Silent Applause (Sapphira Dunham)

De gik roligt til den, nej.. roligt var netop det ord der beskrev tonerne mindst! Det gik intenst for sig, gav ikke hinanden mulighed for at bakke ud, og hvor lidt hun end ville indrømme det, så fandt hun det intenst og underholdende.

Tonerne steg, og ved klimaks var folk ellevilde. Til slut døde tonerne ud, og hun sænkede violinen og så blot mod ham. Hendes vejrtrækning var hastig, hendes krop føltes helt varm. Ja, pulsen var da steget over musikken og farten og det hele. Han nikkede, og hun tog ikke blikket fra ham i forundring og fascination. Wow..
Folks klappen nåede omsider igennem, og hun gled blikket rundt og nejede nærmest som tak. Hun ville gerne spille, og man kunne roligt sige han havde givet hende muligheden.

Som klapsalverne døde ud, nikkede han varmt og anerkendende til hende hvorefter han gik ned fra scenen så hun enten kunne følge ham eller spille videre. Det var virkelig et utrolig talent hun havde og ikke mindst en nærmest aggressiv passion.
Endnu en gang sendte han hende et intenst smil inden han fandt sin vin og smagte på den.
Det kunne muligvis blive et interessant bekendtskab, og det ville hvertfald ikke blive stille

Varmen hun følte strømmede mod hende, og som hendes skarpe lugtesans opfangede i form af mildhed fra hans side.. det fik hende til at skule noget så afvisende. Hun forlod scenen og lod bandet overtage igen, og pakkede sin elskede violin ned. Han var gået op til baren igen, og hun holdt diskret øje med ham. Om hun ville lære ham at kende? Hun bildte sig ind det ikke var tilfældet, hun ville bare gerne spille violin og det her virkede som et godt sted at starte. Derfor gik hun op til baren igen, og slog sig ned på sædet ved siden af hans. "I want to play here, like.. once a week or something.." endnu engang gik hun lige til sagen, og var ikke specielt diplomatisk.

Måske tolkede hun det som om han var mild, men det var langt fra første gang folk havde troet det. Han kunne være venlig og høflig, men hvor der er lys, kan man også finde mørke.
En lille del af ham håbede da hun ville blive og måske kunne de snakke men nu måtte han jo se om det blev tilfældet.
Der gik da heller ikke længe inden han fik det han håbede på, da hun satte sig ved siden af ham. Da hun så nærmest krævede at ville spille der lidt mere fast, kunne han ikke lade være med at slippe en kort nærmest dyb og dog lokkende latter. Så drejede han sig mere over mod hende og så hende i øjnene.
"Will you now? I guess that can be arranged.... Let's start with names and then we can work out some details.... My name is Kaylan Du'Dannan..... And you are?"
Det faktum at hans navn stod på langt de fleste af de smukke billeder her inde, tænkte han ikke over på noget tidspunkt.

Han lo, og hun kunne ikke helt se hvad der var så sjovt.. hvorfor hun skulede af ham og lagde armene irriteret overkors. Han vendte sig mod hende, og præsenterede sig. Navnet lød bekendt, at hun havde set malerierne på væggen og registreret hans navn den vej igennem, tænkte hun ikke over lige nu. "Sapphira Dunham.." svarede hun uden at sig mere end sit navn.

Han smilede varmt og venligt som hun præsenterede sig hvorefter han holdt sit glas op til en skål imens han sagde: "An honour ms. Dunham...... I am always looking for talent or models for my paintings..... But I must say..... You have a passion in your music unlike anything I have ever seen..... I would love for you to come and play here...." Så tog han en god går af sin vin og kiggede eftertænksomt på hende.
"So..... What number did you have in mind as for pay?"

Som han omtalte modeller til malerier, slog det hende hvor hun havde hørt hans navn. Hun havde nemlig ikke hørt det, men læst det. Blikket gled kort til det nærmeste maleri, nuvel.. han kunne mere end bare spille violin, men ærlig talt, var hun ikke overrasket.
Det positive var vel at han gerne ville have hende til at komme igen og spille, og som han spurgte til et beløb, hævede hun brynet. "I don't want money, I am not doing this for money. Do I look like I need it? It is what I love to do, and I don't want money to do it.." slog hun fast temmelig bestemt. Hun tjente fint nok med hendes arbejde, pengene røg bare meget hurtigt til tøj, alkohol og hendes flok. Måske ville det være rart at tjene ekstra, men hun ville ikke tage penge for at spille.

Han slap et ganske kort grin efter hun havde sagt hun ikke ville have penge og fik forklaret hvorfor. Det gav jo egentlig god mening når man brændte sådan for musikken som de begge lod til.
"Forgive me Ms...... Not a lot comes free in this city..... But if you want to play here, there are plenty of possibilities...... You can come in on open nights or I can give you your own night?.... And should you ever require payment we can work something out"
Så gav han hende et visitkort med hans navn, også på elvisk. "And no..... You don't look like you need it.... You radiate passion"

Hun tog imod det kort han rakte hende, og så kort ned på det. Hendes blik hang et øjeblik over navnet, inden hun atter så mod ham. "My own night sounds good, but let me drop by in the open nights at first. I want to see how the next couple of times is going to be" svarede hun. Hun gled blikket rundt, inden hun så mod ham igen. ".. An elf owning such a place.. didn't thnk that was possible.. but well.. good for you.." hvorfor hun lige sagde det, var ikke til at sige. Men det gjorde hun nu.

Han nikkede til hende som hun tog imod kortet og nævnte hvordan hun ville have sin egen aften men ville starte med de åbne aftener. Da hun så nævnte hvad han var, trak han let på smilebåndet og sagde: "That obvious?..... To be honest i am not an elf, but it is the closest thing in this world.... But why shouldn't it be possible for one such as i to own a place like this?.... It gives me a little break from painting when i lack inspiration..."
Han elskede stadig at male, ingen tvivl der. Men når inspirationen ikke var der så var det godt med musikken. Han havde malet flere folk fra filmverdenen men det var mest på bestilling

Han var ikke en elver? Hvad var han så? Og måden han sagde det på gav indtrykket af at han ikke var fra denne verden. Ikke at hun troede på det dog, som om der fandtes en anden verden end denne. Lige om lidt sagde han at der også fandtes en Gud.. fss.. som om!
Hun endte med at læne sig frem mod ham, alt for tæt på for hvad var normalt. Hendes ansigt tæt ved hans strube og hun snussede let ind. "You smell like an elf to me.." valgte hun at kommentere på det, og glemte alt det andet han havde sagt.

Som hun lænede sig hen mod og duftede til hans hals, gjorde han intet for at flytte sig, derimod smilede han. Hun var jo meget intenst og havde jo hidtil vist sig at være meget direkte af natur.
Da hun så nævnte hvordan han duftede af elver, duftede han tilbage til hende og sagde: "You smell like a werewolf to me....." Det var ganske vist ikke hans lugtesans der havde afsløret det.
Så trak han lidt på smilebåndet endnu en gang og sagde: "It is because it is what this world percieves me as being..... I am Fae..... "
Det var ganske vist ikke et navn folk kendte så ofte i denne verden men ikke desto mindre var det det han var

Hun skød det ene bryn i vejret, hvordan kunne han lugte det? Det burde han ikke kunne. Så forklarede han ganske kort hvad han var, eller nærmere.. gav hende et andet navn for den race han var. "A Fae... hmm.. do you have wings?" spurgte hun flabet. Han bad da selv om det. Hun havde hørt om fae's i eventyr, eller fra diverse folk.. og de havde ofte vinger. At hun så i princippet godt kunne komme til at fornærme ham så meget at han skiftede mening med hensyn til at lade hende spille, vidste hun godt, men hun tænkte ikke så langt lige nu.

Som hun flabet spurgte om han havde vinger, trak han lidt på smilebåndet i den ene mundvig. Et eller andet sted var det forfriskende at hun var så direkte. Der var ikke noget værre end folk der fedtede sig ind eller satte et ansigt frem de ikke havde alligevel.
Så rystede han stille på hovedet og sagde:
"No i do not have wings...... I have some of the magic...... The face..... The pointy ears.... But no butterfly wings....."
Han var på ingen måde fornærmet så han gav bare lidt tilbage så hun kunne mærke hvordan han egentlig var med på det

"Damn, thats boring dude.." svarede hun. Hun havde virkelig glemt hvem hun havde med at gøre, og var bare sit typiske pisse irriterende selv. Hun rettede sig op igen, og greb sit vinglas som hun ikke havde drukket færdig før. Hendes blik gled rundt, og hun spottede et par der ikke kunne få fingrene af hinanden. Hun rullede med øjnene, og fjernede sit blik, kun for at opdage at den søde bartender stod og stirrede på hende. Hans udtryk var .. chokeret, og så dæmrede det for hende. Han havde genkendt hende. Pis også. "Close your mouth, loverboy.. and try to find a girlfriend instead of using your left hand.." en underlig sætning for mange, men som gav vældig god mening når man kendte hende.

Hendes kommentar om det lød kedeligt, fik ham til at bryde ud i en varm latter hvorefter han rystede på hovedet og sagde: "I suppose.... But it can be alot of fun if used the right way.... Oh the trouble it can create some places....."
Det var og havde altid været en almen misforståelse at Kaylan var en tør kiks eller blot en "flink dreng" Kun meget få havde rent faktisk valgt at undersøge dybere. Og endnu mindre kunne holde til det de fandt ud af.
Så kiggede Kaylan lidt indgående på bartenderen da hun kom med endnu en spydig kommentar hvilket så fik Kaylan til at trække let på smilebåndet.
"He is married.... But i suppose meeting one such as you must be exciting for him.... But i must admit to being surprised to meet one from the adult entertainment business who can play violin that well"

Han lo, og hun så mod ham med et hævede bryn. "Mhm.. right.." svarede hun og lød ikke det mindste interesseret. En typisk måde at holde folk på afstand af sig. Hendes kommentar til bartenderen svarede han ikke selv på, i stedet gjorde Kaylan, og hun drejede ansigtet mod ham. Nåh, så han vidste også hvem hun var? Blikket gled over ham igen, ja hvorfor ikke.. selv typer som ham gloede vel den slags. "Why so surprised? Did you think my only talent was fucking?" svarede hun med et fnys.

Som hun virkede så ligegyldig, kunne han ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet i den ene side. En naturlig forsvarsreaktion hvis ikke man ville have folk tæt på.
Han kunne ikke lade være med at grine lidt og valgte så at svare med den samme mængde af spydighed, dog med lidt mere varme:
"Not surprised actually.... But if that is a talent of yours.... I don't know.... Not really my thing to see such things but we all have our careers and tastes.... Whether my bartender watches it, is his own business...."
Lidt flabet svaret ganske vist, men måske ikke det smarteste at sige han havde læst tanker

Hans spydige svar fik hende til at fnyse. Hvor fanden vidste han det.. oh, det gik op for hende at hvis han ikke selv så porno, så enten at hans bartender havde fortalt ham hvem hun var, eller han havde overnaturlige evner, sidstnævnte ville trods alt ikke være noget chok taget det hele i betragtning. "So charming you are. I really don't know whether he told you who I am, you are lying or you can read minds, but.. I don't care anyway.." svarede hun. "So, saturday night, how does that sound?" hun hørte lige om der var mulighed for at spille om lørdagen, og hvis ikke, måtte hun jo høre hvilke dage det var muligt.

Det at hun fnyste, skænkede han ikke en tanke. Hun virkede heller ikke som en der var specielt fan af alt for kraftige reaktioner med mindre det var nogen hun selv ville fremprovokere.
"Well you have a very charming being yourself..... He did not tell me and lying is boring..... Truth can be so much more fun........"
Så gav han tegn til bartenderen om en lille skål snacks og to øl hvorefter han så kiggede på hende igen.
"So i suppose you know which one of your three suggestions it is....." Så tog han en rigtig god tår af sin øl og satte den anden hen til hende imens han nikkede:
"Saturday sounds perfect.... I have rarely seen such passion in music so i must be here more..."

Så han kunne læse tanker. Fucking lort! Hvis han vidste hvad hun tænkte, ville .. shit! Panikken hun følte var absolut ikke noget hendes ydre på nogen måder afslørede. Hun brød sig absolut ikke om den drejning denne situation havde taget. Imens havde han fået bestilt de snacks og øl, og han skubbede den ene hen imod hende. Hun så mod den, uden at røre den. "I suppose I do.." svarede hun omsider. "A fan? Well well well, as it is your place, I cannot exactly ask you to cut the crap.." svarede hun, selvom hun lige havde gjort det alligevel.

Det krævede på ingen måde tankelæsning at se hun var mærket af hvad han kunne, ikke for ham i hvertfald. Kropssprog sagde så rigeligt, men nu var det også det han havde brugt utrolig lang tid på.
Så tog han en tår af sin øl inden han smilede og svarede med en stemme der nærmest var faretruende rolig: "No need to be nervous.... I do not read minds of people just because.... I need a good reason..... "
Derefter nikkede han til hende og tog et kirsebær inden blikket kort blev kastet rundt på cafeen og tilbage til hende. "It is my place yes, but if you want me to 'cut the crap' as you say..... Just feel free to do so"

Hun fnøs ved hans ord, som om hun troede ham. "I am not nervous.." blev hendes eneste svar, blikket mod ham ligeså køligt og ligegyldigt som hidtil.
Hans tilføjelse irriteret hende, og hun knurrede per automatik. Man var vel et hovdyr, om man kunne lide det eller ej. Han var fucking belastende, ganske enkelt fordi han kunne give igen. "Sweet, I am off.." med det korte svar, rejste hun sig op, samlede tasken op, og smuttede forbi ham og mod døren. En masse blikke fulgte hende, men hun end ikke vendte sig om som hun bare forlod caféen.

Han fjernede ikke sit blik fra ham på noget tidspunkt og sagde: "If you say so..... Make sure your body doesn't lie to you then......"
Ganske provokerende sagt men han var jo heller ikke harmløs af natur på trods af mange satte den label på ham.
Det at hun knurrede, generede ham ikke det fjerneste. Det betød jo bare at det han sagde, rent faktisk nåede ind til hende om det så var godt eller skidt. Han stod afslappet og kiggede efter hende som hun gik, det skulle nu nok blive et interessant bekendtskab på den ene eller anden måde

//OUT