A pure heart - [Carver]

Tid: 21.30
Sted: Natklub i byen, et af natklubbens store baglokaler
Omgivelser: Et stort akvarium, mørke, en fjern lyd af musik. Værelset er udstyret med en stor sofa, en poolstang, en lille scene, og et skab med lidt forskelligt udstyr.
Vejr: Udenfor koldt, indenfor ganske tilpas - stuetemperatur
Looks: Mermaid tail

*What happened? Were am I?* Aphrodite var vågnede op for få sekunder siden, og var mere end bare desorienteret. Alt i hendes omgivelser den seneste tid havde været fremmede, men nu.. var hun i mørke, og trods hendes gode syn, var vandet hu befandt sig i, komplet mørkt. Lyden af en maskine var det eneste der brød den stilhed, og det lød som en motor. Hun havde hørt denne lyd nogle gange siden sin ankomst til denne verden. At det så var en lyd der tilhørte den store pumpe som man havde koblet til akvariet for at sikre iltning af vandet. At hun så netop befandt sig i et akvarium, anede hun ikke endnu.

De lange arme blev strakt ud foran sig, fingrene ligeledes, mens hun flød rundt i det ikke saltet vand, og følte sig komplet forvirret. I sin skikkelse som det mennesker kaldte en havfrue, var alt fra livet og ned, mindende om en fisk. Hænderne var besat af fint svømmehud. Brystet var bart, håret løst og svævende omkring sig i vandet.

Aphrodite var endt i et akvarium tilhørende en af byens rigeste mænd, og en scumbag der satte hende til udstilling til gengæld for penge naturligvis. Rygtet om et sjældent væsen der var blevet fundet, havde spredt sig i byen, og overvejede enten at betale for muligheden for at se denne prægtige lille sag, eller havde allerede betalt for muligheden. Akvariet var placeret i en natklub ejede af selvsamme mand, i et stort værelse bagerst i klubben.

Den unge dæmon svømmede forvirret rundt, indtil en dør pludselig lev åbnet, og to mænd trådte ind. Ude fra gangen faldt der en smule lys ind mod akvariet. Fordi det var en trussel, trak hun sig omgående så langt væk som muligt, indtil akvariet ene væg stoppede hende. "Ah, she is awake.. you are indeed a lucky man.." lød rigmandens stemme. Han var tydeligvis ganske tilfreds med sin fangst. "Let me turn on some light.." tilføjede han snart. Et dæmpede lys i værelset blev tændt, men akvariet var endnu henlagt i mørke, så man vil ikke kunne se hende så tydeligt. Hun så dog begge mænd ret tydeligt, brynene rynkede svagt. Rigmanden kom nærmere, og tændte lyset til akvariet, blottede hende fuldstændig og der var ingen steder at gemme sig, erfarede hun rimelig hurtigt. De uskyldige øjne, det søde ansigt og den veldrejede skikkelse så mod sin fangevogter, inde det gled til den anden mand, og afslørede frygt.

Normalt set var Carver ikke en mand der gik i byen og morede sig specielt meget men denne aften var dog en undtagelse. Igennem hans kampe var han flere gange blevet inviteret til en natklub af en rig mand der havde vundet en meget stor sum penge på Carver. Egentlig havde han sagt nej flere gange men nysgerrigheden havde for en gangs skyld fået lov at vinde. Der var kommet en besked om at et meget sjældent væsen var blevet udstillet og han var en af de særlige gæster.
Så måtte han hellere se om han kunne gøre noget ud af sig selv for en gangs skyld. Han var selvfølgelig altid meget veltrænet men det var ikke så tit han klædte sig pænt på til steder som dette.

Outfit

Det blev et ganske simpelt men pænt jakkesæt. Det gik man vel aldrig helt galt med gjorde man?
Han havde fået anskaffet sig en bil for en gangs skyld så det blev også den han kørte til natklubben i. En brugt men velholdt Mercedes. Ikke noget prangende men heller ikke i så dårlig stand at han ikke kunne vise sig offentligt i den.
Han parkerede så ved natklubben og sukkede en gang inden han gik indenfor. Det larmede allerede frygteligt men han kunne lige så godt se om han ikke kunne få en god aften ud af det.
Dørmanden stoppede ham og spurgte: "Name?"
Carver kiggede koldt på ham og sagde: "Hellfire"
Navnet var nok til at dørmanden skyndte sig at træde til side. Der gik heller ikke længe inden en ung letpåklædt dame kom hen til ham med et glas Whiskey og rødmede: "Hellfire himself..... I'm a big fan...... He is waiting for you.... Right this way...."

Carver sagde ikke et ord men smagte på Whiskeyen imens han fulgte med hende til det lokale hvor det såkaldte væsen skulle befinde sig. Rigmanden fik øjeblikkeligt øje på ham og skyndte sig hen for at lægge armen om ham og sagde så: "Ahh..... The Mighty Hellfire....... Welcome.... This is my associate McCarthy..... Come..... Here she is....."
Et blik på hende og han kunne se det var en dæmon. Han kunne mærke vreden boble indeni da han slet ikke kunne tåle tanken om et sølle menneske havde fanget en dæmon. Carver kiggede på hende, hun var utrolig smuk. Så sagde han med en kold og kontant stemme:
"Get out..... I want to watch her myself for a bit"

At hendes race blev genkendt, anede hun ikke. Imodsætning til de to herre, var denne skabning i sin frygtelige vold, og det var tydeligt. Hendes øjne der skiftede farve afhængige af hendes humør og sindstilstand, havde en mælkehvid farve, huden bleg.
Den ene af de to herre brød stilheden med en kold tone, og hun så mod han som han smed den anden ud og lukkede døren. Så var de alene. Hun rykkede sig ikke fra sin plads så langt væk som muligt, og fulgte ham stadig frygtsomt med blikket.

Rigmanden og McCarthy var så absolut ikke glade for at forlade lokalet men de valgte dog at lytte til Carvers krav. Da de var gået, stod han først og kiggede lidt imens han smagte på sin Whiskey hvorefter han cirklede omkring akvariet. Ganske vist ville hun ud fra sin opførsel svømme så langt væk fra ham som overhovedet muligt men det var i det store hele ligemeget.
Han begyndte så småt at få ideer til hvordan aften kunne blive meget mere spændende end hidtil. Men nu måtte han se hvordan han kunne rette op på det han stod overfor.
Så stillede han sig næsten helt op af glasset og spurgte med en kold og autoritær stemme:
"Can you live outside the water? In a few minutes time?"

De to mænd smuttede, og så var hun overladt til ham her. Hun forventede straks det værste, og handler ivrigt, flygtede hun så langt væk som muligt da han begyndte at cirkulere om akvariet. *What does he want, I never did him or them anything* hun var komplet forvirret, og i vildrede.
Pludselig lød hans stemme, og hun bed sig svagt i underlæben. Langsomt endte hun med at nikke, hun kunne skam godt leve udenfor vand, men foretrak helt sikkert vandet.

Han stoppede op og kiggede meget alvorligt på hende inden han sagde: "Listen to me very carefully..... In a few seconds i will get you out..... Get ready to run.... Nod if you understand me"
Så ventede han ellers på hun nikkede men der gik heller ikke lang tid inden der kom folk der ind igen, rummet var jo overvåget. "Hey what the fuck are you doing?!"
Han vendte rundt og kiggede på dem med et ildevarslende smil inden hans øjne var som lavet af ild og sagde: "This......"
Pludselig kunne man se luften om hans næve være brændende varm og med et brøl hamrede han næven ind i siden på akvariet der splintredes. Meget hurtigt efter stillede han sig mellem hende og de vagter der kom

Hans ord om bag på hende, og som han bad hende nikke hvis hun forstod hvad han mente, rystede hun kraftigt på hovedet. Hun ville gerne have svaret, men han ville næppe kunne høre hende j vandet alligevel, og.. hun var så ud af den lige nu, at hendes magiske evner ville være aktiveret og det i sig selv vil være katastrofalt. Desuden, hun var våd, så længe hun var våd kunne hun ikke bruge sine ben, og.. hun havde hellere aldrig brugt dem. Hun havde levet i vand hele sit liv.
Pludselig dukkede der nogen op, og han vendte sig mod dem. Vagterne var vrede, og før hun havde set sig om, havde Carver smadret glasset. Vandet flød ud, og hun dækkede ansigtet mens hun endte på gulvet. Gællerne forsvandt end det samme og hun hostede for at klare halsen for vand. Håret dækkede ryg og skjulte brystet. Den lange tunge hale forblev der så længe hun var våd.. og det var hun, og gulvet omkring hende var ligeledes vådt. Vagterne gik til angreb, og hun så frygtsomt mod dem.

Carver kæmpede mod vagterne som det han var, en dæmon. Der var ingen hensyn til om vagterne kom alvorligt til skade, og det blev så absolut heller ikke bedre da han blev strejfet af et skud. Rummet var dog så isoleret at lydene ikke forstyrrede resten af natklubben.
Som det tyndede ud i vagter og der blev ringet efter forstærkninger, råbte han med ryggen til hende: "Get up!"
Men snart fik han vendt sig rundt og så hun stadig havde hale. Hurtigt var han henne og tog hende op i armene imens han bandede: "Oh for fucks sake! You gotta learn to think Carver!"
Vejen ud af hoveddøren var blokeret af resten af natklubben så han måtte tage en bagvej. Der var flere der så dem hvilket skabte røre i sig selv men han var ligeglad. Lige nu handlede det om at komme væk!

Hurtigt fandt han sin bil og fik bugseret hende ind på bagsædet imens han skyndte sig ind og startede sin bil

Han fik tævet dig igennem mængden af vagter, det gik vildt for sig, og det eneste hun kunne gøre var at se til med frygt i øjnene. Hænderne var slået for munden, og ikke en lyd slap fra hende. Han bad hende komme op, men indså hurtigt det ikke lige var muligt. Trods at være kommet til skade, samlede han hende op i sine arme som vejede hun absolut ingenting. Hende slanke fingre lukkede sig om hans jakke, og hun gemte sig ind mod ham selvom hun ikke kendte ham og han potentielt kunne være farlig. Snart var de udenfor, og han satte hende ind i en underlig dims og satte sig foran. Hvad foregik der? Hvor var de? Som der kom liv i bilen, hviskede hun og krøb sammen. Hendes krop var dog ved at blive tør, og langsomt forvandlede halen sig til to slanke ben, at hun så var splitternøgen var en mindre detalje.

Man kunne i distancen høre politibiler på vej så han vidste også godt at han måtte der fra hurtigt. Men han vidste også godt at de nok ikke ville sige alt der var sket. Den slags opmærksomhed havde man alligevel ikke brug for.
Han kørte også meget hurtig og ud til en del af byen der nok var rimelig tvivlsom. Men det var også en del af byen hvor en mand som Carver kunne være i fred uden for mange nysgerrige blikke.
Som de kom hjem til ham, parkerede han bilen omme bag ved og slukkede den så hvor han lige sad og trak vejret lidt dybt inden han kiggede om på hende. Man kunne godt se på ham at han reagerede på hun var nøgen men ikke noget alt for voldsomt.
"We're here..... We should be safe....." Som han steg ud og åbnede bilen til bagsædet, tog han jakken af og rakte hende inden han sagde: "Here.... To cover..... Can you walk?"

Han kørte rimelig stærkt, og hun måtte holdt godt fast. Hvad der lige foregik gik fuldstændig hen over hovedet på hende. Frygten fik hende til at skælve, og tårerne samlede sig i de store øjne. Hun var bange og forvirret.
Pludselig stoppede han op, og så tilbage mod hende. Hans blik fik hende til at slå dit eget ned og gøre sig så lille som muligt. Hun kendte det blik alt for godt. Så stod han ud af dimsen, åbnede døren til hende, og rakte hende sin jakke. Hun tog imod den med rystende hænder, og dækkede sig til så godt som muligt. Den var da stor nok til at dække hendes rumpe. Ved spørgsmålet havde hun bare rystede på hovedet.

Han kunne sagtens forstå at hun var rædselsslagen, der skete også rigtig meget på en gang. Og måske virkede det ikke sådan lige nu, men han ville bare have hende ud af det fangenskab. Folk havde selv forsøgt at fange ham uden held.
Som hun dækkede sig så meget med jakken som hun nu kunne, vidste han også godt at han måtte være meget roligt hvis hun skulle falde bare den mindste smule til ro.

Roligt rakte han ind til hende imens han sagde: "Don't worry..... I want to help....." Så løftede han hende roligt ud af bilen, tydeligt uden omtanke for sit sår. Så gik han indenfor med hende og sætte hende på en slidt men ok pæn sofa. "There is a blanket there..... Do you want clothes?...... Food?....."

Hun så bare op mod ham med sine store uskyldige øjne, og anede ikke hvad hun skulle gøre. Han var dog venlig, beroligede hende, og løftede hende snart op. Denne gang greb hun om hans skjorte, grebet stramt og skjorten blev let krøllet under hendes greb. Blikket gled rundt, og snart var de indenfor hvor han satte hende ned. To spørgsmål faldt, i mens havde hun opdagede at han blødte. Hun rystede bare rkaftigt på hovedet så det endnu fugtige hår dansede let og klistrede sig yderligere til hendes kinder. I stedet pegede hun mod hans sår. Læberne skiltes let, og hun duftede dem ganske let med tungespidsen. "You are bleeding.." pointerede hun. Hjertet slog stadig hastigt i hendes bryst, og fordi hun stadig var så nervøs og bange, så var hendes evne stadig aktiv. Netop derfor lød den lokkende som en sirenes, også selvom der intet var lokkende over ordene selv. Magi.. sådan var det.

Det var rimelig tydeligt hvor utryg hun var ud fra hvordan hun tog ved hans skjorte så han gik også roligt indenfor.
Da hun så nævnte at han blødte, kiggede han på såret og sukkede en gang. "Dammit..... I'll fix this..... "
Først kiggede han rundt men tog skjorten af inden han så fandt et håndklæde og lagde på.
Så kom han ind i stuen igen og hvis hun ikke havde fundet det, bredte han tæppet ud og gav hende det på. Roligt satte han sig i den anden ende af sofaen imens han igen holdt håndklædet på såret.
"So..... How did you end up there?..."

Han gik ind efter et håndklæde, og hun sad helt ubevægelig til han kom tilbage. Så fik han spredt tæppet ud og over hende, og hun trak den om sig. Han fik sat sig ned, håndklædet presset mod såret. Hendes blik gled fra håndklædet og mod hans da han stillede hende nok et spørgsmål. "I don't know. The last thing I remember, was me swimming into a net and no chance to get out" svarede hun dæmpede og forklarende.

Han ømmede sig lidt over skuddet, det havde da ikke ligefrem været nogen lille pistol de havde ramt ham med. Nu kunne han så godt tage det men derfor var der ingen grund til at gøre det til en vane at blive skudt.
Det var tydeligt at han var lidt akavet, ikke fordi hun var nøgen men fordi han ikke ligefrem var vant til at skulle berolige en anden. Men han måtte jo bare prøve det bedste han havde lært.
"Must have been some net to catch a demon......" Der var noget ved hendes stemme, han kunne ikke helt sætte finger på det. Men det var som om den trak i ham...
Så rakte han hende den ledige hånd til et håndtryk og sagde: "Uhm..... I'm Carver..... Nice to meet you.... What is your name?"

Han ømmede sig, og hun så automatisk bekymret mod ham. "You need to do something about it" hviskede hun lavmælt og usikkert. Det skulle vel lappes sammen?
Hans bemærkning omkring nettet, fik hendes bryn til at rynkes. "How did you know what I am?" spurgte hun, hun anede ikke hvad han var trods alt. Han rakte hende dog en hånd, og hun så forvirret mod den og lod tøvende sin egen lægge sig over hans. Hendes hånd var meget mindre, fingrene lange slanke og skrøbelige. "Carver..." gebtog Hun, den sensuelle og lokkende stemme kærtegnende hans navn. "I am Aphrodite" informerer hun blidt.

Han nikkede også ved hendes ord og så på det inden han sagde: "Yeah you're probably right.... You wouldn't happed to know how to stitch up bullet wounds would you?"
Det sidste blev sagt som en lidt kæk bemærkning men det var endnu et akavet forsøg på at lette stemningen igen.
"Because i am a Demon myself....." Når nu hun ikke forsøgte at gemme hvad hun var, så var der jo heller ingen grund til at han gemte det. Og måske ville ærligheden få hende til at slappe mere af.
Han gav hende et meget forsigtigt håndtryk for ikke at skade hende. Den måde hun sagde hans navn på.... Det var som om hun kælede for hans navn.....
"Nice to meet you Aphrodite...... Pretty name....."

Hun rystede på hovedet "I am not from here, where I come form, we don't even have those weapons.." forklarede hun beklagende. At han drillede hende, opfangede hun ikke helt.
Han var selv dæmon? Nåh da. Hun faldt da mere til ro ved den besked. "Does that mean you don't want to hurt me?" Han var ikke en vand dæmon, så meget var sikkert. "Likewise, and.. Thank you.." Hun rødmede forlegebt ved hans komplimenter, tydeligvis ikke vant til at modtage komplimenter.

Han trak lidt på skuldrene og sagde så: "Hmm didn't think you did..... Guns don't really work under water..... But they do hurt......"
Da hun så spurgte om han ikke ville gøre hende ondt eller skade hende, rystede han på hovedet og svarede med et halvt spørgsmål: "No..... Why would i?..... You haven't given me a reason to hurt you.... I'm just not a big fan of captivity...."
Den stemme hun havde..... Det var som om den gravede sig ind i ham og gav en mærkelig varme... Han kunne ikke helt bestemme sig for om det var en overnaturlig evne eller hvad det var.
Da hun sagde tak, kunne han heller ikke lade være med at smile lidt inden han sagde: "Well.... People usually use my fighter name.... So people usually keep away..." Så rejste han sig roligt og kiggede lidt forlegent rundt inden han sagde: "I'll just... Get something to fix this.... And..." Før han gik efter sygrej og førstehjælpskasse, hentede han dog en skål og satte på bordet med frisk frugt. Nok var han ikke rig eller noget men han spiste sundt og nærende for hans krops skyld og det betød frisk frugt

Ja det kunne hun jo de de gjorde. Hun svarede dig ikke, og trak blot tæppet tættere om sig. Tøj var også nyt for hende, og dog havde hun taget det på fordi han havde bedt hende om det, og før han bad hende om at tage det af, ville hun næppe gøre det. Hun savnet allerede vandet, og uroen i hende forlod hende ikke helt, ikke så længe hun ikke havde vand i nærheden. Hun kunne dog fornemme vandatomer omkring sig, at det så stammede fra ham og badeværelset tænkte hun ikke lige over.
Snart rejste han sig op, og hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til at folk frygtede ham. Det gjorde hende ikke mere tryg i sin situation, selvom han havde fået hende væk. Problemet var bare, hun havde ikke opfattet hun var blevet taget til fange, ikke før han havde pointerede det nu. Hun nikkede, og han var snart væk, men kun for en kort bemærkning inden han kom tilbage med en skål med frugt. Hun havde det lignende og prøvet noget af det før, og faktisk var hun sulten. Tøvende samlede hun et æble op, snussede til den og gled tungen prøvende hen over en lille del af æblets overflade. Den duftede godt, smagte ikke af særlig meget. "Thank you, Carver" sagde hun blidt. Han fik sågar et lille smil fra hende, inden hun fokuseret på æblet og prøvede at tage en bid. Saften kom bag på hende, og strøg ned over hendes hage. Forlgenet tørrede hun hagen med håndryggen, og hyggede af munden. Den var god, syrlig.. men god.

Det var tydeligt på hele hendes fremtoning at hun vist ikke var vant til livet på land. Tøj lod også til at være noget hun ikke gjorde i ret tit men hvis han skulle være helt ærlig så generede det ham heller ikke, det gav ham noget lækkert at se på. Det sagde han selvfølgelig ikke højt.
Tingene blev fundet og han kunne sætte sig i sofaen endnu en gang hvor han så gjorde tingene klar til at sy såret. I teorien kunne han lade det være men det helede bare meget bedre når det blev lukket først.
Hva pokker! Hun kunne smile! Det var da dejligt at opdage, han smilede også let tilbage inden han svarede: "You're..... Welcome......"
Den stemme der..... Hun var bare....... Ja noget gjorde hun i hvertfald!
Det var dejligt at se hun spiste lidt selvom det også virkede nyt for hende, alle blev vel sultne.

Selv tog han en drue inden han så tog en dyb indånding og begyndte at tage det første sting. Såret sad i siden under hans arm så det var ikke det nemmeste i verden at gøre men det skulle gøres. Hvis det gav hende for meget ubehag at se på, sørgede han selvfølgelig for at vende sig om

Temmelig bevidst, undgik hun at sige særlig meget. Hun havde ofte fået hårde og uvenlige bemærkning på grund af sin væsen, og var derfor bevidst om hvor lidt hun sagde. Det sidste hun ønskede var at han skulle blive sur på hende, hun havde trods alt set hvordan han havde håndteret de vagter.
Mens hun sad der og spiste så stille og roligt, tog han sig af såret. Det så rimelig forfærdeligt ud, og han blødte mere end hvad hun brød sig om. Hun kunne dog ikke hjælpe ham endnu, når hun blev lidt ældre ville hun formentlig udvikle en evne til at heale med tilstedeværelse af vand. Hun kunne dog godt se det ikke var let for ham hvorfor hun rykkede nærmere efter at have sat sig æble fra sig. "Teach me.." bad Hun blidt og så alvorligt mod ham. Så kunne hun jo hjælpe.

Det gav jo egentlig god mening at hun sagde så lidt som muligt, både fordi hun lige havde været fanget men også fordi hun havde set et meget voldsomt slagsmål hvor han havde stået midt i det.
Det overraskede også derfor at hun rykkede tættere på ham men også at hun ville lære at sy såret. Hun virkede jo som om hun gerne ville lære det for at hjælpe så hvorfor ikke.
Igen var det som om hendes stemme gjorde noget. Det var ikke fordi han blev hypnotiseret eller hans sind blev kontrolleret, men alligevel fik han en lyst til at lære hende det.
"Ok......"
Så drejede han sig lidt mere over mod hende så hun bedre kunne se det, samtidig med så kunne hna nyde synet af hende. Først viste han det første sting han havde lavet for derefter at vise hende hvordan man lavede et sting. Det havde været et farligt våben selv for ham så der skulle nok omkring 6-7 sting til

Han fik undervist hende, og hun sad med en lille trutmund og de delikate fingre om nålen mens hun lærte og langsomt prøvede selv. Det var en underlig følelse, men hun klarede det da. At han ikke gav udtryk for smerte var nok det mest overraskende ved det hele.
Femten minutter senere kunne hun erklære hun var færdig, om end hun havde hans blod på fingrene. "Do you have some water?" lød den blide og sensuelle stemme. Blikket slog hun op mod ham, afslørede det ene øje der var blåt, mens den anden var gyldenbrun.