noget særligt Caine…¤

Hendes stemme var blid og hviskende og hun var faktisk ikke sikkert på at han kunne gøre det – men hun var ikke så selvsikker lige nu som hun før havde været, hendes tanker havde været overvældende og hun kunne ikke helt finde rundt i hvordan og hvorledes hun skulle forholde sig. Han ville køre hende hjem og det gjorde hende ikke noget, men det kom bag på hende – igen viste han var sød han var.

Hun nikkede blidt til ham og lod blikket glide ned af ham med et smil, han var godt nok ufattelig lækker.
Hun virkede hans arm omkring sig og hendes hjerte hamrede afsted, hvorfor skulle det hele falde sammen nu? Nu havde hun levet i 21 år og nu kom han til syne, han havde været væk det meste af hendes liv og nu kom han – nu hvor hun i forvejen var forvirret omkring Nicholas? Hun lod blidt hånden ramme hans mave og sendte ham et indbydende smil.

¤Du er fantastisk – du har hjulpet mig meget Caine¤

De fik stille mod garagen og da han åbnede døren, åbnede hendes mund sig også. Hun trådte hen til dem og lagde let hånden på dem

”Det… waaaauw..”

At se på ham som den søde fyr var selvfølgelig nemt når han egentlig bare var en gentleman. Men hellere bevise sit værd i stedet for at dumpe folk hvis de ikke bare gav sig med det samme. Hun ville også med tiden finde ud af at han var mere end hvad han viste. Men først og fremmest ville hun finde ud af at han var der og det ville han blive ved med ligemeget hvor meget hun end tvivlede.
Han smilede intenst til hende og lænede sig ind hvor han så kyssede hende lige nedenunder øret og hviskede:
"Det er jeg glad for.... Du er utrolig, ved du det?....." Så trak han sig meget langsomt hvorefter han kunne kigge hende i øjnene.

Han kunne godt mærke at hun ikke var helt så selvsikker som før men der var selvfølgelig også mange tanker der lige skulle findes ud af. Og ved at køre hende hjem så kunne de trods alt også nyde køreturen sammen.

Det gav en helt fantastisk varme indeni når hun kiggede på ham på den måde og han kunne nærmest høre hendes hjerte hamre afsted. Det var nu heller ikke fordi hans eget slog specielt roligt i hendes nærhed. Hans blik faldt varmt og lokkende på hende som hun smilede til ham og holdt hånden på hans mave.
"Jeg nyder at være sammen med dig Amy..... Jeg er glad for jeg kan få dig til at have det sådan....."

Da hun så måbede og gik hen til køretøjerne, grinede han ganske kort inden han sagde: "Selvom du ser fantastisk ud i den kjole så er Harley'en nok ikke den mest velegnede til det.... Kan Porschen bruges?"

Hun lod blikket blide på ham og han skabte en utrolig varm følelse i hende uden tvivl om det og hun elskede at være sammen med ham, trods det faktum at de i princippet lige havde mødt hinanden, så føltes det som evigheder siden at de først havde mødt hinanden. Hun mærkede hans kærtegn og lukkede blidt øjnene og et smil fandt vej på hendes læber. Hun lod de brune øjne søge hans og hun rystede mildt på hovedet – hun kunne ikke give ham ret i at hun var utrolig, det var noget hun skulle arbejde med og det kom ikke sådan lige. Han havde gjort det utrolig svært for hende – hun var begyndt at få følelser for ham og det var virkelig noget rod, hun havde aldrig tænkt at det skulle gå sådan her da de mødtes og nu stod hun i en klemme. Hendes hjerte hamrede af sted, hun var virkelig glad for ham.

Hun havde lyst til at løbe ud i skoven og tilbringe de næste mange uger derude, kun med hende, hendes guitar og naturen omkring dem og så håbe at hele denne Caine, Nicholas situation havde løst sig selv når hun kom tilbage. Hun trak vejret blidt og lod blikket glide på ham da han stemme lød. Der var bestemt ingen tvivl om at hun også nød at bruge tid sammen med ham, hun nød hvert et sekund og var utrolig glad for at hun havde gjort det!

”I lige måde Caine!”

Hun lod fingrende danse let over hans motorcykel og for en som hende kildede det helt ind i maven på hende. Hun kiggede over på porschen og hun elskede den! Hun havde kun haft få af dem inde på værkstedet og hun havde elsket at arbejde på dem! Hun sendte ham et blidt smil og nikkede så stille og roligt og trådte over imod den. Han manglede bestemt ikke lækre køretøjer denne lækre mand!

”den er bestemt mere end fin.. fantastisk”

Det var en utrolig stærk følelse at stå med når man nærmest lige havde mødt hinanden. De var kommet utrolig langt på kort tid, og ganske vist var tid relativt for Caine men det overraskede selv ham. Dog var det på en ganske positiv måde.
Det kunne selvfølgelig være overvældende at mærke så stærke følelser så hurtigt men samtidig så var det rigtig dejligt at det kunne ske. Sandt at sige var han før hende begyndt at tvivle på at han overhovedet havde så stærke følelser i sig. Men det fik hun ændret godt og grundigt på. Hans eget hjerte havde en meget hurtigere rytme end det havde før i tiden, men han ville også være sikker på han ikke overvældede hende. Hun skulle have den tid hun skulle bruge uden hun begyndte at tro han mistede interessen, for det var der ingen fare for.

Nu var han selvfølgelig ikke klar over om der var andre mænd inde i billedet men han håbede dog inderligt at hun ville vælge ham når hun var klar til det. Det var selvfølgelig ikke en beslutning man sådan bare tog men han ville være der hele vejen.
"Se det gør mig glad at høre...."

Som hun nærmest kærtegnede motorcyklen og så gik hen til Porschen, gik han selv hen til et lille skab på væggen, fik skrevet en kode og tog så et sæt nøgler. Hans blik vandrede over på skønheden foran ham hvorefter han roligt men målrettet gik hen til hende igen. Så lagde han armen om hende og gav hende et blidt men lidenskabeligt hvorefter han holdt nøglen foran hende. "Kunne du tænke dig at køre?"

Hun lod blikket kort og nærmest lidt skjult glide ned af ham, han var noget der mindede om total perfekt og det skræmte hende på en eller anden måde. Hun var ikke perfekt og selv om han havde sagt det og han måske endda selv troede på det, så gjorde det hende dog ikke overbevist. Hendes sind var splittet, det var slet ikke meningen det her, men hun kunne ikke lide det, men hun kunne lide ham og hun vidste ikke længere hvad hun skulle gøre.

Hun skubbede tankerne lidt væk og hans ord sendte et blidt smil på hendes læber, han vidste altid hvad han skulle sige hvornår og det fik hendes tanker til at tænke en smule på hendes samtale med Nicholas. Hun kiggede så kort over på Caine med et lidt forundret blik i øjnene, hun var nok ikke helt kommet sig over det chok at han var en vampyr. Hun vidste ikke helt om hun var den eneste som ikke kendte til andre væsner her i byen – gjorde han?

”Tror du at der findes mere imellem himmel og jord en os mennesker?”

Hun var nød til at spørge ham, hun vidste ikke hvad hun skulle sige til disse væsner endnu og hun vidste end ikke hvilket væsner der havde været tale om. Hun havde accepteret at Nicholas var en vampyr, det var et væsen man altid havde hørt om i film og hun vidste de kunne være rovdyr, men han havde aldrig rørt hende, aldrig gjort hende fortræd.

Han rakte nu hånden frem og nøglen hang dinglende fra hans håndflade og hun spærrede øjnene op og kiggede på ham med åben mund før hun rystede på hovedet. Det kunne hun da slet ikke, hun ville smadre den – hun ville på en eller anden måde få ødelagt den.

”Caine.. jeg .. det .. den.. øhm”

Det kunne hun ikke, hun ville ikke kunne leve med sig elv hvis den gik i stykker – det ville være fantastisk at køre den, men det kunne hun da ikke.

Måske var hun ikke overbevist, måske ville der gå virkelig lang tid inden hun blev det. Men hun ville dog med tiden finde ud af at han mente det han sagde. Fortiden havde sat så dybe spor i hende at det selvfølgelig ikke bare forsvandt som ved et trylleslag, og den slags ting havde ikke nogen tidsramme. Men det ændrede ikke på hvor stålsat han var når han sagde den slags. Og det stærkeste præg af hans opdragelse var nok at han sagde ikke noget med mindre han var sikker på det.

Det blide smil hun kom med gav den mest fantastiske varme indeni. Bare på den relativt korte tid de havde kendt hinanden havde han lært nok at kende om hende til at vide hvornår hendes smil var oprigtigt. Og det var med til at gøre det til noget ganske særligt når det så skete.
Ved hendes spørgsmål om hvor vidt der var mere mellem himmel og jord, tænkte han sig godt om. Et eller andet sted var han fristet til at sige hvad han var men lige nu var der nogle andre tanker hun lige skulle have styr på først. Selvfølgelig ville han sige til hende hvad han var men øjeblikket skulle også være til det. Han kunne selvfølgelig have sagt det allerede men han havde nydt sin tid så meget med hende at han ganske enkelt ikke tænkte over det.

"Det ved jeg der er..... Der er så mange fortællinger fra så mange forskellige steder der alle sammen passer sammen... Så jeg er fuldt ud overbevist om det"

Et eller andet sted frygtede han at hun ville løbe skrigende bort når hun fandt ud af hvad han var. De fleste der fandt ud af det dømte ham på det i stedet for at tænke på den mand han var.

Han kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over hendes reaktion, det var jo tydeligt hvor nervøs hun var omkring det. Men Caine ville ikke lade hende gøre det hvis ikke han var sikker på hun kunne. Så han lænede sig ind mod hende og åbnede døren til førersiden imens han hviskede mod hendes øre:
"Det er helt ok..... Jeg tror på dig...."

Han var utrolig, blid og fængslende – hvorfor var han kommet ind i hendes liv nu? Han var ramlet lige ind i en forvirrende del af hendes liv og han havde sat utrolig dybe spor bare på den korte tid de havde været sammen og et stort smil ramte hendes læber bare ved tanken om at være sammen med ham – årh hvilket dilemma. Hun lod de blide øjne søge hans og varmen spredte sig i hende, nej det kunne simpelthen ikke være muligt. Hans første ord fik hendes øjne til at blive en smule mere spørgende – han vidste at der var?

Hun lod blikket flakke kort i jorden og derefter op mod ham, han havde ret i at der altid havde været mange forskellige fortællinger om mange forskellige væsner. De havde alle sammen været ens, hvorfor havde hun egentlig aldrig tænkt over det? Hun kunne ikke lade være med at kigge lidt tilbage på hendes fortid og tænkt over hvor mange af disse væsner hun egentlig havde mødt. Hun bed sig lidt i læben før hun atter kiggede på ham.

”Det er selvfølgelig rigtigt – det undre mig bare at man så aldrig møder dem? Tror du at man ville kunne spotte dem hvis man mødte dem?”

Hun vidste nu hvad Nicholas var, men hun havde aldrig nogensinde regnet det ud, uden hans små ledetråde, hvor mange kunne man have talt med uden at vide det? Hun var ikke som sådan usikker og hun nægtede at leve i usikkerhed omkring det – der var indtil videre ikke sket hende noget og hun nægtede at gå rundt og være bange for at der måske ville ske noget. Hun lod blikket falde på ham, han nærmede sig, han åbnede døren og i farten hviskede han i hendes øre. Århh for pokker den mand!

Hun kiggede kort ned på bilen og så kiggede hun på ham igen, med et lidt forundret smil – hvis man virkelig mente det, så ville hun da bestemt også gøre det. Hun satte sig ind og førte hånden kærtegnende over rettet.. hold nu fast hvor var den lækker.. hun kunne ikke køre den!

Selvfølgelig havde han ikke planlagt at komme ind i så splittet en tid i hendes liv men alligevel var det sket. Han havde heller ikke regnet med at møde en der påvirkede ham så stærkt som hun gjorde, men her var de så. Og han fortrød ikke et eneste øjeblik af det.
Nu kunne han selvfølgelig ikke læse hendes tanker ved det store smil men han ville da ikke lyve, tanken om at være sammen med hende var fantastisk. Spørgsmålet var bare om hun ville lade ham være en del af hendes liv.

For ham var det jo meget naturligt at der fandtes andre væsner og så vidt han vidste så kendte han til langt de fleste af dem. Men han ville heller ikke bare sige 'ja der er masser af væsner der ude, alt fra Djævle til Engle' Hun ville jo tro han var sinddsyg.

"Jeg tror også mange har mødt nogen i en eller anden forstand... Om man ville kunne spotte dem ved jeg ikke.... Der er jo mange historier om hvordan man kan spotte væsner på den ene eller anden måde... Men jeg tror også at mange af dem gemmer hvad de er af frygt for hvordan de ville blive dømt"

Det var delvist ham selv han snakkede om, for han var ikke sikker på hvad han ville gøre hvis hun aldrig ville se ham igen hvis hun fandt ud af han var Djævel.
Han var ikke en gang sikker på hvad han ville svare hvis hun spurgte ham om hvad han var. Men for nu så valgte han at nyde tiden til fulde med hende og så håbe på hun ville acceptere det når det kom der til.

Så satte han sig selv ind i passagersiden og smilede meget dragende til hende inden han sagde: "Hvad synes du?"

Han var blevet en del af hendes liv og uanset hvad fremtiden ville bringe, ville hun ikke lade som forsvinde på hverken den ene eller den anden måde. Hun var den type der var svært at komme ind på, men når man først var kommet ind på hende – så slap hun ikke lige en igen. Hun havde accepteret at Nicholas var en vampyr og det ville hun skulle bruge lidt tid på at vende i sit hoved, men hun var ikke stukket af, hun dømte personen og ikke væsnet. Hun lod de blide øjne søge ham med et uskyldigt glimt i dem. Denne uskyld var blevet sat på prøve de sidste par dage, først hendes mentale uskyld med alt det væsen væk og nu med Caine som havde testet hende lidt mere fysisk.

Hans stemme fik hende til at fokusere lidt på ham igen, hendes tanker havde været på vej væk, men for nu lod hun blikket glide på ham og hans ord. Han snakkede om at disse væsner var bange for at blive dømt for hvad de var – hvilket kom lidt bag på hende.

”Der er jo ingen grund til at skjule hvad man er – hvis folk dømmer en for hvad man er og ikke hvem man er, så er de måske ikke værd at samle på?”

Hun var selv en type person, som man måske ikke skulle drømme på udseendet – gjorde man det ville man måske ikke ramme hendes personlighed rigtig, hvis man blot skulle gætte. Hun kiggede en smule indgående på ham da han satte sig ved siden af hende og man kunne tydeligt se passionen i hendes øjne. Hun elskede denne bil og alt andet ville være løgn, han spurgte hvad han syntes og hun trak lidt på skuldrende.

”den er vel okay.. når du nu ikke kan gøre det bedre”

Den drillende tone lå i hendes stemme, selv om hun virkelig prøvede at gemme den, hun prøvede virkelig at holde masken – hun elskede den

Han vidste han var kommet til at betyde rigtig meget for hende, og hun var bestemt kommet til at betyde rigtig meget for ham. Men folk havde før forladt hans liv over hvad han var fordi de ikke så manden men racen. Så han var egentlig virkelig nervøs over at skulle fortælle hende det. Egentlig ville han fortælle hende hvad han var når han kom efter bilen igen men det var noget der lige skulle samles mod til. Men de nervøse tanker blev hurtigt skudt væk når hun kiggede på ham med det mest henrivende smil. De havde vist begge to fået rykket nogle grænser på meget kort tid, mest hende men stadig.

"Det kan der selvfølgelig være noget om... Jeg kunne forestille mig at nogle af dem måske gemmer sig fordi de ikke vil miste kære i deres liv....."

Han vidste udemærket at hun ikke ville dømme ham men et eller andet sted så var frygten der stadig for at det kunne ske. Det var jo absolut ikke nogen lille ting at fortælle at man rent faktisk var blevet skabt i Helvede. Eller i hvertfald ideen om en i hans tilfælde.
Hendes drilske kommentar fik ham til at grine inden han selv svarede med en stemme lige så drilsk og dragende:

"Så må du hellere vise mig hvordan det skal gøres ikke?....."

Den måde hun drillede med tonelejet og hendes ordvalg gjorde det egentlig overraskende klart for ham at måske ville hun rent faktisk blive.

Normalt ville der gå ekstremt lang tid inden hun nogensinde åbnede sig op overfor nogen. Denne lange tid betød nogengange måneder – men denne gang havde hun nærmest lukket ham ind med det samme, hvilket var usædvanligt. Hendes søster og nu også andre havde fortalt hende at det måske var på tide at lukke nogen ind og at folk måske blev sårede når hun valgte at holde dem ude. Hun havde aldrig tænkt over at hendes skjolde måske sårede flere end hun regnede med, blot for at hun kunne beskytte sig selv. Hans ord lød igen og hun sendte ham blot et roligt og uskyldigt smil. Hun tænkte kort over de ord han havde sagt og hun kunne måske godt forstå det fra hans vinkel og så alligevel ikke.

”Hvor kære kan de være, hvis de ikke bliver lukket ind? Man elsker vel ikke personen for hvad de er eller hvor de kommer fra, men mere for hvordan de opføre sig?”

Hun var altid blevet dømt naiv og det var hun udmærket godt klar over, men hun troede på det gode i folk og ville aldrig dømme for noget som var sket i fortiden. Hun var en person som når hun først holdte af nogen, så gjorde hun det også kraftfuldt og stabilt – hun kunne næsten ikke skræmmes væk. Hans stemme var dragende og drilsk og sendte et smil på hendes læber. Hun tog let nøglen og satte den i, inden hun startede den valgte hun dog lidt at se på ham – hun førte let hånden over til hans krave på t-shirten og hev ham blidt tættere på hende, før hun plantede hendes læber på hans – lidenskabeligt og næsten sultent..

Årrrh hvor var han dog fantastisk..

Hun vendte sig mod rettet, selv om hendes tanker nok mere var på ham – hun kunne få en masse tanker i hovedet lige nu som hun nok ikke burde, han var dragende, fængslende og indbydende. Et lidt pinligt smil flød på de fyldige læber bare ved tanken om ham. Hun førte kort en hånd igennem det lange hår og rodede lidt op i det, hun måtte på en eller anden måde få tankerne væk fra ham.

Selv havde han ikke nogen bestemt tidsramme omkring hvornår han lukkede folk ind, mest af alt fordi det aldrig skete. Han havde faktisk ikke nogen særlig person i sit liv mere, de var alle sammen væk af den ene eller anden grund. Så han troede faktisk ikke på det overhovedet var muligt at det kunne ske men der havde hun virkelig overrasket ham voldsomt. Hun var kommet ind i hans liv og blæst alle facader væk som var de blade for vinden.

Så kunne han ikke helt lade være med at slippe et kort grin inden han sagde: "Ja det skulle man mene... Men der er ufattelig få der har det på den måde efterhånden..."

Han ville ikke risikere at ødelægge deres fantastiske aften lige nu men han var blevet enig med sig selv om at næste gang de sås måtte hun hellere få at vide hvad han var. Så ville han krydse fingre virkelig voldsomt for at hun ikke ville løbe skrigende væk.
Han smilede intenst som hun trak ham ind til et meget lidenskabeligt kys, og hvilket kys det var....

Da hun så slap ham og rodede lidt i sit hår, smilede han nærmest drilsk inden han så lidt pludseligt kørte fingrene gennem hendes hår og ved nakken trak hende ind til et nyt og lige så lidenskabeligt kys. Så kyssede han videre ned af hendes hals inden han nappede hende i øret og hviskede: "Skal vi køre?.... "

Hans grin var så dejligt at høre, han var ikke meget for at se det fra hendes side og havde nu valgt at det ikke kunne lade sig gøre at overbevise hende om andet, så måske hans grin mere end noget andet blot var en forsvarsmekanisme. Hun havde slet ikke nogen ide om hvilke væsner der fandtes ud over vampyrer og det havde sat gang i tankene hos hende, men det skræmte hende ikke. Deres dag havde været super fantastisk og hun var tumlet ind i noget som hun overhovedet ikke kunne styre – hendes følelser var overalt omkring ham, og langt de fleste var positive. Han havde kun en dårlig ting omkring sig, han var så dragende at hun overhovedet ikke kunne koncentrere sig når han slog charmen på.

Hun nåede kun lige at nå og prøve at fokusere på rattet i meget kort tid, før hun ud af øjenkrogen fornemmede hans drillende smil. Hun nåede kun lige at betragte hans smil, før hun mærkede hans fingre let føres igennem hendes hår og hun lukkede blidt øjnene og et nydende suk forlod hende. Hun blev let ført over imod ham og mærkede lidenskabeligt hans læber imod hendes – waaaauw..

Hendes sommerfugle i maven blafrede nu helt vildt og hun kunne mærke varmen i kroppen. Hans kys satte varme spor hele vejen ned af halsen på hende. Hans nap i hendes øreflip udløst et nydende suk og hans ord faldt så blidt og hviskende i hendes øre..

Ville han køre nu? Hun lod de brune øjne falde i hans vidunderlige klare øjne og bed sig en smule lystent i læben, før hun blidt rystede på hovedet. Hun havde bestemt ikke lyst til at køre lige nu – nej hun havde lyst til noget helt andet. Hun trak sig kort væk fra ham og kiggede rundt i bilen, hun fik let en ide. Hun skyndte sig let og nærmest ufattelig elegant fra hendes sæde og over til ham. Hun satte sig med fronten imod ham – hendes knæ ramte hver side af hans sæde så hun sad på ham, dog uden at lægge vægten på ham. Hun løftede sig selv for ikke at komme til at sidde på ham, i tilfælde af at han måske ikke helt ønskede det. Hun lagde let læberne på hans, først et kort lille kys

¤du er så … indbydende¤

Hun bed sig kort i læben for at prøve at holde sig fra ham. Hendes hånd førte hun let op til hans hår og lod blikket følge hendes egen hånd. Hun nussede ham blidt i nakken og hendes hjerte galopperede.

¤du gr et eller andet ved mig¤

Han kunne skam godt se det fra hendes side, men han var også virkelig mange gange blevet dømt på hvad han var eller hans titel. Folk havde en meget hurtig tendens til at forme en mening om ham inden de overhovedet kom til at kende ham, hvilket desværre sjældent gik godt. Men han var fast besluttet på at hun ikke skulle være i tvivl om hvordan han havde det.
Måske skruede han charmen på, men det var oprigtigt fordi hun virkelig gjorde noget ved ham.

Hun gjorde jo ikke noget for at stoppe ham så det måtte jo være fordi hun virkelig kunne lide hvad han gjorde, så derfor holdte han heller ikke tilbage så hun virkelig ville kunne mærke lidenskaben fra ham. Da hun så sukkede nydende mod ham, trak han let på smilebåndet og svarede med: "Mmm....."

Først kiggede han dragende med et let undrende blik, men hans smil voksede som hun valgte at sætte sig over på hans skød. Dog kunne han godt mærke på hende at hun holdte sig lidt oppe så hun ikke sad direkte på ham, men stille strøg han hende op af lårene inden han så gengældte hendes lille kys.

"Det er jeg glad for..... Du er mindst lige så meget hvis ikke mere...."
Så strøg han op over hendes lår og om på hendes lænd hvor han trak lidt ned så hun kom til at sidde helt på ham. "Det lader til at være for noget godt....."

Han var så skøn! Hans fingre førtes let op af hendes lår og det fik en varme til at sprede sig i hele kroppen på hende. Han trak hende tættere ned til sig og hun satte sig nu med vægten på ham – hun var kort tid bekymret for om han kunne holde til det, men den tanke slog hun også væk, hun var opslugt af noget andet. Han var så ubeskriveligt dragende og hun kunne ikke forstå hvorfor? Hun havde rigtig mange grunde til at han skulle være det, men selv om hun prøvede at holde sig fra ham, så kunne hun ikke. De brune og uskyldige øjne faldt i hans og et stort smil ramte hende.

¤Hvad er det du gør ved mig Caine?¤

Hendes stemme var blid, undrende og alligevel var der et stort smil på de bløde læber. Hun vidste at hun lige så godt kunne lade være med at kæmpe imod lige for nu, det var det her hun havde lyst til. Hun havde lyst til at være tæt på ham – hendes krop skreg efter at være tæt på ham. Hun plantede lidenskabeligt og indbydende et kys på hans læber. Hun førte hænderne ned til hans hofte og imens de nærmest nussende blev ført op under hans bluse, sørgede hun for let at hive hans t-shirt med. Hun fik hurtigt hevet den over hans hoved, da der ikke var nogen grund til at den var ivejen længere tid end højst nødvendigt. Bare synet af ham i bar mave satte et kæmpe smil på hendes læber… Århh.

Hun førte blidt hænderne om i nakken på ham og hev ham blidt imod hende. Hele hendes krop rystede nærmest i nydelse og lige for nu – der var hun lige hvor hun allerhelst gerne ville være. Hun plantede atter hendes læber på hans, krævende og lidenskabeligt. Hendes læber vandrede stille ned til hans øre, hvor den blide stemme nærmest blidt og forførende lød

¤Det er bestemt godt.. jeg kan ikke lade dig være.. så hvis du vil køre bil – så må du selv køre¤

Hendes kys fortsatte kærtegnende ned over hans hals hvor hun kort lagde et blidt nap – hun kyssede ham længselsfuldt ned over hans kraveben og førte hænderne over hans mave. Årh hun måtte til at tøjle sig selv – det var dog svært med .. ham…!

Som hun sad ordentligt på hans skød, var der heller ikke noget tegn på at han ikke kunne holde til det, det var mere et spørgsmål om hvor meget han kunne styre sig. Men sådan som de var lige nu så lod det til at hun var i samme situation som ham. Han tænkte overhovedet ikke over om det var fordi han var Djævel, den tanke var så langt fra ham lige nu. I stedet handlede det om at nyde lidenskaben der lod til at vokse mellem dem.

"Hvad jeg gør ved dig?.... Jeg lader dig nyde det..... "

Hans isblå øjne hvilede meget intenst på hende og hans hænder nussede hende men på en måde så han nærmest trak i hende, der var ikke andre for ham end hende. Selv skreg hans krop efter hende og de kunne nærmest ikke komme tæt nok nu, lysten og pulsen hamrede afsted.
Så smilede han dragende inden han gav sig hen i det kys hun gav hvorefter han med kroppen hjalp hende med at få t-shirten af ham. I takt med den røg helt af, åbnede han meget langsomt øjnene med et blik der var fastlåst på hende.

Så sukkede han lavt som hun hev ham tættere på og nød virkelig hendes kys, og han nød lige så meget at hun hviskede så forførende mod hans øre. Hendes ord sagde det hele men i det øjeblik ville han ikke køre. Han smilede meget intenst til hende og trak hende så hen så hans læber kærtegnede hendes øre imens han hviskede: "Du skal heller ikke lade mig være.... Jeg har ikke tænkt mig at køre....... Amy......" Med en stemme så forførende og varm, hviskede han hendes navn imens han lagde hænderne på hendes baglår. Så førte han hænderne frem så den stramme kjole blev skubbet lidt op

Deres intimitet var overvældende og alligevel tænkte hun ikke et sekund over at han faktisk rørte hende. Dette kunne kun betyde at hun faktisk stolede på ham, hvilket kom mere eller mindre komplet bag på hende. Hun bed sig intenst i læben da hans ord lød. Kunne hun virkelig tale med ham om sådan nogen intime ting, hun kunne end ikke sige ord sex til hendes søster og hun vidste slet ikke hvordan man skulle opføre sig i disse situationer. Hun lukkede nydende øjnene og lænede hovedet tilbage og en blid sukken forlod hende. Hun lod så intentst og lokkende øjnene falde i hans og et blidt smil forlod hende.

”Du skal ikke lade mig nyde det.. du skal stoppe mig.. holde mig fra dig”

Hendes ord var i princippet ærlige, om hun så helt vidste om hun ønskede det – det kunne hun ikke helt svare på, hun ville så gerne og alle hendes fibre skreg efter at være sammen med ham, men hun vidste også at det ikke var sikkert at hun var klar. Men for den da han gjorde det svært for hende. Hun lagde blidt kys op af hans hals og mærkede så hans puls og så blidt på ham med et lokkende smil.

¤få nu ikke et hjerteanfald¤

Et blidt grin forlod hende og hun lod så blikket falde ned på hans hånd der stillede løftede op i hendes kjole og blikket gled så på hans mave igen. Et nærmest sultent smil gled i hendes øjne og hun lænede sig halv tilbage og førte legende og kærtegnende hånden over maven på ham – han var så lokkende, så dragende og så fortryllende. Hun hørte hendes navn og åbnede munden en smule, hun vidste ikke hvad hun skulle sige, gøre eller ikke gøre for at kontrollere sig selv. Hun nød det her, hun havde egentlig troet at det bare var en kort tur hjem – men lige nu ville hun ikke hjem, hun ville være her, nyde hans berøring, nyde ham!

Hun sad længe og kiggede på ham, prøvede at kontrollere sig selv – hendes hænder lå stadig blidt på hans veltrænede krop. Hun lukkede øjnene og prøvede at få kontrol over vejrtrækningen – hun måtte ikke kysse ham igen, hun måtte have bare lidt selvkontrol sammen med ham.

Havde hun haft noget imod det, så havde hun nok forhindret ham i at røre hende men det virkede jo faktisk som om hun virkelig nød det. Han havde så heller ikke lyst til at stoppe med det, det var lidenskabeligt på en måde han ikke helt kunne beskrive.
Som hun lagde hovedet tilbage og sukkede så dejligt, bed han sig stille i læben og nød udsigten og ikke mindst nærheden mellem dem.

"Hvad hvis jeg ikke kan?...... Eller for den sags skyld har lyst.....:"

Han havde så utrolig meget lyst til hende, men igen hun skulle heller ikke skræmmes væk hvis det nu gik for hurtigt for hende. Men så igen, hun var her endnu og hendes krop og hendes blik fortalte så tydeligt hvor meget hun også ville det. Dog vidste han ikke hvor langt de ville komme, men han ville heller ikke tænke over det, hellere nyde det de havde gang i.
Hendes små kys var fantastiske og han gengældte da også det lokkende smil. "Bare rolig.... Jeg er væsentlig mere sejlivet end man skulle tro....."
Hvorfor skulle han også prøve at holde pulsen nede, der var jo ingen grund til at gemme det var fantastisk.

Hans blik veg ikke fra hende, han elskede hvordan hun lænede sig lidt tilbage og kærtegnede ham op af hans mave. Hun var berusende dejlig og varmen mellem dem var ikke til at tage fejl af. Ganske kort ventede han for at høre om der kom ord fra hende efter hans hvisken men på intet tidspunkt blev smilet mindre. Hun havde jo vist at hun sagtens kunne sige fra når det blev for meget så på det punkt var han ikke bekymret. Han ville nyde at røre hende, elske når hun rørte ham og bare give sig hen i øjeblikket.
Imens de kiggede så intenst på hinanden og hendes hænder hvilede på hans krop, smilede han dragende og strøg hende endnu en gang op af benene og videre til hendes mave

Aldrig havde hun oplevet sådan en lidenskab og sådan et samvær – hvis det var på denne måde man var sammen med en anden, så kunne hun godt forstå at Jacs havde været lidt rundt omkring – det var fantastisk! Hele hans være måde, hans fantastiske personlighed og alt omkring ham virkede dragende på hende og hun ville bare gerne være tæt på ham. Hun lod blikket intenst søge hans i det hans næste ord lød og et blidt grin forlod hende.

”Tro mig, jeg har heller ikke lyst – men måske det er bedst?”

Det mente hun bestemt ikke, men en lille tanke blev ved med at skrige at dette måske ikke var den bedste start på hendes seksuelle debut og hun vidste ikke hvad der ville ske – eller hvornår det ville ske, men hun var næsten sikker på hvem det skulle være med. Han havde fanget hende helt vildt og hun ønskede bestemt ikke at det skulle stoppe. Hun førte en hånd blidt ned af kæben på ham, hvor pokker havde han været hele hendes liv?

Det måtte simpelthen være for godt til at være sandt – noget måtte være lusket? Nej han var nok bare… dejlig! Da hans stemme så atter lød, kunne hun ikke holde det blide smil tilbage, han var mere sejlivet end man skulle tro, det troede hun gerne. Hun lænede sig alligevel helt over til hans øre og nappede blidt fat i hans øreflip

¤det håber jeg, vil da håbe du bliver her lidt endnu¤

Drillende og legesygt kiggede hun på ham, hans hænder blev ført over hendes mave og hun lagde blidt hovedet nydende på skrå. Hendes øjne var nu lukkede og hendes taktik var lige for nu at de skulle forblive lukkede, så hun ikke blev fanget af hans fantastiske ydre. Hun bed sig i læben. Hun førte dog stadig med lukkede øjne hænderne ned af hans mave og hev en smule nydende fast i hans buksekant.. Årh hvorfor var han så lokkende – øjnene forblev lukket, hun skulle ikke fristet mere end højst nødvendigt – et lidt utålmodigt, nydende og irriteret suk forhold hende.

Han kendte da til lidenskab, og han havde da været sammen med et par stykker. Men det var ingenting i forhold til det han mærkede sammen med hende. Hun tændte en indre ild hos ham ulig noget som helst han havde forestillet sig og han nød hvert sekund!
Det var ikke svært at søge hans blik da han så hende varmt og dybt i øjnene, nærmest som om han kiggede ind i hendes indre. Hans smil virkede ikke til at kunne komme af hvilket det heller ikke kunne lige nu.

"En ting er at have lyst til det..... Men se i dig selv.... Spørg dig selv om du er klar.... Og ligemeget hvad svaret bliver så forsvinder jeg ikke....."
Nu vidste han jo ikke om hun var jomfru eller om hun bare var meget usikker lige nu, men hun skulle vide at han var der og han var kommet for at blive. Hans toneleje var lokkende og dragende og der var absolut intet negativt at spore i ham.

Han vidste ikke om hun nogensinde ville vælge at være sammen med ham eller hvornår det ville komme til at ske. Men selvfølgelig håbede han da når der nu var så ubeskrivelig stærk en kemi mellem dem. Da hun så strøg hans kæbe så blidt, tog han hendes hånd og kyssede hendes fingre et par gange men uden at fjerne sit blik fra hende overhovedet. Da hun så lænede sig ind og nappede ham så drilsk i øret, trak han også lidt ekstra på smilebåndet og bed sig lidt i læben inden han igen fandt hendes blik.

"Det kan du roligt regne med jeg gør....."

Som hun holdt øjnene lukkede så havde han en klar idé om hvorfor og sagde da heller ikke noget til det. Dog var det lækkert den måde hun førte hænderne ned af ham og trak i hans buksekant. Sukket sagde nærmest det hele om hvad hun tænkte og han kunne sådan set godt forstå hende. Så lagde han hånden ved hendes kind og strøg hendes læber med en finger alt imens han lænede sig ind og kyssede hende en gang på halsen

Hun lod blikket forblive i, hun vidste at kontrol tydeligvis ikke var hendes stærke side når det kom til ham. Bare det at mærke at han var så tæt på, hun kunne mærke hans varme, mærke ham tæt på. Hans hænder kærtegnede hende og hun nød det. Hans stemme afbrød hende og fik hende blidt til at åbne øjnene – hun vidste nok godt hvad svaret var, hendes første gang skulle ikke være i en bil, ligegyldigt hvor utrolig gerne hun ville være sammen med ham. De havde mødt hinanden 1 gang og selv om han havde sagt han blev, så ville tvivlen altid være der en lille smule.

”Caine.. jeg har ikke.. jeg mener jeg har aldrig.. du ved.. ”

Hun kunne stadig ikke sige det ord, hun kunne ikke overfor ham, hun kunne ikke overfor sin søster – hun var åbenbart ikke så barmfri som mange folk omkring hende. Hun kiggede på ham og faldt med det samme i de isblå øjne og det sendte et smil på hendes læber. Han kyssede blidt hendes fingre og et nydende lyd forlod hende lidt – årh den ømhed han viste hende var da helt utrolig. Han havde et tag i hende og hun kunne ikke genvinde kontrollen over sig selv, hun ville så gerne sige at hun var i kontrol og kunne stoppe når hun ville. Han gjorde det nærmest bare umuligt.

”du er ikke nem at være tæt på… ”

Hans blide kærtegn fik hendes nydende til at lægge hovedet på skrå og blottede blidt halsen som han kort tid efter kyssede. Det gav et let gisp i hende og hun åbnede de blide øjne og så på ham, intenst.. Hendes greb i hans buksekant blev fastere og hendes krop begyndte let at ryste – hun kæmpede lige nu for ikke at overfalde ham i vanvittige lidenskabelige kys – det hun mest havde lyst til lige nu, var nok ikke det bedste for hende.

¤Caine…¤

Det ene ord som forlod hende var så tungt af lyst, frustration og lidenskab. Det var ufattelig svært for hende at holde sig selv i skak.