meeting an old flame [Nicholas]

Hvorfor hun fristede ham? Åh han kunne komme med mindst tyve grunde, men de ville alle sammen have samme betydning i sidste ende. Han havde ikke drukket i omkring halvanden uge, og hun var så fristende med sin høje puls, store dådyrøjne, og berøringer.. og så vidste hun hvad han var uden at have taget flugten.. det måtte da siges at være bemærkelsesværdigt, ikke? Han var vant til at se folk skræmt, se dem løbe skrigende bort, se dem besvime.. men ikke hende. Han var overrasket, især fordi han viste hvor følsomt et gemyt hun var, og alligevel stod hun der. Han havde antaget hende for svag, men hun overraskede ham, og.. det gik op for ham at han faktisk stod og beundrede hendes mod.

Hendes hjerte hamrede stadig så voldsomt, og hun var nervøs, men alligevel holdt hun fast ved sine tanker om ham, at han ikke ville gøre hende, og spurgte sågar hvorfor hun fristede ham, og fortalte ham oven i købet at hun stolede på ham. Den var ny, men han konkluderede for sig selv, at den eneste grund til at hun sagde det, var fordi hun ikke kendte ham så godt. Folk der kendte ham, havde kendt ham i årtier, stolede ikke på ham. Han gik under navnet The Ripper, og det var vel ikke for sjov. Jo jo, han havde myrdet, men at det navn så egentlig primært var kommet fordi han var en haj i forretningsverdenen, sagde han absolut intet omkring.

Hendes hjerte havde sat farten op, og han mødte roligt hendes blik. "Fordi jeg kan høre lyden af dit hjerte, din vejrtrækning, og lyden af blodet der bruser gennem dine årer. Fordi du ikke er bange, og fordi du er så dejligt indbydende.. din duft er.. lokkende..." svarede han ærligt. Hvorfor skulle han lyve? Hun fristede ham, og han fortalte hende nogle af årsagerne. Den ene hånd var gledet op ad lommen, og gled nu op og strøg hendes kæbe og vippede hendes hoved en anelse op ved et skub opad under hendes hage. "Du vil gerne have jeg gøre det, ikke? Du vil gerne mærke mine tænder synke ned i din bløde delikate hud.." tænk at han stod og sagde dette til hende, af alle mennesker i verden. Hun overraskede ham til stadighed, hendes mod.. var overraskende.

"Du stoler på mig, men spørgsmålet er om du burde gøre det.." svarede han filosofisk, stemmen stadig blid, og som altid så lokkende. "Jeg er et rovdyr, Amy.. mine instinkter er altid at tage vare på mig selv, før andre.. af en eller anden grund.. så gælder det ikke når det kommer til dig.." det måtte da være århundredets indrømmelse, for han havde lige indrømmet - om end på en kringlet og ikke direkte måde - at han faktisk ville beskytte hende hvis det var nødvendigt.

Hun havde igennem hele sit liv, som så mange andre altid hørt historier om vampyrer som han selv, men hun havde aldrig nogensinde forestillet hun skulle møde en. Hun vidste at hvis filmene stemte overens, ville hendes blod være ekstra lækkert for ham – en uskyldsren kvinde som hende, adrenalinet som pumpede i hendes blod og det faktum at hun ikke stak af og blandede blodet med frygt. Men hun vidste ikke om han kunne finde på at bide hende og hvis han gjorde, kunne han så holde op igen så hun ikke endte med at ligge halvdød i en grøft. Hun ville ikke tænke på det, han var Nicholas – han ville aldrig gøre hende ondt.. !

Hun vidste ikke hvorfor denne nyhed ikke kom som en overraskelse, hun vidste ikke hvorfor hun ikke var flygtet, men hun havde måske et gæt på hvorfor. Hun var den type at lukkede hun først nogen ind, så var det svært at slippe for hende igen og som tingene stod lige nu, vidste hun ikke om han var mere forskruet end hende. Han var blodsuger af natur, hun var blot en vanskabning som folk ikke kunne komme tæt på og hvad der var værst vidste hun faktisk ikke. Han stemme lød så og hun lod de brune øjne søge hans og prøvede at holde kontakten med dem. Hans kærtegn på hendes kæbe fik hende så let til at lukke øjnene, de åbnede dog igen da hans førte hendes hoved opad. Hans ord kom en smule bag på hende og hun åbnede munden som for at sige noget, men hun vidste ikke hvad.

”Hvis du vil prøve.. ”

Hendes ord var en smule tøvende, hun havde slet ikke tænkt tanken at han måske ville smage på hende, hun vidste ikke hvad det ville betyde eller hvad det ville gøre. Hun var ikke bange, hun ønskede det ikke direkte – men om hun ville have noget imod det var faktisk ikke noget hun inderligt vidste. Hun lod de blide øjne søge hans og lyttede til hans stemme, han vidste ikke om hun burde stole på ham? Dog blev de næste ord kun nogen der bekræftede hende i at hun kunne stole på ham. Han plejede normalt kun at tænke på sig selv, men ikke når det kom til hende, det var store ord for sådan en som ham og det vidste hun. Hun trådte nu næsten helt tæt på ham, deres kroppe rørte ikke ved hinanden, men det var tæt på.

¤du er ikke et rovdyr, så havde du angrebet mig. Generer det dig at dine instinkter ikke er de samme sammen med mig?¤

Hendes stemme var lav, blid og nærmest i sig selv undskyldende. Hun ønskede ikke at stresse ham fordi hans instinkter ikke var de samme sammen med hende. Hun vidste at det var stort for ham at sige og det at han tænkte på hende, nogengange før ham selv og hans egne behov var utrolig stort. Hendes kinder havde den lette røde farve og den brændende varme, de uskyldige øjne lå i hans og de veg ikke fra hans øjne – han var dragende, men var det ham eller hans evner? Det ville nok blive svære at skelne imellem disse to ting.

Det var nu yderst mærkværdigt at hun gik fra at betragte det hele som nonsens, til at tro på hva han var.. og sågar ikke være skræmt. Han stillede dog ikke spørgsmålstegn ved det, undrede sig ganske enkelt blot.
Hvad angik hendes blod, så var det sikkert lækkert når hun var så ren og urørt. Han foretrak sit blod sådan trods alt. Det var det bedste lige efter engleblod og asparablod. Hendes bekymring om hvorvidt han kunne stoppe hvis han først begyndte, ville ikke overraske ham, tværtimod var det vel ganske naturligt at tænke i disse banner. Og naturligvis kunne han stoppe, han var trods alt ikke nogen nyfødt vampyr.

Hvad hun tænkte om dem, og hvilke ligheder eller forskelle hun tænkte der var, stod stadig uklart for ham.. spurgte man ham, var der absolut intet at sammenligne.. de var så forskellige og nat og dag var det. Øjnene gled hun så smukt i, og hans blik observeret hende, nød hver lille detalje i hendes kønne ansigt. Så faldt hendes svar, og det trak op i hans mundvig. "Prøve? Kæreste, du skal aldrig tilbyde dit blod så villigt til nogen, end ikke mig.." hun ville gerne have han skulle undervise hende i at være stærk, det var da første lektion. Hvad havde hun gang i sådan at tilbyde ham sit blod. Prøve? Hun var da ikke normal! Hvad tænkte hun dog på!

Så prøvede hun at overbevise ham om noget der var så fundamentalt i hans natur, og han sukkede. "Jeg er et rovdyr Amy, hvorfor du er undtagelsen.. ved jeg virkelig ikke. Om det generer mig? Det burde det vel, men det gøre det ikke.." nok engang fik hun en del ærlighed smidt efter sig. Det bekymrede ham, men det generet ham ikke som sådan. Han kunne trods alt ikke stoppe det.. og det havde netop været et af grundene til at han havde bakkede og ladet hende være i fred. Ærlig talt, havde han troede det var overstået og når han så hende igen, ville han være ligeglad. Han havde dog tydeligvis taget fejl.

Blidt strøg han atter hendes kæbe, og en dyb vejrtrækning blev taget, en vejrtrækning der fik hendes duft til at indvader hans sanser. Hun var kommet tættere på, men de rørte nu stadig ikke ved hinanden. Hun havde fået kulør i kinderne, en let rosa farve der var så klædelig. "Så fristende... jeg kunne vise dig en verden du aldrig har oplevet, vække følelser i dig.. få dig til at sukke af nydelse, og stønne af begær.." endte han med at sige, tonen lavmælt og intim.. blikket lokkende og legende samtidigt..

Hele situationen for hende var på alle mulige måder næsten umulig at beskrive, han havde for hende længe været et spøgelse – en figur fra fortiden som aldrig ville komme igen, en person som havde været dybt inde på hende og som var forsvundet. Han var den første som hun havde haft et crush på og den første som hun havde rørt på en behagelig måde – han havde vist hende at det kunne lade sig gøre. Nu stod han foran hende og hun mærkede nogen af de gamle følelser flyde over hende igen.

Han havde valgt at fortælle hende sandheden og lige nu skræmte det hende ikke – men tankerne skyllede ind over hende, hun vidste at han drak blod, hun vidste at han ikke havde smagt hende, men han virkede til at han havde lyst til det. Situationen var lige nu utrolig skelsættende, de stod der to skabninger som faktisk ikke kunne være mere forskellige. Hun var et skrøbeligt lille menneske og han var et kraftfuldt væsen som ville kunne slå hende ihjel blot ved at svinge hånden. Men han gjorde det ikke, han viste hende en blid side som hun aldrig havde set før og som hun faktisk var sikker på ikke mange kendte hos ham. Hans stemme rev hende ud af hendes egne tanker – hun havde bedt ham om at lære hende at være stærkere og nu fik hun sin første lektion.

”Det vil jeg huske – hvad gør blod ved.. dig?”

Hun vidste tydeligt at det var mad for ham, det var mere spørgsmålet om hvad det ellers gjorde – ville det bringe en anden person frem i ham? Ville han kunne skelne hende fra en madkilde hvis han en dag valgte at sætte tænderne i hende – ville han kunne stoppe? Han valgte at fortælle hende sandheden, han prøvede ikke at skjule noget for hende og det var hun egentlig utrolig glad for. Han var et rovdyr – han spiste af mennesker som hende, den sandhed måtte hun egentlig leve med, hun måtte se i øjnene at han var som han var – hvis hun ønskede ham i hendes liv. En tanke strøg hende så kort.

”Har du gjort noget ved Jacs?”

Han sagde at det burde genere ham at han ikke satte sine instinkter før hende – men det gjorde det egentlig ikke. Det overraskede hende faktisk ret meget, han virkede ikke som typen som havde gjort dette utrolig mange gange før i sit liv. Hun bed sig let i læben og vidste ærligt ikke hvordan hun skulle forholde sig til det, han havde en helt anden side af sig selv og han havde fået sneget sig ind hos hende igen – hvilket hun aldrig havde regnet med, hun troede ikke hun skulle se ham igen. Han berøring fik hende atter til at lukke øjnene og sætte hendes hjerte i gang igen, hans ord fik dog de uskyldige brune øjne til atter at falde i hans. Hun fristede ham – han stemme var lokkende og legende og et smil dansede over hendes læber.

¤Er din verden anderledes end min?¤

Hun var nysgerrig og alligevel en smule nervøs over at spørge ham, han kunne vise hende en verden som hun aldrig havde oplevet – hvad betød det? Hendes hjerte bankede og hun vidste ikke hvad det var med ham, men blot det at han var så tæt på fik hende til at holde vejret en smule og prøve at kontrollere hendes hjerterytme – tænk at han kunne gøre at det hamrede så ustyrligt afsted.

Hvilke følelser han sådan vakte i hende, var han naturligvis uvidende omkring. Det eneste man kunne sige med sikkerhed, var at hun ikke var bange, og at hun ikke ønskede ham væk fra sig. Han fandt det til stadighed underligt at hun netop ikke var bange. At han så i stedet vakte de gamle følelser og bragte dem til live, nuvel.. han brugte ikke engang sine evner i øjeblikket, så det var ikke noget han manipuleret frem.

Som hun fik sin første lektion, understregede hun at det var noget hun ville huske. Og så faldt et spørgsmål ellers. "Foruden at det er mad, og derfor giver næring, så afhænger det helt af hvilke forhold man får det under. At drikke blod er noget intimt hvis begge parter er indforstået. Som regel gøre det ikke noget ved mig, men med mit offer så at sige. Medmindre den person jeg drikker fra har drukket eller taget stoffer, så giver det ikke andet end næring og styrke til mig.." forklarede han roligt og dæmpede. Tænk at de havde den her samtale. "Jeg mister ikke kontrollen når jeg drikker, jeg kan altid stoppe, og jeg slår som regel ikke mit bytte ihjel.." det var da sket før, men så havde det været bevidst. Nuvel, bortset fra i starten af hans forvandling hvor han havde været helt ude af kontrol på grund af sin tørst.

Så spurgte hun pludselig indtil sin søster, og det ene bryn gled da i vejret. "Hvad mener du med gjort noget ved? Hvis du spørger om jeg har drukket fra hende, så er svaret nej. Din søster er speciel, I er meget forskellige, og jeg finder hende interessant, men jeg har aldrig gjort hende fysisk fortræd.." slog han fast så der ikke var nogen tvivl der.

Så spurgte hun om hans verden var anderledes end hendes, og det trak op i hans mundvig. "I bund og grund er det den samme verden, set fra en anden vinkel.." det var trods alt rigtigt. Hendes hjerterytme ændrede sig, og hans smil voksede en anelse i størrelse. Blidt strøg han hendes kind igen, og lænede sig ned for at trykke et kys mod hendes mundvig. Skulle hun dreje hovedet væk, eller trække sig, ville han lade hende. Hans eget blik havde dog ændrede farve, var som flydende honning, og helt blid og lokkende.

Hun havde spurgt om noget så grundlæggende om hans føde og han havde svaret ærligt, nu havde hun så valgt at spørge ind til hvad blod kunne gøre ved ham og han valgte også at svare helt ærligt på det. Der var mange ord som kunne beskrive Nicholas, men ærlighed var lige i øjeblikket det ord som nok kunne beskrive ham bedst, det og så selvfølgelig fængslende. Hun havde bedt ham om hjælp og han havde givet hende en lektion – lad ikke nogen røre dit blod!

Noget intimt? Hun havde måske en anelse svært ved at se hvordan det kunne være intimt, men nu var hun jo heller ikke den person som havde det allernemmest i verden ved at være intim med andre og for hende, var det faktisk utrolig intimt at de stod så tæt – imens det for andre måske blot var hverdags kost. Han valgte nu at snakke om hans kontrol som også havde været en stor del af hendes bekymring og to ord bed hun fast i og det var at han som regel ikke slog sit bytte ihjel og hun lod nærmest spørgende de brune øjne søge hans, da netop de ord havde forladt ham – havde han før slået ihjel? Ville hun virkelig vide svaret på dette spørgsmål? Ville det ændre noget hvis hun kendte svaret? Hun lod de brune øjne falde let ned af ham og lidt tænkende falde i jorden. Hun trak vejret blidt som om hun lige skulle tage sig mod til, men hun vidste hun var nød til at vide det.

”har du nogensinde dræbt nogen?”

Hendes stemme var blid, spørgende og faktisk stadig uden frygt. Hun kendte nok godt svaret på det spørgsmål – men hvordan kunne man gøre det? Situationen ændrede sig så da Jacs blev nævnt og han så mere forundret ud end noget andet. Hendes søster var speciel ja.. det vidste hun godt og hun blev lettet, da han fortalte at han aldrig havde drukket for hende. Hun havde altid vidst at hende og Nicholas havde et eller andet og hun ville egentlig ikke blande sig i deres lille had/kærlighedsforhold, så derfor nævnte hun ikke mere om det for nu – hun måtte bare vide det.

Hun havde lidt svært ved at se at hans verden ikke var anderledes og så alligevel ikke. De gik rundt i samme verden, men han kunne garanteret høre ting som hun ikke kunne, opdage ting hun ikke kunne og tydeligvis få folk til at gøre ting de ikke ville – han ville kunne gøre som han ville og slippe godt fra det.

Bedst som hun stod midt i sin forvirring, mærkede hun hans hånd imod hendes kind og det fik tankerne til at forsvinde – hun lukkede blidt øjnene og stod og nød øjeblikket før hun mærkede hans læber utrolig tæt på hende. Det fik hende til lidt overrasket til at åbne øjnene. Hendes hjerte satte nu for alvor farten op – hun førte let hånden op til hvor hans læber havde rørt hende og et blidt smil plantede sig på hendes. Den røde farve kom som en skyl brussende over hendes kinder og hun bed sig let i læben. De blide øjne søgte hans, en anelse spørgende. Waaauw..

At den uskyldsrene Amy havde svært ved at se hvordan det at han drak fra hende, nogensinde kunne blive intimt, var vel ikke så chokerende. Hun var så ren, og så sød, og så.. urørt. Derudover havde hun aldrig prøvede det, man behøvede ikke engang vide hvad der foregik, man vil bare nyde følelsen, slappe af, og føle et behov ulige noget andet. Naturligvis forudsat man ikke var bange. Hans evner gjorde det dog muligt for ham at bringe folk i den sindstilstand han ønskede inden han satte tænderne i dem, og det var derfor ikke svært hvis han virkelig ønskede det.

Men altså, hun kunne ikke forestille sig det, og det havde han forståelse for. Han vidste trods alt det var meget af hende at de stod så tæt, og at hun lod ham røre sig på denne måde, og ikke mindst selv rørte ved ham.
Han fik dog bragt hendes tanker i andre baner ved sine ord, og så stillede hun ellers et relevant spørgsmål. Mange ville formentlig lyve her, men det gjorde han ærlig talt ikke. Han havde lige stået og fortalt hende at han var et rovdyr, så selvfølgelig havde han slået ihjel før. De kendte begge svaret, men nu spurgte hun altså alligevel. "Mere end en enkel gang, ja. I starten fordi jeg var så ung, senere fordi ... jeg havde lyst.." dårlige grunde, især de sidste, men ærlig talt.. så fortrød han det sgu ikke. Han var ikke nogen goodguy, men folk der kom ind under huden på ham, blev beskyttet og passet godt på.

Alle hans svar synes dog at efterlade hende i dybe tanker. Hans kys fald for at trække hende ud af det, og det virkede. Hun blev straks mere nærværende og så overrasket mod ham. Han hørte straks hendes hjerte sætte farten op, og det trak op i hans mundvig. Helt upåvirket var hun ikke. Godt. Så smilede hun faktisk, og det betragtede han som et godt tegn, og oven i det hele, rødmede hun! Den smukke farve vendte tilbage til hendes kinder, og smilede voksede over hans læber. "Mhm.. du frister mig igen, jeg får jo ikke lyst til at stoppe med at røre eller kysse dig, når du ser sådan på mig.." det var måske en advarsel, men blev hun ved med at se sådan på ham, ville han stjæle sig endnu et kys.

Hendes tanker var mange og fyldte en del, men det der undrede hende meget var at hun egentlig ikke følte den enorme frygt som man egentlig burde. De fleste normale folk ville flygte, skrige og måske endda prøve at gemme sig langt væk. Dette var også hendes normale reaktion på normale dumme mennesker, men i dette tilfælde følte hun ikke den frygt som hun måske burde. Hun lod kort tankerne flyde over på det med at han ville drikke blod, han drak af forskellige folk og han mente endda at dette var en intim ting? Hun bed sig en smule blidt og uskyldigt i læben. Det var først nu at hun egentlig kom i tanke om at hans hjerte ikke slog, hendes hånd bevægede sig lidt, før hun lod de uskyldige øjne søge i hans. Han havde godt nok sagt at hans hjerte var dødt, og hvad hun vidste om hans slags, var dette også sandt.

”kan du føle noget?”

Hendes ord var måske for ham dumme, men hun var en person som hele sit liv havde levet efter følelser – de havde været en kæmpe del af hende og manden foran hende havde også oplevet en del af dem, men var det overhovedet muligt for ham at føle noget? Hans næste ord fik hendes hjerte til at springe et slag over, han havde slået ihjel fordi han havde lys. Adrenalinet pumpede nu ind i hende, ikke med frygt, men en følelse hun ikke helt kunne forklare, hun vidste det nok inden han havde svaret, men det at høre ham sige det kom faktisk underligt nok bag på hende. Hun førte let hånden ned og lagde den kort på hans mave, før de blide øjne nu søgte hans.

”Har du nogensinde haft lyst til at dræbe mig?”

Hun stod stadig en smule forfjamsket og bid sig i læben. Varmen som lå over hendes kinder var ikke til at tage fejl af, den fyldte kinderne med den røde farve som hun ikke selv kunne kontrollere. Hans stemme og hans ord gjorde det bestemt ikke bedre, hun mærkede en kilden i maven og et blidt smil forlod hende kort. Hun lod kort blikket blive i jorden, de brune øjne betragtede kort den nederste del af kroppen og hendes hjerte slog blot hurtigere – hun kunne ikke få det under kontrol. Hun lod så de nøddebrune øjne glide op i hans og bed sig en smule blidt i læben.

”Frister dig til hvad?”

Hun spurgte ham og i samme øjeblik som ordene forlod hende med en let og legende tone, mærkede hun den velkendte rødmen strømme over kinderne. Hun var en smule forvirret, en smule forfjamsket og hun vidste slet ikke hvad ben hun skulle stå på. Han havde en effekt på hende som han overhovedet ikke burde have mere. Men der var bare noget ved ham som var dragende på hende.

I mere end 200 år havde hans hjerte ikke slået, og han var sikker på at det var et organ der ikke længere eksisteret i hans krop. Nuvel, det havde ingen betydning, hans hjerte var dødt for længst, og manden hverken havde en puls, blodcirkulation eller en vejrtrækning. Noget hun syntes at indse, og nu spurgte indtil? Hendes formulering fik ham til at hæve brynet undrende. "Hvis du med føle, men det fysisk.. så jo, jeg kan godt føle ting. Mine sanser er enddog meget skarpere end de flestes.. som sagt, som et rovdyrs. Hvis du snakker om den følelsesmæssige del, så føler jeg også. Ofte kan man tyde mine følelser ud fra mine øjne, de skifter farve afhængig af min sindstilstand" det var vel rigeligt information han gav hende der, og vel samtidigt svar på hendes spørgsmål også?

Sandheden han efterfølgende lagde for dagen om at han både havde myrdet ved fejl og af lyst, fik hendes hjerte til at slå et ekstra slag over. Hans blik veg ikke fra hende, men tilstadighed kunne han hverken se eller lugte frygt. Adrenalinet der pumpede i hendes krop var forvirrende, for hvis det ikke var frygt, hvad var det så? Hun stillede dog et spørgsmål før han kunne nå frem til en konklusion. Hendes hånd var endt ved hans mave, og han gjorde ingen mine til at ville flytte den. "Aldrig.." at slå hende ihjel? Nej. Det havde aldrig været aktuelt, og hun havde heller ikke givet ham grund til at gøre det. "Når jeg slår ihjel, har jeg som regel en rationel grund til det.." tilføjede han. Måske mere rationel for ham end for andre.

Han påpegede hendes reaktion, hvad bestemt ikke fik hende til at rødme mindre. Hendes hjerte truede jo med at stoppe så hårdt det hamrede, og han fandt det interessant, men også bekymrende.
"Til at vise dig præcist hvad du får mig til at føle.." som han havde nævnt for hende før, skiftede hans øjne farve afhængig af hans sindstilstand. Lige nu havde de antaget en lys farve, som flydende guld... men ved ordene han sagde, endte de i et mere orange skær, intense.. besiddende. Hvorvidt det så ville skræmme hende, ville de vel finde ud af.. farven havde han dog ingen kontrol over, det skiftede simpelthen bare, og det tænkte han ikke engang over selv.

Hendes spørgsmål om hvorvidt han kunne føle havde egentlig undret hende, dette kunne måske godt være svaret på mange ting omkring ham, men alligevel kunne hun fornemme enkelte strejf af omsorg og blidhed hos ham. De var dog ikke nogen som altid prægede deres samtale, men noget som kom i små portioner og noget som forsikrede hende om at han stadig holdte af hende. Han havde lovet at passe på hende og det virkede for ham som et kæmpe skridt og et hun bestemt værdsatte, det viste også at han måske følte noget. Han nævnte så at følelserne var at spore i hans øjenfarve og hun lagde blidt hovedet på skrå og lod de uskyldige øjne flyve i hans – nærmest undersøgende. En ting kunne man næsten altid være sikker på, han var en person som fortalte sandheden og nærmest uden nogen som helst frygt for at skræmme andre væk, det kunne hun bestemt lære noget af.

”Kan du så gøre ting som vi andre ikke kan?”

Hun kunne ikke lade være at tænke tanken, hvis han var et rovdyr – som han beskrev sig selv – så var han vel nød til at kunne ting? Han havde også selv sagt at han havde skarpere sanser end andre mennesker, men hvad betød dette? Han kunne høre bedre? Se bedre? Hun bed sig let i læben blot ved tanken – hvordan var han blevet sådan? Hun havde stillet et spørgsmål som hun måske ikke ønskede svar på, men hans svar kom promte, han havde aldrig tænkt på at slå hende ihjel. Hans næste ord fik hende så til at tænke lidt over tingene. Han ville have en rationel grund, men betød dette så at han havde overvejet at dræbe Jacs? De to havde ikke den bedste rekord med at være søde ved hinanden, eller jo ved lejligheder.

Hun lukkede kort øjnene for at få styr på sit hjerte, hun ville lyve hvis hun ikke fandt dette ekstremt overvældende og bestemt ikke den måde hun havde set hendes dag ende på, men hun klagede ikke. Hans næste ord lød så og et blidt og nærmest lillepige agtigt smil faldt over hendes læber. De matchede nu meget godt den røde farve i hendes kinder. Han ville vise hende hvad hun fik ham til at føle, det var fængslende og indbydende.

”Hvad ville der ske hvis jeg bad dig om at vise mig det?”

Hun drejede de uskyldsrene øjne op i hans g da hun opdagede farveskiftet i hans øjne åbnede hun munden en smule undrende. Hans øjne bar nærmest præg af guld, det lignede bestemt flydende guld, men som han snakkede ændrede de sig atter. De var intense og nærmest orange. Et blidt gisp forlod hende og hun holdte kort og en smule overrasket vejret. Hun vidste at hun måske burde flygte som alle andre normale mennesker ville gøre, men for hende var normalt ikke en del af hende. Hun lagde blidt hovedet på skrå og førte hånden op imod hans kæbe. Hendes hånd blev blidt ført ned over den markante kæbe.

¤De er smukke¤

Hun hentydede til hans øjne, det var fascinerende og fantastisk at kunne skifte øjenfarve, hendes øjne var blot brune – mandelbrune. Dog selv om de ikke kunne skifte farve var de altid fulde af følelser og lige nu brændte forundringen og uskylden ud af hende. Hun følte sig som et lam i nærheden af en stor løve, hun var så uvidende og bevægede sig måske endda på farlig grund, men hendes nysgerrighed havde taget over.

Omsorg og blidhed var virkelig ikke en del af hans ordbog længere, om end det vidst alligevel var det man kaldte den måde han behandlede hende på til tider. Han nægtede nok bare at bruge de termer.
Som han nævnte sine skiftende øjenfarve, strøg hendes smukke øjne op og mødte hans rolige blik. Hendes blik var undersøgende, hvad ikke kom som nogen overraskelse trods alt. Han havde lige fortalt hende at hans øjne skiftede farve afhængig af hans humør, så mon ikke det var naturligt hun tjekkede efter? Spørgsmålet der fulgte fik det til atter at trække op i hans mundvig. "Du mener foruden at sætte tænderne i jer og drikke jeres blod?" kunne han ikke dy sig for at svar en kende flabet. Han fortsatte dog hurtigt efter "Som sagt er jeg et rovdyr, jeg hører ting som andre ikke kan, jeg ser ting som andre ikke gøre, og jeg kan lugte ting som ingen andre kan eller på virkelig lang afstand. Dette betyder at mine sanser er ekstra følsomme.." okay, hvorfor fortalte han lige det sidste! Det havde været dumt. Nuvel, han håbede hun ikke fangede for meget op på det, og skyndte sig at fortsætte. "Derudover bevæger jeg mig utrolig hurtigt, og ret lydløst..og så har jeg nogle evner som jeg foretrækker at holde for mig selv..." at begynde at fortælle hende om sine særlige evner, nej.. det ville der ikke komme noget godt ud af på nuværende tidspunkt.

Hvad angik hans rationelle grunde til at slå ihjel, i sammenhæng med hendes kære søster, så nej. Hun kunne irritere ham, provokere ham en gang i mellem, men som ofte, morerede hun ham med sin afsky og inkarneret had mod ham.

Så gled hun øjnene i, og han kunne tydeligt høre hvad hun prøvede på. Hendes hjerte faldt mere til ro, men hamrede stadig så voldsomt. Hans ord bragte dog et skønt smil frem over hendes læber, hun var virkelig uskyldigheden selv.. og det var aldeles dragende. Hans svaghed faktisk. Det mindede ham samtidig om hvorfor han havde bakkede og var skredet til at starte med. Nu, forblev han dog stående, og ved hendes spørgsmål, trak et sensuelt og lokkende smil over hans læber.

"Hvad der vil ske..?" gentog han spørgende, havde sænkede stemmen til en intim hvisken. Han kunne virkelig ikke gøre for det, men han var et rovdyr, en jæger.. og så snart han prøvede at fange sit bytte.. så dukkede disse karaktertræk op ganske naturligt, og han prøvede dermed at forføre.. dog ikke ved brug af sine magiske evner. Det måtte da tælle for noget!
"I will press you against the wall, let my lips wander against your lovely skin, inhal the wonderful scent that is yours, let my tounge have a taste of your warm skin and press my body against yours..I will kiss.. and I will caress you..and the mere touch will make you sigh and moan.. " hviskede han mod hende, havde sågar lænede sig nærmere, så deres læber kun var få centimeter fra hinandens. "..But I will contain myself until you tell me otherwise.." fik han dog tilføjet. En sand gentleman, hva?

Da hun kort efter opdagede hvordan hans øjne havde skiftede farve, gled hendes hånd op til hans kæbe. Berøringen var velkommen, og blev nydt i allerhøjeste grad. Det blide gisp der havde forladt hende trickede virkelig hans sanser, og lysten til at gøre præcist som han havde sagt, var ved at overmande ham et øjeblik.. hendes ord fik dog reddet situationen, og han hævede det ene bryn, inden han smilede skævt. "Well, jeg er da glad for at der er noget ved mig du kan lide" kunne han ikke helt dy sig for at svare med en drilsk blinken.

Hun vidste udmærket at han ikke ville beskrive ham selv som værende blid og sød, men i hendes øjne var han begge disse ting. Hun havde set få øjeblikke af begge af disse momenter og det var også det der havde gjort at han før var blevet lukket ind hos hende, hvor hun altid havde lukket alle andre ude. Han nævnte så at han havde andre sanser og nævnte dem faktisk de fleste af dem. Det måtte være utroligt at kunne fornemme ting som skete langt væk – det måtte dog også være frustrerende. Hun lod blikket falde i hans og et blidt skær flakkede i dem, der var dog også en legende tone i dem, da han nævnte det om hans følsomme sanser. Hun trådte et stille skridt tættere på ham og stod nærmest helt tæt på ham, hun lod de uskyldige øjne ramme hans, gnisten af leg lå stadig i dem og et sødt smil forlod hende.

”hvis dine sanser er ekstra følsomme…”

Hun stoppede sætningen og lod blikket kort falde ned over kroppen på ham, hans krop var indbydende og hun vidste at under skjorten fandtes der noget utrolig veltrænet. Hun lagde blidt hovedet blidt på skrå og sørgede for at lade øjnene undersøge ham lidt. Hendes hånd på hans mave hev blidt fast i hans skjorte. Hun stillede sig let på tæer og plantede kort et kys på hans hale – blidt og følsomt. Varmen ramte hendes læber og hendes kinder blev helt røde. Hun bed sig i læben og blev stående tæt på ham. Han snakkede nu om evner som han foretrak at holde for sig selv og hendes nysgerrige væsen ønskede at spørge ind til dem, hun ønskede at vide hvilke evner dette var – men hun havde spurgt ham utrolig meget og han havde været ufattelig ærlig, så hun ville lade ham beholde disse hemmeligheder for sig selv.

Hans sensuelle og lokkende smil fik hende kort til at slå blikket i jorden og han var i den grad tiltrækkende og dragende. Hun bed sig i læben for ikke at gøre noget som nogen af dem måske ikke var okay med. Hans næste ord kom bag på hende, hun åbnede munden en smule overrasket. Hun beholdte de mandelbrune øjne på ham og hendes blik viste tydeligt en både uskyldighed, men i den grad også en tiltrækning. Hun lod kort blikket falde i jorden, den intensitet og vildskab som han bragte frem imellem dem, fik hende en smule ophidset til at bide sig i læben. Hendes hånd om hans skjorte blev knuget en del mere og hun kunne tydeligt mærke at hendes krop blev varm og at hjertet endnu engang kom på arbejde. Hun kiggede blidt op imod ham, da hans læber kom så tæt på som de gjorde og hun lod kort blikket falde på dem. De var indbydende og hun ønskede måske faktisk at han gjorde det. Han var… hendes bløde punkt. Han var en gentleman og ville lytte til hvornår hun bad om det, men hvorfor? Han havde brugt meget af tiden på at sige at han var et rovdyr, men ikke omkring hende?

¤du er lokkende.. ¤

Hun bed sig i læben og prøvede lidt at kontrollere sig fra ikke at træde det sidste skridt hen til ham og mærke ham imod hende. Hun lod de uskyldige øjne falde i hans og et smil der var legende ramte hendes fyldige og bløde læber. Hendes tanker var på hans sidste ord og billeder af de to i et par hede kys dansede over hendes indre. Hun rødmede blidt og lettere ophidset suk forlod hende. Hun kunne se hans øjne skiftede lidt i farven og hun vidste dog ikke hvad de forskellige farver betød, men hun tog det som et godt tegn. Han snakkede så om at det var godt at hun kunne lide noget ved ham og hun rystede blidt på hovedet. Hun kunne godt fornemme den drilske tone og sendte ham blot et sødt og nærmest jomfrueligt smil.

”Der er vidst mere end en ting og det burde du efterhånden vide”

Og så gjorde hun noget komplet uforventet. Nuvel, alene det at hun frivilligt og uden at være blevet indbudt til det stillede sig helt tæt på, trak i hans skjorte, og strakte sig efter hans hals. Han rykkede sig ikke, og mærkede snart hendes velformede læber mod sin hals, så varme og så bløde. Hun satte virkelig hans selvkontrol på prøve, især sådan som hun rødmede. Hvor var det svært ikke at fange hende i sine arme og stjæle sig et kys. Vise hende præcist hvordan og i hvor høj grad hun drev ham til vanvid. han opførte sig dog ordentligt, smilede blot ned til hende med det velkendte sensuelle skær, og løftede en hånd for at kærtegne hendes kind. ".. følelsen af dine læber er skøn, mildestalt.." lod han hende vide. Hans sanser reagerede på det, og han tvang kontrollen ned over sig, og slog koldt vand i blodet. En hånd sneg sig dog alligevel omkring hende, og trak hende blidt ind mod hans faste krop. Holdt hende tæt, men ønskede hun at komme fri, kunne hun alligevel gøre det.

Hans efterfølgende ord havde tydeligt en reaktion på hende. Han ophidsede hende, og det var tydeligt fordi han aldrig var langt væk fra hendes sind, men i allerhøjestegrad fordi han kunne dufte det på hende. En berusende duft. Sekunder efter havde han trukket hende indtil sig, deres ansigter ikke langt fra hinanden, og han mærkede tydeligt hvordan hun strammede sit greb om hans skjorter. Hun var nysgerrig, ville gerne prøve mere, det kunne han tydeligt mærke, men hun tøvede.. det gjorde hun altid. Hans blik veg ikke fra hendes, hendes smukke men dog så evigt uskyldige blik. Hendes puls var steget igen. "Det ved jeg.." svarede han omsider da hendes bemærkning faldt. Selvfølgelig var han lokkende! vampyr antog bestemte karaktertræk når de blev forvandlet, nogle var aggressive og morderiske, de perfekte morder. Andre var ligeså uskyldig som altid. Nogle var styret af deres sult og tørst. Og så var der ham.. det perfekte rovdyr, der jagtet sit bytte med sin sensualitet, elegance og charme.

Som det ophidset suk forlod hendes læber, var det som at høre et stykke fra operaen. Så smuk en lyd skulle man søge længe efter! Det smil hun dog sendte ham efterfølgende.. uf mand! havde han haft behov for ilt, havde han dog mistet pusten. Det fik blot hans øjne til at flamme mere op i sensualitet og lokkende charme. "Det gøre jeg skam, men jeg nyder nu alligevel at høre dig give udtryk for det.." svarede han stadig dæmpede, blikket ikke mindre lokkende eller dragende for den sags skyld. Blidt kærtegnede han hendes kæbe, og gled hånden under hendes hage hvor han vippede hendes ansigt let op mod sig. "Amy, må jeg ikke nok kysse dig? Du kan altid skubbe mig væk eller dreje ansigtet hvis du ikke bryder sig om det.." lokkede han videre med hende. Alene måden han nærmest tiggede om et kys? Helt ærligt! Vil hun virkelig afvise ham?

Han rykkede sig ikke ud af stedet da hun trådte tættere på, han reagerede ikke rigtig på hendes kys – men hun syntes stadig hun kunne spore en mild frustration i ham og det førte et blidt smil omkring hendes læber. Hans hånd førtes kærtegnende op på hendes kæbe og hun lagde let hovedet i den og nød den blide berøring. Hendes tanker var slet ikke på at han var en vampyr og at hun faktisk blottede halsen. Hun stolede på ham og havde helt glemt at hun måske ikke burde stole på ham. Hans stemme og hans ord fik hende kort til at lukke øjnene, hun var ikke flov, men hendes kinder fik atter den røde farve. Han forstod bare at fortælle hende ting som kunne frembringe hende uskyldige og blidt lillepige. Hun mærkede en hånd på ryggen og i et kort øjeblik stivnede hun, hun spændte op i kroppen, men opdagede hurtigt at det var hans. Han trak hende tættere på og hun mærkede hans faste krop imod hendes egen. Hun bed sig i læben, draget og lokket af ham. Hendes hjerte føltes som om det var ved at eksplodere og hun blev nærmest helt blød i knæene. Han havde denne indvirkning på hende.

Hun skænkede det ikke en tanke at det var hans væsen som tiltrak hende, hun tænkte slet ikke over at det kunne være andet end ham. Han havde altid haft denne virkning på hende og hun vidste at han næsten altid ville kunne gøre dette ved hende. Han havde dog ved deres sidste møder ikke haft nær den samme lyst til at kysse hende, eller i hvertfald ikke på samme måde givet udtryk for det. Hans ord kom faktisk ikke bag på hende, han vidste at han var lokkende og hun burde egentlig også vide at hun måske ikke var så speciel. Han var sådan og han vidste at han var sådan. Men han havde en god evne til at få hende til at føle sig speciel og ikke bare som en af de andre. Hendes blik gled på ham og et smil ramte hende atter.

¤du er glad for dig selv ikke?¤

Et drillende glimt var faldet i de brune øjne og hendes blik var lige nu låst fast i hans. De øjne som havde skiftet farve og som tydeligt bar præg af noget, hun kunne dog ikke helt sætte fingeren på hvad – men de var yderst intense. Han nød at høre hende give udtryk for at der godt var ting som hun kunne lide ved ham og det kom faktisk ikke bag på hende, det var også en af grundende til at hun vidste at han var en smule glad for sig selv. Men hvorfor skulle han ikke være det? Han var jo.. fantastisk.. Hun rystede blidt på hovedet for at kigge blidt på ham igen. Hun mærkede hendes hånd imellem dem og hun kunne tydeligt mærke at hans mave var veltrænet og hun førte kort fingeren ned af maven på ham. Hun kiggede dog brat op på ham da de næste ord lød. Han førte en hånd over hendes hage og et nydende suk forlod hende i takt med at hun lukkede øjnene og bed sig en smule lystent i læben. Hans ord havde ramt hende og var kommet en smule bag på hende – han spurgte hende, han nærmest tiggede odet. Hun blev fanget af hans lokkende stemme og hans utrolige væremåde.

¤hvis du virkelig ønsker det¤

Hendes ord kom uden tanke på hvad det ville føre med sig, men de betød noget for hende, hun ville ikke have han gjorde det – bare for at gøre det. Hun ville ikke blot være en af hans trofæer som han kunne sætte kryds ved. Hendes hjerte pumpede nu adrenalinen rundt i hendes krop – den var berusende! Hendes kinder brændte varme og røde og det blik som gled i hans var en smule usikkert. Hun vidste faktisk ikke om han virkelig ønskede det eller om han havde bare havde lyst til det. De havde kendt hinanden længe og alligevel havde de aldrig været så tætte som de var nu. Det skæmte hende en smule at de var så tæt på hinanden, ikke fordi han var en vampyr – men fordi hun prøvede nogen grænser og hun var måske bange for hans svar.

Han reagerede måske ikke udadtil på hendes kys mod hans hals, men hun anede slet ikke hvad der foregik ind under huden på ham. Hvad hun gjorde ved ham. At hun frygtede at ende som et af hans trofæer, blot en ud af mange kvinder han havde været med fordi det netop var hans spil.. det kunne han godt regne sig frem til. En ting var dog sikkert, til trods for at hun hverken var engel eller aspara, og dermed hendes blod ikke så lokkende som deres, så var hun alligevel lokkende på ham.. og dermed ganske speciel alene af den grund. Havde det kun handlede om hendes blod eller krop, havde han taget hende op ad bilen uden tøven. Han havde trods alt ry for ikke at være speciel flink, eller blid. Som hans arm var endt om hende, var hun stivnet, men faldt til ro kort efter. Heldigvis.

Hendes konklusion der var en anelse drilsk om at han var glad for sig selv, fik ham nu alligevel til at smile. "Glad for mig selv? Det kan du vel godt kalde det. Jeg foretrækker at sige at, jeg ved hvilke fremtoning jeg har, og hvilke styrker jeg har.." endnu engang var han ærlig og temmelig direkte. Han havde da heller ingen grund til at lyve om det, det ville desuden være temmelig åbenlyst hvis han gjorde. Manden var da lidt for selvglad, men han havde trods alt noget at have det i.

Kunne hun ikke tyde hvad hans blik betød? Simpelt, begær.. nydelse.. og en stor portion ejerfornemmelser! Han havde nærmest lyst til at afmærke hende, hvad et øjeblik fik ham til at rynke brynene svagt. Det havde han ikke haft lyst til med nogen som helst i årtier, nej... århundreder. Netop derfor skubbede han det hurtigt af sig, og fokuseret atter på Amys kønne ansigt.

Hans anmodning af et kys frembragte en reaktion han ikke helt anede hvordan han skulle tyde. I alt fald til at starte med. Hendes hånd var gledet over hans mave, mærkede nærmest efter, og han ville absolut intet have imod hvis hun gav sig til at undersøge ham. Han regnede dog ikke med at det ville ske. I stedet mærkede han tydeligt hendes reaktion på anmodningen, men ved hendes svar, trak det svagt op i hans mundvig. Han lænede sig længere ned mod hende, deres læber rimelig tæt på hinanden. "There is nothing in the world I would want more...but" svarede han dæmpede, og ved det sidste ord og efter at have gransket hendes øjne et øjeblik længere, rykkede han læberne.

I stedet for at trykke dem mod hendes, drejede han hovedet og ansigtet, uden at give slip på hende, og trykkede de kølige læber mod hendes slanke bløde hals. Hendes puls dunkede lige under hans læber, og dog kontrolleret han sig. Kysset var blidt, og sensuelt.. og alt ved hende dragede ham. Hendes berusende duft, hendes varme hud, lyden af hendes puls og hjerte.. simpelthen alt! Kysset ændrede karakter, blev dvælende og fløjlsblødt, og efter nogle øjeblikke skiltes hans læber og han slap et dæmpede suk mod hendes hud. Hans krop vågnede, skreg efter mere.. efter hende..! Forsigtigt skilte han læberne, og lod tungespidsen strejfe hendes hud. Åh hvilke smag! Den rene nektar! Et øjeblik strammede han grebet om hende, inden han omsider tog sig sammen. De skarpe hjørnetænder havde voksede sig længere.. og han måtte lige få styr på sig inden han kunne tillade sig at rykke hovedet for at møde hendes blik. Så i stedet for lod han næseryggen hvile mod hendes hals, og han indhaleret hendes skønne duft som virkede både ophidsende og beroligende på et og samme tid. Hvor forvirrende..

Omsider løsnede han sit greb, og rettede sig op for atter at møde hendes blik. ".. not before you want it as much as I do.." fik han færdiggjort sin sætning. Hvorfor fanden gjorde han det ikke bare?! Det ville være så meget lettere for ham. Men.. han skulle absolut være gentleman. Fuck hvor belastende! Hans øjne havde antaget sin sædvanlige farve.. han havde atter fået kontrol over sig selv. Forsigtigt strøg han hendes kind med håndryggens pege og langefinger, mens et blidt smil hvilede om hans læber.

Hendes blik faldt på ham, denne mand som hun for bare få timer siden havde svoret at hun aldrig ville se igen, svoret at hun aldrig ville lukke ind i sit liv igen. Hun havde været knust sidst, selv om de aldrig havde været så tæt som nu, havde hun stadig følt sig såret – Jacs havde været nød til at skulle samle hende op, sætte hende sammen igen. Hvad ville hun ikke isge hvis hun så dette nu? Hun ville rive Ames midt over og Nicholas? Ja det vidste hun faktisk ikke, hun kendte ikke meget til deres forhold og havde faktisk valgt at lade det være. Hun stod nu her tættere på end nogensinde, hun ønskede at have ham tæt på – det havde hun bestemt ikke regnet med da denne dag startede. Hun vidste at han havde haft mange, hun kendte til at par stykker af dem, de havde alle sammen forskellige fortællinger, men inden havde fortalt om denne blide side. Et blidt grin forlod hende ved hans næste ord, han kunne kalde det hvad han ville. Men når man så på de to ved siden af hinanden, burde det ikke fungere. Han var en stolt, selvsikker og utrolig tiltrækkende fyr – hun var skrøbelig, usikker og stille. Hun tog blidt fast i hans krave, hun tøjlede kort hendes trang til at hive i ham. Hun bed sig i læben og lod de brune øjne falde i hans – betaget.

”Du er ikke bange for at ytre din mening om dig selv hva? Det er pigerne sikkert helt vilde med”

Hun kunne forestille sig at de fleste piger ville falde på halen over ham, det havde hun selv gjort – bogstavligtalt. De fleste piger hun kendte ville have en fyr som ham, en der var selvsikker, flabet og bestemt vidste hvad han gerne ville have.
Hun rystede lidt på hovedet og prøvede at få kontrol over sig selv. Hans blik var anderledes, det var indgående og nærmest fyldt med en slags stålsathed, de forsvandt dog hurtigt, da han skyndte sig at kigge på hende igen. Hendes hånd lå blidt på hans mave og hun nød det faktisk. Hun førte den let op af hans krop og lagde den blidt på hans brystkasse og den anden fulgte hurtigt efter. Hendes krop stod tæt op af hans og han ville kunne mærke hendes varme og hendes hjerte banke – det bankede krævende og hurtigt. Han nærmede sig hende, hans læber nærmede sig og hun mærkede tydeligt på hendes krop at den reagerede på hans nærvær. Der gik en blid rysten igennem hele hendes krop. Hans ord gik hendes hjerte til at springe et slag over, indtil der kom et men…

Da hans kys faldt på hendes hals lænede hun den til den anden side og gav ham plads, et nydende suk forlod hende og hendes hjerte pumpede adrenalinen rundt i kroppen på hende. Hun mærkede hvert et kys, sensuelt og lokkende. Hun åbnede nydende munden og lod et lille og blidt gisp forlade hende.

Han var berusende, han var dragende og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun mærkede hans greb om hende strammede og hun lænede hovedet nydende tilbage og lod håret løst falde bag hende. Han trak sig væk og hun åbnede øjnene og lod de blidt øjne søge hans. Det blide blik var nu blandet med en vildskab og en intensitet som nærmest aldrig havde hersket i hendes øjne. Han virkede kort forvirret og det kom en smule bag på hende. Han rettede sig op og løsnede grebet omkring hende, hendes blik faldt kort ned i jorden – måske ville han ikke alligevel. Hans ord ændrede så hendes opfattelse og hun lod det legesyge og uskyldige blik falde over de brune øjne. Hun lukkede øjnene og lod hovedet blidt falde imod hans kærtegn, hun lod derefter stemmen lyde – dog stadig med lukkede øjne.

¤Hvad så hvis jeg allerede vil det lige så meget?¤

Hendes stemme var blid som skyerne på himlen, den var silkeblød og nærmest lokkende. Hun ville det bestemt lige så meget som ham, men valgte bevidst at sige hvis? Hun havde aldrig set ham sådan her før og det kom faktisk lidt bag på hende. Han havde trukket sig lidt og han havde den normale øjenfarve i de smukke øjne – hvilket hun kun kunne tolke til at han havde genvundet en del af den kontrol han måske havde mistet. Hendes hjerte bankede stadig imens hendes hænder let fladede sig ud på hans bryst. Hun førte den let op til hans krave og hev ham blidt tættere på, hendes læber få centimeter fra hans

¤your move¤

Den legesyge stemme lå let over hendes toneleje imens hendes øjne stadig skreg af det rene uskyld. Hendes kinder fik en blidt rød farve, tænk at hun havde turde sige sådan til ham – han var ikke kendt for at holde sig tilbage med hans piger, så hun vidste ikke hvorfor han gjorde det nu. Måske det var en god ting?

Hvad hun havde svoret for ganske få timer siden, anede han af gode grunde ikke. Han havde skam mange talenter, dette dog ikke et af dem. At se tilbage i tiden, og læse tanker. What her sister would say about all this? Well, he frankly didn't care. Meget kunne siges om hendes kære søster, men Nicholas gjorde hvad der passede ham, og så længe de to var enige.. så skulle han nok holde syr på Jacque. Ja.. det kunne han trods alt let få hvis han ville. Der var jo ingen tvivl om hvem der var mest overlegen.

Det trak atter op i hans mundvig ved hendes svar. "Mange er, men det er sjældent at jeg møder en kvinde der oprigtigt vækker min interesse Amy.." svarede han med en snert af alvorlighed i stemmen. Han mente det faktisk, og hvorfor var det igen hun nævnte andre kvinder? Jo jo, han var ret kvindeglad, havde altid været det.. men det lå trods alt i hans natur at være de. Hvorvidt han kunne være en kvinde tro? Det kunne han overraskende nok godt. Han havde været det to gange før i sit liv, engang da han havde været menneske.. og efter hans forvandling.

Hans hænder gled over hans bryst, og han nød hendes berøringer og stoppede hende derfor ikke. Hendes krop reagerede på ham, og han var helt bevidst om de reaktioner. Pudselig strakte hun sig efter hans læber, og hans blik hvilede opmærksomt på hende. Han fik dog rykkede sig, og kyssede hende på halsen i stedet for. Det kunne hun tydeligvis også rigtig godt lide, og måden hun blottede halsen for ham.. efter alt hvad han havde fortalt hende om hvad han var, det fristede ham ubeskrivelig meget. Hendes gisp havde endda næsten fået et suk over hans egne! Men kun næsten..

Heldigvis genvandt han kontrollen før der skete noget, ikke at hun virkede helt tilfreds. Hun udfordrede ham da også snart. Hvordan hun kunne bevar det uskyldig blik når hun sagde den slags, var en gåde for ham. Måske var hun bare en af de kvinder der altid kunne fremstå skide uskyldig, selvom hun ikke var det. Nuvel, med Amy var det uskyld.. hendes duft sagde det hele.. og hendes ord krævede enorm mod.. det vidste han trods alt.

Hans blik granskede hendes, prøvede at finde spor efter tvivl eller usikkerhed, men han kunne ikke rigtigt finde det. Hendes silkebløde stemme så blik, hendes blik så lokkende... hvem var det igen der var jæger og hvem der var bytte i den her leg? Man kunne jo blive helt i tvivl! Ha.. hende der mente at hun var en normal pige.. hun anede ikke engang hvor meget hun fordrejede hovedet på ham.
Hendes hånd fandt hans krave før han nåede at svar, og han blev trukket nærmere.. som hendes udfordrende ord faldt. Det fik straks blikket til at flamme op i sit forførende orange skær. "In that case..." hviskede han dæmpede...

Hans arme havde atter fundet om hende, trak hende tæt ind mod hans stenhårde bryst, og dog ikke så hun ikke kunne komme fri. Hans ene hånd fandt hendes nakke, og hans hoved faldt en anelse på sned. Blikket hvilede i hendes mens han blidt masserede hendes nakke. "You wish will be my command..." faldt tilføjelsen dæmpede og lokkende mod hendes læber. Og med disse ord, trykkede han sine bløde kølige læber, mod hendes hede, fyldige bløde læber. A suddenly warmth spread down his spine, like a schokwave that kickstarted his heart for a single moment.

Hans greb om hende blev en anelse fastere, og hans læber bevægede sig blødt men dog intens hen over hendes velformede læber. At bevare kontrollen var utrolig svært, hun drev ham halvt til vanvid ved blot at stå der. Hendes duft så berusende, hendes varme så lokkende, hendes uskyld så altødelæggende. Han havde været tæt på at sukke før? Nu kæmpede han for at tilbageholde et støn..

Situationen var ubeskrivelig, hun vidste ikke hvad ben hun skulle stå på, hun vidste ikke hvordan hun skulle forholde sig til ham, han fik hendes hjerte til at galopere, men det havde han gjort før. Men denne gang virkede det anderledes, det var dog bestemt ikke sikkert at det var anderledes, men han havde selv fortalt hende at hun var nød til at lukke nogen ind – hun tog beslutningen og startede med ham, ville hun komme til at fortryde det vidste hun af gode grunde ikke. Men hun ville aldrig vide det hvis hun aldrig prøvede og for nu.. hyggede de sig bare lidt. De stod midt om natten, midt i værkstedet og hun havde aldrig set det komme. Hans næste ord kom bag på hende, hun kunne høre alvoren i hans stemme og valgte selv at lukke den der, hun ønskede ikke at presse ham yderligere, hun kunne godt fornemme at han måske var en smule på udebane lige nu.

Hendes hænder kærtegnede ham lidt og hendes brune øjne fulgte let hendes hænder. Måske for at kunne få kontrol over sig selv, måske for at lade ham genvinde kontrollen over ham selv, han ønskede vidst at genvinde denne kontrol. Hans kys faldt atter over hendes hals og hun lod halen strække sig, nød hans blide kys og hendes øjne blev blidt lukket i. Hun havde altid været en blid og faktisk helt igennem uskyldig kvinde, han udfordrede hende – det var dog stadig den rene uskyld som dominerede hendes krop – mon hun nogensinde ville kunne smide denne uskyld væk og lukke sine indre instinkter fri. Hans intense øjne søgte hendes og han ledte efter noget. Hun havde vidst fået det vendt lidt til hendes fordel, eller det troede hun i hvert fald – hun følte sig dog pludselig atter som et lam i løvens gab igen. Hans øjne fik ved lyden af hendes ord en flammende orange farve, en vis forførende gnist faldt i dem og hans stemme ændrede sig.

Hans arme havde atter fundet vejen omkring hendes liv og hun mærkede nu det blide træk og kort efter hans stenhårde og veltrænede krop. Hendes hjerte bankede nu en smule mere passioneret. Hun lod de blide øjne søge hans, en smule spørgende før hans hånd ramte hendes nakke – nussende og i et øjeblik lænede hun hovedet baglæns og lukkede nydende øjnende. Hans stemme fik dog hendes øjne til at åbne sig og søge hans – de var lokkende, intense og beslutsomme. Hans læber fandt så kort efter hende og pludselig strømmede en varme igennem hende, hendes krop skreg – skreg af nydelse, skreg af forvirring. Hans greb blev fastere og hans læber kærtegnede hende – et blidt støn af nydelse forlod hende. Hun lagde kort hånden på hans brystkasse og overvejede kort at skubbe ham væk – det var overvældende, det var fantastisk og det var bestemt berusende. Hun valgte ikke at skubbe ham væk, men hun blev blød i knæene, hendes øjne var lukket og hendes hjerte var tættere på et kollaps end det nogensinde havde været. Hun bed sig kort i læben da hans læber slap hendes.

¤waaauw¤

Hendes krop rystede under hende, rystede i nydelse, rystede i afmagt og rystede af ren og skær beruselse. Hendes blide øjne søgte hans og hun ville gerne sige noget, men hun havde ikke de rigtige ord. Hun stod helt op af ham og lagde blidt hænderne på hans bryst og hev fat i skjorten. Det gjorde hun af ophidselse, af afmagt, men også for at være sikker på at hendes ben ikke gav efter under ham. Hendes hoved bar den varme rødme og øjnene var uskyldige, bløde og nærmest helt forbavsede – han havde taget pusten fra hende og hun kunne tydeligt mærke at hun lige nu stod og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun bed sig i læben og lod blikket falde i hans… Waaauw..

Og så trykkede han læberne mod hendes. Hendes reaktion var noget nær den bedste han havde oplevede længe. Usikkerhed og lysten til at skubbe ham væk der ramte hende til en start, opfangede han skam også. Hun var overvældet, og han gav hende tid, og var opmærksom nok til at stoppe hvis hun rent faktisk gav udtryk for at ønske det. Som den erfarende kysser han dog var, lokkede han med hende, var blid og nænsom, forførende og tilstede. Han nød det skam også, udover alle grænser, og hans egne reaktioner overvældede ham fuldstændig. Hun brød igennem isen der var hans døde hjerte, og fik vækkede hans kolde krop til live på en måde han havde glemt var muligt. Det var skræmmende, rimelig meget faktisk, og netop derfor skubbede han sine egne følelser bort og fokuseret på hende, og hendes nydelse.

Netop derfor opdagede han uden problemer hvordan knæene blev bløde og hun nær kollapset. Han holdt hende dog tæt ind til sig, sørgede for at hun ikke faldt, og masserede fortsat blidt hendes nakke.
Da kysset omsider blev brudt noget tid efter, hørte han hendes lille udbrud af betagelse, og så hende bide sig i underlæben. Det trak op i hans mundvig, og hånden der havde været ved hendes nakke rykkede sig og frigjorde hendes underlæbe fra den voldsomhed hun udsatte den for. Hendes blik veg ikke fra hans, men det var tydeligt hun var helt overvældet. Havde det her været hendes første kys? Han var ikke sikker.

Hendes krop rystede under hende, og han fandt det hele så kært. Kort gled blikket rundt, og et bord der stod i nærheden var næsten rydeligt. "Trust me.." bad han hende, men inden hun fik lov at svare, rykkede han sig. Hans hænder greb blidt om hendes og rykkede dem fra sit bryst og til rundt om hans nakke. Han gik en anelse ned i knæ, hænderne endte mod bagsiden af hendes lår, og så løftede han hende ubesværet op. Skjorten strammede omgående ved hans overarme og bryst, den var trods alt tætsiddende, og nu hvor han brugte musklerne blev den strammere. Med hendes ben omkring sig, gik han de få skridt hen til bordet, og satte hende blidt ned. Derpå rykkede han hænderne på bordet, så de ikke gjorde hende bange eller usikker.. blikket søgte straks hendes, for at se om han havde overvældet hende for meget ved denne pludselig intimitet. Hvis sandheden skulle frem, havde han nydt følelsen af hendes ben omkring sig, hvor kort det end havde været.

Hans reaktion kom en smule bag på hende, han søgte hende, han levede sig ind i deres kys og hendes hjerte galoperede afsted – hvordan kunne han gøre det ved hende? Hun sporede kort et skræmt blik i hans øjne og mærkede kort en usikkerhed hos ham – han skubbede den lynhurtigt væk. Hans indstilling ændrede sig fra det lettere skræmte til pludselig at fokusere helt på hende. Hans krop føltes kold imod hendes varme krop, hvert eneste punkt de berørte hinanden brændte på hendes krop – trods hans kolde krop brændte hendes krop imod hans. Hun bed sig i læben og mærkede hans faste tag i hende. Det fik hende til at slappe af, men hun kunne bestemt ikke falde helt til ro. Hendes hænder rystede og hun lænede sig bagover i hans hånd, hans kærtegn forvirrede hende – hendes lyster voksede, men samtidig var hun forvirret omkring hvad der foregik. Hans hånd fjernede sig fra hendes hånd og hun lod blikket glide frem imod ham, han fik frigjort hendes læbe og efterlod munden let åben. Hendes blik faldt intenst i hans og hendes hjerte kunne ikke finde roen.

¤du spiller ikke fair Nicholas¤

Han stemme lød så, han bad hende om at stole på ham, hvilket egentlig var utrolig grænseoverskridende for hende og især med ham – hun vidste ikke om hun var klar til at stole på ham igen. Men inden hun nåede at svare rykkede han sig væk fra hende og et blidt og forundret blik faldt i hans. Hans hænder ramte så hendes og han tog let fast i dem og førte dem om i hans nakke. Hun åbnede kort munden, måske for at argumentere imod, måske for at sige noget – hun vidste det faktisk ikke. Han gik lidt ned i knæ og hun mærkede hans hænder på bagsiden af hendes lår og pludselig løftede han hende nærmest helt ubesværet. Hendes krop gav et let spjæt og hendes mund udbrød et blidt støn – overrasket. Hun så kort på hans arme og det fik et blidt og nærmest lystent blik i de brune øjne. Hans skjorte pressede på de store arme og hun kunne ikke helt få blikket væk fra dem. Hun blev let placeret på bordet og det samme gjorde hans hænder. Hun lod overrasket blikket falde i hans, en lille flamme var tændt i hendes øjne – dog var det uskyldsrene stadig dominerende.

¤Nicholas….¤

Hendes stemme var ladet med lyst, forvirring og nærmest et kaos – hun førte blidt hånden op af hans kæbe og under hans hage. Hun bed sig en smule usikkert i læben og lod de helt brune øjne falde dybt i hans. Han havde bogstavligtalt taget hende med storm og hun sad nu helt fortryllet og så på ham. Hendes hånd førtes let om i hans nakke og nussede let det nederste af hans hår. Hun lænede sig lidt frem og førte læberne helt op til hans, der var ikke mere end 1 centimeter imellem deres læber og hun lod de blide øjne søge hans. Hun ville så gerne kysse ham, men hun ville ikke overskride hans grænser. Hun hev let fast i hans skjorte og plantede blidt et kys i hans mundvig, før hun lænede sig tilbage over bordet. Hun lagde sig ikke ned, men lænede sig tilbage på hendes hænder. Hun havde svært ved at holde sig fra ham, men han virkede til at han måske kæmpede lidt med det.

¤du kan ikke bare.. ¤

Hun kunne ikke fuldføre sætningen, for hun vidste faktisk ikke hvordan hun skulle komme ud af den sætning igen. Han kunne ikke bare komme tilbage til hendes liv og nærmest feje hende af hendes fødder. Hun vidste ikke med ham om det var en leg, om der var mere end blot kys eller hvad han egentlig var ude på. Samtidig ville hun faktisk ikke have at han skulle stoppe. Hun lod de brune øjne dybt søge hans – en gnist af lyst forlod hendes øjne.

¤du må ikke.. du kan ikke.. ¤

Hun stoppede igen, hendes lettere blide væsen havde igen fundet frem til overfladen – usikkerheden og nervøsiteten var der et snert af. Men mere end noget andet havde hun lyst til ham, men usikkerheden var så småt ved at hive fat i hende. Forvirringen var stor, lyst, blandet med usikkerhed og tiltrækning.

Hun var som fyr og flamme, helt oppe a ringe, og han elskede naturligvis at se hende sådan… og ikke mindst at vide at han var årsagen til at alt brændte, og at hendes begær og lyst var i fuld flor. Og tænk engang, han havde ikke engang snydt ved at bruge sine evner. Hun var bare så modtagelig, som om hun hele livet havde gået og ventet på det rette øjeblik, og at den nu var kommet hvor hun tillod sig at mærke det hele. En smule opmuntring, og han så hende blomstre for sit blik… så betagende... så smuk… så velduftende. En sand lille gudinde, der med sin uskyldig og ubevidste sensualitet lokkede med ham. Hun virkede dog til at være forvirret trods alt, og han tog den derfor rimelig stille og roligt.

Hendes ord kom bag på ham. Spillede ikke fair? Hvad snakkede de om helt præcist? Han havde ikke engang gjort noget hun ikke ønskede, så… hvad klagede hun egentlig over lige nu? Det ene bryn gled spørgende i vejret, men han fik ikke en forklaring, ikke rigtigt. Hvorfor han endte med at løfte hende op, og placer hende på de nærliggende bord. Hendes støn havde nær fået ham til at stoppe op og afkræve sig hendes læber igen, men han havde lagt bånd på sig selv, igen af hensyn til hende. Alle de hensyn han dog tog i dag… han vidste det ville bide ham i røven, det gjorde det altid. Det lystne blik han så i hendes smukke mandelfarvede øjne betagede ham, men han fokuseret på at være i nuet, og ikke lade si opsluge af det forførende blik. Hun anede formentlig ikke engang hvilke effekt hun havde på ham, hvilke lokkende skønhed hun var.

Hun sagde hans navn, og hans blik var intenst. Skæret stadig orange og afslørede tydeligt at han ville have hende, men han gjorde intet for at tage hende selvom han formentlig uden besvær, kunne gøre det. ”Amy…” faldt hans svar, sensuelt og stadig lokkende. Nok havde hendes stemme været præget af forvirring og kaos, men lysten var alligevel tydelig. Hendes hånd gled op til hans nakke og nussede ham så blidt, og et øjeblik gled han øjnene nydende i. Igen, havde han haft en puls… havde hans hjerte hamrede derudaf! Så strakte hun sig efter hans læber, og han lænede sig ned mod hende, hun kyssede ham dog aldrig, men trykkede læberne mod hans mundvig, hvad fik det til at vippe opad. Og hun syntes at han ikke spillede fair? Hvad kaldte man det her? Hvad hendes grund var til ikke at kysse anede han ikke, men overskride hans grænser? Virkelig? Hun burde kende ham godt nok til at vide det ikke ville ske fordi hun kyssede ham. Og så…som hun rykkede sig på denne måde og vippede let ned at ligge… tvang hun hans blik ned over sig. Så... for første gang siden han var kommet ind denne dag, og de var endt så tæt, så han fra hendes blik og mod hendes krop. Det der var da en invitation var det ikke? Hvad fanden skulle det ellers være?!

”Hvor jeg kan komme tilbage, og bare… tage dig med storm? Amy, jeg har ikke gjort du ikke har ønsket, og du kan altid stoppe eller sige fra…” understregede han for hende. Snart søgte hans blik hendes igen, og han lænede sig ned over hende, hænderne begge plantet mod bordet til stadighed. ”Og du beskylder mig for ikke at være fair? Jeg vil væde med du ikke aner hvilke effekt du har på mig. Så smuk en kvinde, så blid.. så lokkende. Amy, du er en sand gudinde…” hviskede han mod hende. At tale højt virkede unødvendigt så tæt på hinanden som de var. ”I fear the day you realize what you are capable of..” tilføjede han dæmpede. Omsider rykkede hånden sig, og han kærtegnede atter hendes kind. Hendes lyst var tydelig i blik og fremtræden… og han kunne sågar dufte den. ”Amy, would you please let me satisfy you? I promise you still will be a virgin after it...and I will keep all my clothes on..” det var måske meget at bede om lov til, men han kunne sagtens tilfredsstille hende uden at tage hendes jomfruelighed.

Hun ville bestemt lyve hvis hun sagde at han ikke fik sat noget i gang i hende, han fik tændt lyster hun sjældent havde mærket, han dragede hende og hun nød det faktisk. Hun vidste at hun nok ikke burde, men han var Nicholas! Det kunne ikke bortforklares, han havde bare et blødt punkt hos hende og han kunne gøre ting som andre ikke kunne. Hun lod de blide brune øjne kort søge hans, de normalt så bambiblide øjne bar nu en lille gnist af lyst og hun bed sig prøvende og en smule sensuelt i læben. Hun klagede bestemt ikke over hans behandling, men syntes ikke han legede fair. Dette var ikke fordi han var ond ved hende eller behandlede hende skidt. Men det var ikke fair at han var så tiltrækkende for hende, det var ikke fair at han havde denne magt over hende. Hun kunne tydeligt se at et undrende blik faldt over de kønne øjne og hun sendte ham et blidt og nærmest afklarende smil – hun mente det på den gode måde.

Han var så blid ved hende og selv om hun aldrig havde haft denne opfattelse af ham, så havde hun altid vidst at den havde været der! Hendes søster havde dog altid nævnt at der aldrig havde været noget der mindede om blidhed over ham, men hun havde aldrig oplevet den modbydelige side hendes søster snakkede om. Han tog så mange hensyn, han lagde bånd på sig selv, hun kunne mærke det, selv om han kæmpede for ikke at vise det. Hans orange øjne nærmest flammede op i hendes blik, hun betragtede dem – de var smukke, de var indbydende og hun kunne kun forestille sig at disse nemt ville kunne lokke et bytte til sig, det ville kunne få en pige til uden at spørge at følge med ham – var det, det hun gjorde? Gjorde hun sig selv til et bytte? Hendes navn forlod hans læber og den lokkende og sensuelle tone i hans stemme nærmest rev vejret ud af hende og hun åbnede lidt lystent munden. Han havde nydende lukket øjnene og det beviste overfor hende at hun også kunne gøre noget han godt kunne lide og hun nød at se ham nyde hendes berøring.

¤du er et farligt bekendtskab, du er lokkende.. fristende¤
De ord som forlod hende var ikke nogen hun brugte tit – hun var ikke meget for at snakke sådan og blot ved at hendes ord forlod hende, dansede den røde farve let over hendes kinder igen og hun himlede kort med øjnene – hvorfor kunne hun ikke bare være lidt mere som Jacs? Barmfri og sjov? Hun lagde sig blidt ned på bordet og førte en hånd igennem det lettere rodede hår. Hun havde gjort det for at komme lidt væk fra situationen – hun vidste ikke om hun kunne holde sig fra ham, hvis han forblev tæt på. Hans næste ord lød så og hun kiggede en smule undrende på ham – dog med det blidt blik stadig bevaret i dem.

”ja du kan ikke bare komme tilbage og tage mig med storm!”

Hun vidste godt at hun havde bedt om det, men hans bevægelser, hans berøringer, hans ord og bare ham – alt for hende var berusende, lokkende og fantastisk. Han havde da ikke forventet at hun blot kunne afvise ham og sende ham væk? Det vidste han jo udmærket at hun ikke kunne? Han vidste godt at ingen kvinder kunne – det var det farlige ved ham. Han lænede sig nu ind over hende og kom pludselig tæt på igen. Hans ord sendte hendes hjerte på endnu en løbetur og den varme som næsten fast lå hos hende begyndte nærmest at flamme i hendes krop, hun var ikke god til komplimenter og forstod ikke hvordan hun skulle tage imod dem.

¤så forklar mig hvilken effekt jeg har?¤

Hendes blide stemme fik ene lettere udfordrende klang og hun løftede sig let op på albuerne, så hun pludselig var utrolig tæt på ham. Hun førte let hendes læber til hans hals og plantede blidt og uskyldigt et par sensuelle kys på hans hals, hun fortsatte let op til hans øre og gav det et blidt nap imens hun lyttede til hans næste ord. Han frygtede den dag hun opdagede hvad hun var i stand til? Hun var ikke i stand til mange ting, hun var bare en lille pige som var god til biler.

¤The only thing i´m good at are cars¤

Hans hånd kærtegnede blidt hende kind og hun lod nydende øjnene glide i og lænede hovedet en smule til siden, blottede sig – hun beholdte øjnene lukket da hans stemme nu lød. Hun vidste faktisk ikke hvad det ville betyde – hun vidste ikke hvordan det ville foregå og hun vidste ikke hvad hun skulle svare. Hun lukkede de brune øjne op og lod dem falde i hans, uskylden strålede nu fra de brune bambi øjne. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare, hun overvejede kort at svare at han ikke behøvede at beholde blusen på, hun overvejede at svare at hun ikke turde – men hun var alligevel nysgerrig.

¤Hvad får du ud af den aftale?¤

Hendes stemme var blid, lokkende og der lå nærmest en forførende tone over den uskyldige stemme – hun ville bestemt lyve hvis hun ikke var fristet. Hun løftede sig en smule op på albuerne og lod hendes læber føres mod hans. Hun stoppede lige foran dem og bed sig en smule legende i læben imens hun betragtede de fantastiske øjne. Hun lod så læberne falde på hans – en smule krævende og lystent. Hun stoppede dog efter få sekunder – hun kunne ikke lade være.

Hun bed sig så sensuelt i underlæben, og lokkede jo nærmest med ham. Hvordan hun til stadighed fandt det her unfair, anede han ikke. Hun stod overfor en vampyr, ærlig talt, hvad kunne man forvente sig. Generelt var vampyrer fra naturens side smukkere og mere tiltrækkende end så mange andre væsner, og med hans speciale indenfor forførelse, så var det ikke så underligt hun var så påvirket. Ønskede hun det ikke, kunne hun bare bede ham stoppe og rykke sig væk. Indtil hun gjorde det, så han ingen grund til at stoppe.

Hvad hendes søster mente om ham... det var vel hendes sag. I grunden var han anderledes overfor Jacque fordi hun var så anderledes end Amy. Hun prikkede til ham, og hadede ham bare… spurgte man ham, ville han mene det var jalousi. Pigebarnet kunne bare opføre sig så barnligt til tider, og han havde absolut intet gjort hende for at hun skulle betragte ham som farlig. Han havde end ikke lagt en finger på hende... endnu.

Ja meget kunne han gøre med sine øjne, at lokke var blot et af dem. Så forestil dig lige hans blik og et hjertesmeltende smil? Kvinder var ret lette, men var Amy også det? ikke hvis man spurgte ham. Ellers var han nok ikke gået sin vej til at starte med, vel? Måden han hviskede hendes navn, syntes også at have en effekt på hende, og det trak op i hans mundvig.
”Det er jeg..” svarede han blot bekræftende til hendes ord om at han var et farligt bekendtskab. Hun havde trods alt ret, han var farlig.. og det havde han jo allerede fortalt hende. Hvor mange gange havde han ikke sagt til hende at han var et rovdyr alene denne aften? Han bemærkede hvordan hun rødmede efter sine egne ord, og det trak op i hans mundvig hvor han snart efter kærtegnede hendes varme kind. ”Men du er mindst ligeså fristende for mig, Amy..” svarede han dæmpede og intimt.

At hun havde lagt sig ned for at skabe afstand, opfattede han ikke. Hun måtte sige det mere direkte, for det plejede hun trods alt. Svaret fik ham nu bare til at smile. ”Det kan jeg, når du tillader det..” understregede han for hende. På intet tidspunkt havde hun bedt ham stoppe. Havde det været tilfældet, ville han ikke stå så tæt, og sågar mellem hendes ben med frit adgang til hendes krop når bare tøjet forsvandt. Snart ville hun vide hvilke effekt hun havde på ham, og hans hoved faldt en anelse på sned. ”Du tænder mig, sender en ubeskrivelige varme gennem min krop.. og selvom det ikke har været fysisk muligt i årtier, føles det som om mit hjerte slog et øjeblik… jeg vil ikke andet end forgude og tilbede dig.. hvis du ellers vil give mig lov..” mon det var svar nok for hende? Det ville de finde ud af snart.

Inden han havde set sig om, havde hun sat sig op støttet ved albuerne, og hendes læber trykkede sig mod hans hals. Han lukkede øjnene nydende i, og læberne skiltes. Hendes læber stoppede dog overraskende nok ikke der, og hun fortsatte… understregede nærmest hendes ord for sig. ”Oh no you aren’t… a Godess… that is what you are..” svarede han med flammede øjne.

Ved hans efterfølgende bøn og forslag, så han ind i hendes øjne. Så uskyldig… og så alligevel ikke. ”Synet af din nydelse... og det er lige det jeg vil se.. du kan altid bede mig stoppe Amy..” gentog han. Hun skulle vide at han ikke ville tvinge hende til noget, og at muligheden for at stoppe altid var der. Han ville dø for at mærke hende nærmere, hendes varme hud under sine fingre, se hende vride sig af nydelse og høre hende stønne af begær… og vide han var kilden til hendes glæde. Blidt gled en hånd over hendes lår. ”Please, let me satisfy you..” bad han igen.

Han var en vampyr og hvad hun vidste fra de mange folkesagn og myter var alt omkring ham bygget til at tiltrække sig ofre, hans øjne lokkende og glimtende. Hans krop muskuløs og nærmest uimodståelig, hans smil fængslende og betagende og selv hans duft ville kunne lokke selv den mest standhaftige kvinde. Hun lagde blikket betaget på ham og måtte lige synke en ekstra gang. Hun ønskede ikke at han skulle stoppe, men var det fordi hun ikke ønskede at han skulle stoppe eller var det hendes krop som ikke kunne holde sig fra ham, selv om hun måske ønskede det?

Hun ville ikke tænke på ham og Jacs, det satte forkerte tanker i hovedet på hende og hun vidste faktisk ikke om hun ville vide om de nogensinde havde været seksuelt sammen – hun ville ikke bryde sig om det svar som højst sandsynlig ville komme fra dem. Hun trak vejret blidt og kunne godt mærke at hun måtte kæmpe for at holde sin vejrtrækning en smule under kontrol, nu hvor hendes hjerte forsøgte at løbe ud af kroppen på hende. Hun lagde de blide øjne i hans mærkede hans ånde tæt på hende.

Hun havde lyst til ham, hendes krop skreg efter ham og hun kunne tydeligt mærke den fysiske effekt han havde på hende – den var skræmmende, men på den anden side ufattelig lokkende, hun var slet ikke vant til at føle på denne måde og han fik hendes krop til nærmest nydende at ryste under hende – han måtte snyde, men ville hun vide hvis han snød? Det smil der faldt på hans læber var med til at hendes blik let ramte hans læber – lysten og tænkende.

Han bekræftede blot at han var et farligt bekendtskab, men han havde jo også kaldt sig et rovdyr – dette var dog ikke grunden til at hun så ham som farlig. Det som på hende var det farlige, var hans uimodståelige væsen. Hans krop var veltrænet og bestemt en bonus, men for hende var hans måde at behandle hende på vigtigere end noget andet. Nogen af de første ord han havde sagt til hende, var at det var vigtigt at prøve at lukke andre ind engang imellem og for nu ville hun prøve at lade nogen komme tæt på hende. Hun havde dog en smule svært ved at se hvordan hun kunne friste ham, han var så indbydende og fantastisk og i forhold til ham var hun blot et skrøbeligt lille menneske. Hans stemme var dæmpende og helt intim og det sendte et blidt smil på hendes læber

¤ikke så fristende som du er.. jeg burde holde mig fra dig.. men det… ¤

Har jeg ikke lyst til? Kan jeg ikke? Vil jeg ikke? Der var mange måder at slutte den sætning på, men det var alle måder som måske ville være lidt for gode for hans ego. Så for nu valgte hun blot at stoppe sin sætning der. Han kærtegn havde en bestemt effekt på hende og hun vidste at det kunne gå hen og blive farligt – men hun stolede på ham og hun vidste at han ikke ville gøre hende noget. Hans næste ord fik hende så let til at løfte øjenbrynet? Han kunne simpelthen kun tage hende med storm fordi hun tillod det? Hun havde bestemt ikke tilladt at han skulle være så skøn, hun havde bestemt ikke valgt at han skulle have denne effekt på hende – hun havde ikke valgt at han skulle være gået sidst de havde været sammen, eller at han skulle komme tilbage – alligevel stod de nu her, som noget der stadig føltes en smule som en fjern drøm.

¤Det behøvede du vidst ikke min tilladelse til…¤

Dette var de få ord som hun lige nu kunne få frem, hendes stemme var påvirket af deres intimitet. Der lå en lidt blid lillepige stemme i hendes toneleje, men alligevel lå både lysten, men også en nervøsitet i den ellers så blide stemme. Hans næste ord fik hende til at åbne munden overrasket og … chokeret. Den måde han nu valgte at beskrive hende på, det hun gjorde ved ham og bare de ord han brugte kom bag på hende. Havde hun ikke vidst bedre ville hun næsten tro at hun havde været tæt på at få ham til at føle noget. Det var slet ikke det svar hun havde forventet, men alligevel var det et svar som egentlig var fantastisk for hende.

¤Du får det næsten til at lyde så … voldsomt¤

Han lukkede nydende øjnene og det førte et tilfredst smil på hendes læber, hun kunne godt få ham til at nyde berøring også – de ord som få forlod hans lokkende læber, fik hende til at hive hovedet op og lade blikket falde i hans – det var et stort ord han brugte og hun rystede blidt på hovedet. Hun lagde de uskyldige øjne i hans flammende og hede øjne, så forskellige to sæt øjne kunne være og alligevel med så ens lyster lige nu. Han havde spurgt hende om hun ønskede at blive tilfredsstillet og stadig forblive jomfru og hun vidste egentlig ikke hvordan dette overhovedet var muligt, men hun var sikker på at hvis hun gav ham lov, så ville han bestemt vise hende det. Dog var der en tanke der slog hende.

¤ønsker du ikke at være sammen med mig?¤

Dette var blot et spørgsmål og ikke så meget en invitation, men han ønskede at få hende til at nyde det uden selv at få noget ud af det? Var det fordi han ikke ønskede at være sammen med hende? Hun mærkede nu hånden på sit lår og et gisp forlod hende med et overraskende og nydende suk. Hun holdte vejret og mærkede hvordan hans hånd nærmest sitrede på hendes lår. Hun lod den ene hånd let ramme hans bryst, før hun førte hånden ned over hans mave og hev så let fast i skjorten. ÅRh hvor ville hun gerne hive ham ind til sig og mærke hans krop imod hende! Hun førte let hånden ind under hans skjorte og mærkede den yderst veltrænede mave – det fik kort og nydende de uskyldige brune øjne til at himle… wauw..

Ja vampyrs natur gjorde dem tiltrækkende, og udseende ekstra smukke. Han var dog i sin tid blevet forvandlet netop fordi en vampyr havde fundet ham tiltrækkende, og ikke havde kunnet modstå fristelsen at tage ham til mage. Så man tilbage på det nu, kunne man roligt sige udfaldet havde været .. interessant. At blive forvandlet til vampyr når man slet ikke vidste de eksisterede og blive revet væk fra sin familie .. ja både forældre, hustru og barn.. han havde hadet hvert øjeblik af det!

Hende tanker virkede et øjeblik optaget andre steder, og han kunne fornemme hende sindsstemning. Af gode grunde vidste han dog ikke hun tænkte på sin søster og deres eskapader. Deres blikke mødtes, og det hjalp bestemt ikke på hendes vejrtrækning. Hendes lyst til ham var tydelig i hendes noget så uskyldige blik, og så duftede hendes begær så fantastisk.. helt berusende. Han smilede svagt. Hendes blik gled til hans læber, og han lænede sig nærmere.. hun ville gerne kysses igen? Han ville med glæde gentage succesen.

Ganske rigtigt var hun et skrøbeligt lille menneske, men de stod i fantastisk kontrast til hinanden. Han var så gammel, havde mødt mange kvinder i sit liv, og hun var på mange måder anderledes end de gængse han gik efter. Hun tiltrak ham dog, som han tydeligvis tiltrak hende, og det handlede om hendes væsen mere end hendes krop. Hun var skam smuk, havde alle de menneskelige fejl, men så perfekt. Han kunne vise hende en helt ny verden, men i takt med at hun blot var et menneske, og dermed dødelige.. ville en fremtid sammen ikke være en mulighed. Det der mennesker kunne, med at blive gamle og grå sammen.. og dø sammen, det kunne han trods alt ikke. Der var meget i livet han ikke kunne skænke hende, og sjovt .. for han havde ikke tænkt sig at holde hende hen i uvidenhed. Slet ikke, men der var så langt fra hvor de var nu, til at tale om lige netop den slags. Desuden, mon ikke hun om ikke så længe ville finde ud af, at hans liv ikke var noget for hende alligevel? Det satsede han på.

”Det har du ikke lyst til? Jeg kan se det i dit blik Amy, nej… jeg kan dufte det på din hud. Du begær mig, du ønsker jeg skal tilfredsstille dig, men du tør ikke bruge ordene…” meget kunne hun skjule måske, men hendes krop afslørede hende alligevel.  Hendes fortsættelse fik hans hoved til at glide på skrå igen ”Åh jo, for jeg vil aldrig gøre noget du ikke ønsker..” slog han fast for hende. Hvad jo i sidste ende krævede hendes tilladelse.

Som han beskrev hende, var det tydeligt for ham at det ikke var det svar hun havde forventede. Hun klagede dog ikke over beskrivelsen, og et eller andet sted i hendes blik, kunne han tyde at hun kunne lide at høre de ord. En dæmpede latter forlod hans læber, så fløjlsblød og sensuel ”Det er voldsomt Amy, hvad du får mig til at føle er ikke noget jeg er vant til..” understregede han for hende, så var hun da ikke i tvivl. Han kunne skam føle, det var bare sjældent at han gjorde, eller skænkede det nogle tanker.

Så faldt hendes spørgsmål, og han så overrasket mod hende. Om han ikke ønskede at være med hende?! Var pigebarnet blind eller hvad?! Var det ikke tydeligt at der ikke var noget i verden han hellere ville? Hans hånd var faldet på hendes lår, og hendes gisp blev kvalt med hans mund. For i stedet for at svar med ord, gled hans hånd til hendes nakke, og han trykkede sine læber mod hendes i et intenst, sensuelt, lokkende og begærligt kys. Et kys, der ville fortælle hende at han var ved at dø – hvis det ellers var muligt for ham – at røre, kærtegne, tilfredsstille og være tæt på hende. At der ikke var noget i verden han hellere ville, end at glide læberne over hende, og tilfredsstille hende med alle midler! At han mindst havde hundrede forskellige måder han kunne mærke hendes krop og lade hende mærke hans, men vigtigst af alt.. at han ville gøre hvad som helst, for at begrave sig dybt i hende. Først en del tid efter, brød han kysset, og havde han selv haft en vejrtrækning, ville han være pænt stakåndet! ”That is.. how much I want you..” slog han fast med ord, hvis hun stadig var i tvivl. Hendes hænder vandring over ham var muligvis blevet stoppede men han ville med glæde lade hende afklæde sig hvis det virkelig var hvad hun ville. ”Du fortjener en ordentlig første gang, værkstedet, på et bord.. det er ikke den rigtige måde..” tilføjede han uddybende og strøg hendes kind hans blidt.