Show me you are worth it - Nightrage

Måske var der rodet men det kunne være fuldstændig ligemeget for nu. Så gik han med hende ud og fulgte hende selvom han så udemærket kendte vejen. Både fordi han efterhånden kendte området godt men også fordi det var så naturligt for ham at blive i et med omgivelserne. Og det var nu en gang nemmere når man kendte det miljø man stod i.
"Not the worst idea......"
De nåede dog heller ikke langt inden en mobil begyndte at ringe med et nummer Charlie godt kendte hvis han så det. Hans tidligere manager

Nej det syntes hun godt nok ikke selv, tænk at hun kunne sige han havde kørt hende træt! Det var da også imponerende.
Pludselig ringede en telefon, og det gik op for hende at det var hendes egen. Hvem ringede dog på denne tid. Hun trak da telefonen op ad lommen, tjekkede skærmen, og rullede med øjnene. "Your former manager I see.." blev det kommenteret med et fnys. Hun tog den da også "What can I do for you Smith..?" sagde hun som det første.

Måske havde han kørt hende træt, men det havde absolut heller ikke været nogen nem opgave. Men alligevel kom det overraskende naturligt når de gav efter for lidenskaben og stærke dyriske drifter.
Da hun så nævnte mobilen ringede og hvem det var, kiggede Charlie kort vredt.
"Ms. Phillips?..... We..... Should you wish it...... We have found another match...." Smith talte kun sikkert når han var selvsikker så man kunne høre der var en plan

Hans vrede blik fik et hævede bryn fra hende. Smith var et fjols, men sådan var det jo bare.
Svaret i telefonen fik hende til at skyde det ene bryn i vejret. "I certainly hope it is one worth this call. Otherwise, I will make you eat shit for calling me this late hour.." faldt det indledende svar. "So, tell me, who is the poor idiot this time?" tilføjede hun kort efter spørgende og ganske rolig.

Smith forklarede de havde fundet en der kaldte sig selv for verdens bedste varulvejæger og halvt dæmon. En der ville kunne give Nightrage voldsomt kamp til stregen.
Charlie kunne høre Smith og knudrede lavt.
"He is lying..... There is something more to it...."
Han kendte Smith og vidste så udemærket at Smith ikke sagde hele sandheden.
Men Charlie nikkede som tegn på han ville kunne klare det

Svaret der faldt var absolut ikke tilfredsstillende, og selvom Charlie sagde det højt, havde huns elv haft en mistanke der kun blev bekræftet nu. Løgner.
Hun fnøs i telefonen, havde opfattet Charlies nik, men det ændrede ikke på at hun fandt det hele møg irriterende. "I will kill you myself if you are doing something stupid, Smith" og så lagde hun røret på. "We have to figure this out before I say anything else to him. i don't wanna risk a trap"

Han kunne høre det fordi han kendte Smith men hun vidste mere om den type af folk så selvfølgelig registrerede hun løgnen.
Den kommentar hun kom med rettet mod Smith fik ham til at trække let på smilebåndet. Så lyttede han og måtte også give hende ret. Ganske vist var hun utrolig sikker på sig selv men når hun sagde sådan, vidste han der var en årsag.
"True...... Smith is..... A rat......"

"He sure is, and he is pretty angry with both of us. Taking you from him means him losing a lot of money, and he is a spoiled brat on that account. But, this time.. I intend to put him in his place..." svarede hun mens de gik. Hendes blik var rettede mod telefonen hvor hun nu fandt et nummer, og hun ringede vedkommende op. "Smith is doing something, figure out what his game is. i want to know every detail by dawn.." lød det i røret. "Yes ma'am.." svarede manden i den anden ende. Så lagde hun på, og så mod Charlie "Smith is mine, if he get's on my nerves once again, I will kill him.." informeret hun ham om.

Han vidste godt hun kunne være bestemt og at hun vidste hvordan hun ville have tingene. Men det var som om at truslen rettet mod dem begge var for meget. Hun blev målrettet på en måde han ikke havde set før. Ikke at det generede ham på nogen måde.
"Good...... I will not touch him..... But I will set an example....." Smith prydede sig altid med at finde de bedste fighters , nu skulle han bare lære han dummede sig med den

"Fine, do as you wish.." meget kunne hun styre, de kampe kunne hun bestemme, men Charlie var en fri mand, og ham kunne hun ikke kontrolere. Og det havde hun heller ingen planer om.
Snart var de ud af skoven, og hun satte kursen mod sin fine dyre lejlighed. "You don't have to follow me home, I am fine at my own. Get home, rest and be ready when I call you.." sagde hun snart til ham.

"I will....." Ganske rigtigt var der ikke nogen der kontrollerede ham, men når hun selv ville sætte Smith på plads, så skulle han heller ikke stå i vejen for hende.
Da hun så sagde hun ville hjem og han burde gå hjem og hvile sig, nikkede han kort men med en bestemt knurren lagde han armen om hende og nappede hende ved øret inden han smilede dyrisk men drilsk.
Derefter satte han selv kurs mod sin nye lejlighed. Det var stadig underligt at have så flot et hjem men mon ikke han nok skulle vænne sig til det med tiden

Hun havde lige troede de bare lige skulle skilles, men han trak hende kort til sig, og hun mærkede hans nap ved øret. En hånd endte mod hans overarm. "Behave.." skældte hun ud med et skævt smil, og dermed ikke spor seriøst. han slap hende dog, og hun klappede ham på rumpen. "See ya..." derpå spankulerede hun den modsatte vej, yndefuld og sensuel som altid.

At der så ikke gik mere end 100 meter før et fjols troede han kunne spærre hende vejen.. havde hun ikke lige regnet med. Et irriteret suk brød hendes læber da hun stoppede op, et bryn hævede og armene overkors. "Move, or you will die.." erklæret hun. "I don't think so, bloodsucker" svarede han køligt. Hun så mistænktsomt mod ham. Han vidste hvad hun var? og alligevel dristede han sig til at afskære hende vejen. En dyb vejrtrækning blev taget, og hans duft nåede hende. Varulv, og en virkelig morderisk en af slagsen. "You got a nerve.." flere varulve var i nærheden gik det op for hende, og hun var snart omringet. Det trak op i hendes mundvig "Just shut up.." snerrede han ad hende, sekundet efter havde alle seks varulve trukket deres våben. Pistoler. Hun fnøs, og sekundet efter havde hun rykkede sig med lynets hast, og afvæbnet den første varulv. Skud lød, hun undgik de fleste men.. en enkelt ramte hendes skulder og sendte hende i jorden. Et gisp brød hendes læber, for det gik hurtigt op for hende at smerten ikke bare forsvandt som den burde, men spredte sig hurtigt og lammede hendes arm. Specielle patroner designet til at ramme vampyrer, og de var endda forgiftet. Hun kom på benene rimelig hurtigt igen, knurrede og blottede tænderne. Flere skud faldt, hun undveg igen det fleste, blev strejfede af andre. En enkel ramte hendes mave, en anden hendes lår, og hun endte på knæ og var alt for hurtigt omringet. Hvordan det her lige gik til, anede hun ikke.. men hun nægtede at give op. Giften gik dog alt for hurtigt i hendes system, og hun mærkede kroppen blev stiv. Hun måtte seriøst kæmpe sig på benene, og med et arrigt hvæs, gik hun til angreb og slog endnu en varulv ihjel i ren vrede.

Charlie var ikke nået ret langt inden en duft af andre varulve ramte hans følsomme næse. Og meget kort efter hørte han skud i den retning hun var gået, så han vendte hurtigt om og satte i løb mod lyden.
Da han kom hen til scenariet og så hvordan hun kæmpede desperat, kunne han også godt se hvordan hendes bevægelser afslørede noget andet var galt. Han kunne stadigvæk ikke sige hvad det var men det var også fuldstændig ligemeget for hjælpes skulle hun!
Normalt set ville en varulve hyle for at afsløre sig men det her krævede blod så han brølede af sine lungers fulde kraft i det han sprang ind i den første af dem. Uden nogen form for tøven rev han struben ud på den første af dem og sprang så ind foran hende så de sidste tre skulle forbi ham.

"Somebody brought their pet!" De sigtede meget målrettet efter hende men var alligevel forsigtige. Nu kunne han dufte hvad der var galt. Med en stemme der kogte af vrede sagde han: "Stay down..... The poison will spread faster if you move....."
Hans tænder var vokset, hans øjne som et rovdyr og kløer var vokset frem fra hans fingre. De kunne heldigvis ikke skifte automatisk så han havde stadig et es i ærmet hvis det skulle blive nødvendigt. Så sprang han direkte i hovedet på dem og heldigt for ham var giften beregnet til vampyrer så de skud der ramte ham gjorde ikke det helt store selvom de selvfølgelig gjorde ondt. Den første han fik fat i, brækkede han nakken på og gjorde klar til at springe på de andre

Hun havde netop fældet den ene varulv da Charlie dukkede op og gik imellem hende og sine artsfæller. Hans brøl havde været øresønderrivende og havde fået selv hende til at gyse. De andre varulve var dog ikke helt intimideret.
Hans besked til hende brød hun sig vitterligt ikke om, men han havde ret, for selvom hun ikke havde noget blodcirkulation, så blødte hun lige nu alligevel, og giften var beregnet til at kunne lamme hende. Hun vaklede, og havde snart ryggen mod en mur, trods den manglende vejrtrækning var hun ud med små gisp nærmest som en der langsomt mistede luften. "Don't... don't kill them all.. we need.. to.. know.. who .. sent them..." hendes ord var ikke sagt højt, men forhåbentlig hørte han hende selvom han gik løs på idioterne. De var sgu heller ikke bare lige lette at slå ned, tydeligvis vampyrjæger, og de havde vidst hvad de var gået ind til. Netop derfor kæmpede de, og forsøgte til stadighed at komme forbi ham for at sætte flere skud i hende. Selv prøvede hun at grave efter skudene, startede ved det i maven. Endnu engang viste det sig en fordel at have lange negle, så hun kunne få den lirket ud lettere.

"I won't..... But they will suffer......"
Han havde fundet noget der kunne få ham til at se endnu mere rødt end noget andet og det var når man angreb hende. Af de to der stadig stod tilbage, skød den ene efter hende men skuddet blev stoppet af hans solide mavemuskler. Hurtigt var han henne og med et voldsomt kast, slyngede han de sidste to sammen så de væltede og tabte deres våben. De var tydeligt professionelle vampyrjægere men de lod ikke til at være forberedt på hun havde Charlie. Og hun var så absolut en formidabel modstander selv.
Den ene havde slået sig voldsomt, den anden forsøgte at komme på benene men mærkede snart Charlies klo om sin nakke. "L....Let me go dog!"

Endnu et brøl lød fra Charlie imens hans øjne skiftede til en kraftig rød inden han hamrede sin næve ind i mandens strube tre gange til han lå helt stille. Den tredje havde næsten kæmpet sig på benene men måtte skrige af smerte da Charlie brækkede begge staklens ben. Endnu et skrig kom da den ene arm blev brækket og Charlie begyndte at slæbe staklen hen til hende i den raske arm. Som Charlie kom hen til hende, rakte han hende sit håndled. "Drink..... It will clear the poison......"
Staklen lå og vred sig imens han klynkede: "Stupid bitch!....... You willl...... Fucking leech!"

Hun fik fat om det ene skud mens Charlie kæmpede tappert, og fik slået den ene varulv ihjel efter den anden, tilsyneladende skide ligeglad med at dele race med dem. Det bekræftede blot hun havde truffet det rigtige valg, og hun ville have været rimelig stolt af sin mage, havde hun ikke haft travlt med at få skuddene ud af sin krop.
Snart havde han gjort kort proces med alle, bortset fra en som led en del, inden han slæbte manden med hen til hende. Hun ignorerede blankt den anden varulv, og så op i Charlies øjne. Hendes eget blik var sløret af giften, og hun stod bleg, svedig og med hvæsende vejrtrækning op ad muren. "I .. I need to get.. home.." hun greb hans hånd, forsøgte at rette sig op. "Remove .. the bullets.." hendes krop kunne ikke skille sig af med dem, og så længe de var der, ville hun ikke kunne heale eller komme af med giften før den havde lammede hende fuldstændig. Hvis den altså ikke slog hende ihjel.

Ganske rigtigt så var Charlie fuldstændig ligeglad med om de var af samme art. De angreb en Alpha's mage. Den angreb hans mage! Og så var der ingen hævn eller straf der var grusom nok.
Han kunne godt se at giften var ved at gøre sit indtag men der var heller ikke mulighed for at fjerne skuddene der, så han valgte at gøre det hun helst ville. At bringe hende hjem.
Hurtigt tog han en mobiltelefon fra lommen af den sidste og brækkede nakken på ham inden han tog hende op i sine arme og løb som aldrig før. En enkelt gang måtte han springe hen over en bil men det var ligemeget for hjem skulle hun.
Lige så snart de kom hjem til hende, skyndte han sig ind med hende og uden nogen tøven eller ord, begyndte han at fjerne skuddene fra hende. Han havde gjort det fra sig selv en del gange så han kunne være overraskende forsigtig. De skud der sad i ham måtte vente.
"This will hurt....."

Hun registrerede knap han havde slået den sidste ihjel også, men godt det samme, hun havde virkelig ikke overskud til at høre ham pive lige nu, og pive.. det ville han komme til.
I mellemtiden fik han snart samlede hende op, og af sted kom de. Hun boede heldigvis ikke langt derfra, men hun blødte rimelig meget, og var ved at miste bevidstheden flere gange.
Omsider ankom de, og han fik dem lukket ind i hendes lejlighed. Så blev hun lagt ned, og han gik igang med at tjekke skuddene. Så lød hans ord, og hendes glasagtige blik fandt hans. "Just do it.." hviskede hun.
Så gik han igang med at grave efter patronerne, og et smerteskrig forlod hendes strube og læber mens hun vred sig. Kroppen spændtes, og hun kæmpede for at forblive liggende uden at rykke sig for meget.

Han gav et brøl fra sig eller ruskede i hende flere gange under turen for at holde hende ved bevidsthed, men det var ikke nogen nem opgave.
Som hun lå og sagde han skulle fjerne skuddene, nikkede han og sagde intet imens han fortsatte. For at gøre det nemmere at få skuddene ud, lod han kløer gro frem så de var meget nemmere at få fat i. Dog var det besværligt når hun bevægede sig så for at hjælpe hende, brugte han den ledige hånd og holdte hende nede med. Om hvor vidt hun ville have det var fuldstændig ligemeget, de skud skulle ud af hendes system hvis hun skulle have en chance.
Det tog lidt men skuddene blev fjernet, og uden nogen hint eller noget løftede han hende op så hun kunne sætte tænderne i hans hals. Hans blod ville hjælpe helingsprocessen så giften ikke var der for længe

Det var ulideligt, og egentlig var der mange århundreder siden hun sidst havde oplevet smerte magen til. I det mindste havde hun ham til at hjælpe sig, og han var effektiv og fik holdt hende nede mens han arbejdet på at fjerne de pokkers patroner. Det lykkedes da også, men netop fordi giften var gået i hendes system, healede hun ikke som hun skulle. Han tøvede da heller ikke med at samle hende op, og hendes læber fandt hans hals. Armene gled langsomt og i dovne bevægelser rundt om hans nakke. Hans duft nåede hende, og hun sukkede. Tænderne blev længere "You smell good.." mumlede hun. Det tog lidt tid inden hun omsider lod sine tænder synke ned i den tynde hud ved halsen. Hans puls bankede så stærkt mod hendes mund, og hun gav sig til at drikke med langsomme bevægelser. Ganske rigtigt var det lige hvad hun havde behov for, giften måtte vie til side for hans blod, og selvom hun stadig blødte, så var det gifte der blev blødt ud, nærmest på flugt fra hans eget blods styrke og antistoffer. Da hun syntes at have fået nok, rykkede hun igen tænderne fra hans hud, og slikkede såret rent før hun strøg næseryggen langs hans kæbe. "Thank you.." hun var helt døsig, kroppen tung, men var ved at heale i det mindste.

Charlie var af natur utrolig beslutsom og han ville gøre hvad han kunne for hende, koste hvad det ville. Så han arbejdede meget målrettet og fik holdt hende så hun kunne drikke fra ham stort set uden at bruge nogen form for energi.
Heldigvis lod det også til at virke, hun drak og hendes krop begyndte så selv at udskille giften. Selv blødte han også lidt endnu men sårene var så småt ved at lukke sig. Det strejfede ham ikke lige nu at fjerne de skud der var blevet siddende i ham.
Da hun var færdig, lagde han sig ned og lagde hende til rette imod sig så hun kunne slappe af imens hendes krop hele. "Said i would be there....."

"You did." Hun var helt rundt på gulvet, og godt han var der. At han var såret havde hun ikke registreret i sin tilstand, alting var helt forvirrende, og eftersom der i forvejen lugtede af blod, så var hun ikke helt bevidst om det. Det trak svagt op i hendes mundvig ved hans svar, og hun lagde sig mod ham. Varmen fra blodet der stadig strømmede fra hans sår nåede hende dog, og blikket gled dovent til området. "You are hurt, go.. do something about it. I will be fine.." han behøvede ikke babysitte hende længere.

Hendes toneleje fortalte om en taknemmelighed der skabte en skøn varme i hans indre, det føltes godt at hjælpe hende, at vise han var der når hun havde brug for ham.
Da hun så nævnte hans sår, kunne han godt se dem og nikkede en gang. Så satte han sig op og tog t-shirten af, den var ikke ret meget værd længere alligevel.
Med den ene hånd holdt han t-shirten, med den anden begyndte han at fjerne skuddene fra sig selv. Ikke rart men hellere det end sårene lukkede sig om dem. Han knurrede lavt som de blev fjernet og lukkede til sidst t-shirten om dem for derefter at lægge dem væk.
Så lagde han sig til rette ved hende endnu en gang, sårene var allerede ved at lukke sig helt. Så tog han mobilen op af lommen og lagde på natbordet imens han sagde: "It should be able to tell you more....."

Ja det lignede hende i hvert fald ikke bare at takke på den måde, og havde hun været mindre ramt, havde hun nok også fået karmfoleret sin tak på en eller anden måde. Snart rykkede han sig dog for at tage sig af sit sår. Eller, sine sår.. han havde vidst flere. Hun fulgte kun svagt med hvad der foregik omkring hende, for selvom hendes krop var ved at heale, var hendes sind udmattet. Han fik gjort sig færdig, og lagde sig hos hende igen, og hun svøbte arme og ben omkring ham. Han havde fundet mobilen frem og lagt den på bordet, og hun nikkede "Tomorrow, I cannot focus now. Are you staying?" spurgte hun dæmpede.

Det var nyt at hun havde takket på den måde, men det var heller ikke noget der var nogen grund til at grave i. Havde de ikke stået i den situation var tingene nok blevet sagt anderledes men han vidste godt hvad hun mente med det.
Det føltes nu lækkert at hun sådan viklede sig ind i ham, det føltes som om hun ikke ville have han gik. Så tænkte han lidt over det og sagde: "If you want me to.... What if you should get in trouble again?"
Det var sagt på den måde for at det ikke skulle være alt for følsomt men samtidig på en måde så hun vidste han gerne ville blive såfremt hun ville det