Finding my flame-Inu

T:Lige blevet aften
O:Nogle træer, sten på jorden, himlen, stjener, nogle få hytter
V:Koldt ellers så er vejret meget fint
S:Skoven

_______________________________________________

Mørkt, stille, koldt, vinduer der knirker, døren der også knirker, gamle stole der også
knirker en hytte det var der han sad gemt inde. Denne høje, unge mand stod med en hånd nede i lommen mens den anden var løftet hen foran hans mælkeblege hud, og øjne. En blå flamme kom til syne. Manden smillede"Min flamme hvad fortæller du mig så idag"sagde han hans stemme fortalte ikke noget specielt end at han nød at være gemt ind i mørkets rum inde i den her lille hytte han svar gået ind i. Ingen folk, væsner, og hvad der så ellers måtte være af folk var til at se kun sten og hyttens genstande. Mandens græs grønne øjne stirrede tomt ind i flammen"Du fortæller mig ikke meget!"væssede han lidt og havde mest lyst til at klappe den hån flammen var tændt på sammen men lod være da "spilder min tid desuden så syntes jeg at hytten her er vældig tilfredstillinde så her kan jeg godt være indtil der dukker nogen op udenfor"sagde han med et lettere bredt smil over hans blege næsten blå læber. Nej Manden frøs ikke, nej han havde ikke varmen nej denne mand havde begge dele lidt fra begge. Han lagde en hånd på ruden og trak den anden hånd op fra lommen og lod den blå ild der var på den hånd han lige havde lagt på ruden svæve over på den anden hånd, den hånd der havde været i hans ene buskelomme.

Udenfor stod en pige midt på stien der førte mod den lille hytte og ud af skoven... hun havde glemt hvilken af vejene der førte ud af skoven så hun begyndte lige så stille at gå hen ad den ene... hun havde nogle sorte shorts på der gik til midten af hendes lår der ellers var så hvide som det rigtige sne der faldt. Hendes sorte hår matchede de sorte shorts som om de kunne være lavet af det samme stof, dog var håret lidt længere end hendes shorts. Hun havde en lyserød top på der havde lidt blonder ved v-udskæringen omkring halsen og der til havde hun en lyserødt bælte der sad i shortsene. Samtidigt havde hun sort arm varmere og benvarmere på, dog ingen sko... hun gik hen til der hvor den lille hytte lå og stod nu efter lidt tid uden foran den

Flammen der før så så stor og kræftig ud blev til en lille flamme som den var til at starte med. Der var noget underligt ved det hans blå flamme var altid stor når de ringen var men små når, ja der måtte være nogen siden flammen var blevet lille"Hmm jamen så lad os kigge udenfor"sade han og vendte sig væk fra vinduet han stod ved og så på døren til skovens udendøres arealer ja havd man ellers måtte kalde det. Han greb fat rundt om håndtaget og så med øjnene en pige kvinde kunne man også kalde det "Hvad bestiller den unge dame som dem herude ved skoven om aftenen"spurgte han mens den blå flamme var begyndt at blive ldit støre ikke af angrebs instikt eller noget det havde den flamme bare valgt helt af sig selv. Vittorio lænede sig op ad dørkarmen mens han holdte en hånd rund tom sig selv mens hånden hvorpå den blå flamme lyste var rettet lidt foran ham selv men han kunne stadig se hende.

Inu stoppede op i et lille chok da hun hørte en stemme... en stemme som hun aldrig havde hørt før fra di morga, måske en ny person der var flyttet til?
Hun vendte sig stille om mod lyden af stemmen og så så en ung mand stå i døren til en lille hytte... med en flamme i hånden?
et lille chok kom frem i Inu igen så hun gik stille nogle få skridt tilbage "uhm jeg tror jeg er faret vild herre" hun bukkede stille for ham

Manden kiggede nøjende på hendes mest på øjnene for at se hvilke øjenfarve hun havde"Kolde øjne du et magisk væsen er du ikk"sagde han og betragtede så flammen i hånden"Åh jeg kan se du har holdt øje med den her lille flamme "sagde han med et lille smil der ikke var fjendligt men venligt"Vittorio Renari til tjeneste"sagde han høfligt og elegant mens han rækte den hånd han havde rundt om sig selv hen imod hende. Hans stemme kunne være kold men den kunne også være blid det skete bare ikke tit. Hans normale stemme som han brugte med alle nye folk, væsner han mødte var den venlige stemme der ikke sagde noget med at ville dræbe med det samme. Han studerede hende lidt"eg ejer ikke hytten her jeg endte her bare sådan på en gåtur rundt inde i skoven"tilføjede han og lod smillet forsvinde lidt.

Inu lagde hovedet lidt på skrå "uhm...magisk væsen... is dæmon..." hun gik nogle skridt til bagud "er du sød at slukke den flamme der?" sagde hun lige så stille og kiggede lidt væk "jeg kan ikke tåle ild uden at blive utrolig svag" hun så mod ham igen "hmm..Roselin le moint, men kaldes Inu" sagde hun lige så stille og vinkede bare en enkelt gang med sin hånd

Vittorio kiggede på hende og på flammen han kunne ikke lade vær med at gengælde hendes venlige smil, og gjorde det også. Et gengældt venligt smil til Inu"Jo med glæde har intet imod at slukke den"sagde han og knipsede lidt mens den stadig var ovenpå håndfladen "Så du blier svag af ild men du er jo også en is dæmon og is er svag over for varme og ild"sagde han efter at havde tænkt lidt over det han enlig selv sagde."Jo det passer hvist nok"sagde han og var lidt usikkert."Gør det noget jeg kalde dem Inu"spurgte han venligt. "Nu hvor vi står her ved hytten så lad mig invitere dig med indenfor det er det mindste jeg kan gøre nu hvor vi har mødt hinanden selvom det ikke er min hytte kan man godt more sig alligevel"sagde han med et bredt lidt listigt smil. Vittorio lod døren stå åben mens han trådte til den ene side og holdte døren åben for hende"efter dem"sagde han høfligt med blikket på hende.

Inu fniste meget lidt medens hun holdte sig for munden over det han sagde "hihi...ja det er sådan det fungere" sagde hun og kiggede lidt rødmende væk over at hun fniste af ham
"hmmm... oka så skal jeg nok gå med ind" Inu gik hen til døren og så mod ham før hun trådte indenfor "men nu ikke lave noget du kommer til at fortryde.... for jeg kan fryse dit blod helt til på under 2 sekunder." hun smilte sødt og gik helt ind hvor hun så fandt en stol at sidde på

Vittorio kiggede nærmest imponeret på hende"Hmm interessant så kan jeg nok prøve at mærke hvordan det er på nordpolen eller noget "sagde han tænkende. Han trådte indenfor og lukkede døren bag sig han fandt også en stol han kunne sidde på den knirkede lidt men han overlevede lidt knirken var ingenting"Sødt grin men der skal mere til for at få mig væk fra livet"sagde han og nikkede lidt mens han betragtede hende med hans mælkeblege øjne. Han tænkte lidt mens han lagde en hånd under hans hage"Hytter ligner enlig lidt sig selv syntes jeg men der er enlig også ret hggeligt herinde lidt tomt måske men man kan jo aldrig vide hvad denne hytte byder på"sagde han med en bevægelse vendt op mod hende"Hvad lavede en dame som dem herude ved skoven"spurgte han. Hna havde intet imod at hun fniste af ham han kunne ikke lade være med at grine lidt selv.

Inu kiggede lidt ned "hmm ja klart nordpolen" mumlede hun lidt for sig selv og sukkede så... hun kiggede lidt på ham og lyttede til alt det han sagde "uhm... jeg for vild på vejen hjem...?" sagde hun lige så stille... "men tror bare jeg drejede forkert på stien..." hun kiggede lidt ned igen "uhm... alt kan ske i en hytte" hviskede hun så til sige selv "uhm...herre? hvad er de for et væsen?"

Vittorio vendte rundt på hans plads på stolen og kiggede på hende et helt normalt blik"Jeg er en vampyr hvad er de for et væsen "spurgte han høfligt men ret normalt også. Han studerede rundt ind ei hyttens kroge
, hjørner alt hvad hans øjne kunne fange"Ja alt kan ske det er ikke tit jeg er inde i hytter men kunne ikke lade vær da jeg så den på vejen"sagde han med et blik tilbage på hende"Det var ment lidt for sjov det med nordpolen selovm der ville være koldt og afslappende at være der, bare der er koldt så tror jeg godt jeg kunne overleve der"tilføjede han med et lille bredt smil. Han rejste sig op fra stolen og fik øje på noget oppe i loftet han kunne ikke tænde den blå flamme for det ville gøre hende svagere men han havde et godt, skarpt syn så det skulle nok gå."Vidste du at der var gemt et loft herinde"spurgte han til hende mens han lagde en hånd derpå han kunne netop nå op til loftet han var jo også ret høj og dog alligevel lille på samme tid."Jeg er ikke selv god til at finde rundt især ikke ved skove "sagde han skyldigt og lod hans grønne glødende øjne holde sig fast på loftets ene låge .

Inu rejste sig stille op og gik lidt tilbage "nu vil du ikke drikke mit blod...vel?" hun virkede lidt bange hvilket gjorde at der langsomt blev helt frossent inde i hytten og et islag blev dannet på gulvet, selv døren og vinduerne frøs fast
"is...dæ...dæmon" stammede hun og stillede sig op af væggen