A pure heart - [Carver]

"Good to know for future use.." svarede hun og blinkede drilsk. Tilføjelsen fik hende i mellemtiden til at smile bredt "I do! Don't worry about little me, I will be just fine" forsikrede hun ham. "Besides, if you want to spend the rest of your life with me.. ou have to learn this.."tilføjede hun med et skævt smil.

Han vidste godt hun nok ville komme til at bruge det men det generede ham jo ikke hvis hun skulle beslutte sig for at kilde ham.
Da hun så nævnte hvordan han blev nødt til at lære det hvis de skulle bruge resten af livet sammen, smilede han stort og varmt til hende imens han nikkede hende og strøg hendes arm.
"That's true.... So..... Tell me what to do"
Det var helt fantastisk at bruge tid sammen med hende men han var også ganske ivrig efter at lære mere

Hendes ord virkede til at glæde ham, og hendes eget smil voksede automatisk. "Show me what you remember from yesterday for a start.." de sad jo stadig på sandet, men så snart de var ude i vandet, ville hun igen forvandlet sig, det var næsten umuligt for hende at lade være når hun var i vand.
For nu slap hun ham, og gled ned fra hans skød for i stedet at rejse sig op med støtte og hjælpe fra ham. Så snart hendes fødder rørte vandet, begyndte hun at blive mere usikker på benene, og hun måtte fokusere for ikke at forvandle sig før hun vandet nåede hende til hofterne. Først der, indtraf forvandlingen, og den velkendte hale dukkede op.

"I will do my best...." Så rejste han sig efter hun var gledet ned fra hans skød hvorefter han hjalp hende ud i vandet til hendes forvandling gik i gang.
Så tog han sig et par dybe indåndinger for at ryste den værste nervøsitet af sig og lod sig så falde bagover til han flød ganske stille. Meget langsomt begyndte han at bevæge benene i rolige bevægelser så han flød langsomt afsted

Ude i vandet ventede hun spændt på ham, og han klarede sig fremragende hvis hun selv skulle sige det! Snart flød han ikke bare, men bevægede benene også og svømmede derfor langsomt. "So good! You are doing very well honey!" udbrød hun med et varmt smil, inden hun svømmede rundt omkring ham. "Now, when you feel comfortable, move both arms and legs.." hun instruerede ham, var der hele tiden og hjalp ham når han behøvede det.

Han kunne ikke lade være med at blive utrolig stolt da hun sagde hvor godt han klarede det og at hun tilmed kaldte ham det! Måske var det fjollet at blive så stolt over man klarede en svømmelektion sådan men det var alligevel en stor ting for ham taget i betragtning af hvor slem hans vandskræk rent faktisk var.
Da hun så instruerede i hvordan han skulle bevæge armene samtidig, prøvede han og efter nogle forsøg, gik det egentlig også ganske godt. Snart fandt han også ud af hvordan han kunne skifte retning

Det gik ret godt, og han blev bedre og bedre. Hun var ret stolt, især fordi hun syntes han klarede det så godt på trods af sin vandskræk. Hun havde regnet med det ville tage en evighed før hun kunne lokke ham ud i vandet, men det gik alt sammen ret godt syntes hun. Hun var der hele tiden, blev ved med at snakke og instruere, og rose og opmuntre. Hun bad ham ikke om at dykke, det ville hun vente med til aller sidst, at have hovedet under vand var ikke sjovt hvis man var bange for vandet, og hun ville have han skulle være ret tryg i det før hun ville derud.

Med hendes grundige hjælp og instruktion blev han også dygtigere langt hurtigere end han ellers ville være blevet. Det hjalp jo selvfølgelig også at de gik en noget unik tid i møde.
Han gjorde sit allerbedste og begyndte så også at vende sig om så han svømmede 'på maven' men det blev straks lidt mere akavet igen. Nok kunne han men lige som hun også tænkte så var det stadig noget specielt at få hovedet under vand.
Men selvom man kunne læse han var nervøs over det så var det stadig meget tydeligt hvor beslutsom han var på at lære mere

Hun var med ham hele vejen, roste og opmuntrede og støttede ham ved behov. Han klarede sig fremragende, og glæde og stolthed var tydelig i hendes blik. De gik hurtigt frem, og hun kunne snart hjælpe ham med at dykke også og vise ham hvordan man bedst kunne holde vejret under vand til en start. Det var ikke noget hun selv skulle, hun fik trods alt gæller under vand. "You are doing great, now.. hold your breath for five seconds.." instrueret hun ham inden de dykkede ligeså forsigtigt for at gøre et forsøg.

Han var selvfølgelig stolt af hans fremskridt men det var lige så meget fordi hun viste ham hvor stolt hun var af ham. Og så nød han hvert et sekund han kunne sammen med hende.
Kort prøvede han at svømme hen omkring hende og lagde armen kort om hende hvilket egentlig også gik nogenlunde.
Da hun så instruerede ham i at holde vejret, nikkede han og forholdt sig så roligt han kunne og gjorde fuldt ud som hun sagde. Den vandskræk skulle ikke vinde over ham

Hun lo da han forsøgte at svømme omkring hende, kluntet, men kært!
Snart kunne han prøve at dykke. Hun sørgede for de var et sted hvor han stadig kunne bunde og let kunne stikke hovedet op ad vandet hvis han blev usikker eller fandt det ubehageligt. Derefter bad hun ham få hovedet under vand, så længe han fandt det behageligt, og så op igen for at holde en pause og få vejret. Hele tiden var hun i nærheden dog, og opmærksom på ham.

Ja det var ikke nødvendigvis den mest elegante svømning han kunne komme med, men det gik da nogenlunde. Da de så skulle til at dykke, gjorde han sig klar så godt han nu kunne og tog en dyb indånding. Derefter lod han sig langsomt synke ned og sad nærmest på bunden med benene krydsede som om han mediterede.
Det var både for at dykke men også for at bevare roen og ved hendes hjælp overbevise sig selv om at det ikke var så farligt.

Han gjorde det godt, og hun svømmede rundt omkring ham mens han sank tilbunds, og bare sad der som en klippe. Han virkede rolig, hvad naturligvis var godt, men hun var hele tiden i nærheden i tilfælde af at han fik brug for hende.

Efter at have siddet lidt, åbnede han langsomt øjnene og smilede til hende. Det var mærkbart bekræftende at hun var der for at støtte ham så selvfølgelig var han også stolt over hun kunne lide det.
Så rejste han sig langsomt op og begyndte at svømme efter hende i et roligt tempo, både med et drilsk glimt i øjet men også med ønsket om at blive bedre til at styre retningen

Som han åbnede øjnene, smilede hun bredt. Hun kunne trods alt gøre en del ting under vandet, heldigt for hende. Så prøvede han at svømme efter hende, og hun svømmede langsomt væk og lod ham følge efter sig, hele tiden givende ham en chance for at komme helt tæt på sig.

Han elskede de nye oplevelser, hvordan han kunne få overvundet hvad der nok var hans største frygt men mest af alt at bruge tiden sammen med hende. Det var en stor ting hvad hun havde valgt ham som men han var også fast besluttet på det.
Da hun så ind imellem lod ham komme tættere på, ventede han først lidt. Så lidt pludselig prøvede han at sætte lidt mere fart på så godt han kunne så han lige nøjagtigt kunne prøve hende. Eller i hvertfald prøve på det

Hvad han havde sagt ja til.. hun fattede det ikke. Ingen med sin fulde fem ville sige ja til den slags, medmindre man ikke havde noget at miste, og det var i og for sig trist. For nu var hendes tanker dog andre steder, og hun svømmede fra ham og holdt sig på afstand så han ikke kunne fangede hende så let. Hun lagde dog ikke meget fart på, og på et tidspunkt stoppede hun da også helt op, og vendte sig mod ham for hun svømmede mod ham i stedet for. Snart svømmede hun rundt om ham i rolige cirkler, og gled armene om ham inden hun trak ham med op til overfladen. "Remember you breathe, you still need air.." mindede hun ham ligeså blidt om.

Måske var det sindssygt det han havde valgt men ikke desto mindre var det det han havde valgt. Et drastisk valg ja, men et han var stålsat på.
Han gjorde selvfølgelig sit bedste for at følge efter hende men kunne også godt se at hun ikke bare svømmede fra ham selvom hun snildt ville kunne. Da hun så svømmede imod ham, kiggede han efter hende og lod hende så hjælpe ham op til overfladen igen. Der så han hende varmt i øjnene inden han smilede sagte og svarede:
"Yes.... It would seem i can hold my breath better than i have anticipated"

"You can, it is very good.. you are doing very well.." hun løsnede sit greb om ham. "How are you feeling about being out here...?" med tanke på hans vandskræk, var hun naturligvis nysgerrig.

Da hun roste ham sådan, kunne han ikke lade være med at smile varmt imens han så på hende. Det var underligt at få ros for andet end sine evner til at slås.
"It is..... Overwhelming..... But... I feel safer than i have before.... I feel like i am actually conquering my fear....."

Hun smilede stort ved hans svar. "Very good! But, I think it is better if we stop for today. You need to take it easy afterall.. and your muscles will probably hurt tomorrow.." det var en anderledes måde at bruge musklerne i vand end på land trods alt.

Han smilede roligt til hende ved hendes ord hvorefter han rystede ganske let på hovedet.
"I have learned alot..... And spending time with you is amazing..... But my muscles will be just fine..... "
Så svømmede han ind hvor han kunne stå på bunden inden han så igen kiggede på hende.
"I never thought i would be able to swim....."

Hun smilede skævt ved hans svar, hun håbede da han havde ret. Da han svømmede tilbage mod land, og kort efter stod op, blev smilet bredere. "Never say never.." pointerede hun og fulgte efter men forblev i vandet. "Soon, you will be even faster than me.." drillede hun. Det var ikke så sandsynligt, men pointen var, at han nok skulle blive dygtig til at svømme.

Han kiggede glad efter hende som hun svømmede hen til ham og han kunne da heller ikke lade være med at grine lidt af hendes ord inden han selv sagde: "That will never happen.... I may get better at swimming and I will do my very best.. But I won't be that fast, at least not in water"
Han havde ikke nogen illusion om at kunne blive hurtigere end hende men han havde alligevel nok konkurrencegen til at han ville prøve

Hun smilede bredt, og bevægede let halen i vandet. "Alright then.. but then.. I will be you protector in the ocean.. and you can be my protector on the land.." svarede hun stadig smilende.