A new friend or a new foe? [Caine]

Han stemme lød nu og han havde en ide – hun vippede hovedet en smule nysgerrigt på hovedet og nikkede så. Det lød som en rigtig god ide og hun havde bestemt intet imod den plan. Hun skulle låne en af hans skjorter, så håbede hun for hans skyldt at han ville finde en slidt og gammel og ikke dyr bluse frem, hun ville med sikkerhed få den ødelagt enten ved at gøre den en smule våd eller få den ødelagt på anden hvis. Hun nikkede forsigtigt til hans forslag.

”det lyder som en plan”

Hun havde godt set at hans skjorte blev ved af at hun stod så tæt på og hun bed sig let i læben. De gik hen af gangen og han åbnede døren til et kæmpe kontor, som var virkelig smukt – et smukt skrivebord prydede det hele og en lækker læder stol.

”Wauw.. tænk at det her er dit, jeg har et utrolig dårligt bord fra ikea.. ”

Hun sendte ham et lidt blidt og en smule flovt smil, hvordan kunne der være så stor forskel på to mennesker som dem. Hun vidste at hun ikke burde være her, hun var ikke tæt på noget som overhovedet mindede om hans klasse. Han seng lå så for enden eller i forlængelse med kontoret – hun så, så den enorme seng og tabte næsten mælet igen – wauw..
Hun vendte sig så imod ham da han stemme igen lød og så han holde to skjorter foran sig og hun lagde let hovedet på skrå, de var utrolig flotte, men de tå til gengæld også dyre ud.

”Er du sikker på det her Caine, jeg er altså ikke sikker at jeg kan betale tilbage for den?”

Hun kiggede kort rundt og fandt et håndklæde som han på en stol, hun skyndte sig at tage det, for ikke at stå og dryppe på hans gulv. Hun trak vejret roligt og begyndte stille at tørre sig.

Måske så andre det som dyrt tøj han gik i og det var det måske også. Men for ham var det tøj og ikke andet. Så måske ville hun ende med at få en dyr skjorte på men det var han ligeglad med, han havde jo alligevel flere når det kom til stykket.

"Fantastisk..... Lad os se om ikke jeg har et eller andet liggnde...."

Så gik han med hende ind på kontoret og soveværelset hvor han godt kunne se hun virkede noget forbløffet. Da hun så nævnte hvordan hun dårligt havde et Ikea bord, smilede han varmt og dragende til hende imens han så hende dybt i øjnene. "Det er egentlig et udemærket bord... Og jeg fik det overraskende billigt...."
Det var ikke helt rigtigt men det var der ingen grund til at nævne.

Da hun så stod med åben mund over hans soveværelse, trak han endnu en gang på smilebåndet og lagde dem begge to på sengekanten inden han så svarede roligt på hendes spørgsmål.
"Jeg er skam helt sikker.... Du behøver ikke betale den tilbage overhovedet..... Hvis du kan lide at have den på må du da gerne beholde den?"

Så tog han roligt sin skjorte af og afslørede en meget atletisk og markeret krop. Det var tydeligt at han tog sig godt af sin krop og sørgede for at være i god form. Derefter gik han hen til hende så hun stod ca en meter fra ham. På intet tidspunkt var hans blik veget fra hende af.
"Nå... Hvad for en synes du så jeg skal have på?.... Med mindre du synes jeg skal gå uden?" Det var selvfølgelig lidt drilsk spurgt men så kunne hun også mærke hvordan han holdt af hendes selskab og hun kunne føle sig helt tryg

Hun stod og betragtede det ufatteligt smukke soveværelse og hun måtte ærligt sige at hun virkelig var imponeret, hun smilte let og drømte måske selv om en dag at tjene så mange penge og måske kunne hjælpe andre – men så skulle der dælme laves nogen biler. Hun drejede sig blidt om imod ham og opdagede nu at han var ved at tage sin skjorte af. Hun klappede i som en østers, ikke fordi hun blev bange, men fordi hun virkelig nød synet. Han trådte nærmere hende og nærmest i hvert skridt han tog skød hendes hjerterytme lidt mere i vejret. Han stoppede nu en meter fra hende og hun stod blot og betragtede hans veltrænede og atletiske krop. Hendes natur og alt i hende skreg at hun skulle flygte og forsvinde fra situationen, men en lille stemme faldt dansende over hendes sind – nærmest lokkende – rør ham!

Hendes brune øjne søgte så kort hans klare blå øjne og den intensitet som lå i dem fik det nærmest til at kilde i maven på hende, hun førte let sin hånd frem og holdte den 3-4 centimeter fra hans krop, men denne gang turde hun ikke gøre noget ved det. Han spurgte så hvad han skulle have på og hun blev nærmest helt forfjamsket..

”jeg øh.. det.. du.. ”

Hun kiggede kort væk og nu flammede den røde farve tilbage i kinderne på hende, hun kunne tydeligt mærke at han påvirkede hende og det både irriterede hende, men var også en smule forundret over det her – hun ville aldrig have gættet at dette møde ville have end her, i hans soveværelse – halvnøgne.

”Du er.. øhm.. Fin som du er”

Forlegenheden faldt over hende igen og hun lod blikket blidt falde ned over hans mave og bed sig i læben før hun nærmest uskyldigt så i hans øjne – det intense blik smittede lidt af på hende – årh hvad var det der skete?

Det blik hun sendte ham, sagde det hele. Det gav selvfølgelig en virkelig dejlig fornemmelse indeni når hun kiggede sådan på ham hvilket nærmest kunne tydes i hans klare øjne. Som han kom hen til hende og hun holdt hånden såå tæt på ham, smilede han roligt og dragende til hende og lod hende tage tingene i det tempo hun lige følte for.
Han kunne godt mærke hvordan hun var forlegen hvilket også kom til udtryk i hendes måde at sige tingene på der.

Da hun så med lidt rysten i stemmen fortalte at han så fin ud som han var, nikkede han roligt til hende og sagde: "Så lader jeg bare være med at tage en skjorte på...."

Så lod han sit blik hvile i hendes som hun endnu en gang kiggede op på ham, et smil var ikke til at tørre af hans ansigt. Ganske blidt rakte han op og strøg en tot hår om bag hendes øre inden han tænkte lidt.
"Vil du have en skjorte på?.... Jeg kan desværre ikke tilbyde dig noget tørt undertøj men jeg kan få tørret det du har..... Jeg har faktisk en idé til hvor jeg kan male dig hvis det er..... Så kan vi tage en drink der nede og se på hvordan du gerne vil males..... Hvordan lyder det?....."
Hans øjne fortalte hvordan det var helt okay at hun var så tæt på, og selvom det var nemmere sagt end gjort for hende så måtte hun gerne røre

Hun kunne ikke lade være med at se på ham, se på hans vanvittigt intense øjne, hans ekstremt veltrænede krop og hans fantastiske personlighed – noget måtte han altså fejle. Da han så valgte at sige at han beholdt skjorten af, kunne hun ikke holde et smil tilbage, hun ville lyve hvis hun sagde at det ikke gjorde hende glad. Han rakte nu hånden frem mod hendes ansigt og fjernede en tot som var faldet på af veje – årh hvordan kunne han være sådan og fange hende på denne måde.

”Hvad er din største hemmelighed Caine?”

Hun var nød til at spørge, et eller andet var der bag hans ellers så perfekte person, hun måtte vide det, hun måtte ruste sig på at han ikke var så perfekt som hun lige nu gjorde ham til. Hun så kort på ham og nikkede så, hun rakte hånden frem og tog skjorten på. Hun havde valgt den hvide, den komplimenterede hendes solbrune ben så flot, hun skyndte sig let og diskret at tage det våde undertøj af, uden at blotte sig. Hun holdte det lidt i hånden og sendte ham et blidt smil.

Han stemme lød så igen, maskulin og så alligevel en smule blid. Hun nikkede så roligt imod hans ord – hun ville gerne med ned og se hvad han havde af tanker til hendes maleri, hun vidste at han mente det – men hun følte ikke at hun var det perfekte motiv, men det kunne vi ikke ændre på nu. Hun havde sagt ja.
Hun stod stadig tæt på ham og hun trådte et lille skridt tættere på og holdte blikket i hans smukke øjne og hun smilte let, hun lod blikket falde over hans bryst og hendes hånd var stadig tæt på. Hun lod kort pegefingeren røre hans bare hud, hun kørte den ned af brystet på ham. Hun stoppede dog efter ca 10 centimeter og så kort op på ham ogen. Hun bevarede hans dragende blik og hun kunne nærmest hypnotiseret ikke slippe dem.

”du er altså.. speciel”

Det var ikke fordi han var selvtilfreds eller lignende men den måde hun kiggede på ham som han stod overfor hende i bar overkrop, var en skøn følelse. Han var vant til at folk kiggede men når det var en som hende så blev det bare i en helt anden liga. Så smilede han intenst som hun valgte den hvide skjorte, men kiggede væk hvis ikke hun ville have han så på hende imens. Men der herskede ingen tvivl om at han virkelig nød synet af hende. Hendes krop var utrolig velformet og hun var generelt smuk.

Måske følte hun sig ikke som det perfekte motiv men så måtte han se om han kunne ændre på det. For ham var hun. Han var blevet utrolig glad for at hun ville males af ham og hun havde allerede flyttet sine grænser meget. Og det måtte jo umiddelbart være et udtryk for at hun nød selskabet og følte sig tilpas.
Så stod han helt stille med en varm glød i de klare øjne som hendes finger ganske stille kærtegnede hans brystkasse, en dejlig fornemmelse. Da hun så fandt hans blik igen, var der en helt særlig glød i hendes øjne han hverken kunne eller ville kigge væk fra.

"Jeg håber det er på en god måde..... Og i mine øjne... Der er du også meget speciel...."

Så drejede han lidt omkring så de kunne gå nedenunder hvor han så holdt armen som om han ville lægge den om hende. Det let spørgende blik i hans øjne fortalte hvordan han ikke lagde armen om hende hvis hun syntes det var for meget.
"Lad os gå ned i den store stue.... Der er et par gode muligheder..... Hvis du da stadig vil gå med?...."

Hun kunne ikke lade være at betragte ham, selv om hun måske egentlig ikke burde. Hun trak vejret en smule for at berolige sig selv yderligere og til dels for at prøve at styre hans tag i hende. Hun stod tæt på ham og undrende sig kort over at han ikke svarede på spørgsmålet, hvorfor ville han ikke snakke om hans største hemmelighed? Hun havde jo nærmest bebyrdet ham med alt hvad der overhovedet var galt med hende og han var her stadig – hvorfor vidste hun faktisk ikke.

Hun rystede let på hovedet da han snakkede om at hun også var speciel, hu prøvede dog at skjule den lille hovederysten da det kun var kun hendes selvtillid som hun arbejdede med. Den tanke om at han måske narrede hende lidt spillede i hele hendes krop og hun kunne ikke helt ryste den. Hun kæmpede for han virkede dejlig og skøn og mange andre skønne ting. Hun måtte nu tage et valg, ville hun lukke ham ind og stole på ham, eller ville hun holde ham lidt på afstand. Hun måtte overgive sig og lukke nogen ind på et eller andet tidspunkt og hvorfor ikke ham?

Hun så kort på hans arm og bed sig lidt i læben inden hun blidt trådte tættere på og lade ham holde om hende. Han ventede hele tiden på at hun gav ham lov, han respekterede hendes grænser og han virkede til at være reel – enten var han det eller også var han en utrolig skuespiller. Han blev enig om at slippe tøjlerne lidt og stole på ham.

”jeg vil stadig gerne Caine – jeg vil prøve, jeg stoler på dig”

Hendes ord var måske for mange ikke store, men for hende var det et enormt skridt, hun havde kun en anden person hun stolede på og det var hendes søster, så bare det at de ord forlod hende var enorme. Hendes tanker svævede dig stadig på hvad han hemmelighed ville være, nu hvor han valgte ikke at svare på det. Hun bed sig i læben og prøvede at tøjle fantasien for at stikke af med hende.

”Hvor mange har du malet?”

Han kunne nærmest mærke på hende hvordan hun stadig havde sine tanker om ham, om hvorfor han ikke var som andre mænd. Det bebrejdede han hende heller ikke på nogen måde, det var jo klart hvis ikke hun havde oplevet den slags tillid før.
Da hun så trådte lidt tættere på ham, lagde han armen om hendes talje ganske roligt imens han så hende dybt i øjnene og sagde: "Det glæder mig at høre..... Jeg vil også gøre mit allerbedste for at du stadig stoler på mig.... "

Det var tydeligt på hende hvor stor en ting det egentlig var at sige hun stolede sådan på en anden, så han kunne kun blive virkelig glad over det. Og når hun nu gerne ville have han lagde armen om hende så var det endnu et tegn på at hun gerne ville prøve og havde det godt. Så strøg han ganske kort hånden gennem sit hår imens de roligt gik nedenunder.
"Hvor mange? Jeg har malet rigtig mange mod betaling.... Det er jo lidt mit arbejde.... Jeg har dog aldrig malet nogen nøgen.... Men du er faktisk den første hvor jeg virkelig gerne vil have chancen for at male....."

Som de kom nedenunder kom de ind til en stor stue med lækre sofaer med bord til, en chaiselon og et par lænestole. I den ene ende stod der et staffeli og et klaver. Roligt ledte han hende hen til et maleri hvor hun kunne se en yngre udgave af Caine samt en meget bestemt herre og en nærmest underdanig kvinde.
"Du spurgte om hvad min største hemmelighed var.... Min fader var langt fra nogen god mand.... Han tog hvad han ville når han ville.... Og han gemte nærmest min moder væk da hun blev syg for at passe på sit 'gode navn'.... Min største hemmlighed er at..... Jeg lod ham... Ganske vist var jeg kun ni år gammel.... "

Hun havde valgt for nu at stole på ham og det måtte hun bare prøve at overholde, hun kunne ikke blive ved at vise denne mistillid til ham, når han på ingen måde havde fortjent det. Hun mærkede hans arm og livet og hun ville gerne sige at det var underligt, men hans bare krop var nu tæt op af hendes og det fik et let fnis frem i hende, hun lagde nu blidt hånden på hans mave – stille og følsomt, hun lagde den bare for nu og turde næsten ikke gøre mere. Hans ord lød så og hun sendte ham et blidt smil

”Du har gjort alt hvad man kan forlange, det er bare mig som .. skal arbejde med.. mig”

Hun fulgte let med ham, og lod de brune øjne falde op mod ham, da hans hånd kørte igennem hans hår – waaaauw – Hans job var at male folk, så var han sikkert ekstremt god til det, da han så sagde at han aldrig havde malet nogen nøgen spærrede hun øjnene en smule op – var det det hun skulle. Hun lod blikket falde i jorden med et lidt tvivlende blik – turde hun det`?

”Vil du male mig.. uden.. jeg mener altså.. øhm.. nøgen?”

Hun trådte nu ind i noget som lignede hans studie eller hvad man nu kaldte det i hans verden, det var stort og som alt andet utrolig smukt, hvem mon havde stået for indretningen af hans hjem, hun måtte vide det – kunne jo være at hun engang fik råd til det. Han førte hende hen til et billede og det var lige pludselig tydeligt at hans familie ikke var så perfekt som hun måske havde fået det til at lyde. Hun så en smule bekymrende og undskyldende op på ham

”undskyld Caine – det vidste jeg ikke. ”

Hun havde malet et billede af ham, som måske ikek var sandt, hun havde dømt bogen på omslaget, lige som folk altid havde gjort ved hende Hun kunne mærke at det trykkede hende og hun kunne mærke følelserne blive en smule overvældende.

”det er ikke din skyld Caine, du var altså bare et barn og kunne ikke styre det.. Men hvordan er du gået fra at være det lille skræmte barn til at være så selvsikker på så få år?”

"Det kommer med tiden.... Jeg vil have du har det så godt som overhovedet muligt.... Og taget i betragtning af vi går så tæt nu så er du da kommet rigtig langt på kort tid...."
Det at hun blidt havde hånden på hans mave, var faktisk dejligt. At få kærtegnet brystkasse og overkrop måtte han nok indrømme var nogle af hans svagheder. Dem var hun tilsyneladende ret god til at finde.

Så kunne han godt se ved hans svar at hun blev lidt usikker men han kunne også svagt spore hvad der var nysgerrighed.
Så nikkede han roligt til hende imens han så dybt i hendes øjne og holdt et dragende smil.
"Det vil jeg meget gerne..... Hvis du føler dig sikker til at prøve det" Det var vigtigt at hun var tryg ved det, hun skulle se hvordan det kunne være når folk respekterede grænser. Og hun var jo fantastisk.

Han stod i et kort stykke tid og betragtede maleriet imens han sagde med en rolig stemme: "Du har ikke noget at undskylde for Amy..... Som du siger, du vidste det ikke..."
Dog vendte han sig roligt om så han stod foran hende og lyttede så til hendes ord og spørgsmål.
"Det er egentlig et godt spørgsmål.... Jeg tror det var fordi jeg på et tidspunkt besluttede mig for aldrig at blive som ham.... At skabe mit eget navn..... Og Amy?.... Mange tak for omtanken.... Det ender med at jeg giver dig et kys på kinden...."

Hun rødmede lidt da han snakkede om at de gik tæt, han uden bluse på og hende i intet andet end hans skjorte. Det var uvirkelig, det var underligt og det var ekstremt dejligt. Hun nød hans varme og hun følte sig underligt tryg sammen med ham – en ellers forholdvis fremmed. Hun begyndte stille at bevæge fingrende på hans mave, blidt, følsomt og nærmest udforskende. Hun var meget i tvivl om at skulle males uden tøj på, hvad ville det betyde, så ville han jo skulle være nød til at se hendes krop? Hun bed sig let i læben og kiggede let ned i jorden. Hun vidste at han ikke ville såre hende, han lod ikke til at ville presse hende, men gøre hvad der var bedst for hende. Hun sukkede kort og hendes sind føltes som i karrusel. Hvad skulle man gøre i dette tilfælde?

”Caine jeg.. jeg ved det ikke.. ”

Hun lod blikket glide over hans forældre, hans far mindede hende om Mathis, deres forstanders mand – han havde været kold, kynisk og afstraffende. Hun lagde de brune øjne på kvinden, hun vidste ikke hvordan det var at have en mor – hun vidste ikke hvad forældre kærlighed var, men på dette billede kunne man tydeligt se tristheden som lå over denne kvinde. Hun trak så kort en parallel

”hun minder lidt om .. mig?”

Han vendte sig nu mod hende, stod tæt på, meget tæt på. Hun lod blikket falde i jorden, hvorfor havde han denne effekt på hende, det var jo komplet åndsvagt. Han ord gav meget god mening for hende, han ville være alt andet end hans far. Hvilket hun kunne forstå på det også var, han var blid, tålmodig og ja.. bare… ja. Hans nævnte så et ord hun reagerede lidt på, da han sagde kys – hun havde aldrig og hun vidste ikke hvordan man skulle gøre eller reagere på sådan noget.

”Jeg.. du må ger.. jeg mener.. jeg ved ikke hvordan?”

Hun lagde atter blikket på hans veltrænede krop og kørte fingeren legende ned af hans mave, helt fra brystet og til buksekanten. Hendes mod var klart blevet større og hun stolede på ham, hun ønskede inderligt at stole på ham og lukke ham ind.

”du skal næsten møde min søster inden… ”

Hun nævnte nærmest hendes søster som en redning, hun vidste ar fyrene altid jagtede hende og altid gik efter at komme tæt på hende. Hun var flirtende, imødekommende, udadvendt og gudeskøn. Hun havde før lukket en fyr ind, der havde kastet hende til siden for hendes søster – det ønskede hun ikke igen.

Han smilede endnu mere og ved hun kørte fingrene lidt mere rundt på hans mave, det føltes jo rigtig dejligt. Det kunne nok ses på hans ansigtsudtryk at det var en af hans svage punkter men det passede ham også fint. Hun prøvede langsomt mere som et tydeligt tegn på at hun følte sig mere og mere tilpas.
Det var selvfølgelig lidt overvældende at prøve den slags for første gang, specielt fordi at blive malet var en noget intim ting selvom man måske ikke havde fysisk kontakt imens

"Det er også helt okay..... Du skal ikke gøre noget du ikke vil.... Jeg vil male dig fuldstændig som du gerne vil have.... Og vil du males nøgen så maler jeg dig nøgen.... Jeg skal selvfølgelig nok komme med ideer når du har valgt hvor meget du vil have på...."

Han kiggede igen op på billedet ved hendes kommentar og det var på mange måder rigtig nok. Eller det troede han da. "Det af hende jeg kan huske ja.... Den sidste tid var hun ikke mentalt til stede desværre.... Så jeg bevarer de gode ting..."

Hun var tydeligt nervøs over han nævnte et kys men det virkede faktisk ikke nødvendigvis til at være på nogen dårlig måde. Hvis ikke hun havde prøvet det før så gav det jo meget god mening. Da hun så nævnte at han godt måtte, smilede han dragende og lænede sig ind hvor så så fik et enkelt silkeblødt kys på kinden. Derefter vendte hans blik tilbage til hendes hvor han så varmt sagde:
"Det kommer overraskende naturligt når man gerne vil det...."

Hendes mod var helt klart vokset som hun kørte fingeren legende nedaf ham, endda helt ned til buksekanten. Han stoppede hende dog på ingen måde men så bare varmt på hende med et blik der nærmest trak i hende. Hun gjorde et eller andet ved ham, noget rigtig dejligt. Så han lod hende gøre som hun ville imens han nød det.
"Tja.... Jeg har det helt fint sammen med dig....."

Han var en mand med meget faste holdninger så når han fandt hende interessant så var der ikke andre der kunne det samme

Hun nød at have fundet modet til at røre ham – hun nød at røre ham og hun nød at han havde fået hende til at slappe sådan af, at hun gjorde det. Dette havde hun aldrig gjort før. Hun havde aldrig rørt en fyr som hun rørte ham – det føltes skønt, måske var det sådan her det føltes at lægge fortiden bag sig og stole på at ikke alle ville straffe hende? Hun lod blikket falde på ham og ønskede at give ham det han gerne ville, nu hvor han havde hjulpet hende så ekstremt meget som han havde – det var nok bare en grænse at smide det sidste stykke tøj.

”Caine.. du.. har hjulpet mig så meget og jeg vil gerne hjælpe dig – give dig hvad du ønsker, jeg ved ikke helt”

Han snakkede om hans mor og hun kunne høre at det måske ikke det fedeste emne for ham og snakke om og han forstod det godt. Hun havde altid forestillet sig at livet hos en familie ville være meget bedre end det liv hun havde sig. Men når hun så hvordan han reagerede åpå hans familie kunne hun se at det ikke var lykkelige minder det hele. Hun trådte nu næsten helt hen til ham, det var lige før deres kroppe mødtes, men stadig også kun næsten

”undskyld jeg fejldømte dig, jeg valgte at tro at blot fordi du så ud som du gjorde og kom fra en velhavende familie at så var man lykkelig og havde haft en dejlig barndom”

Han kys på hendes kind efterlod nærmest et brændende mærke på hendes kind. Det var ikke et mærke som kunne ses for andre, men det kunne mærkes på hendes kind – hendes krop blev varm og alt i hende føltes nærmest som om det skummede over. Hans stemme flød let igen og hun nikkede let imod ham. Det havde været fantastisk og det lokkede hende. Hun stod nu helt tæt på ham, mærkede nærmest varmen fra hans krop og mærkede intensiteten vokse dybt i sig selv.

”Har du nogensinde… ?”

Hun kunne ikke sige ordet og hun havde aldrig før tænkt over det, men han fik hende til at tænke over hvad det ville sige at være sammen med en anden. Hun havde bevares været nysgerrig, men hun havde aldrig nogensinde overvejet det. Hun bed sig let i læben og blev lidt flov over at tænke sådan, hun rystede let på hovedet og sendte ham et undskyldende smil, hun var nød til at spørge med hensyn til hendes søster – hun havde før prøvet det.

”Jeg har det også fint sammen med dig?”

Hendes stemme fik lidt en undrende tone, da han måske et øjeblik virkede en smule fjern. Hun valgte at træde en anelse væk fra ham nu. Lod en hånd føres igennem det lange mørke hår og rodede lidt op i det. Hvis nogen kom ind nu, ville de nok misforstå hvad der var sket. Hende i hans tøj, ham næsten uden tøj og så hendes nærmest uskyldige blik. Hun trådte tre skridt væk og så en smule lokkende og nærmest kaldende på ham – hvad ville han gøre?

Han kunne mærke hvor nyt det var for hende at røre ham som hun gjorde men det virkede også meget kraftigt til at det var en god fornemmelse for hende. Så et eller andet sted måtte hun jo være ved at se at fortiden ikke definerede fremtiden. Sådan havde han det også selv, han havde formet sin egen fremtid og var derfor fri til at gøre som han havde lyst til.
Hendes ord trak endnu et smil hen over hans ansigt med en beroligende varme.

"Det er skam en fornøjelse..... Du hjælper mig allerede meget mere end du aner.... Du giver også det jeg ønsker.... Jeg ønsker du skal have det godt.... For jeg har det godt omkring dig.... Og hvis ikke du føler dig tilpas ved at være nøgen omkring mig så skal du heller ikke være det.... Jeg vil male dig som du lyster.... Og jeg vil nyde dit selskab det du tillader"

Ja måske havde hans barndom ikke været noget eventyr men han havde på mange måder haft det meget nemmere end så mange andre. Så hendes tanker var jo ikke helt ved siden af og han var jo fuldt ud klar over at hun ikke sagde noget for at gøre ham ondt, hvilket hun heller ikke gjorde.
"Der er ikke noget at undskylde for Amy.... På trods af hvor jeg kommer fra så er jeg den mand du ser foran dig.... Hverken mere eller mindre.... Så jeg håber det behager dig"

Det lod til at kysset gjorde ved hende som det gjorde ved ham. Han havde aldrig nogensinde fået sådan en dejlig varme indeni ved et kys på kinden men det skete nu en gang ved hende. Så hans eget hjerte slog også hurtigere end det plejede. De stod nu så tæt at varmen fra deres kroppe var tydelig men ikke så de helt rørte hinanden. Så da hun så rystede lidt på hovedet af sig selv ved hans spørgsmål, var han fuldstændig rolig.

"Været sammen med en? Ja for længe siden.... En jeg troede holdt af mig men det var formuen det handlede om.... Så hun røg ud af mit liv meget hurtigt... Så jeg har ikke været sammen med en armé af kvinder.... Jeg er vel lidt gammeldags og mener der skal være en helt særlig gnist...."

Da hun så nævnte hvordan hun havde det fint sammen med ham, kunne der svagt anes en rødmen i hans kinder og et glimt i de isblå øjne. "Det glæder mig rigtig meget at høre...."
Som hun så trådte lidt væk fra ham og kiggede så indbydende og lokkende på ham, stod han først lidt og betragtede skønheden foran ham inden han så trådte tættere på hende. Han stod så tæt som han kunne komme til uden at røre, nærmest som om han spurgte om han måtte gå tættere.
"Amy.... Nu har du prøvet et kys på kinden.... Må jeg give dig et på læberne?...."

Hun lagde intenst blikket falde på ham, her stod de to mennesker som egentlig burde være andre steder i deres liv, hvis de havde ladet fortiden bestemme deres vej i livet – men nu stod de her – hende 3 år efter at hun var blevet myndig og lukket fri fra børnehjemmet og ham.. Hun var ikke sikker på hvor gammel han var, men han var bestemt blevet en succesfuld forretningsmand på meget få år og det havde imponeret hende. Hun hørte blidt det beroligende i hans stemme – han accepterede hendes grænser, han ønskede at hun havde det godt og han havde det godt sammen med hende – dette var normalt ikke ord hun hørte og hun var faktisk utrolig glad for at han mente det sådan.

”Jeg tvivler på at jeg kan hjælpe dig med noget som helst Caine – du hjælper mig og det føltes fantastisk. Jeg er utrolig tilpas omkring dig, det er nok mere mig selv jeg ikke er så tilpas med”

De næste ord som forlod ham imponerede hende, han var aå selvsikker og havde valgt at lægge fortiden helt bag sig. Han huskede dem, men lod den slet ikke påvirke den han var nu og det var slående for hende, sådan ville hun også gerne være – hun måtte øve sig og indtil videre var han mere eller mindre den perfekte at øve sig sammen med. Om det behagede hende at han var som han var? Det var vidst en underdrivelse!

”Tja jeg ved nu ikke helt.. ”

Hendes stemme fik et drillende tvist og alt i hendes øjne ændrede sig nu til at få et lettere fornøjet glimt i dem – selvfølgelig vidste hun godt om det behagede hende, han var fantastisk og hun elskede at være sammen med ham – hun håbede bare at han kunne fange den legende tone i hendes stemme. Hun lagde blidt hånden på hans brystkasse og kunne med det samme mærke at hans hjerte også slog hurtigere, lige som hendes eget. Hun løftede en smule undrende blikket og så på ham – hvorfor påvirkede det også ham? Han måtte da være vant til denne måde at være sammen med kvinder på, de ville vel falde omkring hans fødder og han måtte da have givet nogen af dem et kys på kinden selv om de måske ikke havde mere.. potentiale? Han snakkede så omkring hendes spørgsmål om han nogensinde havde været sammen med en og det havde han – men hun havde taget ham for pengenes skyld, hvorfor gjorde man overhovedet sådan noget? Hvordan kunne man få sig selv til at være sådan overfor en som man burde holde ad?

Hun forstod det ikke, han nævnte at han var gammeldags og det imponerede hende, det var hun vidst i princippet også, ikke mange på hendes alder var så uerfaren som hende når det kan til samvær med det mandlige køn og i hele hendes opvækst havde det nærmest været set ned på – kulturen skreg at man nærmest skulle være sammen på kryds og på tværs alle sammen. Han lagde mærke til han rødmen i kinder og hun fik et blidt smil over de fyldige læber, fik hun ham til at rødme?

Han kom hurtigt tættere på hende igen og hun trådte let et skridt tilbage og ramte mod en væg. Han krop tæt på hende, hun mærkede hvordan det kildede i hele hendes krop – den sitrede og skreg efter at han skulle komme tættere på. Hun trak vejret dybt som om hun nærmest gjorde sig klar til et eller andet. Så lagde hun hånden på hans brystkasse og stille og helt kærtegnende førte den ned af maven på ham. Hun lagde let hånden i hans buksekant og tog et greb i hans bukser før hun hev ham helt tæt på. Hun mærkede væggen op af ryggen og nu også hans kropsvarme og hans utrolig veltrænede krop op ad sig. Hun lagde hovedet op af væggen på hans næste ord lød og det plantede et smil på hendes læber.

Han valgte at spørge om han måtte give hende et kys på læberne og et lidt overrasket udtryk plantede sig hos hende, men hun bed sig kort i læben og nikkede let til ham – en blid hvisken forlod så hendes lidt spændte og nervøse krop – han påvirkede hende!

¤jaaa. Hvis du vil¤

Måske havde han stor succes i sit forretningsliv men i hans øjne så var hun lige så succesfuld. Hun havde brudt normen fra det sted hun voksede op og havde skabt sit eget liv.
Det var en rar fornemmelse at hun fandt roen i hans stemme og nød at være så tæt på ham, hendes grænser var blevet flyttet langt men også i et tempo hun selv kunne håndtere. Og det var egentlig det vigtigste for ham.

"Jeg er glad for du er tilpas omkring mig..... Så vil jeg da håbe jeg måske kan gøre dig tilpas omkring dig selv?...."

Ja han var selvsikker og bar sig selv rigtig flot men derfor kunne han stadig påvirkes. Og det var en ting hun klarede virkelig godt. De gav nogle intense følelser i hinanden og det lod til ingen af dem ville have det slutte på nogen måde. Så slap han et kort varmt grin ved hendes drilske kommentar inden han sagde: "Jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke ville være et dejligt syn.... Men valget er skam dit...."

Han fangede så udemærket det drilske toneleje fra hende og det var lækkert at høre. Og det glimt hun havde i øjnene sagde lige så meget så han kunne ikke andet end at være tilfreds. Igen slap han et lavmælt suk som hun lagde hånden på hans brystkasse og det ville ikke være et problem at se glimtet i hans øje. Selvfølgelig slog hans hjerte hurtigere, han havde det jo rigtig godt sammen med hende. Måske kunne han have haft mange kvinder, men han tog jo ikke en bare fordi muligheden var der. Og han var jo ganske rigtig gammeldags.

Som hun trådte tilbage mod væggen, lod han blikket vandre over hende inden han fandt hendes blik endnu en gang. Så stod han helt rolig ved hendes dybe vejrtrækning og nød hvordan hendes hånd kørte stille ned over ham. Han blev ganske vist lidt overrasket da hun tog ved hans buksekant og trak ham tættere på men det var på en rigtig god måde. Med deres kroppe så tæt var varmen mellem dem ikke til at tage fejl af, og hvor så hun fantastisk ud i den skjorte!

Da hun så nikkede til ham og svarede på hans anmodning, smilede han intenst og sagde: "Det vil jeg gerne....." Så lagde han den ene hånd på hendes hofte og lænede sig roligt ind til hende hvor han så lagde et blidt men lidenskabeligt kys på hendes læber. Efter nogle sekunder, trak han sig ganske let så han kunne se hende i øjnene igen. "Det.... var dejligt.... " Så kunne hun også afgøre om hun selv ville prøve

Hendes hoved snurrede, var det sådan her det føltes at være sammen med en anden eller var det kun sådan her det føltes at være sammen med ham? Hun stod i sine egne tanker i en periode, han gav hende plads, han støttede hende og han ønskede at passe på hende – hvorfor? Hun ville ikke tvivle på dig selv, men det flød over hende som de helt inderste og dyriske instinkter, hvorfor kunne hun ikke bare lade det ligge? Han nævnte så at han ville prøve at hjælpe hende med at gøre hende tilpas omkring sig selv og hun ønskede han havde ret, men tvivlen skyllede igennem hende.

”Jeg.. tror ikke det er helt muligt… Er det sådan her det føles at være tæt på andre.. eller er det.. kun dig?”

Han grin fik hende til at bløde en lille smule op og hun lagde hovedet på skrå og betragtede ham med de brune øjne – hvad var det han gjorde ved hende, han .. Der valgte hun at stoppe sætningen for hun vidste faktisk ikke hvordan hun ville ende den, hun sendte ham bare et mildt grin og lod nu en ny og lidt prøvende varme glide over de brune øjne – han ændrede hende, stille og roligt. Hun havde en påvirkning på ham, det havde hun aldrig nogensinde regnet med, det var med til at overbevise hende om at han faktisk ikke bare legede med hende – blot tanken bragte et smil på hendes læber.

”Caine jeg ved at jeg er en håndfuld… jeg er besværlig, tosset og ja mange ting kunne beskrive mig. Men tak alligevel – du lært mig at åbne op”

Han suk ramte hende nærmest i hele kroppen, han nød ligefrem at hun rørte ved ham, hun nød at han rørte ved hende – men hvorfor skriger hendes hoved så at hun måske påførte ham smerte, når han så tydeligt gav udtryk for at han nød det. Han fulgte med hende da hun valgte at trække i ham og det sendte en behagelig følelse igennem hendes krop. Hans krop førtes helt op af hende og hun mærkede tydeligt temperaturen stige imellem dem. Hans hånd lagde sig nu på hendes hofte og det føltes nærmest som om at stød af varme gik igennem hendes hofte – hendes hjerte galoperede helt vildt og hun mærkede tydeligt den reaktion han bragte frem i hendes krop – hold da fast.

Hans læber ramte så lidenskabeligt hende og hun lukkede øjnene og nød hvert et øjeblik, hendes hjerte hoppede et par slag over og da han fjernede dem igen, stod hun nærmest som forstenet med lukkede øjne og hendes krop afgav små rystelser – nydende og en smule forvirret. Hendes krop kæmpede med hele situationen. Hun åbnede stille øjnene og blikket i hendes øjne var ikke til at tage fejl af, de var lidenskabelige, intense og nærmest lystne. Hele verden virkede til at stå stille og nu var det kun dem her – ham og hende.

Hun vågnede lidt igen og så stadig på ham, han påvirkede hende utrolig meget. Hun stod kort og overvejede næste skridt, men behøvede ikke tænke længe over det før hun blidt førte en hånd over hans kæbe og kort igennem hans hår, nussende og kærtegnende. Hun førte den anden op også og lagde så begge hænder om halsen på ham og plantede sine læberne på hans, lidenskabeligt. Hun trak sig kort efter væk og så en smule undskyldende på ham..

Han kunne tydeligt fornemme tvivlen i hende og han kunne sagtens forstå den. Med det liv hun havde haft så kunne det jo godt være overvældende at mærke nogen form for tilknytning, specielt når hun var blevet behandlet som hun var. For at være sikker på hun var fuldt ud klar over han også nød det, gjorde han heller ikke noget for at holde kroppens signaler tilbage. Han ville ikke gemme dem for hende, hun skulle mærke det var hende der gjorde det.

"Det er sådan det føles at være tæt på en der betyder noget særligt...."

Han svarede uden tøven og fastholdt sit smil, han kunne alligevel ikke lade være med at smile og nyde hvordan de var så tætte lige nu.

"I mine øjne er du fuldstændig som du skal være.... Det er jeg glad for..... Jeg gør ikke noget med mindre jeg er sikker i min sag...."

Nok var det et lavt suk men han gjorde ikke noget for at gemme det, hun skulle have lov at mærke hun gjorde noget dejligt ved ham også. Som de stod helt tæt og deres kroppe var mod hinanden, kunne man heller ikke tage fejl af intensiteten mellem dem. Mængden af påklædning blev der ikke tænkt over, det var oprigtigt og intenst mellem dem.
Som hans kys sluttede, lyste det ud af hende hvordan hun havde nydt kysset hvilket han også havde. Kysset havde ikke været voldsomt eller noget men det var alligevel utroligt intenst.

Hans øjne fortalte hvordan han nød hendes kærtegn og egentlig havde han slet ikke lyst til at hun stoppede. Hvis de var sådan nu, ville det blive intimt hvis hun valgte at blive malet stadig. Imens nussede han hende på begge hofter og gav sig lige så meget hen i kysset hvorefter hans blik fandt hendes endnu en gang. Og hvilket kys det da var!
Ved hendes undskyldende blik, fastholdt han sit blik i hendes smukke øjne og hviskede nærmest:
"Intet mindre end fantastisk..... "

Han ord ramte hende, hun stod her og var mere intim med en end hun nogensinde havde været og ting som han gjort. Hun trak vejret lidt voldsomt og kunne pludselig mærke at det hele kom utrolig tæt på – hun begyndte nu stille at gå i panik, hun havde elsket hvert et øjeblik hun havde haft med ham og hun ville ikke stoppe det, men hun gik i panik nu. Hun lukkede øjnene og fløj tilbage til hendes minder hun havde haft som ung – det hele forsvandt.

Hun fløj ind i et minde, hun var ude i gården og lege, været var koldt, istapperne hang fra trænerne og hun selv stod i en alder af 7 år sammen med en et år ældre dreng. De stod i slidt bukser og et t-shirt, kulden havde nærmest gjort deres arme blå. Drengen trådte over imod hende og hev hende ind i et kram for at varme hende. Denne varme havde væltet over hende, inden hun sekundet efter blev rykket fra ham – hun blev slået mod den nærmeste væg og en stor mand holdte kvælertag om hendes hals. Stemmen lød nu fra den store mand ”intet godt kommer ud af og røre andre! – du får pisken i aften”

Minderne overvældede hende, hun kunne ikke gøre noget den gang, men hun kæmpede i sit minde. Hun blev skudt tilbage til virkeligheden og satte begge hænder i hans brystkasse og skubbede ham væk, tårerne løb ned af hendes kinder og hun var ikke helt sig selv. Hun løb mod døren og tænkte slet ikke over at det var Caine, minderne blev for meget og hun måtte væk – hun tænkte ikke over hendes påklædning, hun tænkte ikke over det faktum at hun ikke havde sin kjole eller noget med. Hun løb mod døren og hev fat i håndtaget og nærmest løb ud på gaden.
Hun så rundt efter bilerne og måtte finde en vej væk, hun måtte væk, hun kunne ikke helt trække vejret og hun fik det nærmest dårligt. Folk kiggede på hende og det gjorde hende endnu mere panisk, hun måtte hjem på værkstedet – hun måtte hjem.

Alt i hende blev pludselig stille og hun stod bare kort tid og så lige ud i luften. Hun vidste hvad der skete nu, hun havde skubbet ham væk – den ene som havde fået lov at komme tæt på hende.. hun havde ødelagt det. Et dybt suk forlod hende og hun så ned over hendes tøj – hun stod næsten uden tøj. Hvor langt mon der var at gå?

Han kunne godt se panikken i hende vokse så han gjorde alt for at være fuldstændig rolig. Nok kunne han ikke læse hendes tanker men han kendte et ubehageligt flashback når han så et. Da hun så skubbede ham væk, blev han heller ikke sur eller ked af det på egne vejne men mere trist på hendes vejne.

Da hun så løb, kiggede han først efter hende og tænkte på om han bare skulle lade hende gå eller om han skulle skynde sig efter hende. Dog skulle der ikke tænkes særlig meget over det for han ville heller ikke have hun kom noget til. Han overvejede om hvor vidt han skulle bruge sin evne men samtidig med så ville han heller ikke forskrække hende mere end hun allerede var overvældet.
Så han løb efter hende og greb sig en jakke i forbifarten der hurtigt røg på. Dog gik der ikke længe inden han fik øje på hende stå stille. Meget roligt gik han hen og stillede sig ved siden af hende imens han kiggede ud på gaden.

"Jeg kan ikke sige hvad du så..... Men jeg er ked af du skulle opleve hvad end det var.... Jeg kan kun sige at jeg er ikke som dem.... Og det betyder ikke noget hvor lang tid jeg skal bruge på at bevise det for dig...."

Meget roligt drejede han hovedet og så på hende med de dragende isblå øjne som hidtil. Der var ingen vrede eller foragt at spore overhovedet. Hans smil var som det hele tiden havde været. Hun skulle se at der var stabilitet og tryghed, og han forstod jo godt hvordan minder kunne overvælde en person.
"Vil du med ind igen?.... Eller vil du gerne køres hjem?.... Jeg ved hvad for en jeg håber på.... Du er noget ganske særligt Amy....."

Hun stod på vejen og selv om vejret ellers var nogenlunde varmt i dette land – men lige for nu var vinden kold og hendes beklædning var mindre end normalt. Hun havde lukket ham ind, hun havde haft ham tæt på, men for nu var hun bange. Han var kommet for tæt på og det ville ende galt – han ville knuse hende. Hun rystede let på hovedet og mærkede hvordan hendes krop nærmest gav efter under hende. Hun formåede at blive på fødderne, men hun var nærmest helt væk i sit eget hoved. Tårerne løv ned over kinderne på hende og hun anede ikke hvad hun nu skulle gøre. Hun stod og kiggede på vejen, kiggede på bilerne der susede forbi og en mand stoppede bilen og trådte ud, trådte mod hende.

Hun bakkede endnu mere skræmt et skridt og blev så forskrækket da Caine trådte ind foran hende, hun blev både en smule mere skræmt, men på den anden side følte hun sig mere tryg end hvad den fremmede ville bringe. Hun bakkede dog skræmt et skridt og tårerne sig hurtigt under øjnene før hun betragtede ham kort. Hans stemme lød u og han forsikrede hende om at han ikke var som dem, han ville ikke gøre hende noget og hun vidste det godt – men hun var bange.

Det er ikke.. du skal ikke”

Hun lod blikket falde i jorden, hun ønskede ikke at se på ham, hun ønskede ikke at se på nogen – hun ville bare væk.
”Jeg er ikke god for dig.. du burde bruge tiden på.. andre”
Hun kunne mærke roen og blidheden nærmest ose ud af ham, men hun vidste ikke hvornår hun kunne slippe disse ting og han virkede så fantastisk, så blid og så.. helt igennem skøn. Han burde finde sig en pige som ikke var så plaget af sin fortid, som ikke ville kæmpe for at holde ham væk, uanset om dette var ubevidst eller ej. Hun havde kæmpet for at lukke ham ind, men alt i hende skreg lige nu på at få ham ud. Hendes krop begyndte nu atter at ryste og hun kæmpede lidt med tårerne igen.

”Caine.. jeg kan ikke – jeg er ikke.. ”

Hendes stemme knækkede over, hun lagde armene over kors og hun lod så blikket glide lidt op mod hans isklare blå øjne. De osede af tryghed, intensitet og for hende en vis ømhed. Hun fandt dem beroligende, hun fandt dem trygge, men hun kunne jo ikke gøre det her mod ham. Hun måtte for nu lade ham gå og for hans skyld håbe at han fandt en som ville være lykkelig over at tilbring tid med ham – nu hvor hun tydeligvis ikke kunne, selv om hun virkelig ønskede det.

Manden der var stoppet op kiggede forvirret på hende men rystede lidt på hovedet inden han kørte afsted igen. Caine stod roligt og bevægede sig ikke særlig meget da hun ikke skulle chokeres på nogen måde, lige nu handlede det om at få hendes følelser under kontrol selvom det var nemmere sagt end gjort. Dog var Caine ikke en mand der gav op.

"Hvad jeg skal er noget jeg selv beslutter.... "
Da hun så nævnte hvordan han burde bruge tiden på andre, kiggede han nærmest beroligende på hende og svarede: "Det er det gode ved at være i mit sted.... Og selvom det ikke bare sker så er det det samme for dig... Man vælger selv hvem man vil bruge tiden med.... Og jeg vælger at bruge min tid sammen med dig... Du er fuldstændig som du skal være..... Din fortid var ikke dit valg.... Jeg ved skam godt det er svært.... Overvældende.... Men det ændrer ikke på hvordan du er i mine øjne...."

Så drejede han ganske roligt kroppen til siden uden at fjerne sit blik fra hende og fastholdt et dragende men roligt smil. "Du vidste ikke hvad du kunne gøre for at hjælpe mig.... Det ved jeg.... Vil du ikke gå med indenfor igen?.... Så kan vi få en drink, en kop kakao eller hvad du har lyst til.... Og så tager vi den der fra..... Ingen pres.... Bare dig og mig og lidt ro.... Vil du gøre det for mig?"

Han gav ikke op han lod blikket forblive på ham og hele hans væremåde skreg at han var under kontrol – han havde helt styr på hende, eller han prøvede i hvert fald virkelig hårdt at få hendes panik anfald under kontrol. Hendes blik faldt på ham, hun sendte ham et blidt smil og kunne mærke at hendes vejrtrækning begyndte at falde til ro. Hun kom lidt mere til sig selv og kiggede på ham som om hun havde været i en slags trance.

”Caine .. ?”

Hendes blide stemme var nærmest spørgende, han afviste blankt at han havde lyst til at se andre lige nu og hun måtte indrømme at det varmede. Han måtte erkende at han virkelig indtil videre var der for hende og at han ikke bare sådan lige havde tænkt sig at give op og lade hende være. Først nu gik det rigtig op for hende at hun stod på gaden i en skjorte og intet andet – skjorten dækkede kun lige hendes bagdel og blottede ellers resten af hendes solbrune ben.

Hun trådte hurtigt hen til ham og puttede sig ind til ham, han gemte hovedet væk i hans bryst og blev stående i noget som mindede om evigheder – det tryggeste sted hun lige nu kendte til. Han stemme lød nu og hun lyttede til ham, hun havde en mulighed for at hjælpe ham, hun skulle følge med ham ind igen og det var egentlig det hun også gerne ville – hun ville dig lige nu ikke slippe hans kram.

¤mhmm¤

Mumlede hun stille, imens hun blidt nikkede med hovedet, hun holdt ham dog tæt, holdte armene omkring ham og puttede sig væk – hun lukkede kort øjnene og fik styr på sig selv og hendes vejrtrækning før hun så valgte at løfte hovedet og kigge på ham, de brune øjne betragtede hans smukke og fantastiske øjne. Hun lukkede kort øjnene og plantede et kys på hans læber og få sekunder efter trak hun hovedet væk fra ham, kun 5- 6 cm væk fra hans

”tak…kom”

Hun begyndte let at gå mod døren igen, hun hev en enkelt gang ned i skjorten for ikke helt at blotte sin bagdel. Så kiggede hun tilbage efter ham med et blidt og uskyldigt smil.

Det var rigtig dejligt at mærke hun så småt fik vejrtrækningen under kontrol, samt han kunne se på hendes undrende blik at mindet havde været et virkelig stærkt minde. Og ud fra hendes spørgende tone så havde det nok virket helt virkeligt for hende.
På intet tidspunkt, veg hans blik fra hende og hans smil var som hidtil. "Jeg sagde jo jeg blev ikke sandt?....."

Da hun så hurtigt trådte hen til ham og puttede sig godt ind mod ham, sukkede han ganske roligt imens han lagde sine arme om hende. Så nussede han hende blidt på ryggen og holdt hende tæt så hun kunne mærke hun var sikker hos ham. Der stod han med hende lige så længe som hun overhovedet havde brug for det. Ved hendes mumlen ind mod ham, strøg han ganske kort hånden over hendes hår inden den endte på hendes lænd igen. "Det er jeg rigtig glad for at høre......"

Som hun kiggede op og deres blikket mødtes, fik han en lækker fornemmelse i sit indre af varme og intimitet. Så mødtes deres læber i et fantastisk kys på trods af det varede så kort. Som deres ansigter stadig var tætte og hun talte, smilede han nærmest drilsk men varmt med sit blik. "Gerne....."
Som hun gik lidt frem kunne han ganske vist se lidt af hendes bagdel men det klagede han nu ikke over. Så kiggede han dybt i hendes øjne da han kom hen til hende og holdt sin arm så hun kunne holde om den hvis hun ville. "Hvad har du lyst til?..."

Han ord lød og hun nikkede blidt, han havde godt nok sagt at han blev – han var her stadig nu hvor hun nærmest havde vist sig fra sin værste side, øjeblikket havde væltet ind over hende og de havde egentlig haft det enormt dejligt og hun havde nydt hvert et øjeblik, men hvordan kunne han blive når hun havde været sådan? Hun måtte bare stole på at han havde tænkt sig at blive og som hun huskede en anden sige: Når man lukkede nogen ind, gjorde man sig sårbare og det havde hun vidst gjort.

”Det sagde du. Undskyld jeg … han var bare en djævel mod os”

Han nussede hende på ryggen og hun slappede nærmest mere og mere af for hvert eneste berøring, hvilket var yderst forundrende for hende – det var ikke sådan berøring normalt gjorde ved hende. Han hørte nu hånden over hendes hoved og hun lod en nydende lyd forlade hende en smile. Selvfølgelig ville hun gerne med ind, hun ville gerne være sammen med ham – hun nød deres øjeblikke. Hendes grænser var rykket ekstremt meget i dag, hun havde prøvet utrolig mange nye ting og det hele var hans fortjeneste.

Hun tog imod hans arm da han nærmede sig og lagde let hendes arm om hans. Hvad hun havde lyst til, den var ikke så svær og hun fik let et smil på læberne blot ved tanken, burde hun sige det til ham? Hun lagde blidt hovedet op af hans skuldre imens de gik, så hun i det mindste kunne undgå øjenkontakten med ham imens hun ville sige det som hun ikke helt turde. Hvad havde hun lyst til?

¤dig¤

Hendes stemme var hviskende og nærmest mumlende – et smil faldt lidt over hende og hun sørgede for at undgå hans øjne, da det var en smule modigt for hende at sige sådan. Hun måtte nok hellere nærmest vælge noget andet også, i tilfælde af.

”Vi kunne også male, som du gerne ville?”

Hendes stemme var denne her gang mere klar og på ingen måde usikker, hun vidste at det betød noget for ham og efter hendes lille udbrud, kunne det kun være godt for dem begge at få pulsen lidt ned og samtidig gøre noget han utrolig gerne ville.