A pure heart - [Carver]

Da hun så begyndte at forvandle sig endnu en gang, kiggede han forundret på hende men med et lille smil. Han havde jo set forvandlingen før men det var stadig et smukt sin i hans verden. Da hun så takkede ham, smilede han lidt og sagde: "Just glad i could help you....."
Som hun sagde han skulle sætte sig ned, kiggede han lidt nervøst men satte sig meget langsomt ned. Det var tydeligt noget der gjorde ham nervøs men langsomt vænnede han sig til fornemmelsen.
Han ville altså overvinde den vandskræk!

Hun lod ham kigge, og snart var forvandlingen overstået hvor hun bad ham sætte sig. Han lystrede, men var ikke helt tryg, hvad hun forstod. Han måtte have det som hun havde det på landjorden. Netop derfor forblev hun hos ham, tog forsigtigt hans hånd, og smilede blidt og beroligende. Hun satte sig ved siden af ham, havde fat om hans hånd, og bad ham trække vejret dybt ind. "Close your eyes.. feel the water.. feel the waves.." han måtte først føle sig tryg ved havet, ved vandet, før de kunne komme videre.

Ganske rigtigt så var hans vandskræk stærk men han var alligevel fast besluttet på at han ville overvinde den, ligemeget hvor lang tid det så end ville tage.
Hans nervøsitet viste sig også i vandet omkring ham i den forstand at det begyndte at blive meget varmere. Hun ville også kunne mærke hvordan han blev endnu varmere end før. Det hang sammen med han var ilddæmon men da hun tog hans hånd og bad ham om at lukke øjnene, nikkede han en gang og forsøgte.
Han trak vejret dybt ind og efter et par forsøg begyndte det også så småt at virke. Selvom nervøsiteten stadig var der, hjalp hun overraskende meget med både berøring og beroligende ord.
"I...... Feel it...... It moves like..... Fire.... But slow......." Han måtte sætte det i en sammenhæng der virkede for ham

Hun mærkede vandet blive varmere omkring dem, men tog sig ikke af det. I stedet slap hun ham ikke, men forblev hos ham så længe han behøvede det, hviskede til stadighed beroligende ord. Omsider lykkedes det, og hun smilede. "Good, very good Carver.." hviskede hun blidt. "Now.. lay down... Try to relax, to float.." hendes hænder rykkede sig med ham, så han vidste hun hele tiden var i nærheden og havde fat i ham hvis noget skulle gå galt.

Det føltes underligt, nærmest som om han var et barn der skulle lære at gå. Han havde aldrig stået i en så for ham utryg situation og alligevel følt sig så sikker. Det tog ganske vist tid men med hendes hjælp gik det dog til sidst.
Da hun så ville have ham til at ligge ned, hamrede hans hjerte afsted endnu en gang men meget langsomt forsøgte han alligevel. Han kom nogenlunde ned at ligge men det var tydeligt nervøsiteten steg da vandet nåede hans hoved. Men fast besluttet var han

"Nothing will happen to you, I am right here, keeping you safe.. don't worry.." prøvede hun til stadighed at snakke beroligende. Hænderne hænder fandt ind under ham, hjalp ham med at flyde. Han klarede det virkelig flot, og naturligvis tog det tid, men han gjorde det! Først da han virkede til at kunne flyde selv, slap hun ham langsomt, men forblev lige der hos ham, klare til at hjælpe hvis noget skulle gå galt. "Just like that.. you are doing great.." opmuntrede hun ham undervejs.

Det var ikke helt til at sige om det var hendes stemme eller hende generelt set, men hun gjorde i hvertfald et helt fantastisk job med at berolige ham. Der gik heller ikke alt for lang tid inden han reelt set kunne flyde selv, selvfølgelig hjulpet af trygheden fra hende.
"It must be.... Funny to see one like me.... Acting like this......" Det var ikke på nogen måde negativt rettet mod hende, han var bare ikke vant til forståelse. Han tog sig en dyb indånding og lukkede langsomt øjnene og tog chancen med at 'give slip'. Og det gik også op for ham at han faktisk flød uden hun holdt ved ham på nogen måde. Med øjnene stadigt lukkede, sagde han:
"I..... Am floating......"

"Believe or not, you are not the first to feel that way. I guess it is the same feeling I have when I am at land.." svarede hun blidt.
Ganske rigtigt flød han selv noget tid efter, og hun smilede. "Yes you are.." svarede hun stille. "So, whenever you feel comfortable, move your arms back and forth very slowly" opfordrede hun ham.

Egentlig havde han regnet med at få en flabet eller ondskabsfuld bemærkning med, det var som regel det der startede slagsmål, men igen blev han overrasket over hvor sød hun var ved ham.
Tænk sig der var folk der tog sig sådan af andre? Og så en dæmon? Ja verden kunne stadig overraske. "Thank you......"
Så lyttede han til hvad hun sagde og prøvede så langsomt at bevæge armene efter hvordan hun fortalte han skulle gøre. Det så lidt kluntet ud i starten men så begyndte han at bruge sin viden om Tai Chi til at bedre kontrollere hans bevægelser. Det viste sig også at virke

"There is no need to thank me.." svarede hun blot ganske blidt. Han glemte vidst, hun selv var dæmon.. selvom de var af to forskellige elementer, var de nu af samme race.
Han bevægede snart armene, og hun var der ved hvert skridt. Det tog lidt tid, men han havde da fundet en rytme, og flød nu let længere ud i havet hvor hun fulgte med. "Now, don't get startled .. but you have just taken your first step in swimming.." sagde hun blidt. "Now, just keep doing that, and I am right here.." han skulle lige få den her del ind på rygraden før hun ville tage næste lektion. Det var vidst nok undervisning for i dag!

Det var netop det at hun var dæmon der undrede ham, dæmoner var ikke ligefrem venlige væsner normalt. I hvertfald ikke i denne by.
Han lyttede til hvad hun sagde, det kunne man se på ham men han koncentrerede sig også om svømmetagene. Det gik lidt efter lidt, ganske godt og som der gik tid, virkede det også langt mere naturligt for ham. Så smilede han og tog en dyb indånding som om han gjorde klar til noget. Han stoppede med at svømme rundt og brugte arme og ben til at holde sig oven vande med rolige bevægelser.
"This is..... Amazing....... I am actually swimming....."

Hun var en speciel dæmon, og var kun netop ankommet til denne verden. Hendes liv var anderledes end de fleste dæmoners, selv blandt hendes egne.
"Yes you are, well done" roste hun ham. "I think you should train this, and get used to it, and we will continue learning another day" tilføjede hun snart efter. Selv svømmede hun så fint omkring ham, rolig og glad for at være i sit element.

Han havde kun hørt om vanddæmoner men aldrig mødt en selv. Men på trods af det, havde han nu en god idé om hun ikke var som andre af hendes art.
Det gjorde ham stolt at hun sagde sådan, ikke kun fordi hun havde lært ham at svømme til dels men også fordi hun formåede at holde ham tilpas meget i ro til at hans temperament ikke vandt over ham.
"I will do my best....." Han gjorde heller ikke noget halvt når først han havde besluttet sig for det

Hun lyste op i et stort smil, og svømmede fortsat rundt omkring ham. "So, I plan on staying here.." sagde hun efter noget tid. "You can come bye whenever you want, and to summon me, you just have to put a hand ind the water and say my name. I will hear your call" fortsatte hun. Det krævede dog at hun ikke var for langt væk, men nu måtte de se om han ville komme i det hele taget. "If I am far away, the fish or waves will deliver your message to me, and I shall be here as fast as I can.."

Han regnede også med at hun ville blive i havet, det var jo sådan set derfor han havde taget hende med der ud. Han kunne ikke selv tåle at få taget sin frihed fra sig, så hun skulle heller ikke leve i fangenskab.
"I will.... Try that then..... Maybe i will do my morning training out here..... The place seems..... Serene in a way....." Han var jo opvokset med at træne omkring den lille sø ved hans mesters hus så selvom han havde vandskræk så var der alligevel noget afslappende over det.
"I will call you and then wait for you..... And once again..... It means alot to me that you see me this way...."

Hun smilede varmt, det lød som en rigtig god ide, så fik hun lov at se ham engang i mellem, og det klagede hun absolut ikke over. Selskab fra landjorden var ikke så skidt, det kunne man godt komme til at savne når man var omgivet af havvæsner.
"Don't mention it.." sagde hun, og svømmede tæt på ham igen, sendte ham et varmt smil. "Now, back to the land .. I want to make sure you are back there before I leave.." sagde hun snart med en alvorlig tone.

Det med at få selskab, var noget han selv kunne bruge rigtig meget. Det var jo ikke fordi han ikke snakkede med nogen, men de fleste af dem han havde snakket med i byen, var enten ude på at se ham kæmpe eller selv kæmpe imod ham. Så at få selskab der var varmt og roligt var noget han absolut godt ville have mere af.
Som hun kom tæt på ham og ville have ham op på land igen, smilede han varmt og nikkede en gang. "Don't worry... I am not sure i will do any swimming without you present just yet...."
Så strøg han kort en tot af hendes hår bag hendes øre hvorefter han gik noget mere sikkert op på stranden igen

Hun smilede ved hans ord, og berøringen. "Don't try it alone! I don't want to see you hurt.." slog hun fast. Derpå var han på vej tilbage på land, og hun så efter ham. Det føltes underligt at se ham smutte, men sådan var livet jo. "Take care of yourself Carver, and don't get into trouble.." sagde hun med et blidt smil, inden hun gled længere ude i vandet igen. "Thank you for everything.." råbte hun efter ham. Og så var hun ellers væk og i et med sit element...

"I will do my best not to....." Ordene blev efterfulgt af et smil som han stod oppe på stranden og kiggede ud til hende. "Thank you to!....." Råbte han tilbage som hun forsvandt ud i havet.
Så stod han der, alene endnu en gang, en fornemmelse han havde stået med et hav af gange før. Men denne gang var det alligevel anderledes, han havde besluttet sig for at se hende igen. Derefter tog han hjem til sit lille hus der lige pludselig virkede større og noget mere tomt end normalt. Efter nogle simple øvelser prøvede han på at sove.

Som solen stod op den næste morgen, gjorde han også. Han tog sig selv i at kigge ud på badeværelset hvor hun selvfølgelig ikke var. Men han havde jo besluttet sig for hvad han ville gøre. Han fik pakket lidt at spise inden han tog ned på stranden igen. Der satte han maden fra sig og stillede sig i vandkanten så den ene fod var dækket af vand imens han på et ben gik i gang med de smukke Tai Chi øvelser. Han var kun klædt i et par sparsomme træningsbukser da det virkede bedst sådan, man var heller ikke i tvivl om hvor meget han gjorde ud af sin træning

Aphrodite havde svømmede rundt resten af dagen, og om aftenen havde hun fundet nogle fisk at sove med. Roen fandt atter hendes krop, og hun følte sig godt tilpas. Den efterfølgende morgen vågnede hun ved at nogle fisker var ude at fiske, og så havde hun ellers taget flugten før hun var endt i deres net. Hun svømmede tilbage mod land, samme sted som hun var blevet sat fri, og som hun tittede frem til overfladen, faldt hendes blik på ham. Han var tilbage! Hun dykkede under vandet, og svømmede tættere på, hvor hun snart dukkede op til overfladen, og bare blev der for at betragte ham mens han trænede. Hun ville ikke afbryde.

Han var nærmest som i trance når han lavede sine Tai Chi øvelser, det var det tætteste han kom på at være i balance og have indre fred og ro. Bevægelserne var så rolige at selv et par nysgerrige fisk kom tættere på og svømmede rundt om den fod der var helt under vand. Han havde ikke lige nogen idé om hvor længe han havde været i gang men tidevandet var alligevel kommet så vandet gik ham til knæet.
Det var han dog fuldt ud klar over men alligevel så var han helt rolig. Da han langsomt åbnede øjnene og fik øje på hende, smilede han stort og bukkede imens han stod på et ben

Fiskene var ligeså glade for ham som hun var det, og som han åbnede øjnene og så mod hende, smilede hun stort og svømmede nærmere. "I missed you" lagde hun ud med i sin egen uskyldig hilsen. "Seems the fish like you as well.." tilføjede hun snart og så mod fiskene der svømmede om hans ben.

Som hun svømmede nærmere, sænkede han benet til han stod på begge fødder og tydeligt i langsomt bevægelse så fiskene ikke blev skræmt. Han valgte dog at tænke det også var fordi hun var der.
Da hun så sagde hun havde savnet ham, var det som om hjertet sprang et slag over. Det var der aldrig nogen der havde sagt til ham før....
"I missed you to......." Så tog han selv et par let nervøse skridt tættere på hende og satte sig ned i vandet så han var dækket op til toppen af brystkassen. Efter et par dybe indåndinger sagde han:
"I promised you i would be back..... So.... Here i am...."

Han sænkede benet langsomt, og hans hensyn til de små fisk varmede hendes hjerte. De var jo hendes venner!
Så satte han sig langsomt ned i vandet, og hun rykkede sig helt tæt på ham, hans svar fik hendes smil til at vokse sig større, og hun placeret sig lige foran ham. Vandet nåede hende til halsen grundet højdeforskellen, det genret hende dog ikke, hun kunne trods alt trække vejret under vand. "Yes you are. Did you get some sleep?" spurgte hun og huskede trods alt hvad han havde sagt om problemer med at sove.

Normalt set havde han nok ikke skænket fiskene en tanke men han ville gerne holde sig på god fod med hende når hun nu behandlede ham så godt.
Som hun kom tættere på ham, smilede han varmt og man kunne se en glød i hans øjne. Det ville nok tage noget tid for ham at vænne sig til det, men det var overraskende rart at nogen spurgte til hvordan han havde det. Så han nikkede og kørte hænderne roligt rundt i vandet for at vænne sig til fornemmelsen imens han svarede:
"Actually..... Yes i did..... I took me a while to fall asleep but.... It was nice for a change to sleep well....."